torsdag den 10. december 2009

Eksamen, gamle damer og robotter

Eksamen og blogs er ikke en specielt god blanding. I hvert fald ender det med at en af delene bliver overset.
Der er vel heller ikke så meget at sige, medmindre det handler om nørdede og ikke litterære emner, heh.
Til januar begynder jeg på en roman, den er i gang med at blive planlagt så den er klar. Det er ungdom og horror. Horror-genren kender jeg, ungdom er helt nyt. Det projekt glæder jeg mig rigtigt meget til at fortælle mere om her på bloggen når tiden nærmer sig.

Ellers er der gang i science fiction-novellerne i øjeblikket. Jeg fik færdiggjort en i går, som skal deltage i Science Fiction-prisen 2009’s konkurrence – så må vi håbe at gamle damer og robotter er det læserne vil have!

Håber at jeres liv er mindre præget af eksamensstress og at julen kommer legende let og belejligt uden gaveindkøbsproblemer og andet pjat!

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 30. november 2009

Og så lavede jeg ... Og så gjorde jeg ... Og så...

Hektiske dage kan man vidst roligt sige.
Sidste torsdag var jeg inde og se Twillight: New moon, derefter på et tredages skrivekursus til om søndagen, hvor jeg så om mandagen tog til Norge på et lille hyggeligt cruise. Derefter har den bare stået på eksamensstress og opgaveskrivning.
Twillight var ok. Er ikke den vildeste fan af historierne, men kan da godt forstå hvorfor de er så populære blandt unge mennesker. Samtidig er der jo en del fan service i og med at ingen af to mandlige hovedpersoner kan beholde deres trøjer på.
Skrivekurset var arrangeret af HUF og er en årlig ting fra deres side. Dette var tredje år i træk, og jeg kan med stolthed sige at det også er tredje år hvor jeg har været med!
Generelt er det altid en fantastisk oplevelse at være sammen med så mange der deler ens glæde ved skrivningen, og samtidig også høre forfattere og andet godtfolk fortælle om hvordan de selv skriver og lignende. Samtidig bød dette år også på besøg hos både forlaget Høst og Søn og Forfatterforeningen. Rigtigt spændende med lidt insider-viden!
Til sidst skulle jeg så med min kæreste til Norge. Dette var hovedsageligt en getaway-ferie for os begge, men den blev da også brugt til at snakke om skrivning. Det fantastiske ved at komme sammen med en med den samme hobby – man løber aldrig tør for emner at snakke om!

Men i dag skal bare bruges på at skrive tror jeg. For i dag har jeg fri.
God skrivelyst!
Bjarke

mandag den 16. november 2009

Bogforum 2009

”Det er også lidt et jubilæum for mig, da det i år er første år hvor jeg har været udgivet forfatter i længere tid, end jeg har været afvist forfatter.
Det er også i år, jeg har udgivet flere bøger end jeg har fået afvist.”



Jeg kunne ikke lade være med at glæde mig over den kommentar. Ikke fordi jeg morer mig over at Kenneth har været så lang tid om det, men fordi det betyder at bare fordi man får lidt modgang, så kan det godt lykkes. Kenneth Bøgh Andersen er gået ind i sit niende år som udgivet forfatter, hvilket jo betyder at han var ni år om at overbevise forlagene om sit talent. Tror det forlag, der sidder med ham nu er glad for at de gav ham chancen.

Generelt synes jeg at bogforum er fantastisk! Også selvom jeg ikke selv har fået udgivet noget endnu. Bare det at kunne gå rundt og møde forfattere og andre litteratur-personer, det er helt specielt. Og så kan man samtidig drømme om selv at være en af forfatterne under uret eller på hvid scene engang.

En anden ting der underholder mig ved bogforum er mine evindelige forsøg på at komme gratis ind – det lykkedes igen i år! Jeg sneg mig simpelthen ind med hjælp fra en pige med pressekort – ”hej, jeg er med hende!” og de hoppede på den! Så gik jeg rundt med et grønt presse-mærke hele fredagen, hvilket boostede ens selvtillid lidt. Ikke bare gæst, nej, presse.
Og for at samle op på Kenneths jubilæums-snak, så er det faktisk i år 3 år i træk hvor jeg ikke har betalt for indgangen!
Hvem ved, måske næste år det kan ske at jeg kommer gratis ind på en fribillet fra et forlag, der er interesseret i min bog? Åh, de drømme!

