Hvordan skriver man en labyrintbog?

De fleste af os har på et tidspunkt stiftet bekendtskab med en labyrintbog. Da jeg var barn var de mest udbredte Sværd & Trolddom-bøgerne, men der var også tidsrejse-bøger og bøger, der lod en træffe valg under historiske hændelser.

Og labyrintbogen lever stadig. Jeg har for nyligt udgivet Dr. Krank på Forlaget Alinea, og den skriveproces lærte jeg en masse af. Hvis du har i sinde at kaste dig over genren, får du her mine tre råd til hvordan man griber arbejdet an!



Hvor mange kapitler og hvor mange dele?

Det første du skal gøre dig bevidst er, om der er et krav på hvor mange kapitler du har til rådighed. Jeg havde 20 kapitler i Dr. Krank, og det lyder jo af meget. Det er det bare ikke når du skal have forskellige handlinger med, som kan lokke læseren på vildspor.

Jeg husker en af de mange labyrint-bøger fra min barndom, der havde et kapitel, der ALTID betød død. Man lærte altså at frygte det tal. Jeg brugte lidt samme taktik her, ved at have flere handlingstråde, der ente med samme udfald – vores hovedpersons brutale død. På den måde sparede jeg fire kapitler, som jeg så kun udvide historien med.

Når du ved hvor mange kapitler din historie skal være, så skal du afgøre hvor mange settings du skal bruge. Har du 500 kapitler har du rig mulighed for at boltre dig, men har du 20 som jeg havde må du begrænse dig.

Jeg besluttede mig for at have 3 settings: Dr. Kranks hus, Dr. Kranks kælder, og landsbyen.
Du starter i huset, og skal derefter forsøge at overleve, inden du når ned i kælderen. Samtidig skal du samle spor, der skal bruges når du når landsbyen – hvis du når den.

Ved at have den her opdeling kunne jeg lave såkaldte ”gates” eller porte. Der er fx 2 veje ned i kælderen, og de to veje gør at du får i hvert fald en af de vigtige spor inden. På samme måde er der én vej ud af kælderen. Sådan kan jeg holde delene tilpas afsluttede uden at forvirre mig selv.

Har man længere historier kan man altid gøre det samme: Fx de første 20 kapitler i landsbyen, de næste 30 i sumpen og de sidste 30 i sump-grotten hvor monstret skal bekæmpes. Ved at bruge gates kan du altså gøre historiens dele meget mere overskuelige for dig selv under skriveprocessen.



Lav et mindmap

Og overskuelighed, det får du brug for! Hvor traditionelle historier er lineære er labyrinthistorier det modsatte. Du kan ikke bare sætte dig og skrive kapitel 1, 2, 3 og så videre. Du bliver nødt til at forholde dig til de valg, der skal tages.

Det jeg gjorde var at jeg tog et stykke papir, og så tegnede jeg en cirkel oppe i toppen. Det var starten. Her skrev jeg også en kort synops over hvordan bogen starter: Hovedpersonen vågner i et tårnværelse og er fanget. Jeg ved jo godt at han skal gå ud på trappen og videre ned i huset, så det er første streg og en ny cirkel. Men der skal også være falske valg: Jeg laver et hvor han kravler ud af vinduet. Her snyder jeg læseren og lader det lykkes, og får ham ned foran huset – han er fri! Eller … Og her rammer døden for første gang. Det er alvor det her, og det skal han forstå.

Valgte læseren til gengæld den rigtige løsning får jeg stille og roligt opstillede nye valg op, indtil jeg ikke har flere kapitler. Her skal man ikke være bange for at lade kapitler gå i loop med hinanden. I Dr. Krank kan du gå ned i stuen og finde ting, men kan også sagtens vælge at gå op i tårnet igen hvis du har glemt noget – så genbruger jeg bare kapitlerne og sparer dermed 2 valg, som jeg kan bruge på andre ting.

På dit mindmap kan du også markere dine gates, sådan at du ved hvornår du skal begynde at holde igen med de mange valg.

Dette mindmap fungerer som din nøgle til historien – du kan bruge den til at tjekke for fejl, du kan holde styr på hvor alle kapitler peger hen og du kan holde styr på den røde tråd i historien. Jeg lyver ikke når jeg siger at det stykke papir blev guld værd både under og efter skrivningen, for ikke at tale om i redigeringsarbejdet.

Man kan godt skrive en roman uden en plotmodel, men en labyrintbog uden en oversigt, det er virkelig at lege med nederlaget i mine øjne.



Forhold dig til en fleksibel plotmodel

Godt. Nu har det handlet rigtigt meget om kapitler og overblik – men hvor er det at labyrint-bøger virkelig skiller sig ud? Hvad er den vigtigste regel jeg skal huske?

