mandag den 18. september 2017

3 råd til hurtigt at få en ide

Nogle gange kan det være svært at få ideer, også selvom man virkelig gerne vil skrive. Jeg har en række kreative indspark jeg bruger, og dem har jeg prøvet at formulere ned til tre råd her.

Det skal siges at jeg ofte bruger de her råd til at få ideer med når jeg skal i gang med at skrive. Langt fra alle af dem bliver til romaner eller noveller, men nogle gange er ideerne så gode at det sker. Andre gange var de bare sjove at skrive



#1 Læs letfordøjelig faglitteratur

Der findes tonstunge bøger om alle emner i verden. De er hårde at komme igennem, og det tager lang tid før man kan føle sig klog på bare et eller andet.

Gudskelov findes der også lettere faglitteratur. Jeg har i lange perioder haft abonnement på både Illustreret Videnskab og Historie-bladet.

Det ene blad er god til science fiction, det andet til historiske romaner og fantasy. Så vil du gerne skrive noget i den retning, så gå ned i din lokale kiosk og køb et blad.

Det du så gør er, at du læser indholdsfortegnelsen igennem: Er der noget der interesserer dig? Læs artiklen. Interesserer det dig stadig? Kan du lave en historie om det? Hvordan formidler du egentlig præcis samme viden, bare i en fiktionstekst?

Det er en skide god øvelse til at omsætte sin research, og så er det bare en sjov måde at få ideer på.
Skriver du realisme så køb et eksemplar af Ekstrabladet eller BT. Deres artikler spiller på frygt eller sensation, og der er altid guf til et eller andet.



#2 Gå på biblioteket

”Det gør jeg da tit!” siger du nok. Ja, men denne gang skal du gå anderledes til værks. Du skal ikke finde bøger du godt gad at læse. Du skal finde bøger du godt gad at skrive!

Ja, de er allerede skrevet når de står på biblioteket.  Men glem alt om bogstaver for nu. Du skal gøre det, man ellers har fået at vide man ikke må: Døm bøgerne på omslaget!

Ja. Du skal gå på jagt efter seje omslag. Led over alt, gerne i børnesektionen for de har altid meget eksplicitte forsider! (modsat fx Jojo Moyes – bøgerne er gode, forsiderne er fine, men så meget opdagelse er der ikke til denne øvelse).

Saml en stak lækre forsider og lån bøgerne, eller tag billeder med din mobil hvis du ikke vil slæbe/glemme at aflevere.

Og så er det bare at komme i gang. Gå hjem, sæt dig og skriv den historie der falder dig ind når du ser den forside. Glem titlen hvis den ikke giver dig noget.

Får du lavet noget godt, kan du jo altid låne den originale bog og sammenligne.



#3 Tag en tur med bussen

Eller et hvilket som helst andet offentligt transportmiddel, det er ikke så vigtigt hvad.
Det du skal gøre er nemlig at kikke på mennesker. Hvem kører med bussen? Hvordan ser de ud? Hvor er de på vej hen? Hvor er de på vej fra?

Ideen med øvelsen er så at du ved at observere dem skal finde beviser på dine svar. Har den unge kvinde en kage fra Lagkagehuset er hun måske på vej til fødselsdag. Har hun gummistøvler på selvom solen skinner? Måske er hun marinebiolog? Eller bare pædagog?

Det er en fantastisk måde at finde på nye personer på, samtidig med at det træner ens deduktive evner og øver en i at vise i teksten hvem personen er. (når du skal bevise at hun er marinebiolog og så finder gummistøvlerne øver du dig i show don’t tell).

Personerne fører måske ikke en historie med sig, men de fører små mikro-personkarakteristikker med sig, du måske kan bruge en dag du har en roman at skrive på – der bare lige mangler en bifigur!

Det var mine tre bedste råd til at få ideer. Håber de kan bruges 

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 10. september 2017

Romanskrivning som sportsgren

Når folk spørger hvordan man skriver en bog prøver jeg altid at finde ud af om de mener det rent tekniske, eller om de mener hvordan man overhovedet får samlet det gigantiske koncept, der er romanskrivningen, og gør det til et færdigt produkt.

Det er svært at svare på når man taler om romaner. Derfor elsker jeg at sammenligne det med sport, for det er faktisk de samme dynamikker, der er på spil når du gerne vil være professionel fodboldspiller.



Træn hver dag

Du kan godt lide at skrive. Og når du lige får tid en gang imellem, så skriver du da også en masse sider. Det kunne være fedt hvis det engang blev en roman, men ind til videre er det bare en masse tekststykker du har arbejdet på i mange år.

Det er rigtigt fint. Det er ligesom når man en gang imellem spiller fodbold med vennerne. Det er hyggeligt, man har måske lidt talent, men man gør det faktisk mest for hyggens skyld. Du har heller aldrig hørt om en, der blev opdaget på den her måde, og fik lov til at deltage i de store kampe.

Nej. Vil du være professionel fodboldspiller (eller forfatter) så kræver det at du træner. Hver dag.
Så kom i gang. Udfordrer dig selv. Find ud af hvor meget du kan skrive i løbet af en dag, og hold dig til det. Pres dig selv nogen gange.


Bare sørg for at holde dig i form, for ellers kommer du ikke til at deltage i de store kampe.



Sæt dig ind i spillets regler

Jeg har spillet fodbold med nogle venner engang. Det er ikke det jeg gør mest af, men jeg har sparket til en bold og kan godt drible hvis det virkelig gælder. Men jeg skal heller ikke på landsholdet.
Til gengæld vil jeg gerne være professionel forfatter. Derfor har jeg sat mig ind i to ting. Skrivning og forlagsliv.


Skal jeg skrive i en genre sætter jeg mig ind i genren, dens regler, virkemidler og opbygning. Måske vil jeg gøre noget andet end det andre har gjort, måske vil jeg gøre noget af det samme – pointen er, at fordi jeg bliver bevidst om det, så har jeg lettere ved at gøre det originalt. Jeg ved simpelthen hvad jeg laver.

Det svarer lidt til en tømrers uddannelse. De lærer rent faktisk at lave det de skal, og det skal du også som forfatter.

På samme måde er det en god ide at sætte sig ind i forlagsverdenen og hvordan hele det aspekt fungerer. Om du så vælger at blive udgivet gennem dem eller være selvudgiver, så er det bare godt at vide. Hvad er en lektørudtalelse? Hvordan kontakter man et forlag? Hvordan markedsfører man sig selv? Hvad kan du forvente af biblioteker og forlag? Hvad forventer de egentlig af dig?

Sæt dig ind i den slags ting, så er du nemlig forberedt når du står i det, og folk vil gå ud fra at du er en professionel, der ved hvad du taler om.



Forbered dig til den store kamp

Du har en skriverutine, og du har sat dig ind i håndværket. Det er godt, nu er du på vej. Nu er du fodboldspilleren, der træner regelmæssigt, og som kender til spillet og ved hvordan det fungerer, både indenfor og uden for banen.