God skrivelyst
Bjarke

lørdag den 7. november 2009

Hos Gyldendal

I går var jeg med mit kulturjournalistik-hold inde og høre om hvad Gyldendal egentlig er for en institution. Selvom jeg nu har boet i København i nogle år, har jeg faktisk aldrig været derinde – ærefrygt måske? Men i går skulle det altså være.

Da jeg fandt ud af at vi skulle derhen gav jeg mig et los i røven og fik færdigredigeret det manuskript jeg skrev sidste efterår. Det kunne være så fedt lige at trække det op af lommen og stikke det i hånden på Johannes Riis, Gyldendals chefredaktør for skønlitteratur. Han var rigtigt flink og tog godt imod det, så det blev ikke bedre.

Nu må jeg bare vente alt for lang tid på svar. Må i gang med et nyt projekt, så det ikke går så hårdt når afslaget kommer. Ja, det er det jeg må.

God skrivelyst
En sentimental Bjarke

mandag den 2. november 2009

lidt konkurrencer til de skrivende folk

Der sker så meget i mit liv lige nu. Eller, det gør der egentlig ikke, eksamenstiden nærmer sig bare, hehe. Oven i hatten vil jeg gerne deltage i forskellige novellekonkurrencer, så det tager jo også tid. Derfor vil jeg i dag opdatere om de nye konkurrencer jeg har hørt om for nyligt:

Novelleforlaget har lavet en konkurrence, hvor det gælder om at skrive den bedste julehistorie.
Deadline er d. 20. november 2009 kl. 12, og sideantallet på imellem 3 og 10 sider.
Novelleforlaget giver også en præmie, nemlig at vinderen bliver månedens forfatter og får et gavekort på 250kr til noveller. Novellen vil derudover blive trykt i Ørestad Avis.
Er du interesseret kan du finde yderligere information på deres hjemmeside!

En anden konkurrence jeg deltager i er Knud Larns Science Fiction Pris.
Her er opgaven at skrive en science fiction-novelle omhandlende ”Danskerne og robotterne.” Teksten skal være imellem 3000-8000 ord og indsendes inden den 31. december 2009 kl. 12.
Det der får denne konkurrence til at skille sig ud er at din alder også er vigtig! Deltagerne bliver delt op i kategorierne: 10-16 år, 17-20 år og 21+ år.
Yderligere oplysninger kan findes på Science Fiction Prisens hjemmeside.

Til sidst er der Science Fiction Cirklens antologi, der nu vender tilbage for fjerde gang i træk.
Her er deadline d. 1. marts 2010, altså først engang til næste år. Dette er dog ingen grund til ikke at komme i gang, da man må bidrage med op til tre noveller, og maksimum antal tegn pr novelle er på 10.000 ord. Dog ser redaktøren hvis helst noveller i rammen imellem 3000-5000 ord.

Det var lidt om hvad jeg går og laver pt. Oven i min uddannelse, og et mindre dukkefilmsprojekt jeg er blevet viklet ind i, synes jeg pludselig at det er blevet svært at få det hele med, hehe. Så er der lidt ventetid imellem blog-indlæg, må I bære over med mig, jeg skal nok prøve at opdatere en gang om ugen, men den kan smutte.

God skrivelyst til alle derude!
Bjarke

tirsdag den 20. oktober 2009

Snart

Så er der ikke lang tid til at min novelle, Unruhe, kan findes på tryk. I december skulle miraklet ske.
Og jeg glæder mig!
Tilbage til skrivningen.
God Skrivelyst til jer også

onsdag den 14. oktober 2009

Titler og tegninger er historiens håndtag

Der har næsten lige været forfatterskole for børn og unge på Brønshøj Bibliotek. Det var forfatteren Kirsten Sonne Harild, der igen i år stod for undervisningen.

Eftersom ”børn og unge” ikke rigtigt kan siges at indbefatte mig, hvorfor skriver jeg så om det her? Jeg deltog ikke, og det var ikke mig der stod for det, hvor relevant kan det være?
For det første er det jo altid relevant at børn skriver. Altid.
For det andet så var jeg der som ”journalist in spe”, og sad som en flue på væggen og tog noter til en reportage. Håber at den får en chance i min lokalavis, men det må tiden vise – Jeg er jo mere rutineret forfatter end journalist.

