mandag den 24. september 2012

10 gode råd til romanen (2)


Jeg bliver tit spurgt om jeg ikke lige kan give ti gode råd til hvordan man skal gribe romanskrivningen an. Jo, det kan jeg godt. Jeg har samtidig prøvet at linke til mine tidligere artikler, sådan at I kan læse mere de forskellige råd. Her er de sidste fem!

6. Se dagligt på dit manuskript
Dette er et råd jeg selv fik fra en anden forfatter i sin tid. Som jeg skrev i #2 så handler det om at tage sig tiden til at skrive. Er man dog inde i en periode hvor det ikke kan lade sig at gøre (fx eksamenstid eller for meget arbejde), så må det være sådan. Det vigtigste er så bare at man holder gang i teksten. I stedet for at lukke sit skriveprogram ned og først se på teksten når man har tid igen, skal man simpelthen en gang dagligt lige åbne dokumentet og se på det. Se hvor langt det er, læse et stykke man synes er godt, måske rette lidt i det man ikke synes er så godt.
At se dagligt på sit manuskript gør at man stadig har det i sin bevidsthed, og derfor har lettere ved at bibeholde skrivegejsten, og glæden ved ens historie.

7. Sammenlign, men kopier ikke!
Man må ikke kopiere fra andre. Basta. Det er useriøst og det bliver opdaget. Men du må stadig gerne sammenligne. Det gør jeg ofte, finder en bog eller en film som jeg synes er interessant og siger: Lidt a la det tema, den fortællestruktur osv. Fx har jeg flere gange når jeg skrev gysere for unge sammenlignet min tekst med Buffy tv-serien. Jeg synes den var genial og blander humor, ungdom og gys rigtigt godt - det ville jeg også gerne med mine bøger! Så jeg prøvede at fange meget af den grundtone og struktur, der var i Buffy, dog uden at min historie handlede om vampyrdræbere og Helvedesgab. Jeg sammenlignede, men kopierede ikke.

8. Få beta-læsere
En Betalæser er en person, der er så venlig at de gerne vil læse dit manuskript og give dig kritik på det. Nogen gør det løbende imens du skriver, og andre gør det til sidst når du er færdig med bogen.
Når de er færdige med at læse historien, så siger de hvad de elskede, og hvad der kan gøres bedre - og giver dig manuskriptet tilbage med deres noter, så du hurtigt kan orientere dig.
Det er ekstremt givende at have en betalæser, da de kan fange mange af ens fejl og plothuller, og giver en sikkerhed om at det man skriver er rigtigt fedt.

9. Rediger
Ligger lidt i forlængelse af at få en betalæser, man skal huske at redigere sin tekst. Se den igennem for stavefejl, plothuller og tekst der ikke fungerer. Det kan være afsindigt svært, specielt fordi det jo er ens historie, men man bliver nødt til det.
Nogle forfattere lægger deres historie i skuffen et par måneder, og ser så på den med "Nye øjne", imens andre lytter til betalæsere og skrivegrupper. Denne fase er vigtig, da forlag kan blive pænt irriterede på et manuskript, der ikke er redigeret ordentlig.

10. Send til forlag, gentag.
Du har skrevet romanen, og den er betalæst og redigeret. Så skal den bare til forlag og forhåbentlig antages. Dette er en lang proces hvor man ofte får mange afslag. Nogle forlag giver en lidt respons, som man så kan tackle som en redigeringsrunde mere, imens andre bare blankt afviser ens manuskript.
Imens man venter på at et eller andet forlag kan se ens genialitet er det derfor vigtigt at man går i gang med at skrive igen. Begynd på den næste bog med det samme.
Dette gør at du når du får afslaget, allerede er i gang med noget nyt genialt - og så slår det ikke så hårdt. Samtidig kan du når du er færdig have flere manuskripter ude, hvilket kan give en god følelse af virkelig at gøre noget for sit forfatterliv.
Det dummeste man kan gøre er, at sætte sig ned og vente. Forlag er lang tid om at svare, og venter du først på at alle forlag har svaret, kan der gå mange år. Derfor: kom i gang, skriv! Så kan de også se at du mener det, når de antager dig og du kan præsentere fem andre manuskripter samtidig!