Nu skal du bare opdages.

Hvordan man bliver opdaget er der ikke ét svar på. Nogle sender ind til forlagene og håber at de kan lide det man skriver. Andre selvudgiver, og arbejder så hårdt på at blive opdaget af læserne.

Der er ingen af de to metoder, der er lettere end de andre. Det er en smagssag, og der er fordomme og fordele knyttet til begge tilgange.


Men når du er blevet opdaget, og har en fysisk bog i hænderne, hvad så?

Ja, nu skal du til alt det andet som fodboldspillere laver uden for banen. Du skal networke med andre i branchen og sørge for at de ved hvem du er. Du skal lave en person ud af dig selv, bl.a. gennem hjemmeside og sociale medier. Jo mere skarpskåret den her person er, des bedre – så ved folk præcis hvordan de skal huske dig!


Så hvad venter du på? Begynd din træning med det samme, litteraturens Messi opstår jo ikke af sig selv!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 3. september 2017

Scene-redigering – sådan gør du

Når man har skrevet en historie starter det hårde pille-arbejde, nemlig redigeringen. En del af denne er at gå sin historie igennem scene for scene for at se om de egentlig holder vand i forhold til plottet. En svær disciplin, for man har jo skrevet scenerne – så bliver de da også nødt til at være vigtige! Ikke?

Dette er de spørgsmål jeg spørger mig selv, når jeg redigerer en historie. De gør til tider ondt, men historien bliver bedre af det.
 
 
 
Påvirker denne scene plottet?

Det er det første spørgsmål man skal stille sig selv. Det er en låner fra filmens verden, hvor man kun havde et vidst antal minutter at lave en historie på – så skal hver scene tælle!
 
Selvom man har en del mere frihed pladsmæssigt i bøger, så kan det stadig være et godt spørgsmål at stille sig selv, for læsere læser gerne en historie for dens handling, og er scenen ikke relevant for handlingen, så kan de komme til at kede sig, og potentielt lægge din bog fra sig.
 
Så har scenen intet at gøre med plottet, så skal den væk.


 
   Kan scenen fjernes uden problemer?

Det er beslægtet med første spørgsmål, men går skridtet dybere. Er du lidt ligesom mig, så vil dit første svar til første spørgsmål altid være: ”Nåh, ja. Men de får da den her lille information at vide, og uden den …”
 
Og det er her andet spørgsmål kommer ind. Kan den ene vigtige information skrives ind i en af de førliggende eller følgende scener, hvorfor gør den så ikke det? Du sparer plads, og gør de scener stærkere, i stedet for at levere en vigtig information, i en scene, der ikke er yderligere beslægtet med det der plot.
 
Gør det stadig for ondt at skulle slette scenen, så må du arbejde med den. Måske kan du finde på noget plot-relevant, der kan ske. Måske kan du sløjfe et tidligere kapitel, der kun er der for at give plot-info, men egentlig ikke rigtigt er en scene – slå dem sammen! Så har du en scene, der samtidig giver en masse plot, og ikke enten eller.
 
 
 
Kan jeg gøre denne scene stærkere/vigtigere for plottet

Jeg har allerede nævnt det før. Vil du ikke slette scenen, så må du gøre den stærkere. Her er der to ting du skal lægge mærke til:
  • Er scenen kun info-dumping, hvor læseren får en masse info uden at der er en egentlig scene med handling? En lang gennemgang af en piges barndom, og hvordan den har påvirket hendes nuværende situation er ren info-dumping, og ikke en egentlig scene med handling.
  • Er scenen ren handling, uden at det har relevans for plottet? To piger, der sidder på en cafe og snakker om noget uskyldigt er IKKE plot-relevant, også selvom det viser hvordan de to piger hygger sig.

De to eksempler er fra samme historie. Den ene har scene uden plot, den anden har plot uden scene. Den øverste er sådan set vigtig fordi den giver kontekst til en historie, men den fungerer ikke i sin nuværende form, det er tell og ikke show, for at bruge et fortærsket begreb.

Slår du dem sammen har du show i en scene mellem to veninder, hvor du kan få deres samtale til at afspejle hovedpersonens minder og påvirkning fra barndommen. Pludselig har vi en spændende scene hvor der er noget på spil.
 

 
Startede scenen for tidligt? Slutter den for sent?

Hvornår er en scene en scene? Det er et svært spørgsmål, men ofte kan man se på det sådan her:

Har historien en masse ligegyldigt information og beskrivelser i starten, så starter den for tidligt.
 
Det skal ikke tage meget mere end tre linjer at slå scenen an, og SÅ skal der også komme noget, der giver os lyst til at læse scenen.

Det samme gælder dialoger. Har du en masse hej’er og hvad så’er med, så starter du nok for tidligt – cut to the point!

Hvornår ved man så at en scene er slut? Når du har fået sagt det du gerne vil med scenen, men mens der stadig er en spænding tilbage. Det nytter ikke at de to piger på cafeen bliver bedste venner til sidst, hvis de har skændtes. De må gerne forsones, men der skal være en gnist af spænding – der får os videre i historien.

Og det fører mig til sidste spørgsmål.
 
 

Hvad er læserens grund til at læse næste scene?

Fordi han gerne vil have forløsning på/opklare … Hvis ét af de to spørgsmål ikke knytter sig til slutningen af din scene, så må du kikke på scenen en gang til. Hvis du lukker historien af ved dræbe plottets drivkraft, så er scenen ikke stærk nok.
 
En scene skal være vigtig for plottet, have et dramatisk aspekt OG skal ende med at læseren har lært noget, der får ham til at ville opklare mere i forhold til dit plot og hovedpersonerne deri.
 
Det kan være en rigtig svær opgave at scene-redigere, og som jeg sagde, nogle gange kan det gøre rigtigt ondt. Brutale tilfælde kan resultere i karakterer, der bliver skrevet ud fordi deres eneste grund til at være i historien, var én ting, som en anden biperson lige så godt kunne gøre. Brutalt, men det er bedre sådan. For plottet.
 
 

God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 27. august 2017

4 tips til at skrive dystopier

I dette indlæg vil forfatteren Nicole Boyle Rødtnes komme med lidt skrivetips til, hvordan du kan skrive dystopier. Hun har selv skrevet YA-serien ”Ilttyv”.


Hvad er en dystopi?

Men hvad er en dystopi overhovedet? Helt kort sagt er det en historie, der foregår i en nær eller fjern fremtid, hvor noget er ”gået galt” eller har udviklet sig i en negativ/dyster retning.