Kirsten Sonne Harilds undervisning var dejligt forfriskende. Ja, jeg havde nogle bagtanker ved at komme til lige det arrangement – Det ku jo ske man lærte noget, hehe. Hun havde mange af de samme pointer jeg har hørt før, men hun havde en ny tilgang til det. tegning.
”Tegning og Titler er historiens Håndtag,” som hun selv siger.

Jeg har før talt om at lave planer når man skal skrive, og det går Kirsten også ind for. Hun griber det dog anderledes and. I Stedet for at skrive i punktform hvad der skal ske, vælger hun at tegne det.
Hun illustrerede det ved på en tavle at lave en snoet streg fra øverste højre hjørne til nederste venstre. I Højre hjørne stod der en prins, og for enden af tråden stod prinsen igen med en prinsesse. Godt, så var start og slutning sat på plads. Derefter begyndte hun med hjælp fra børnene at udfylde med tegninger af drager, enhjørninge og hvad de ellers kunne finde på, indtil de havde en plan over en historie – et eventyr – om en prins der skulle redde sin prinsesse.
Hvorfor synes jeg det her er interessant? Fordi jeg synes ideen er god. Når jeg normalt fortæller om min måde at skrive bøger på, med planlægning og scener skrevet i punktform, så stejler folk – aah, men så fortæller du jo allerede historien – jeg kan ikke skrive den to gange. Første gang, og så er historien ude af systemet. Det er jo egentlig et fornuftigt argument, ligesom med fødsler, er barnet ude, så gider man sgutte føde det igen?

Jeg vil i hvert fald, næste gang jeg står i den situation, prøve at give dette råd videre – prøv at tegne det i stedet. Hvem ved, måske kan det være det virker? Tegninger og titler er jo historiens håndtag.

fredag den 9. oktober 2009

Kulturens Nat

Så er det kulturnat i aften! (så egentlig kulturaften, da det meste lukker inden 00.00)
Vanen tro skal jeg igen ud i Københavns natteliv og opleve byens pulserende hjerte.
Normalt har jeg holdt mig ude på Københavns Universitet Amager, da deres tilbud er af en fantastisk kvalitet, og tingene så er mere samlet.
Denne gang skal det dog være anderledes! planen er lagt!
Aftenen starter ude på KUA, hvor jeg skal høre en Skeptikers standup - hvad det så end er, interessant lyder det.
Derefter er der foredrag om runer i jernalder og vikingetid, som for en nørd som mig jo er fantastisk underholdning! Runer og vikinger, så bliver det ikke meget bedre.
Så tager vi ind til Børnenes boghandel inde i byen, hvor Kenneth Bøgh Andersen læser højt. Kenneth har et fantastisk sprog i sine bøger, og jeg vil se om hans egen stemme kan følge med (omend det jo nok kan, den særdeles aktive forfatter laver små filmklip på sin hjemmeside hvor han læser op)
Aftenen rundes af med et besøg på Tøjhusmuseet, og et fællesnordisk musikeksperiment i Hellig Kors Kirke på Kapelvej (som dejligt nok ligger på turen hjem)

Det bliver dejligt med en aften i København, det er efterhånden lang tid siden jeg har fjernet fingrene fra den varme skrivemaskine og det lunkne kaffe, og bevæget mig udenfor.
og efter i aften står den på intensiv krimiskrivning - deadline nærmer sig!

Håber alle har en god kulturnat
God Skrivelyst
Bjarke

torsdag den 1. oktober 2009

Narrativt begær - eller hvorfor jeg ikke har opdateret i 13 dage

”Nej, jeg vil helst ikke læse op,” Sådan har det gerne lydt på de skrivekurser jeg har været på i tidens løb. Der sidder altid en lille flok, der gerne så sig sprunget over. De er der for at skrive, men ikke for at skrive til nogen.
Kurser koster penge. Man tager vel på kurserne for at blive bedre skribenter så, ikke fordi man godt kan lide at bruge penge? (medmindre man er stinkende rig, de er undskyldt).
Der er selvfølgelig andre ting man kan få ud af den slags kurser. Mange af dem er todelte: Teoretisk viden, så man har lidt at skrive på, og så ellers oplæsning af tekster. Oplæsningen slipper man så sjældent for. Det er en del af dem.
Det er det, når din tekst ikke bare bliver en privatsag, men bliver udsat for læsning og tolkning af andre, der gør at man bliver bedre forfatter. At opleve ens tekst igennem andres øjne, se hvad der fungerede og ikke fungerede. hvad de får ud af det ene og det andet. Om hvorvidt historien er spændende for dem også, eller det kun er dig, der er skudt i den.
Alligevel lyder den sagte stemme, som fra en mus, altid:
”Nej, jeg springer lige over denne gang …” Og den næste, og den næste.