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 17. september 2012

Konkurrence: Science fiction noveller til Lige under overfladen


For 7. år i træk udgiver Science Fiction Cirklen deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”. Denne gang er der dog blevet ændret lidt, så vi nu kan have endnu mere sjov med konkurrencen!
I denne omgang optages der nemlig ikke kun noveller, men også tegneserier og digte! Så har du en digter eller en tegneserie-skaber i maven, så slå til!
Der er faktisk endnu flere grunde til at deltage i år, da redaktøren Carl-Eddy har åbnet op for muligheden for at lave to antologier denne gang hvis deltagerantallet er lige så stort som de sidste par år.

Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdner osv. er ok.

”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”

novellerne har en max ordgrænse på 15.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord.

Man må højest sende 3 værker ind(fx en tegneserie og to noveller, eller 2 noveller og et digt osv), da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!

Deadline er d. 1. marts 2013, så er der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!

Novellen skal (sammen med en lille tekst om forfatteren på 200-400 ord) sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på ceskovgaard@e-box.dk Sammen med jeres tekst skal i vedlægge en postadresse (ikke mail).


For yderligere information kan man gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.


God skrivelyst
Bjarke

torsdag den 13. september 2012

Indblik i elevens skriveproces


Den opgave er umulig! Eller, den er ikke umulig, bare ... meget krævende, specielt når den skal skrives på en uge. Men jeg er ikke den der giver op! Jeg skal bare lige lave mig en kop kaffe, og SÅ!

Det kan være meget mediterende at se på kaffe der brygger har jeg hørt – for mit vedkommende lidt for mediterende, da jeg helt glemmer at tænke over hvordan jeg skal gribe opgaven an. Vi havde fået den sidst i undervisningen i mandags efter Torben Weinreich havde genfortalt børnelitteraturens historie fra begyndelsen op op i 1900-tallet. Fra børnespejle til Jan-bøger. Vildt inspirerende, den bedste historietime jeg nogensinde har haft – og jeg har haft en del i tidens løb – Så jeg var selvfølgelig fyldt op med kreativ energi og klar til at skrive da jeg kom hjem i mandags – altså udover at jeg også var træt, men om tirsdagen, dér skulle skrives, og nu blev den altså så onsdag og jeg sidder med opgavebeskrivelsen foran mig og kan godt forstå at den skulle brumme lidt:
Skriv en ABC – tænk Halfdan Rasmussens – mén der er nogle benspænd, Hver tekst skal nemlig være en krimi/thriller med et mord og en morder, og der skal indgå mindst ét navn og ét firma. Og det er kun nogle af reglerne!

Det er dæleme mange spilleregler, for sådan nogle små tekster! Kari fik det dog også til at lyde som om man bare skulle få så mange med som muligt, men som en dydig elev vil man jo gerne det hele, det er klart. Også selvom man brækker nakken på det – Kan dog ikke anbefales, tror ikke man bliver fritaget for skriveøvelser, bare fordi man er lam fra halsen og ned. Nej, man må bare gøre sit bedste, få det bedste ud af det – Det handler jo om at lære, det er en skole. Der var heller ikke nogen der døde i folkeskolen, bare fordi man regnede et matematikstykke forkert ... Eller var der? En ide begynder at forme sig.

Hov, var det kaffen der blev færdig?




Og så er der billeder af årgangen, så kan det ikke blive mere officielt!

mandag den 10. september 2012

10 gode råd til romanskrivningen (1)


Jeg bliver tit spurgt om jeg ikke lige kan give ti gode råd til hvordan man skal gribe romanskrivningen an. Jo, det kan jeg godt. Jeg har samtidig prøvet at linke til mine tidligere artikler, sådan at I kan læse mere de forskellige råd. Her er de fem første!

