torsdag den 10. december 2009

Eksamen, gamle damer og robotter

Eksamen og blogs er ikke en specielt god blanding. I hvert fald ender det med at en af delene bliver overset.
Der er vel heller ikke så meget at sige, medmindre det handler om nørdede og ikke litterære emner, heh.
Til januar begynder jeg på en roman, den er i gang med at blive planlagt så den er klar. Det er ungdom og horror. Horror-genren kender jeg, ungdom er helt nyt. Det projekt glæder jeg mig rigtigt meget til at fortælle mere om her på bloggen når tiden nærmer sig.

Ellers er der gang i science fiction-novellerne i øjeblikket. Jeg fik færdiggjort en i går, som skal deltage i Science Fiction-prisen 2009’s konkurrence – så må vi håbe at gamle damer og robotter er det læserne vil have!

Håber at jeres liv er mindre præget af eksamensstress og at julen kommer legende let og belejligt uden gaveindkøbsproblemer og andet pjat!

God skrivelyst
Bjarke