Der er to grunde til denne modvilje, så vidt jeg kan se:
Det kan lade sig gøre, ved et uheld at skrive en stærkt personlig tekst. Det er da også sket for mig en gang imellem. By all means, så spring over den ene gang.
Men skriver du en lidt for personlig tekst hver gang, så er dagbogen måske mere dit format? Det er aldrig meningen den skal læses op – eller jo, måske efter din død, hvis der står pinlige ting om dig eller din omgangskreds, men lad det nu ligge.

Den anden grund er at din tekst bare ikke er god. At du ikke giver læseren lyst til at læse/høre videre, fordi det ikke er lykkedes dig at gøre din historie gribende. At skabe et begær i læseren!
Som forfatter er det ens ansvar at skabe det begær. Et begær, der får dem til ikke at kunne slippe bogen før sidste side er nået. Et såkaldt narrativt begær:


Narrativt begær, det begær, som driver læsningen af et handlingsforløb i en
roman eller et skuespil frem.
Læsningen drives frem af et narrativt begær
efter en afslutning (closure), hvor fortællingens mange usammenhængende dele
samles i en meningsfuld orden. Men afslutningen er mest tilfredsstillende efter
de mange omveje og digressioner.
Plottet er altså iscenesættelsen af det
narrative begær, som driver læseren igennem fortællingen.

Gads Litteraturleksikon (KØB DEN, LÆS DEN, LEV DEN!)



Ja, det lyder jo alt sammen meget fint, men hvordan bruger man det så? Det lyder mest af alt som en tom floskel litteraturkritikere smider på bøger, for at lyde kloge.

Der er ikke en entydig måde at skabe begær på. Et godt udgangspunkt er den klassiske spændingskurve vi alle lærer i folkeskolen. Skal man lave et mere intrigant plot er der også aktantmodellen (eller eventyrmodellen som vi kaldte den i folkeskolen).
Der er et ton af muligheder. Forfatteren Dan Brown (ham med Da Vinci Mysteriet) skaber det narrative begær ved hele tiden at stoppe sine kapitler i en cliffhanger.
Når kapitlet stopper, så læser vi liige videre fordi vi skal se om hovedpersonen Langdon overlever. Og da de fleste af os har lettere ved at stoppe læsningen efter et kapitel er dette smart. Det tidspunkt hvor romanopbygningen er svagest, kapitelskiftene, vælger Dan Brown altså at skabe et narrativt begær, der gør at vi da lige læser et kapitel mere.

Personligt er jeg rigtigt glad for den traditionelle spændingsmodel. Den er let og den virker. Cliffhangerne er lidt mere besværlige, da de kræver at man er mere sikker på hvornår et kapitel skal starte og slutte, og derfor får en meget stramt opsat bog (hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting).

Hvorfor har jeg brugt så lang tid på at skrive om det her? Det giver jo sig selv. Hvorfor ikke bare skrive om cliffhangere og spændingskurver?
Det kan være det kommer. Skal jo have noget at opdatere om, hehe.
Personligt syntes jeg det her er vigtigere. Lidt som hvis din hovedperson har et vigtigt møde i den anden ende af byen: det er lige meget hvordan du kommer derhen, bare du gør det!

På den måde er det narrative begær vel egentlig den bedste rettesnor man kan give den unge vordende forfatter. Det handler jo ganske enkelt om at få folk til at læse dine historier.

fredag den 18. september 2009

Miniportræt: Anika Eibe

I går løb jeg ind I Anika Eibe, forfatteren til bl.a. bøger som Atalanta og Dronning af Blod.
Hun var på vej til reception på sit forlag, og jeg selv på vej til noget familiepjat, men vi fandt da begge lige tid til at sætte os, og over en cola lige snakke lidt om skriveprocessen.