At din bog skal være spændende, også ved fravalg. Det er det vigtigste råd jeg kan give dig.
Et traditionelt plot er gerne ret forsimplet: Noget uventet sker, og hovedpersonen vælger at forfølge dette. Det er et fint romanplot, da hovedpersonen allerede tager beslutningen og gør historien spændende. Det skal du ikke regne med i en labyrintbog!

En ond ridder bortfører prinsessen. Vil du ride efter ham eller blive i byen og drikke øl?

Hvis du bliver i byen og drikker øl er der en god sandsynlighed for at historien ender der. Det må den ikke!

Derfor skal du sørge for at helten fra starten af har et mål. Det må gerne forandre sig, men der skal være et mål. Find en krone, slip levende fra psykopaten osv. Han må ikke bare være i gang med hverdagen, for så er det for let bare at fortsætte den.

Og giv kun valg, der fører historien videre. Hvis valget er mellem ild og candyfloss vælger man candyfloss. Det er derfor vi taler om at vælge mellem aske og ild, pest eller kolera. For det skal ikke være let.

Vær heller ikke bange for at straffe din læser for at tage den sikre vej. Jeg har da sat et par fælder ind til min læser i Dr. Krank, der når de rammer dem tror at nu er de sikre – men nej!

Der må kun være ét kapitel, der afslutter historien – det sidste. Ligesom i en rigtig bog. Resten er bare labyrint, der skal få dem på vildspor og lokke dem i blindgyder med døden til følge. En labyrint med for mange udgange er jo heller ikke sjov!

Det var mine tre vigtigste råd til at skrive en labyrintbog. Er det noget du kunne overveje at give dig i kast med?



God skrivelyst
Bjarke

Fasthold motivationen til din roman

Du kender det måske godt. Du er lige startet på en ny roman. Det kører, du skriver og skriver. Men lige pludselig er den ikke så spændende mere. Den kører også lidt sløvt, gør den ikke? Og så er den der nye ide du har fået jo også ret spændende – måske du hellere skulle skrive på den?

Nej. Du skal gøre dine ting færdige, selv når det bliver svært. Her er mine råd til hvordan man kan fastholde motivationen.





Ved siden af min PC står hende her.
Det er min "redaktør", og går det
helt galt, tager jeg lige en kop
kaffe og snakker problemet igennem
med hende.
Det kan altid give mig motivationen
tilbage at tale plottet igennem,
og fordi jeg oplever at tale til en
(om end fiktiv) person, gør
jeg mig faktisk umage i at
fortælle historien spændende og får
selv igen lyst til den.

Hvor er problemet?

Det første du skal gøre, er at spørge dig selv hvor problemet ligger. Er det fordi du keder dig med historien, eller er det fordi du ikke ved hvordan du skal komme videre?

Har du planlagt historien på forhånd eller skriver du bare derudad? Måske har du overplanlagt historien, og det har fået din hjerne til at gå i stå: Den føler simpelthen at den allerede HAR fortalt din historie. Det du har brug for er helt klart noget uventet!

Eller også skriver du derudad og nu oplever du at din historie er kørt træt, og ikke rigtigt rykker sig nogen vegne. Her er der måske brug for at du får plottet lidt mere på plads.



Lav en berettermodel og/eller kapiteloversigt

Hvis du er en friskriver, der ofte starter historier med at sætte sig ned og skrive uden først at have en struktur, så er det et klassisk problem at du kan gå død i historien fordi den går lidt i stå midtvejs.

Dette er ofte fordi man glemmer de vigtige plotpoints, der skal drive historien videre – man har det jo lige så hyggeligt med skrivningen. Mange helt nye forfatterspirer oplever jeg også blive så glade for deres hovedperson lige inden de når halvvejs, at de slet ikke vil introducere et plotpunkt: For det er synd for hovedpersonen!

Men du holder ikke et hjem for pensionerede action-helte, så der skal altså ske noget i din historie. Derfor er mit råd altid at du skal lave en plotmodel, hvis du går i stå. Du kan fx bruge DEN HER!
Så finder du ud af hvor i din historie du er, ved at se på hvad der er sket i det du har skrevet. Måske har du krydset 1. plotpunkt, måske midtpunkt. Det er dit job at finde ud af. Og når du har det, så kan du meget bedre se hvor du er på vej hen, og hvad de sidste plotpunkter skal være.

Derefter er det bare at skrive. Er du stadig gået i stå vil jeg anbefale dig at lave en kapiteloversigt, hvor du i korte stikord skriver hvor dit kapitel skal starte, slutte, og hvilke informationer, der skal gives.



Gør noget uventet

… I historien altså. Jeg siger ikke at du skal melde dig til faldskærmsudspring eller blive spøgelsesbilist – det sidste så jeg gerne at du lod være med!

