mandag den 28. juni 2010

Nutid eller datid?

Det hænder at jeg bliver spurgt: ”Bjarke, hvad er bedst at skrive, nutid eller datid?”
De mennesker, der spørger mig hælder gerne til selv at ville sige datid af en eller anden grund, og spørger gerne for blot at få dette bekræftet.
Men jeg siger nej!

Hvorfor skulle datid være specielt bedre end nutid? Ja, jeg indrømmer, jeg har selv engang for mange år siden været en af dem, der gik med den holdning, men det har ændret sig.
Men hvorfor ændrede det sig? Og hvordan kan man få sådan en højest mærkværdig holdning i første omgang?

Det er faktisk ikke engang så lang tid siden at det ændrede sig for mig. Det var faktisk for nylig. I Januar begyndte jeg på min ungdomsbog, som jeg længe havde bestemt skulle være 1. personsfortæller. Men hvilken tid? Jeg hældte automatisk til datid, for den havde jeg altid skrevet, og det var jo den ”litterære tid”. Men så gik jeg i tænkeboks, og diskuterede dette med en forfatterkollega, som jeg vidste selv var glad for nutid.

Det jeg nåede frem til er, at der er fordele og ulemper ved begge tider.
Datid får det hele til at virke lidt episk – det skete i de dage-agtig – og distanceret netop på grund af dette. Noget som kan gavne en hvis man skriver om kæmpe krige imellem elvere og orker i et fantasyunivers.
Nutid derimod er, ligesom navnet antyder i nuet. Overblikket fra datiden er væk, det sker lige nu! dette kan være rigtigt godt til spænding, og et af de bedste eksempler på det jeg har læst i nyere tid er Troldmændene fra Ravencliff. Filosofisk kan man sige at nutid gør læseren usikker på fremtiden, hvor datid er skrevet i fremtiden, og derfor ikke kan have helt samme virkning.

Men når nu man se de forskellige tiders fordele og ulemper, hvorfor er der så folk der stadig hælder til datid som ”den litterære tid”?
Mit gæt er, at det skyldes noget så banalt som Mads og Mette-bøger. Jeg ved ikke om de hedder det længere, det hed de da jeg var barn. Men den slags bøger, der skal lære børn at læse. De er gerne skrevet i nutid med fantastisk gribende sætninger som:
”Mads ser en ko. Se en ko, siger Mads. Mette ser koen. Den er fin, siger Mette.”
Disse sætninger er selvfølgelig simplificeret så det er lettere for børn, der skal lære at læse at overskue dem. Det er stort set de samme ord, der går igen, og sætningskonstruktionen så simpel at alle kan følge med.
Det behøver nutid jo ikke at være. Nutid kan være præcis lige så flot, stor og prangende som datid, det er bare et spørgsmål om ikke at se på det som en ”lær at læse-tid” men som en ”spændingsskabende tid!”.

Selv er jeg meget begyndt at tænke på hvad jeg vil opnå med historien før jeg vælger tid, og kan varmt anbefale andre også at gøre det. præcis som med fortællerforhold – kan være der kommer et indlæg om det en dag.

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 21. juni 2010

artikelskriveri

Jeg skal skrive seks artikler til forfatterværk, hvor sejt er det ikke lige? Det er jo blandingen af mine to yndlingsbeskæftigelser. Forfatterlivet og journalistikken.
Min første artikel kommer til at handle om hvordan man ved hjælp af retoriske virkemidler får overblik over sin ide og lettest får en roman ud af processen, og samtidig halverer ens omskrivningsarbejde bagefter.

Problemet med at lave gode råd til forfattere, der er så omfattende som det jeg i artiklen har gang i, er, at alle forfattere har forskellige arbejdsprocesser som man må tage højde for. Samtidig med at man så tager højde for dette, må man også bare finde sig i, at der er andre, der skriver fuldstændigt anderledes og vil mene at ens råd er dødens pølse. That’s life.

Og så skal der gå et stort tillykke til Nicole Boyle Rødtnes, som vandt tredjepladsen i Byens Forlags novellekonkurrence om terror.

Nå tilbage til artikelskriveriet!god skrivelyst
Bjarke

mandag den 14. juni 2010

Skriv en Jerry Bruckheimer-roman

Jeg var for et stykke tid siden inde og se Prince of Persia – totalt fed film! Jeg elsker den type adventure-film, og specielt dem som Jerry Bruckheimer laver. Det er blandt andet også ham, der står bag Pirates of the Caribbean og tv-serierne med CSI. CSI-serierne har aldrig rigtigt fanget mig, men Pirates of the Caribbean er jeg vild med.
Men hvad er det, der fanger publikums interesse i den slags film? Og kan man som forfatter tage det med sig i sine tekster? her er mit bud på hvad der gør at vi sidder klistret til skærmen når Dastan smider sig fra hustag til hustag i Persiens rige.
Sådan som jeg ser det, er der fire ting der gør sig gældende i den slags film:

Cliffhangers
Filmene er fyldt med cliffhangers. Lad os se på Pirates-filmene, jeg vil jo nødigt afsløre Prince of Persia for folk, der ikke har set den endnu.
I løbet af de tre film bliver Jack Sparrow taget til fange, efterladt på en øde ø, forfulgt af både ordensmagten og Davy Jones, og sidst men ikke mindst slået ihjel. Der er dælme nogle cliffhangers i den historie! I romanformat har forfatterne det endnu lettere, for vi har kapitler. Det vil sige at vi let og elegant kan integrere cliffhangers i vores plots.