Vi har altid været vidt forskellige forfatter-typer, mig og Anika.
Hvor jeg plejer at planlægge det meste af historien på forhånd, og lave detaljerede skriveplaner, er hun mere intuitiv i sin skriveproces.
”hvis jeg først skulle lave sådan en plan,” forklarer hun, og slår op på sidste side i planen over min krimi, ”Så ville jeg ikke føle der var mere at skrive bagefter.”
Det er ikke første gang jeg har hørt om den slags forfattere, der mener at spændingen ved at skrive dør, hvis først historien er fortalt på en anden måde. Nogen forfattere går endda så langt som til ikke at ville snakke om deres ide før den er nede på papiret.
Da samtalen kom ind på brug af spændingskurver, måtte Anika meget mistroisk spørge om jeg virkelig brugte den slags?
”Jeg kan godt føle at jeg ofte bare skriver, og så indser jeg på et tidspunkt, at nu må der altså ske noget spændende, for jeg nærmer mig slutningen.”
For alle der kender Anika Eibes bøger, kan der ikke være nogen tvivl om, at på trods af denne fremgangsmåde, så er de alt andet end kedelige!

Til sidst gik snakken på forlag, og deres rettelser til ens bøger. Her var der ligeledes to slags forfattere, dem som fandt sig i det meste, og dem som tog kampen op med redaktøren om alt fra slettede tekststykker til tegnsætning.
Anika tog en tår af sin cola imens hun forklarede at hun hørte til den første gruppe:”Har jeg først afleveret bogen, så er den væk.”
Derefter spurgte hun mig hvilken gruppe jeg hørte til, hvilket jeg endnu ikke kunne svare på.
Ud fra mit studie ville jeg jo mene at jeg burde være fra gruppe 2, men et eller andet sted, så ville jeg nok også bare være lykkelig over at de ville udgive mine bøger, og derfor bare acceptere at de vidste mere om hvad der skulle til for at sælge en bog.

vi tog afsked, og gik hver sin retning. Hun imod sit forlag, jeg imod Nørreport Station.

lørdag den 12. september 2009

Forfatterreceptionen – ideer, tag plads

Inspireret af Morten Brunbjergs indlæg fra d. 12 september, tænkte jeg at det kunne være sjovt at fortælle lidt om ideer, og hvad man gør med dem.

Personligt får jeg hele tiden ideer, nogen selvfølgelig bedre end andre, men stadigvæk masser af ideer, der alle kræver lidt opmærksomhed. I starten var det svært at tackle, og jeg gik da også gladelig i gang med en ny ide, hver gang jeg fik den. Dette resulterede så i at jeg endte med en masse halvfærdige ting, da jeg så endelig havde fundet noget nyt og spændende at give mig i kamp med.

Man bliver hurtigt træt af aldrig at blive færdig med noget. Det blev jeg da også. Men hvad gør man så?
Jeg oprettede et slags fiktivt receptionslokale (ligesom hos tandlægen, bare mere… behageligt). Her kunne jeg notere ideer til bøger og noveller løbende, og dermed have en plan over dem, uden at tage fokus væk fra min nuværende patient.
Når denne patient så er overstået går jeg ud i receptionslokalet (det er egentlig bare et dokument, men det andet lyder bedre) og ser ud over patienterne. Er der nogen der er vigtige? (har de en deadline), eller har jeg frit spil til at vælge den ide jeg lige synes er sjovest? (Jeg ville egentlig blive en elendig tandlæge, med den indstilling, men nu er jeg jo også forfatter)

Lige nu er jeg som sagt i gang med en krimi. Til Politikens konkurrence. Der er andre ideer, men de kan vente. Netop fordi jeg har mit system. Jeg kan overskue at lade dem vente. Så kan de også vokse mere, og måske udvikle sig og blive endnu bedre.

Af helt nye ideer er dog et lidt specielt tag på pokemon-universet, det kan jeg dog fortælle om en helt anden gang!

God skrivelyst!
Bjarke

tirsdag den 8. september 2009

Back to School

Så er universitetet startet igen. Glemmer altid hvor krævende det sted egentlig er. Heldigvis har jeg fået to dejlige fag i år: Kreativ Skrivning og Kulturjournalistik.

Kreativ Skrivning er fantastisk alene af den grund at jeg får SU for at skrive, hvor mange kan lige sige at de gør det? Samtidig er det et stærkt praktisk fag med skriveøvelser, hvilket jeg tror kan være godt for mig. Skriveøvelser er en god måde at få skrevet på, når man nu ikke lige den dag kan overskue at skrive på romanen, der ellers bare ligger og venter.

Kulturjournalistik er et fag jeg længe gerne har villet tage. Handler hovedsageligt om de journalistiske genrer, og om at producere tekst til disse, hvilket jo også er en mindre drøm fra min side af. lige siden Tintin- og Superman-tegneserierne fra min barndom har journalistlivet jo været usædvanligt tiltrækkende. Hvem ved, måske får jeg en dag møvet mig sammen til at skrive noget i den dur?

