mandag den 23. februar 2015

Tre skriveråd jeg fik i folkeskolen …

Jeg kom forleden til at tænke tilbage: Hvor stammede min skriveglæde fra? Drømmen om at blive forfatter, hvordan startede den?

Da det er en alt for lang og alt for kedelig historie vil jeg i stedet fokusere på de 3 råd, der rent faktisk fik mig videre. Ja, de kom fra folkeskolen, så de er ret grundlæggende – men hvem siger at man ikke godt kan bruge dem? Det er svært at starte ved spændingskurver, flaskehalse, point of no return, heroes journey og hvad ved jeg. Og det er slet ikke begreber man kan forholde sig til når den første skrivekløe begynder.

Derfor: De tre skriveråd fra folkeskolen, der fik mig i gang med at skrive!


Varier dit grundleds placering

Den fejl mange gør når de starter med at skrive er, ikke at variere sit grundled. ”Joran gik ned ad gaden. Han greb sit sværd. Han huggede hovedet af dragen, og …”

Alle sætninger starter med Joran i centrum, og det er jo klart nok: Han er hovedpersonen. Samtidig er det ret smart, for så sikrer man sig at ens hovedperson også bliver drivkraften i historien, og ofte skriver man mere for at opleve sin verden og hovedperson i starten (hvilket slet ikke er forkert).
Så varier grundleddets placering. Det er svært i starten, men ens sprog bliver mere levende af det.


Begyndelse, midte og slutning?

Dette punkt er meget beslægtet med det jeg skrev før: når man lige begynder at skrive, så skriver man for at lade hovedpersonen opleve sin verden (det er specielt i fantasy-miljøer i øjeblikket, men slet ikke begrænset til det). Det betyder at man har en vildt spændende hovedperson, men intet plot at udfordre ham i.

Her kommer næste punkt i spil: Find din histories begyndelse, midte og slutning – for har du det, ved du også hvor du er på vej hen, og så bliver det lettere for dig at fortælle en egentlig og medrivende historie – og ikke bare fortælle om hovedpersonens hverdag.

Det her er ekstremt intimiderende i starten – man vil ikke afslutte sin historie for så kan hovedpersonen jo ikke opleve mere, måske er man endda så knyttet til sin hovedperson at man slet ikke kan få sig til at udsætte dem for ens histories rædsler.

Men det skal man jo, og derfor kan det være en god ide at have nogenlunde styr på begyndelse, midte og slutning.


Og så skriv da for pokker!
O
g her er det vigtigste råd jeg fik i folkeskolen: Skriv! Tænk ikke hele tiden på spændingskurver og andre højtflyvende fortælleværktøjer: Skriv, for det er det du skal elske, det er dét det hele handler om!

Man kan altid lave spændingskurver, berettermodeller og sætte forfatterbegreber på alt man skriver – men gør det i dit eget tempo, lær om tingene løbende (man behøver ikke vide alt for at skrive en roman), og prøv tingene af som du føler for det.

Men skriv for pokker. Du kan være nok så klog og vide alt om skrivning, men kommer der ikke ord på papiret, så er det svært at blive forfatter.


Så hvad venter DU på? Tilbage foran tastaturet med dig.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 16. februar 2015

Den indre kritiker

Kender du det at du ikke kan få ordene ned på papiret? Det er den der lille stemme, der bliver ved med at sige at det ikke er godt nok, at det ikke ender ud som du gerne vil have det alligevel. Den stemme, der gør at man aldrig bliver færdig med noget fordi den altid er så skide kritisk.

Det er din indre kritiker. Vi har alle en, og den kan være en plage når vi skriver. Den kan også være en stor hjælp. Hemmeligheden er at bruge den ordentligt.


Aftalen med sig selv

Det bedste man kan gøre er at lave en aftale med sig selv, eller med den indre kritiker nærmere bestemt. For selvfølgelig vil du gerne lytte til hvad hun (Min indre kritiker er en hun) har at sige – men du bliver også nødt til at arbejde noget frem så I har noget at snakke om. Og hvis hun bare lader være med at blande sig mens du skaber, så lytter du også til hende når manuskriptet skal ses igennem igen.

Lyder det ikke som en god deal?

Det synes jeg i hvert fald. Jeg har så taget skridtet og personificeret min indre kritiker. Jeg fandt et postkort i en Tiger-butik og tænkte: Der er hun, det er hende, og inden jeg vidste af det havde jeg sat postkortet i glas og ramme, og stillet hende ved siden af min computer så hun altid kan våge over mig når det er svært at være forfatter.

Når jeg skriver så lægger jeg billedrammen ned, så kan hun ikke stirre på mig. Men skal jeg rette, redigere eller lignende, så kommer hun frem – og hun har en god tyk ramme, så der er plads til post-it’s med alle de ting hun nu vil sige og huske mig på.