I min serie ”Ilttyv” har en katastrofe efterladt verden fyldt med stråling og forurening, så vi ikke længere kan trække vejret normalt, men må gå rundt med ilttanke på ryggen. Ilt er derved blevet en handelsvare, sådan så alle mennesker hver dag skal kunne betale for deres næste åndedrag.
Det betyder, at de rige kan pumpe deres huse fyldt med ilt og leve, som vi gør nu, mens de fattige dør på gaden, når deres ilttank løber tør.
I Ilttyv oplever vi altså en mørk og barsk fremtid, hvor der er et stort skel mellem rige og fattige. Og dette er et eksempel på, hvordan en dystopi kan se ud. Men hvordan skriver man så en dystopi?



Tip 1: Lav en fremskrivning af et eksisterende problem

Hvis du mangler ideer til din dystopi, så kig på nogle af de problemer, som du synes, der er i verden og lav en ”fremskrivning” dvs. prøv at forestille dig, hvis det problem bare voksede og voksede. Hvordan ville verden så se ud?

I Ilttyv blev jeg inspireret af, at vi i den vestlige verden bliver mere og mere grådige. Alt kan købes, hvis man har penge nok. Og det fik mig til at tænke på, at hvad hvis ilt blev en handelsvare. Ideen til katastrofen der ødelagde verden kom efter atomulykken i Fukushima i 2011.



Tip 2: Definer dit univers

Når du ved, hvad det er for et problem, du vil lave en fremskrivning af, så begynd at brainstorm på, hvordan denne fremskrivning vil sætte sit præg på verden. Tænk både i de store politiske og globale rammer, men også helt ned på hverdagsplan.

I ilttyv måtte jeg fx tænke over alt fra, hvordan deres ilttanke så ud, til hvem der distribuerede ilten.  Sørg for at komme hele vejen rundt. Jo mere du ved om universet, jo mere helstøbt bliver din fortælling.



Tip 3: Det ulmende oprør

Men hvad skal det så handle om? Et fælles træk for mange dystopi-bøger er at man tit følger en eller flere personer, der bliver involveret i en form for oprør. I ilttyv møder vi fx de to søskende Troy og Shay som bliver en del af en oprørsgruppe mod styret, da de opdager at styret har skjult oplysninger for dem i årevis for at kunne undertrykke dem.

Så når du kender dit univers, så overvej hvilke personer, der kommer i klemme i det. Er der nogen, der bliver udnyttet af andre? Nogen der har fået frataget deres rettigheder? Og hvad ville der skulle til for at de begik oprør mod ”styret” eller ”systemet”?



Tip 4: Alt skal ikke være trist, husk lyspunkter

Dystopier er næsten som navnet afslører ofte triste og mørke historier. Det er det, der drager mange til at læse dem, men husk når du skriver, at alt ikke skal være mørkt og forfærdeligt.

Du er nødt til at lave nogle lyspunkter undervejs, så folk ikke drukner i alt det triste. Hvordan du laver de lyspunkter er op til dig, det kan være en sjov biperson, en smuk kærlighedshistorie, et rørende bånd mellem to søskende eller noget helt fjerde.



God skrivelyst!
Om Nicole Boyle Rødtnes


Nicole Boyle Rødtnes er født i 1985 og uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Nicole har skrevet en lang række bøger for børn og unge bl.a. serierne ”Ilttyv”, ”Elverskud” og ”Zombie-jæger” samt de realistiske ungdomsbøger ”Hul i hovedet”, ”XY” og ”Ar fra mit glemte liv”.

søndag den 20. august 2017

3 spørgsmål forfattere altid bør stille sin historie

Når man skriver kan man sagtens blive fanget af sin egen historie eller personerne deri, og så glemmer man måske at der også er brug for handling og spænding.

I stedet for altid at skulle begynde på lange analyser af sin historie for at finde ud af hvor man er gået galt, så kan det nogen gange være nok bare at stille sig selv 3 simple spørgsmål.

Det er de spørgsmål som en læser ofte stiller til en historie, og har man et godt svar, så er der ofte også spænding. Spørgsmålene virker både på hele historier, og enkelte scener. Har du en scene, du føler måske dræber spændingen eller lignende, så stil dig selv de følgende tre spørgsmål.



Hvem er ude efter hvad?

Er hovedpersonen på jagt efter noget? Et magisk sværd, en diamant, en rapper-karriere? Eller er det skurken, der måske er ude efter noget? Nazisterne er ude efter dommedagsvåbnet, den korrupte politiker er ude efter magten …

Meget mindre kan faktisk også gøre det. Der er en Kaj-kage tilbage, og alle tre mennesker omkring bordet er ude efter den!

Nogen skal være ude efter noget, for ellers er alle tilfredse – og så er det kedeligt.



Hvorfor må de ikke få det?

Hvorfor er det så vigtigt for de andre involverede at personerne ikke får dette? Ridderen må ikke få det magiske sværd, for så kan han bekæmpe skurkens drager – derfor prøver skurken at stoppe ham! Drengen, der drømmer om at blive rapper, skal ikke have lov til at blive rapper, for hvad så hvis han glemmer alle sine venner nu hvor han er berømt?

Det samme med nazisterne, får de dommedagsvåbnet går verden under – det må sgu da være den ultimative mission for Indiana Jones!

Og de andre må ikke få Kaj-kagen fordi Karen har haft en virkelig dårlig dag. Dårligere end alle andre, og derfor har hun fortjent den!



Hvad rager det mig?

Dette spørgsmå spørger de fleste læsere sig altid om, og kan de ikke finde svaret, så opgiver de bogen. Historien om det magiske sværd skal være vigtig for læseren, noget skal være på spil. Måske har skurken bortført heltens familie? Måske har den rappende knægts far selv drømt om at blive musiker, og måtte se det falde til jorden. Det giver vores helt sympati i sin mission, og dermed får vi lyst til at følge hende.

På samme måde skal vi føle for Karen, og forstå hvor hård en dag hun har haft, med chefen, der fyrede hende, buskortet, der blev stjålet, nøglen der knækkede så hun ikke kunne komme ind i lejligheden – vi skal forstå hvor hårdt det er for Karen, for så føler vi at hun har fortjent den Kaj-kage. Og Så læser vi videre for at se retfærdigheden ske fyldest.


Så består din historie de her tre spørgsmål?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 13. august 2017

Konkurrence. Kan du skrive en erotisk roman?

SAGA, Lindhardt og Ringhofs digitale forlag, har i samarbejde med den nye platform, Unite & Write, indledt jagten på Danmarks kommende stjerneforfatter inden for erotisk litteratur.

Det sker med en skrivekonkurrence, som vil køre frem til d. 1. oktober.

Sådan deltager du
  • For at deltage, skal du uploade dit bidrag på siden www.uniteandwrite.com
  • Bidraget skal være dem i hænde senest d. 1. oktober kl. 05:59.
  • Omfanget skal være 130-150 sider (max. 300.000 anslag i alt).

Konkurrencen slutter den 1. oktober 2017 kl. 6:00.


Præmie
I løbet af efteråret vil SAGA og Unite & Write læse de indsendte bidrag. Vinderen kåres på Bogforum i Bella Center til november, og serien udgives digitalt i foråret 2018.