Glæder mig i hvert fald til at se hvad det her semester bringer med sig!
God skrivelyst
Bjarke

fredag den 4. september 2009

Word vs Notepad

På min lille skriveferie prøvede jeg et gammelt forfatterråd af: Skriv i Notepad.

Notepad er hovedsageligt bare en hvid overflade, hvorpå man taster ord ind. Der er ingen mulighed for skrå- eller fed skrift. Ingen små finurligheder, der kan distrahere en. Kun tekst.

Grunden til at jeg ikke havde prøvet det noget før, var, at lige præcis det aspekt aldrig har forstyrret mig. Alle Words finesser. Jeg har simpelthen ikke hjerne til at bruge dem. Dog var der en ting jeg tit har tænkt over, Jeg blev meget hurtigt træt i skriveprocessen. Ikke træt af det jeg skrev, men udmattet. Når jeg havde nået nogle sider, og kunne se jeg havde nået dem, blev jeg udmattet.

Derfor valgte jeg også hurtigt at skrive i webside-layout. Der var ingen prædefinerede sider, kun hvidt. Det gik for så vidt også fint nok, bortset fra at man stadig hurtigt kunne se at man havde skrevet meget, hvilket igen resulterede i, at jeg blev træt. Dog stadig med et par sider mere end normalt.

Så her i skriveferien besluttede jeg mig. Nu ville jeg prøve at skrive i Notepad. Jeg åbnede dokumentet, og begyndte at skrive.
Det første jeg lagde mærke til var, at linjerne var uendelige. Forstået sådan at linjen bare fortsatte, i stedet for at gå ned på næste linje, hvis der ikke kunne være flere bogstaver. (Faktisk er den ikke uendelig, på et tidspunkt knækker den, men der går me-eget lang tid.)
På den måde kunne en side lige pludselig nøjes med at fylde to linjer. Og to linjer, det var jo ingenting! Rent visuelt hjalp det, og jeg fik produceret det dobbelte antal sider på en dag, uden at føle mig synderligt træt eller udkørt.

Der er jo forskellige typer forfattere, og vi skriver alle forskelligt. Men sætter di pris på produktivitet, så vil jeg da anbefale at du prøver Notepad. Hvem ved, måske lærer du endda noget nyt om dig selv?

God Skrivelyst
Bjarke

mandag den 31. august 2009

Fantasticon 2009

Så er der kommet ro på efter Fantasticon.
Jeg sad for det meste i HUF’s bod, hvor jeg brugte mit famøse jyske salgstalent og solgte numre af vores foreningsblad, samt reklamerede for foreningen. Håber på det har givet et nyt medlem eller to!

Derudover fik jeg også snakket med min redaktør på H.Harksen Productions. Altid hyggeligt at møde dem man arbejder sammen med, specielt i disse internet-tider, hvor alt kan ordnes med et klik. Vi fik snakket en del om Lovecraft, som novellesamlingen er inspireret af, samt horror i al almindelighed. Rigtigt hyggeligt, jeg kan slet ikke vente med at få samlingen imellem fingrene til december!

Om søndagen stod jeg både for en workshop og en tekstskadestue. Workshoppen handlede om horror, nærmere specifikt monstret. Glemmer altid hvor meget jeg egentlig holder af at undervise i skrivning. Det er fantastisk at kunne snakke med andre om sine interesser.

Tekstskadestuen gik ud på at man, hvis man havde problemer med en tekst, kunne komme ind til mig og få nogle andre øjne på sagen. Man kan altid spørge hvad jeg har, der gør at jeg kan udtale mig om andres tekster. Jeg er blevet antaget med en novelle, men har ellers ikke andre værker på markedet.
Jeg vil vove at påstå at det ikke er det, det handler om! Udover et utal af læste bøger og kurser i skrivning har jeg også en bachelor i dansk og retorik. Med fag som litteraturanalyse, litteraturhistorie, almen og skriftlig retorik vil jeg mene at jeg har nogenlunde forstand på hvad en tekst er, og hvordan den skrues sammen.
Selvfølgelig bliver det stadig lettere at forsvare det overfor mig selv, når jeg har en bog jeg kan holde frem!
Forhåbentlig sker det inden længe.

God Skrivelyst
Bjarke

lørdag den 29. august 2009

Sankt Judas og skriveferie

Så er jeg hjemvendt fra min lille skriveferie, med en masse nyskrevne sider i tasken. Lækkert! Det kan jo være jeg bliver færdig med min krimi alligevel!