Hurtige skift i magtforhold
Det er ikke til at holde styr på hvem der har ”the upper hand” i Pirates of the Caribbean. Har Jack Sparrow styr på hvad han laver, eller er han bare en heldig tåbe? Hvem har egentlig en forhekset guldmønt så han kan overleve alt? Og specielt i film 2 og 3 intensiveres dette aspekt: for hvem har Davy Jones hjerte?
Sådan som jeg ser det, så handler det om at have et lettilgængeligt men vigtigt objekt, Davy Jones hjerte eller en tidsrejsekniv, som man let kan stjæle. Hvis man har et objekt, der let kan stjæles kan man også let skabe nye cliffhangere, for hvornår og hvordan, og man ved faktisk ikke hvem man kan stole på, for det eneste man kan stole på er:

”En tyvs ære”
ALLE er tyve. Ingen kan stole på nogen. Will og Jack snyder hinanden. Elisabeth snyder Jack. Will snyder Davy Jones, og Admiral Norrington snyder alle. Man kan ikke stole på nogen, for en tyv har ingen ære.
Så grundlæggende skal man lave en masse cliffhangere, som hovedsageligt bunder i, at man ikke kan stole på nogen af hoved- og bifigurerne, fordi de alle har hver deres grund til at få fat i det objekt, der bestemmer magtforholdet. Kan man få det til at give mening i sin roman, så tror jeg, at man får en rigtig lækker og spændende bog. Dog skal man huske den sidste og vigtigste ting i Jerry Bruckheimers film:

Kampe, udfordringer, spring og drama
Der skal ske noget! Kampene skal ikke bare være almindelige kampe. Det skal være spektakulære kampe hvor vi svinger os fra skib til skib og løber i kæmpe møllehjul for at få fat i objektet, der afgør magtforholdet. Vi skal konstant være på flugt, og for fanden da, kast da et kærligheds-subplot ind i det hele også, uden at dette dog skal ødelægge en tyvs ære, for kan man egentlig stole på ens store kærlighed?
Står hovedpersonerne stille, og lader man dem sove trykt og langt op af dagen, så er det ikke spændende nok!

Håber det også har inspireret jer!
God skrivelyst
Bjarke

Ps. Jeg ved godt at Bruckheimer ikke har skrevet nogen af filmene, man han har produceret sammen med Disney, og jeg tror, at de har bestemt de her generelle ting før forfatteren blev kædet på.

tirsdag den 8. juni 2010

Byens Forlag har svaret

Og jeg kom desværre ikke med i terror-samlingen. Sådan er det jo, selvom jeg synes det er de færreste, der vil lege med mig.
Nicole kom til gengæld med i første udvælgningsrunde, hun må jo ride på en bølge lige i øjeblikket. Tillykke til hende i hvert fald. Så håber vi at hun også kommer med blandt de ti vindere.
Jeg ved ikke om der er flere, der er kommet med iblandt mine bekendtskaber, det må tiden jo vise.

Måske er det mig, der bare ikke kan skrive noveller? Har tænkt lidt over det, og muligheden er der da. At skrive en god novelle er jo langt mere anderledes end at skrive en god roman, og måske behersker jeg bare ikke novellens form endnu?
Nå ja, der er intet andet for, end at fortsætte forsøgene! En eller anden dag skal det jo nok lykkes, ikke sandt?

Science Fiction Cirklen har også sendt mails ud, men det for at sige at deres bedømmelse bliver forsinket. Sådan er det. det var i hvert fald pænt af dem at maile rundt, modsat andre novellekonkurrencer hvor jeg har ventet på svar i godt 4 måneder efter angivet svarfrist. Det er sgu et dirty job at være forfatter. Mange nej tak, og underlige oplevelser.
Nå, vil i gang med skriveriet for i dag

God skrivelyst
Bjarke

tirsdag den 1. juni 2010

Den næste roman

Ja, jeg arbejder som sagt på en ny roman: Slasher Princess, som er en ungdoms-slasher (slasher er en undergenre til gyser).
Romanen foregår på min gamle skole Blicherskolen, hvor der op til den årlige afslutningsfest bliver begået en række grusomme mord, der senere bliver uploadet til internettet af den udklædte Slasher Princess.
Men hvem er Slasher Princess og hvorfor angriber hun de fire finalister i den årlige skoleprinsesse-konkurrence?

Noget af det sjoveste er at skrive om sin gamle skole. Man kender gangene og klasseværelserne ud og ind, og ved hvor de uhyggelige steder er. Og så er det ganske hyggeligt at forestille sig ens handling i ens egne dengang vante omgivelser!
Det sjove er, at som jeg skriver det her, får jeg lige endnu en ide til hvordan jeg brutalt skal tage livet af en af mine bipersoner – de små glæder ved at være horror-forfatter!

Skrivningen falder pt. i etaper, hvilket jeg morer mig meget over. Normalt plejer jeg at skrive lidt så tit som muligt, men med denne her roman finder jeg mig gerne skrivende kæmpe tekstblokke på et par dage. Jeg giver arbejde og universitet skylden, hehe.
Heldigvis afleverede jeg eksamensopgave i går, så nu skal der bare skrives :D
Nå, tilbage til romaneriet.

God skrivelyst!Bjarke