Præmien er en udgivelsesaftale hos L&R SAGA. Udgivelsen vil bestå af en e-bog, lydbog og print on demand. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.



Ved deltagelse i konkurrencen gives samtidig samtykke til registrering af navn og øvrige nødvendige kontaktoplysninger. De oplysninger, som afgives i forbindelse med kampagnen, vil kun blive brugt i denne sammenhæng. Data kan ikke bruges af tredjepart.

Unite & Write kan du læse mere om på deres hjemmeside:  www.uniteandwrite.com – selvom de på deres facebook-side skriver at siden skulle være åbnet, ser det pt. ud til at vi må vente lidt endnu på noget egentlig indhold.


Men hvad siger du? Skal du skrive Danmarks svar på Fifty Shades?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 6. august 2017

To gode muligheder til forfattere

Det er som om der sker en masse på børnelitteratur-markedet. To lidt specielle af disse vil jeg gerne dele med jer, nemlig Global Meva og Forlaget Lær & Lev.

Jeg ved ikke meget om nogen af dem, men synes bestemt det kan være værd at undersøge hvis deres projekter fanger jeres interesse. Bare husk på at det altid er en god ide at kontakte at høre om projekterne, hvis man savner viden.



Global Meva savner forfatter til børneunivers!

Vil du vinde 4000 kr. så kan du nu deltage i Global Mevas konkurrence.

Global Meva er et dansk-baseret firma, der vil etablere et stort børneunivers, hvor de på nuværende tidspunkt har brug for en forfatter til at skabe den tekstmæssige baggrund til dette univers. Er du altså interesseret i sparring med marketingsfolk og lignende om at skabe et stort børneunivers, så er det her din chance!

Hvad vil de have?

  • At du skriver for 6-10 årige
  • 1 side hvor du kort beskriver dit univers
  • 1 karakterbeskrivelse
  • 2-4 sider, hvor du tager læseren med på historien ud fra ovennævnte karakter
  • Det skal helst skrives på engelsk, men dansk bedømmes på lige fod.

Historien skal sendes inden 31 august og indsendes til: competition@globalmeva.com med dine kontaktoplysninger.

Vinderen findes i løbet af september.

Derudover står der ikke meget om dem eller universet, så lyder det interessant ville jeg helt sikkert tage kontakt til dem og høre mere om deres planer, så du kan levere et produkt, der passer deres vision.

Læs om projektet på deres hjemmeside HER.



Forlaget Lær & Lev søger læsebearbejdede børnebøger

Forlaget Lær & Lev søger forfattere til deres bøger til børns egen læsning. Er du interesseret i at skrive letlæsning er det altså nu du skal slå til.

Målgruppen er børn fra 6-15 år, og historierne skal være i øjenhøjde med børnenes eget univers.

Sproget i bøgerne skal være uhøjtideligt og vil blive didaktisk gennemarbejdet. Det betyder altså at der også er en masse at lære i denne opgave, hvis man drømmer om at skrive bøger, der får børn i gang med at læse!

Forlaget fokuserer meget på digitale produkter, så det er ikke sikkert at ens manuskript vil blive udgivet på andre måder end digitalt så vidt jeg kan forstå? Dette skal man selvfølgelig overveje hvis man vil være en del af dette projekt.


Hvordan gør du?

Forlaget vil gerne se noget tekst-materiale fra dig. Umiddelbart fremgår det ikke om de er interesseret i et helt manuskript, men er det noget for dig ville jeg prøve at tage kontakt til Jonas@laerlev.dk



Det var alt for mig for denne gang. Nu vil jeg bruge resten af ugen på at komme mig over en fantastisk uge på Brønderslev Forfatterskole, hvor jeg sammen med Nicole Boyle Rødtnes lærte 12 helt fantastiske unge mennesker at skrive fantasy.

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 31. juli 2017

Underviser på Brønderslev Forfatterskole

I dag bliver der ikke noget langt indlæg fra min side, da jeg er på Brønderslev Forfatterskole sammen med Nicole Boyle Rødtnes for at afholde et kursus i Fantasy og novelleskrivning.


Det er et stykke tid siden at jeg har undervist sidst, og nøj hvor har jeg savnet det. De fantastiske børn, med de gode ideer, de gode spørgsmål og hvordan det hele går op i en højere enhed når man arbejder med børnene på vejen mod en færdig novelle.




Jeg lover at der kommer et mere fyldigt indlæg fra mig på næste mandag!

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 23. juli 2017

Hvilken type bog vil du skrive?

Når jeg giver sparring til nye forfatterspirer, der gerne vil skrive en bog, så er det første jeg prøver på altid at finde ud af hvad det egentlig er de gerne vil skrive. Det er smart, fordi jeg både letter mit eget arbejde som sparringspartner, men også deres, da jeg meget bedre kan hjælpe dem i rigtig retning fra starten af.

Men hvad gør jeg så, når jeg tager denne meget vigtige første snak om en bog? Jo, jeg stiller tre meget vigtige spørgsmål.
 
 
 
Er der en historie du finder på eller er det en historie fra virkeligheden?

Det er altid vigtigt at nå frem til. Har du en historie om Susie fra Tappernøje eller Riego fra Dragekysten? Eller handler historien faktisk mere om dig eller din tipoldefar Bendt?

Hvis de vil skrive en komplet fiktiv historie, så begynder jeg her at fortælle dem om spændingskurver og personkarakteristikker og alt det andet spændende fra forfatterens værktøjskasse.

Svarer de til gengæld at historien handler om dem selv, en oplevelse eller en tipoldefar, så prøver jeg at spørge mere ind til det.

Ønsker de at det skal være klart at det er deres historie? Skal hovedpersonen i bogen være forfatteren til bogen? Svarer de nej, så begynder jeg igen at inddrage spændingskurver og personkarakteristikker, med fokus på at lave en ny hovedperson, der kan fortælle deres historie bedst muligt, samtidig med at den løsriver sig fra forfatteren som person.

Svarer de, at det da selvfølgelig skal være dem selv, der er hovedpersonen, stiller jeg dem et nyt stort spørgsmål.
 
 
 
Er der en historie, eller er det bare tanker?
Kan du fortælle mig hvad din historie handler om, siger jeg gerne til forfatterspireren. Han eller hun begynder så at fortælle en masse, og det er nu mit job at høre om der er en historie i det hun fortæller – altså en tydelig begyndelse, midte og slutning – eller om det kun handler om tanker og følelser.
Er der en tydelig historie, fortæller jeg selvfølgelig hvordan man arbejder med denne ud fra spændingskurver og alt det andet. Jeg prøver også altid at gøre opmærksom på at biografier ikke altid overholder reglen om at ”sådan skete det”, mest af alt fordi vi som mennesker heller ikke selv overholder den regel når vi genfortæller. Dette kan du teste ved at lade en ven fortælle om en situation i begge har været i – I vil højest sandsynligt kunne genkende historien, men der vil være forskelle i opfattelsen.