Dog er der ikke så meget tid lige nu, da jeg skal til at af sted på Fantasticon. Det er en messe for de fantastiske genrer, fantasy, scifi og horror, som bliver afholdt hvert år.
I år får jeg rigtigt travlt der, da jeg både skal undervise i en skriveworkshop, stå for tekstskadestuen (hvor man kan komme og få en kommentar på en tekst man har skrevet), samt stå i HUF’s bod.
Derfor er I dog stadig velkomne til lige at kikke forbi og sige hej, hvis I alligevel kommer forbi.

For at vende tilbage til min skriveferie, så kan jeg jo sige at den gik som håbet.
Min plan var at jeg skulle komme ordentlig i gang med min krimi igen, da den havde lagt brag siden eksamenerne i starten af sommeren. Og gang i den, det kom der! For første gang i mit liv fik jeg produceret de famøse 10 sider om dagen, som Stephen King og alle de andre forfattere altid ævler om!

Udover skrivning var der også tid til at se en masse andre ting. Sommerhuset lå nede på Lolland Falster, så Knuthenborg Dyrepark og Middelaldercentret var oplagte valg.
Her var specielt Middelaldercentret en fantastisk oplevelse. Der er nu noget ved at gå igennem en by, med rigtige beboere (eller udklædte entusiaster), der kan fortælle om deres erhverv. Det var rigtigt fedt.
Samtidig var der foredrag om Lov og Straf i Middelalderen, hvor jeg blev hentet ind af fortælleren som statist, og hurtigt blev gift med en tilfældig pige fra publikummet, og derefter var hende utro. Sådan kan det gå jo, hehe.

Middelaldercentret blev sluttet af med et besøg hos tin-støberen. Han var en hyggelig person, der både viste hvordan han lavede tin-smykker, men også kunne fortælle hvad de hver især repræsenterede.
Jeg selv valgte en helgenamulet for Sankt Judas, der stod for håbløse projekter og fortabte gøremål. En lille joke omkring mine tidligere forsøg på at blive forfatter, og det utal af halvfærdige bøger jeg har liggende derhjemme.
Nu hænger den så ved min computer, så jeg har en lille reminder om at huske at skrive. Hvem ved, måske virker det?

fredag den 21. august 2009

Tanker om forfatterdrømmen

Så tager jeg på skriveferie den næste uges tid. Derfor et lidt længere indlæg end jeg plejer.

Hvornår blev jeg enig med mig selv om at jeg ville være forfatter? Tror det var en længerevarende proces. I starten handlede det bare om at jeg elskede at skrive stile - Det var dengang en stil kunne være fiktion.
Fik skrevet en helt lille samling af noveller dengang, mest horror, en samling som der blev trykt på skolens kopimaskine i frikvarteret og nu kan lånes på skolens bibliotek. Historierne var på mange punkter inspireret/stjålet fra min daværende store inspiration: Buffy - Vampyrenes skræk. Man skulle jo starte et sted.

Senere gav jeg mig i kast med en fantasy-roman, der igen også var stærkt inspireret af en anden af min ungdoms favoritter: Computerspillet Baldurs Gate. Jeg blev aldrig færdig med historien, som den dag i dag vel mest må betegnes som fanfiction, og tak for det. Som 14årig havde jeg stadig en del at lære om skrivehåndværket.

Min seriøse skrivning begyndte rigtigt da jeg begyndte i gymnasiet. her blev jeg introduceret for undervisere, der brændte for deres fag, og stiftede på samme tid bekendtskab med bøger som Catcher in the Rye og Nordkraft, samt forfattere som Hemmingway, Oscar Wilde og Raymond Carver. Carver blev et af mine store forbilleder litterært.
da gymnasietiden så sluttede, havde jeg mødt en masse andre der også skrev. Dette førte til foreningen HUF - Håbefulde Unge Forfattere. Jeg var i længere tid med i foreningens bestyrelse, hvilket på mange punkter var ganske underholdende, men også gjorde at der ikke var så megen tid til egen skrivning.