1. Sæt dig for det!
Man skriver ikke bare en roman fordi man lige har lyst. En roman er en lang tekst, der kræver at man i lange perioder sætter sig ned og skriver på den samme historie. Derfor kræver det også at man er disciplineret og kan sige til sig selv: Det er det her jeg vil! - og så gøre det, også når man synes historien er dårlig, eller når man hellere vil skrive på noget andet. Dette kan du læse meget mere om her!

2. Find tiden
Rådet er lidt i forlængelse af #1. Du har sat dig for at du gerne vil skrive en roman, men der er også lige lektier, arbejde, venner, kæreste og alt muligt andet der vil have ens tid - Så er det sgu svært at have tid til også at skrive.
Ja, det er det. Men vil man gerne være forfatter så finder man tiden. Så siger man "Nej, jeg kan ikke i aften, jeg skal skrive." Afsæt tid til at skrive, sig til dig selv at du vil skrive mindst 1 side om dagen, eller måske skrive 2 timer om dagen - hvad der passer dig, bare du husker at få det gjort.
Mig selv, jeg prøver at flette mindst et par skrivetimer ind om dagen, men man kan godt klare sig med mindre hvis man gør det ofte.

3. Få styr på historien
Der er mange, der når de skal skrive en historie bare sætter sig ned og begynder. Denne metode virker for nogen, men der er en del problemer ved den.
Bl.a. kan du risikere at skulle redigere meget i plottet til sidst, samtidig med at du kan risikere noget endnu værre: at gå død i teksten! For ved du ikke rigtigt hvor du er på vej hen i historien, kan du meget hurtigt ende med at miste skrivelysten - For er historien god, og hvad skal der nu ske med hovedpersonen?
Jeg har skrevet et par indlæg tidligere om at få styr på sine historier

4. Målgruppen, hvem er det?
Der er rigtigt mange der glemmer at spørge sig selv om dette  - Hvem er det jeg skriver til? Et klassisk svar er at de skriver det de selv gider at læse - og det er også rigtigt godt, man skal ikke skrive noget man ikke engang selv gider at læse.
Men derfor må man godt spørge sig selv: Er der andre der gider at læse det her? Forlagene er ret pressede i disse dage, da de jo også skal tjene penge til både at udgive bøger, og betale forfatterne for deres manuskripter. Det betyder at de også bliver nødt til at tænke: er der nogen der gider læse det her? For er man selv den eneste læser af en historie, bliver der ikke solgt mange bøger. Så tænk gerne over målgruppen, hvem skriver du for, og hvad synes de er fedt? For forfattere skriver jo for at blive læst.

5. Pitch historien!
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at pitche, det kan læses her. At pitche er en disciplin, der går ud på med så få sætninger (gerne tre) som muligt, at kunne opsummere ens historie og hvorfor den er god. Dette er en god øvelse at stille sig selv jævnligt, da man bliver mindet om hvor fokus i ens historie er, og hvorfor man skal skrive den.
En pitch kan sagtens ændre sig i løbet af ens skrivning, hvis man finder ud af at noget egentlig er sjovere at skrive om end andet - det skal man ikke være bange for. Det betyder bare at ens historie udvikler sig, og forhåbentlig bliver bedre! Da pitch'er er korte kan man jo altid prøve det af på en ven: Hvilken lyder mest spændende?

God skrivelyst!
Bjarke

torsdag den 6. september 2012

Første skoledag


"Hvad er et barn?" spørger Kari Sønsthagen og vender sig mod os. På tavlen står det skrevet med blå skrift, og nu er det vores tur til at svare på spørgsmålet. Vi er det nye hold på Forfatterskolen for Børnelitteratur, og det er den første undervisningsgang, som den flagende Pinocchio også bevidner.

De første bud kommer på tavlen, et lille menneske, en lille voksen, alle under 18 år. Man føler ikke man er startet på noget nyt, måske fordi vi allerede kender hinanden og stedet fra intro-arrangementet i lørdags, måske fordi vi mødte Kari til samtalerne for snart mange måneder siden. Man føler sig hjemme. Hjemme iblandt folk der ligesom en selv elsker at skrive, elsker at læse, elsker at snakke om at skrive og læse, og bare synes at børnelitteraturen er det mest spændende at foretage sig i hele verden. Det er fedt.