Dette skal man også huske på hvis man vælger at være selv-biografisk: Du ser helt klart dig selv som helten, og er det en historie om dine oplevelser med noget (fx arbejdsløshed eller Staten eller en dårlig arbejdsplads), så kan du risikere at der er lige så mange historier mod dig!

Jeg har enkelte gange hørt forfattere udgive en bog hvor de ligger et socialt fællesskab for had, for derefter at det hele vender på hovedet fordi det her fællesskab OGSÅ har stemmer. Der er ikke noget værre end når de får mere taletid af at tale dårligt om dig og din bog.

Så det skal man tænke over, når man vælger at tage fat i sine egne oplevelser uden at fiktionalisere dem først.
 
 

Vil du skrive et essay, en roman eller en biografi?

Det sidste spørgsmål er det vigtigste inden jeg ved præcis hvordan jeg skal hjælpe forfatterspireren. Nogle gange har jeg allerede fået svaret. Handlede historien fx om Riego fra Dragekysten ER det sgu nok en roman, medmindre vedkommende er meget forstyrret.

Spørgsmål to kan faktisk også have afgjort for mig om der er tale om en biografi eller selvbiografi, og så kan jeg også sagtens tage fat på sparringen derefter.

Det sidste spørgsmål her er mest af alt til hvis du mener at din bog skal handle om dig selv og dine tanker, uden at det nødvendigvis er koblet op på fakta, et plot eller andet håndgribeligt.

Så er det ikke en faglitterær bog du vil skrive. Det er heller ikke en roman, for der mangler plot. Selvbiografier mangler også en håndgribelig historie, så det er det heller ikke.
 

Og så kommer Essayet. Så snart man spørger om det er det, de ønsker at skrive, bliver forfatterspirerne gerne lidt blege. Men samtidig kan de også gerne godt se, at de mangler alle de andre elementer til, at det kan være noget andet …
 
Og så anbefaler jeg dem gerne at hvis de virkelig ønsker at skrive om det her emne, så skulle de måske starte med at oprette en blog. Essay-bøger er svære at få afsat nu om dage, og med en blog kan du lettere opbygge en læserskare, der er trofast fordi du opdaterer jævnligt. Med tiden kan du så vælge at lave en bog om dit emne, eller samle dine indlæg i trykt form – og så vil du allerede have en læserkreds.
 
 
 
Hvad er min pointe med det her indlæg? Jeg tror at de fleste læsere på min side allerede kender forskellen på de her genrer, så hvorfor er det vigtigt?

Fordi vi som forfattere tit bliver mødt af de her forfatterspirer (let’s face it, måske har vi engang selv været dem). Hvis vi med tre simple spørgsmål kan hjælpe dem i gang med deres eventyr, uden at slå dem helt ud med information, de måske ikke helt har brug for, fordi det ikke er den type bog de skal skrive, skal vi så ikke gøre det?

Jeg har tidligere været storslem til bare at læsse spændingskurver og karakter-arbejde ned i halsen på forfatterspirer, som jeg så senere først har indset slet ikke kunne se det for sig. Det var jo noget helt andet de skulle skrive.
 
 
God skrivelyst
Bjarke

mandag den 17. juli 2017

Novellekonkurrence: Skriv om Amager

Her er endnu en lokal novellekonkurrence. Denne gang gælder det alle der bor eller arbejder på Amager. Det er Tårnby Bibliotek og Avisen 2770, der afholder novellekonkurrence for alle der bor eller arbejder på Amager.

Der er ikke umiddelbart nævnt noget om en udgivelse, men der trækkes en 1. og en 2. plads, begge med præmier:

Førstepræmie: gavekort af 500 kr
Andenpræmie: Gavekort af 250 kr.



Krav til novellen:
Novellen må højst fylde 2 A4-side med skriftstørrelse 12 (8000 anslag).





Deadline er mandag d. 18. september kl. 12. Vinderen kåres ved en reception på Tårnby Hovedbibliotek torsdag d. 5. oktober kl. 17.
Novellen sendes med navn, adresse, tlf.-nr. og alder til
inm.hb.uk@taarnby.dk med ”novellekonkurrence” i emnefeltet.




Alternativt kan du også sende den til:

Tårnby Hovedbibliotek
Kamillevej 10
2770 Kastrup
Att.: Laura Michelsen
Kuverten mærkes Novellekonkurrence.




Er det noget for dig? Skynd dig at fatte pennen så! Men husk også at nyde sommeren.




God skrivelyst
Bjarke


søndag den 9. juli 2017

Romanskrivning som sportsgren

Når folk spørger hvordan man skriver en bog prøver jeg altid at finde ud af om de mener det rent tekniske, eller om de mener hvordan man overhovedet får samlet det gigantiske koncept, der er romanskrivningen, og gør det til et færdigt produkt.

Det er svært at svare på når man taler om romaner. Derfor elsker jeg at sammenligne det med sport, for det er faktisk de samme dynamikker, der er på spil når du gerne vil være professionel fodboldspiller.



Træn hver dag

Du kan godt lide at skrive. Og når du lige får tid en gang imellem, så skriver du da også en masse sider. Det kunne være fedt hvis det engang blev en roman, men ind til videre er det bare en masse tekststykker du har arbejdet på i mange år.

Det er rigtigt fint. Det er ligesom når man en gang imellem spiller fodbold med vennerne. Det er hyggeligt, man har måske lidt talent, men man gør det faktisk mest for hyggens skyld. Du har heller aldrig hørt om en, der blev opdaget på den her måde, og fik lov til at deltage i de store kampe.
Nej. Vil du være professionel fodboldspiller (eller forfatter) så kræver det at du træner. Hver dag.
Så kom i gang. Udfordrer dig selv. Find ud af hvor meget du kan skrive i løbet af en dag, og hold dig til det. Pres dig selv nogen gange.

Bare sørg for at holde dig i form, for ellers kommer du ikke til at deltage i de store kampe.


Sæt dig ind i spillets regler

Jeg har spillet fodbold med nogle venner engang. Det er ikke det jeg gør mest af, men jeg har sparket til en bold og kan godt drible hvis det virkelig gælder. Men jeg skal heller ikke på landsholdet.
Til gengæld vil jeg gerne være professionel forfatter. Derfor har jeg sat mig ind i to ting. Skrivning og forlagsliv.


Skal jeg skrive i en genre sætter jeg mig ind i genren, dens regler, virkemidler og opbygning. Måske vil jeg gøre noget andet end det andre har gjort, måske vil jeg gøre noget af det samme – pointen er, at fordi jeg bliver bevidst om det, så har jeg lettere ved at gøre det originalt. Jeg ved simpelthen hvad jeg laver.