I 2008 besluttede jeg mig derfor for at sige farvel til bestyrelsesposten, og igen satse på skrivningen (og køre en universitetsuddannelse ved siden af). Dette blev indviet med et 14-dages ophold på Borups højskole, hvor jeg sammen med en masse andre skrive-interesserede fik skrevet de første mange sider af min første bog.

god skrivelyst!
Bjarke

mandag den 17. august 2009

Miniportræt: Camilla Wandahl

Ude i menulinjen af bloggen findes en liste over links. Den er ikke så lang endnu, hvilket vil ændre sig med tiden.
Jeg har valgt at starte ud i det små, da jeg gerne vil introducere alle links en af gangen.

I dag står Camilla Wandahl så for skud.
Camilla Wandahl er forfatter til et hav af noveller i forskellige genrer, og er for nyligt også blevet romanforfatter med bøgerne Hjerte i Vente og den nyeste: Så Fandens Forelsket som udkom for nogle dage siden.

Camilla mødte jeg første gang til en af HUFs generalforsamlinger, hvor vi blev redaktører og idemænd bag foreningsbladet Skrivelyst, et blad som den dag i dag stadig udkommer halvårligt med informative artikler om forfatterliv og –tanker.

Camilla har også gang i en masse andre projekter, blandt andet står hun bag flere skrivekurser på Det Danske Skriveinstitut, og holder en masse foredrag både om sin bog, men også om livet som forfatter i al almindelighed.

Hvordan Camilla får tid til alle sine projekter er mig en gåde. Selv kan man da godt sidde tilbage med lidt dårlig samvittighed over måske ikke at skrive nær så meget som man burde. I hvert fald er hun altid et klik værd, da det er yderst inspirerende at høre om alle de ting hun har gang i som forfatter.

onsdag den 12. august 2009

Tellerups konkurrence og mit forhold til horror-genren

I dag skal der skrives horror. Jeg er i gang med en novelle til Tellerups horror-konkurrence. Det skal ikke være nogen hemmelighed at horror altid har været en af mine store svagheder. Både som film og tekst.
Så da jeg i sin tid blev antaget til H. Harksen Productions Lovecraftsamling* gik det op for mig at jeg også havde det ret (u)hyggeligt med at skrive den slags, og at det var noget jeg havde lyst til at udforske mere.

Tellerups konkurrence kom derfor som sendt fra himlen. En test om man vil: kommer du med i denne samling også, så er det horror du skal skrive! Den slags er jo lidt fjollet, da man skal skrive hvad man har lyst til at skrive, men man er vel romantiker.

Udover denne guddommelige prøvelse er der dog også andre detaljer ved konkurrencen, man bestemt ikke skal kimse ad:

”Deadline for indsendelse er 1. september 2009. Novellen bør ikke være
længere end 5.000 ord.

De forfattere, hvis noveller bliver antaget til udgivelse i antologien,
honoreres med et engangsbeløb på kr. 2.000.”


Max 5.000 ord, 2000 rigsdaler, plus en udgivelse, der ikke kan gøres op i penge – Hvis det ikke kan få alle til at skrive så ved jeg ikke hvad … men nu forstår jeg så heller ikke mennesker, som ikke skriver?

god skrivelyst
Bjarke

*Samlingen har ingen udgivelsesdato endnu, men rygtet siger i slutningen af 2009.

mandag den 10. august 2009

Prøv at forestil dig:

At være en rå, hardcore forfatter.
Skrivningen er ikke kun en hobby, det er en livsstil. Det er livet. Følelsen af død og ligegyldighed skyller ind over en, når man ikke skriver. Så man skriver. Noveller, digte, romaner. Man skriver en krimi, man skriver to, skriver en samtidsroman. Alt hvad man kan komme til at skrive, for det gælder livet.
Det bliver en bestseller, med promovering, signeringer og alt der hører sig til.
Man må gå med solbriller nede i Netto imens pensionister og lækre kvinder råber efter en fordi de vil have en autograf.
Invitationer til forskellige forfatterarrangementer hvor alle vil fortælle en at de elskede ens sidste mesterværk, imens man selv bunder det næste glas champagne og griner af det hele. Hvad ved de, i morgen skriver jeg det næste mesterværk!
Det er sådan jeg har det. Det er det jeg drømmer om.

Det var lidt om mig, men noget der er lige så vigtigt er, hvad kan du forvente dig af denne blog?
En masse interessante (?) indlæg om min skrivning og tanker om litteratur, lidt hverdagsfilosofi, et lille indblik i manden bag bloggen, påmindelser når jeg (forhåbentlig) begynder at få bøger og noveller på markedet. Kort fortalt, mit liv i jagten på forfatterdrømmen.

Tag godt imod mig
Bjarke