Men du er kørt fast. Din historie keder dig. Du ved måske hvad der skal ske, måske har du endda også en berettermodel og/eller en kapiteloversigt. Du synes bare det er så drivende kedeligt lige pludselig.

Så kik på din model igen. Hvad ville der ske, hvis du ændrede fokus i historien? Måske har du skrevet dig et sted hen hvor det fokus du havde i starten ikke længere er det vigtige? Så skal dine plotpunkter også ændres!
Eller måske skal du bare droppe den sidehistorie du har viklet dig ind i, som egentlig ikke gør noget for din historie, og som bare fylder og fylder?

Vær ikke bange for at lave en ny berettermodel til din historie – måske finder du ud af at den er bedre end den gamle. Måske finder du ud af at den gamle faktisk er ganske udmærket – og fordi du har set alternativet, har det forhåbentlig vækket glæden ved din historie igen!



Snak med en ven

Ring til en forfatter-kollega eller bare en god ven, der ved du skriver. Aftal en gåtur eller en kop kaffe, og sig at du gerne vil have lov til kun at snakke om din historie. Sig også gerne at du skal snakkes varm på den igen, så den du taler med, ikke også bare dræber ideen.

Måske snakker I om nye løsninger, måske hvor spændende din historie egentlig er. Måske snakker I om hvad den egentlig handler om, og hvordan du kom på den i sin tid. Det vigtigste er, at du finder frem til hvad der var kimen til din ide. Dit skrivebål skal have ny brænde for at holde ilden i live!



… If all else fails, write!

Ja, hvad kan jeg sige. De tre råd er gode, men hvis de ikke virker – og du bliver ved med at løbe ind i problemet med alle dine historier – så er det måske dig den er gal med?

Måske tror du ikke nok på dig selv og din skrivning. Tro mig, det kender jeg. Det var mit store problem da jeg startede med at skrive.
Måske får du bare mange ideer, og har aldrig været god til at færdiggøre længere ting – fordi du mangler træningen.

Så skriv. Sæt dig ned og sig at nu gør du den her historie færdig. Hvis ikke for andet, så for at sige at du har gjort det. Skrevet en bog færdig. Det er det første succeskriterie før du kan drømme om udgivelse og alt muligt andet.

Skriv det. Også selvom det er kedeligt, dårligt eller hvad du nu føler. For måske er det bare dig, der prøver at slippe væk – og det må du ikke. Skriv så du kan sige at du gør noget færdigt.
For du vil jo gerne det her. Ikke?



God skrivelyst
Bjarke

Et godt kapitel - hvordan ser det ud?

Kapitler er en ret vital del af det at skrive. Det er en måde for både forfattere men også for læsere at navigere i en historie. Hvor mange kapitler er der, hvor lange er de, og hvad kan jeg forvente af et kapitel?

Derfor er det også sindssygt vigtigt at vi som forfattere er bevidste om hvordan vi bruger kapitler.
Selvfølgelig kan vi godt sige: ”Mine kapitler er fem sider. BUM.”, men er det givtigt? Hvad nu hvis kapitler kunne bruges aktivt til at navigere i din historie? Hvad hvis du kunne fortælle en masse ved pludselig ikke at fortælle noget?

Det kan kapitler også – og derfor synes jeg at man gør sig selv en tjeneste ved at være bevidst om hvordan man bruger dem. Her er mine tre fokuspunkter når jeg skriver romaner.



Længde og målgruppe

Når du skal planlægge dit kapitel, er det vigtigt at du har din målgruppe for øje.

Til en letlæsningsbog er et kapitel på 10 sider alt for meget. Målgruppen kan simpelthen gå død i det. I en episk voksenbog kan ½ side måske være for lidt. I en kunstnerisk og sprogtæt historie er en halv sides kapitler måske det helt perfekte?

Gå på biblioteket og find bøger, der minder om det du gerne vil skrive – og aflur deres tekst-mængde. På den måde kan du også hurtigere se hvor mange svinkeærinder du må lave i et kapitel, før du skal tilbage til hovedhistorien.



Opbygning

En god huskeregel ved en scene er at der skal gives en oplysning, der er vigtig for historiens fremdrift. Denne oplysning kan være en egentlig oplysning ”bomben er gemt dér”, eller det kan være en følelsesmæssig udvikling, et valg som hovedpersonen tager og så videre.

Det gælder scener. Et kapitel er lidt det samme, men så alligevel ikke. Har du kun en scene pr kapitel, så gælder det ovenstående 100%. Har du til gengæld flere scener pr kapitel, så gør du dig selv en tjeneste ved at tænke over hvad det sammenhængende træk ved kapitlet er. Er dine scener bare en masse oplevelser, der fører historien videre, men uden en egentlig sammenhæng – hvorfor så lave det kapitel der?