Det svarer lidt til en tømrers uddannelse. De lærer rent faktisk at lave det de skal, og det skal du også som forfatter.

På samme måde er det en god ide at sætte sig ind i forlagsverdenen og hvordan hele det aspekt fungerer. Om du så vælger at blive udgivet gennem dem eller være selvudgiver, så er det bare godt at vide. Hvad er en lektørudtalelse? Hvordan kontakter man et forlag? Hvordan markedsfører man sig selv? Hvad kan du forvente af biblioteker og forlag? Hvad forventer de egentlig af dig?

Sæt dig ind i den slags ting, så er du nemlig forberedt når du står i det, og folk vil gå ud fra at du er en professionel, der ved hvad du taler om.



Forbered dig til den store kamp

Du har en skriverutine, og du har sat dig ind i håndværket. Det er godt, nu er du på vej. Nu er du fodboldspilleren, der træner regelmæssigt, og som kender til spillet og ved hvordan det fungerer, både indenfor og uden for banen.

Nu skal du bare opdages.

Hvordan man bliver opdaget er der ikke ét svar på. Nogle sender ind til forlagene og håber at de kan lide det man skriver. Andre selvudgiver, og arbejder så hårdt på at blive opdaget af læserne.
Der er ingen af de to metoder, der er lettere end de andre. Det er en smagssag, og der er fordomme og fordele knyttet til begge tilgange.


Men når du er blevet opdaget, og har en fysisk bog i hænderne, hvad så?

Ja, nu skal du til alt det andet som fodboldspillere laver uden for banen. Du skal networke med andre i branchen og sørge for at de ved hvem du er. Du skal lave en person ud af dig selv, bl.a. gennem hjemmeside og sociale medier. Jo mere skarpskåret den her person er, des bedre – så ved folk præcis hvordan de skal huske dig!


Så hvad venter du på? Begynd din træning med det samme, litteraturens Messi opstår jo ikke af sig selv!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 2. juli 2017

Konkurrence: Skriv om Vestegnen

Flere biblioteker holder igen i år Vestegnens Kulturuge, og i den anledning er der også udskrevet en novellekonkurrence.

Deadline er snart, 1. august, så har du en ide er det bare med at komme i gang! Der er endda en pengepræmie på højkant.
1., 2. og 3. pladsen vinder nemlig henholdsvis: 3000, 2000, og 1000 kr.



Krav til novellerne
  • Novellerne må være fiktive eller dokumentariske
  • De skal handle om Vestegnen
  • De skal derfor indeholde et stednavn fra Vestegnen – enten et vejnavn, en institution eller lignende.
  • De skal også forholde sig til kulturugens tema: ”På elektrisk grund”. Temaet kan du læse meget mere om her.
  • Du skal være fyldt 18 år for at kunne deltage i konkurrencen.
  • Der må kun sendes én novelle pr. person
  • Teksten må være på max 5 sider á 2.400 anslag, inklusive mellemrum.
  • Novellen må kun bestå af tekst.

Send din novelle på e-mail til vestegnsnovelle@gmail.com med overskriften: ”Novellekonkurrence”. Vedhæft novellen som et word-dokument eller en PDF-fil til mailen. Fristen for at indsende en novelle er den 1. august 2017

Skriv dine data, navn, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse i selve mailen og ikke i novelledokumentet. Dette er for at sikre deltagerne anonymitet overfor jurymedlemmerne.

Kort efter at du har sendt novellen ind, sender bibliotekerne en kontrakt til dig. Den skal underskrives og mailes retur. Det er for at sikre at de deltagende biblioteker får lov til at offentliggøre vindernovellerne på forskellige platforme, d.v.s. som podcast, på print og på bibliotekernes hjemmesider.

Du kan læse mere om konkurrencen på deres hjemmeside HER.

Vinderne af konkurrencen får besked via telefon eller mail ca. en uge inden præmieoverrækkelsen. 
Så har du en god ide til en historie fra Vestegnen, skal du så ikke til at i gang med at skrive?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 25. juni 2017

Sådan sender du manuskript til forlag

Sommerferien nærmer sig, og forhåbentlig betyder det også at nogle af jer har manuskripter færdige efter jeres nytårsforsæt om endelig at komme i gang!

I hvert fald har jeg fået mange spørgsmål om hvordan man sender manuskripter til forlag, så det er det Skrivekrampe handler om i dag!



Få styr på dit manus!

Det første man skal gøre er at printe manuskriptet. Nogle forlag er så cutting edge at de lader en sende pr mail, men det er et fåtal i forhold til hvor mange forlag vi har i Danmark.

Nå ja, vi trykker bare print, og så er den del overstået – hov, hov. vent! Er du sikker på det? kik lige en ekstra gang på dit dokument, ser det ordentligt ud? er det letlæseligt? Er der plads til at forlaget kan skrive notater i siden, så de lettere kan huske hvorfor dit manuskript er godt?

Forlag har forskellige præferencer til hvordan et manuskript skal sættes op, og det er altid en god ide at se på deres hjemmeside om de har nogle specielle krav. Har de ikke det, så gælder regel nummer 1, altid: Læsbarhed er det vigtigste. Og lad være med at gå amok med farver og skriftstørrelser – du er forfatter, ikke typograf!

Og prøv ikke at være smart ved at få dine sider til at se gamle ud i et fantasy-manuskript og den slags – det tager ikke kun fokus væk fra historien, men kunne også sagtens give ideen om at du prøver at få noget der måske ikke er særligt godt til at se bedre ud, hvilket jo ikke er sandt!

Til de af jer, der er ligesom mig og bare gerne vil have serveret nogle retningslinjer, så er min standard-opsætning i øjeblikket:
  • Times new roman punkt 12
  • 1,5 linjeafstand
  • 3 cm margin hele vejen rundt (så der er plads til noter)
  • overskrifter Times new roman punkt 14 fed.



Skriv et følgebrev
Så, så er manus printet, så mangler vi kun én ting før vi er parat til at sende romanen ud i den store verden, nemlig følgebrevet.

Følgebrevet er et lille brev man sender med sit manuskript for at forlaget skal have en lille ide om hvad det er de har i hænderne. "Er det en roman, en billedbog eller en digtsamling? Hvem er forfatteren, hvad vil han os?"

Der er mange måder at skrive et følgebrev på, og ingen forkerte – omend nogle stadig er bedre end andre. Jeg arbejder gerne ud fra en metode jeg lærte et helt andet sted, nemlig til et jobansøgnings-kursus.

Jobansøgninger skal kun være en hurtig præsentation af hvad det er du vil og kan, det vigtigste er nemlig CV'et. Når det gælder følgebreve gælder nogenlunde samme regel, nemlig at det er manuskriptet der er det vigtigste, og det bedste er ofte at lade manuskriptet mere eller mindre tale for sig selv.