Og sådan kan man gøre. Find et billede, der repræsenterer din indre kritiker, og når billedet er fremme så er hun på, og ellers så skal hun holde sig væk. Samtidig har du en sjov historie når folk ser billedrammen og spørger ind til billedet – og sjove historier er jo aldrig helt ringe.


De hårde snakke

En anden ting min billedramme-redaktør kan være god til er at tage de hårde snakke. Når man bare sidder fast i plottet eller man ikke ved hvad man skal skrive – det du engang gav den indre kritiker skylden for, det kan hun jo også hjælpe med.

Så laver jeg en kop kaffe og stiller hende foran mig ved bordet under vinduet, og der taler vi så det hele igennem. Hun er ret god, for hun behøver sjældent at svare – ofte når jeg frem til løsningerne bare ved at have hende at snakke med.

Og igen er det en lidt sjov historie hvis ens venner eller familie fik nys om hvordan du nu sad med en billedramme.


Så skal jeg give dig et godt råd, så ville det være at gå på jagt efter et billede af din indre kritiker. En som både kan støtte dig når du har brug for det, men også sætte dig i gang når der er brug for det – og ikke mindst en, der lader dig skrive: For uden skrivningen ville hun alligevel være arbejdsløs.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 9. februar 2015

Novellekonkurrence med ordsprog

Her er der endnu en novellekonkurrence! Denne gang er det forlaget Silhuet og de har et i mine øjne ret originalt ønske til hvad novellerne skal være.

 
Temaet er nemlig ordsprog. Det vil sige at hver novelle skal være bygget op omkring et ordsprog, som skal være bærende for novellens handling eller morale.

Derudover skal ordsproget også være novellens titel.

Genren er også specifik og skal være enten gys eller spænding.

Målgruppen er 12-14 årige.

 
Novellerne bliver udgivet i en samling i både trykt form og som ebog.

 
 
Så hvad venter du på? Dyk ned i ordsprogene og se om du ikke kan trylle en uhyggelig historie frem!

Novellen sendes til post@forlagetsilhuet.dk og deadline er d. 30. juni 2015.

Du kan læse mere om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER.

                                                                                                                                            

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 2. februar 2015

Konkurrence: Kan du skrive om tid?

Foreningen HUF har i de sidste år lavet nogle ret lækre samlinger med alt fra gys og fantasy til realisme og dystopier. Nu søger de noveller til deres næste samling og denne gang er emnet: Tid.
Hvad vil det sige at omdrejningspunktet er tid? De beskriver det selv sådan:
”Din historie skal tydeligt behandle temaet tid. Det er ikke nok, at det nævnes i en sidebemærkning eller at din historie foregår i en historisk tid.
Bevægelse i tid kan ses på mange måder. Det kan være rejser i tid. Tid, der løber. Tid, der springer. Tid, der sidder på en bænk i Kongens Have og langsomt går i stå. Det kan være både fysisk bevægelse, bevægelse via minder eller bevægelse i tankerne. Hvordan ville det f.eks. være, hvis nu man var født i én tidsperiode, men forestillede sig livet i en anden? Eller hvad hvis man oplevede tiden baglæns? Eller glemte forskellen mellem nutid og fortid? Eller hvad med en historie, der springer mellem slutning, midte og begyndelse?”



Er du parat til at prøve emnet af? Så er der disse krav til teksten:
  • Max. længde: 36.000 tegn
  • Målgruppe: 12-17 år
  • Højst tre bidrag per deltager
  • Man skal være medlem af HUF

Deadline er d. 31. juli 2015 og alle noveller skal sendes til huf.samling@gmail.com – og husk nu at du skal være medlem af foreningen for at deltage. Bliver du medlem får du dog også mulighed for at deltage i senere samlinger, du kan også komme med til de mange skrivekurser og skriveferier foreningen afholder, samt modtage foreningsbladet Skrivelyst, der ofte bugner af viden om forfatterlivet.

Er du i tvivl om hvorvidt din historie passer ind er du velkommen til at skrive til ovenstående e-mail og høre HUF – en ganske god service må man sige.

Læs mere på HUFs hjemmeside HER!

Så der er ingen tid at spilde – kom i gang med at skrive!

God skrivelyst
Bjarke



HUF – Forening for Håbefulde Unge Forfattere er en forfatterforening med fokus på netop unge skrivende. Foreningen har i mange år hjulpet nye forfattere frem. Foreningen er ikke knyttet til Skrivekrampe.dk på nogen måde – Jeg startede foreningen op for snart mange år siden, men begge foretagender er i dag uafhængige af hinanden.