Tit og ofte kan man arbejde med mikro-kulminationer. Det betyder at alle de små oplysninger man giver i løbet af et kapitel, kan føre til noget spændende, som bliver udløst til sidst i kapitlet: Og dermed skaber en cliffhanger.

Samtidig kan man bruge kapitlet til at navigere i de informationer man giver i scenerne. I min roman Standby valgte jeg at have en fast form i kapitlerne, hvor jeg fokuserede på hhv. skole, arbejde, hjem og kærlighed for min hovedperson Niklas. Fire scener, alle med en udvikling i de fire felter.

Lige indtil, der skete noget drastisk i Niklas liv. Hans Storebror bliver dødeligt syg, og lige pludselig styrter hans liv sammen. Da jeg har introduceret hans liv som havende en fast form kan jeg nu pludselig bryde den form og dermed bryde læserens forventning til rytmen. De kommer altså til at føle hvordan Niklas glemmer skole og privatliv for at være der for sin bror.
Så overvej dit kapitels struktur og tag valg på baggrund af det.



Start og afslutning

Kapitlets start skal slå dens grundtone an. Har man flere fortællere er dette endnu mere vigtigt, for det er også her man navigerer i hvem, der fortæller. Samtidig skal der gives informationer om hvor vi er, hvad der sker, og hvordan det påvirker dem omkring os. Min regel er at dette skal gøres på 3 linjer max. Du kan ikke indlede et kapitel med uendeligt lange beskrivelser af et setting, for læsere vil have historie – de vil vide HVORFOR setting er vigtigt.

Men med det jeg sagde tidligere i baghovedet så skal man selvfølgelig også huske, at man kan vise ufatteligt meget ved så at lave uendeligt lange beskrivelser.
I en af mine yndlingsbøger Dorian Greys billede af Oscar Wilde, er kapitlerne godt opbygget og historien kører derudad. Lidt over halvvejs stopper den dog helt op, og der er et kapitel, der bare er EN lang beskrivelse af hans rigdom. Dekadent fortalt uden at tage hensyn til at læseren vil videre med historien.

Her brydes den fortællestruktur som kapitlerne før har lavet, fordi man har lavet en struktur tidligere.
Men som udgangspunkt: Start med 3 linjers setting og kom så i gang med historien! Hvem handler det om, hvor er vi, hvorfor er det vigtigt – tre linjer, videre.
Slutningen er også vigtig at have for øje. Jeg talte før om mikro-kulminationer, som er at man kobler alle scenerne sammen i et kapitel: Så de til sidst kulminerer i kapitlets slutning. Hver vigtig detalje, der gives i hver scene (Et objekt stjæles i en scene, en følelse skifter i en anden, et rygte gives i tredje – og de tre elementer skaber en kulmination i kapitlets slutning, så vores helt må flygte over hals og hoved).

Du bestemmer selv om du vil slutte i en cliffhanger, men hvis du har valget: Hvorfor så ikke?

Cliffhangers er hvor du afbryder historien lige inden forløsning.
Helten hænger fra klippen STOP, læs næste kapitel for at se om han klarer den.
Helten er lige ved at blive fanget af fyrstens vagter STOP, læs næste kapitel for at se om han klarer den.

Cliffhangers er ikke et krav, men man vil jo gerne have at læseren starter næste kapitel.


Det var mine råd til et godt kapitel. Håber de kan bruges!


God skrivelyst!
Bjarke

Konkurrence: Noveller bag skærmen

BYENS Forlag vil også være med på konkurrencebølgen, og udskriver en konkurrence hvor emnet er skærmen.

Computerskærme, tv-skærme og mobiltelefoner. Hvad sker der på dem? Hvad sker der omkring dem? Og hvad sker der med os der bruger dem?

Det vil de gerne høre om, og lancerer derfor den her – som de selv kalder  den – skærmjunkie-konkurrence.

Historierne kan være sjove, tragiske, fabelagtige, usandsynlige, socialrealistiske, uhyggelige – ja, hvad end du nærmest kan finde på, bare det tematiserer skærmen.

Der er ingen genrebegrænsninger eller krav om moralske pointer om at skærme er skadelige eller farlige. Det kan være historien om den lykkelige dating.dk-oplevelse eller hvordan man finder venner tværs over Atlanten om man vil.

Deadline er d. 1. oktober og dit bidrag skal sendes til info@byensforlag.dk

De ti bedste noveller udvælges og udgives i bogform til efteråret 2018.06.01 De udvalgte forfattere får kontrakt og del af bogens overskud.

 

Så der er nok at lave hvis man er novelleforfatter! Kan du fortælle historier om skærmen?

 

God skrivelyst

Bjarke