Men hvad skal man så skrive? Lad os tale lidt om det. Præcis som med jobansøgninger foretrækker jeg følgebreve, der ikke er meget mere end imellem 15-25 linjer, og slet ikke mere end en side! De skal ikke læse om din historie og hvorfor du elsker den, de skal læse din historie og elske den. Less is more.

Jeg starter altid mine følgebreve med en titel – den kan være catchy eller den kan være generisk: Her er mit manuskript.

Derefter indleder jeg ofte med standardlinjen: Her har I mit manuskript "TITEL", som er en GENRE, for MÅLGRUPPE.

Nu er det kedelige altså overstået, forlagene ved det vigtigste om hvad du har sendt dem, og evt. hvilken redaktør de skal give det til. Nu begynder det sjove.

Jeg har tidligere skrevet om at pitche sine ideer, og det er NU du skal bruge det. Følgebrevet er alle tiders sted at pitche din ide på omkring tre sætninger, så redaktøren får en ide om hvad han skal til at læse, og får blod på tanden.

Når det er lykkedes at lave det perfekte pitch, eller bare en god en, så har du frit spil til ganske kort at fortælle lidt om ideen – hvorfor skrev du historien, har du gjort dig nogle tanker? Hold det dog kort, og har du ingen overvejelser, så lad være med at skrive noget, så brug i stedet tiden på sidste punkt, nemlig:

5 linjers kort beskrivelse af dig, men kun relevante informationer – drop detaljer som at du har en hund og elsker at gå i byen – medmindre det virkelig giver din roman noget at vide den slags.
Skriv i stedet hvor lang tid du har skrevet, om du har taget kurser i skrivning eller lignende, om du er del af et forfatternetværk og om du har tidligere udgivelser – detaljer der kan få dem til at tage dig seriøst som forfatter.



Boblekuverter er din ven
Det sidste råd er faktisk bare at tænke over hvordan du sender materialet. Er det en billedbog på 3 manuskriptsider kan du sende det i en almindelig a4-kuvert. Er det en større roman skal du nok overveje boblekuverter. Det er papirkuverter forret med plastbobler, så de ikke så let sprækker og bliver ødelagte på vejen til forlaget.

Dette gør ikke kun at dit manuskript stadig ser lækkert ud når det når frem, det viser også at du rent faktisk har prøvet det før, og ved hvordan man sender store mængder papir.

Jeg har købt en hel kasse med boblekuverter. Ja, men hvor mange manuskripter skal man da sende ud?

Forhåbentlig ikke mange før man bliver udgivet. Men derefter er det bare dejligt at have boblekuverter til at sende sine bøger ud med, når folk vinder konkurrencer eller vil anmelde din bog.
Så ja, boblekuverter er bare en god investering.



Jeg håber meget at indlægget her kan hjælpe dig til at sende dit manuskript ind, så du forhåbentlig inden længe kan få en roman antaget!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 18. juni 2017

4 råd til at redigere din roman

De fleste ved godt hvorfor redigering er vigtigt, men der er nogle der gang på gang spørger mig: Ja, men er det nødvendigt? Bogen er jo skrevet, og jeg ved jo godt selv hvad jeg har skrevet, så jeg kan da bare sende den!
Det korte svar er at Ja, det er nødvendigt. For du har ikke skrevet bogen ud i et køre, og din hjerne kan have forrådt dig med nye ideer selvom du ikke er klar over det, eller du kan have skrevet så hurtigt at din ellers perfekte stavning lider af trykfejl (Det er jo ikke altid at tastaturet kan følge med).
Derfor er det vigtigt at redigere. Og det er specielt de her 4 punkter man skal holde øje med når man først skal til at i gang.



Fungerer slutningen sammen med starten?

Det gælder faktisk om man skriver en novelle, en roman eller sågar en artikel til avisen. En histories start og slutning skal give mening sammen. Den drivkraft, der har fået os til at læse i starten, skal gerne blive forløst hen mod slutningen. Forestil dig en fodboldkamp, hvor spillerne i anden halvleg kommer ud og danser ballet. Måske synes du det er sjovt, måske bare underligt. Størstedelen af tiden vil jeg tro at du føler dig frustreret: Det var ikke den afslutning på kampen, du ville se! Du ville jo se fodbold!

Det samme gælder historier. Handler din om en rodløs ungs måde at deale med livet på, så kan slutningen ikke handle om hans forældres planlægning af en ferie, det giver ikke mening!

Så læs altid starten ekstra nøje, hold fast i hvad din historie handlede om, læs så bogen igennem for at følge din hovedpersons rejse, og når du når til slutningen: giver det så mening?



Virker karaktererne troværdige?

Selvfølgelig gør de da det. Man har jo skrevet dem, og de har jo faktisk talt til en under hele skriveprocessen. De har næsten været levende for dig, så hvordan kan de ikke være troværdige?
Fordi litteratur ikke er real life. Sandheden er at mange af os nok ikke ville være troværdige som litterære karakterer, vi skifter mening, vi tager valg, der ikke rigtigt fører til noget. Og nogle gange køber vi en kage uden at vi behøver trøstespise, vi er faktisk bare mennesker.


Det er personerne i din historie ikke. De er karakterer, og de skal give mening. Det kan være rigtigt svært at finde ud af om de egentlig giver mening – ligesom det kan være svært at se om vi selv giver mening (de er jo en del af dig): Derfor vil jeg altid foreslå at du får en betalæser på her. En der skal til at lære karaktererne for første gang, for de kan ret hurtigt finde ud af når der er en sådan uoverensstemmelse.



Alt det midt imellem

Nu har du styr på begyndelse og slutning, og dine karakterer er troværdige. Men der er jo også en masse scener inde i din bog. Kik også lige på dem.
Er de nødvendige for plottet? Skal de skæres til? Nogle gange kan man slette starten for at komme hurtigere til pointen, andre gange slutter man før dramaet rigtigt starter.
Er der nogle bifigurer, der ikke er nødvendige? Slet dem. Selvfølgelig kan man overfylde en lagkage, men man når til et punkt, hvor man ikke gider læse den fordi der bare sker for meget i den.




Korrektur
Sidste punkt er korrekturen. Selvfølgelig kan det godt være at du er 100% fejlfri i stavning og tegnsætning, det er jeg personligt også overbevist om at jeg er, når jeg skriver (En hurtig gennemgang af bare det her blogindlæg bevidner at det er LØGN!)

Og selv hvis man er 100% perfekt, så er ens tastatur det ikke. Jeg skriver ret hurtigt, og det betyder at der nogle gange går kludder i signalet fra bogstav til skærm, og det er okay. Når jeg skriver handler det ikke om at vinde en stavekonkurrence – det handler om at skrive. Jeg har også tit tomme ord hvor der bare står X eller Y fordi jeg ikke lige kunne huske ordet. Det kan jeg jo bare slå op bagefter.



Det er de fire punkter jeg altid vil mene man skal have fokus på når man skal til at lære at redigere. Der er også en masse andre ting, men det er meget afhængig af hvem man er som forfatter, og handler måske mere om at blive bevidst om sine egne svagheder.

