mandag den 16. november 2009

Bogforum 2009

”Det er også lidt et jubilæum for mig, da det i år er første år hvor jeg har været udgivet forfatter i længere tid, end jeg har været afvist forfatter.
Det er også i år, jeg har udgivet flere bøger end jeg har fået afvist.”



Jeg kunne ikke lade være med at glæde mig over den kommentar. Ikke fordi jeg morer mig over at Kenneth har været så lang tid om det, men fordi det betyder at bare fordi man får lidt modgang, så kan det godt lykkes. Kenneth Bøgh Andersen er gået ind i sit niende år som udgivet forfatter, hvilket jo betyder at han var ni år om at overbevise forlagene om sit talent. Tror det forlag, der sidder med ham nu er glad for at de gav ham chancen.

Generelt synes jeg at bogforum er fantastisk! Også selvom jeg ikke selv har fået udgivet noget endnu. Bare det at kunne gå rundt og møde forfattere og andre litteratur-personer, det er helt specielt. Og så kan man samtidig drømme om selv at være en af forfatterne under uret eller på hvid scene engang.

En anden ting der underholder mig ved bogforum er mine evindelige forsøg på at komme gratis ind – det lykkedes igen i år! Jeg sneg mig simpelthen ind med hjælp fra en pige med pressekort – ”hej, jeg er med hende!” og de hoppede på den! Så gik jeg rundt med et grønt presse-mærke hele fredagen, hvilket boostede ens selvtillid lidt. Ikke bare gæst, nej, presse.
Og for at samle op på Kenneths jubilæums-snak, så er det faktisk i år 3 år i træk hvor jeg ikke har betalt for indgangen!
Hvem ved, måske næste år det kan ske at jeg kommer gratis ind på en fribillet fra et forlag, der er interesseret i min bog? Åh, de drømme!

God skrivelyst
Bjarke