Til sidst er tavlen helt fyldt med bud, og det bliver tydeligt at et af svarene er mere klart, mere konkret end de andre. Kari fremhæver det også. Et barn er en person under 18 år. Én der er umyndig, én hvor en anden, en voksen har magt over.

Det virker som et logisk svar, selvfølgelig er det et barn, det er da tydelig for alle. Alligevel er det som om at man i hukommelsen lige finder alle de børn- og ungebøger man har læst op til nu, og ser på dem i et nyt lys. Selvfølgelig. Et barn er en person under 18, alle de andre ting vi har tænkt når vi tænkte på børn er ikke definitioner, men personer.

Undervisningen fortsætter. Vi kommer omkring hvad børnelitteratur er (Litteratur skrevet til børn, og den, som oprindeligt er skrevet til voksne, men er blevet bearbejdet med henblik på børn.), kommer ind på læseren – og læserne. Hvordan man forholder sig til dem, hvordan man ikke kan undgå at skrive til dem. Vi bliver bombarderet med viden, og sluger det. Åbner munden som en slange, der brækker kæben af led for at få det hele med.



Det hele startede egentlig i fredags for mit vedkommende. Jeg var forinden blevet ringet op og spurgt om jeg ikke ville i radioen og fortælle om hvordan det var at starte på skolen, og kunne selvfølgelig ikke sige nej. Så fredag morgen var det tidligt op og af sted til DR-Byen for at være med i P1 Morgen (Og følte jeg mig lige sej da jeg stod ved siden af Astrid Krag fra SF, der blev interviewet før mig – jeg var en af dem man lyttede til sgu!)

Efter interviewet måtte jeg pænt vente et par timer (Folk der læser Skrivekrampe regelmæssigt ved dog at der ikke er noget der hedder "at vente" så længe man har en blok og en kuglepen) til jeg igen skulle være med i Kulturkontoret, hvor jeg sammen med Børnelitteraturforsker Nina Christensen og børnebogsforfatter og underviser på skolen Hanne Kvist, skulle tale om skolen og børnelitteraturen. Lod jeg mig normalt berøre af ærefrygt havde jeg ikke kunnet sige et ord!



Til sidst ventede tekstkritikken, som er en naturlig del af skolens undervisning. Skriveøvelser og tekstkritik, for det er det det handler om – at skrive og blive bedre. Vi er ikke bange for det, hovedsageligt fordi vi prøvede det til introarrangementet om lørdagen, hvor vi skulle give kritik til hinandens optagelsestekster, men også fordi det bare er sådan det skal være – man bliver bedre af det.

Det er første gang vi får kritik på en egentlig opgave til skolen, lørdagens tekstkritik var som sagt til vores ansøgningstekst – så dem vidste vi alle var gode, ellers var vi ikke kommet ind. Den her gang er der ikke den sikkerhed, vi har skullet prøve ting af som vi måske ikke har været vandt til, og det har været lærerigt.  Vi har tidligere fået at vide at vi ikke skal tænke i produkt men proces imens vi går her, det handler om at lære ikke om at udgive, og det fattede jeg da vi begyndte at arbejde med øvelserne. Jeg tænkte indenfor rammen "Første kapitel", og det gjorde at jeg holdt mig tilbage, blev for pæn. Det var en øvelse, jeg skulle lege, lege, rode og være uartig. Og det er fedt, jeg glæder mig allerede til næste øvelse.

Da klokken slår 20 er dagen omme. Mange kom direkte fra arbejde og har været i gang hele dagen, det kan mærkes. Kroppen er træt, hovedet er bombet fyldt med ny og spændende viden. Men kreativiteten er i gang, den rumsterer i hovedet ovenpå det hele, og hænderne kribler efter at komme hjem og skrive. Skrive og skrive, og glæde sig til næste mandag.