Fx har jeg en tendens til at blive alt for blodig og klam når jeg skriver gysere. Det er tit med til at gøre historien dårligere, fordi det væmmer læseren mere end det interesserer ham. Det ved jeg nu, og derfor kan jeg skære dem fra eller redigere dem nu. På samme måde ved mine betalæsere det, og kan altid holde hånden over mig der – hvilket jeg er glad for.

Og nej, jeg undgår ikke de klamme scener, jeg får bare hjælp til at gøre dem lettere at sluge for læseren. Jeg dræber mine darlings, ikke mit litterære kærlighedsliv fuldstændigt!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 11. juni 2017

Skriveprocessens faser – hvor lang tid tager det at skrive en bog?

Nicole Boyle Rødtnes fortæller


Hvor lang tid tager det at skrive en bog, er nok det spørgsmål jeg får oftest, når jeg er ude og holde foredrag. Og sandheden er, at det er umuligt at svare på, da det afhænger af bogen og af forfatteren. Men i det her indlæg vil jeg alligevel forsøge at komme det lidt nærmere.

For at svare på det, er jeg nødt til at beskrive, hvordan min arbejdsproces er, så det vil jeg gøre. For mig er der 7 faser i det at skrive en bog. (Og det er altså de faser, som jeg går igennem. Andre gør det muligvis på en anden måde.) Og de ser sådan her ud:



Ide-fasen
Denne fase starter når jeg allerførste gang får en lille spire til en ide. Det kan være alt fra et tema, en person, en sætning, et stykke dialog. Bare et eller andet som har potentiale til at blive noget … Disse små ide-spirer, som jeg kalder dem, ligger så og vokser i mine tanker. Det gør de typisk i minimum et år. Nogle gange mange år. Fx fik jeg ideen til min ungdomsroman XY, da jeg var 15 år gammel og sad i en biologitime i 1.g. og læste om XY-piger. I det øjeblik vidste jeg, at det ville jeg gerne skrive en bog om, men den udkom først 14 år senere, da jeg skulle bruge en masse tid på finde ud af, hvordan jeg ville fortælle historien.



Hurtigskrivnings-fasen

Her begynder jeg at skrive på bogen for første gang. Det er typisk ikke i kronologisk rækkefølge. Jeg skriver bare noget og ser, hvad der sker. Og hvad der føles rigtigt. I denne fase mærker jeg efter, om ideen er klar til at blive skrevet på. Jeg skal gerne føle, at der er masser af stof. Hvis der ikke er det, så lader jeg den ligge, for så er den stadig ideudviklingsfasen. I denne fase bruger jeg i øvrigt ofte kurset ”Skriv en bog på uge” hos FOF, som Irene Pedersen underviser på. Det er et kursus som er helt perfekt til at få udfoldet sin ide. Hele hurtigskrivningsfasen kan tage alt fra et par uger til en måneds tid for mig.



Plotfasen

Når jeg er færdig med hurtigskrivningen, og ved, at det er en ide, der er moden til at arbejde videre med, så begynder jeg at tænke i plot. Jeg skal have styr på historien. I hurtigskrivningsfasen har jeg fået en masse ideer og tekst til scener og personer, men nu skal det hele i rækkefølge. Her bruger jeg forskellige plotmodeller, typisk berettermodellen, men det kan også være andre. Og når jeg føler at det overordnede plot er på plads, så laver jeg en kapiteloversigt eller en cliffhangerliste (en liste over, hvad hvert kapitel skal slutte med).  Afhængig af hvor lang bogen er, og hvor meget plottet driller undervejs, kan den her del tage alt fra et par dage til et par uger.



Skrivefasen

Med hjælp fra min plotmodel og kapiteloversigt begynder jeg nu at skrive selve bogen. Jeg forsøger at skrive kronologisk. Undervejs indarbejder jeg tekststykker fra hurtigskrivningen, hvis de kan bruges, men ellers så skriver jeg bare. Jeg bruger hurtigskrivning en del, da det for mig i denne fase handler om at få første udkast klar. Denne fase tager typisk alt fra et par måneder til et år afhængig af, hvor lang bogen er, og hvor mange andre ting jeg arbejder på ved siden af.



Første redigeringsfase

Når første udkast er færdigt, så lader jeg det ligge lidt. Typisk et par uger, og så begynder jeg at læse det igennem. Her markerer jeg alt det, der skal ændres og så begynder jeg at skrive om, flytte rundt, rette fejl osv. Jeg læser bogen igennem igen og igen og retter, indtil jeg er tilfreds. Denne fase tager mellem et par måneder og op til et halvt år.



Feedback-fasen

Når jeg er færdig med at redigere bogen, og jeg føler, den er så god som den kan blive, så er det tid til feedback. Det er her jeg sender den til forlaget, eller hvis jeg har betalæsere på, så er det her de får den at se. Nogen gange har de også læst med tidligere, men typisk er det her, jeg viser dem bogen. Hvor lang tid denne fase tager, afhænger af min redaktør/betalæser. Men typisk mellem et par uger til et par måneder.



Anden redigeringsfase

Når betalæseren eller redaktøren vender tilbage, så begynder endnu en redigeringsfase. Jeg retter til efter deres kommentarer. Og så sender jeg den retur. Hvis min redaktør er tilfreds med ændringerne, så går vi videre til korrekturen, ellers så få jeg rettelser tilbage og så kører der endnu en redigeringsfase. Sådan kan bogen køre frem og tilbage et par gange, indtil den er helt på plads.



Så det er oversigten over de forskellige faser, og som I kan se, går der typisk et par år, eller i hvert fald mindst et år fra ideen opstår til bogen er forlagsklar. Den skarpe læser vil så måske spørge om, hvis det tager så lang tid, hvordan jeg så kan udgive flere bøger om året. Svaret er, at jeg arbejder på flere bøger af gangen, og derfor kører de her faser parallelt med hinanden for de forskellige bøger. Det er ikke alle, der kan lide at arbejde på flere bøger af gangen. Men jeg er glad for det. Det sikrer, at jeg ikke kommer til at kede mig, og det giver mig mulighed for at holde lidt pause fra bøgerne undervejs, når der er ting, der skal have tid til at falde på plads.



Om Nicole Boyle Rødtnes

Nicole har skrevet en lang række serier for børn og unge, blandt andet serierne: Ilttyv, Elverskud, og Skeletter i skabet. I samarbejde med Ellen Holmboe har hun også lavet serierne ”Superskurkeskolen” og ”Freakshow”.

Nicole er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, og lever i dag af at skrive bøger og holde foredrag.

Du kan læse mere om Nicole på 
www.nicoleboyleroedtnes.dk eller følge hende på Instagram på @nicoleboyleroedtnes eller Facebook på profilen: Nicole Boyle Rødtnes – Forfatter.