søndag den 20. oktober 2019

Deltager du I NaNoWriMo?

Igen i år er der NaNoWriMo, og igen i år har jeg nok desværre ikke tid til at deltage.
Selvom jeg prøver at sige til mig selv, at i år bliver året hvor jeg deltager, så kommer der altid noget op, der forhindrer det. Men det skal jo ikke forhindre JER i at deltage!



Hvad er NaNoWriMo?

NaNoWriMo står for national novel writing month (om end det nu om dage burde være InNaNoWriMo, da det mere eller mindre er blevet internationalt!)


Selve ideen er simpel. Du skal på november måned (30 dage) skrive en roman på minimum 50.000 ord. Om du har plottet planlagt, eller bare skriver ud fra inspiration er op til dig, så længe man skriver!

Rundt regnet kræver konkurrencen at man skriver ca. 1667 ord pr dag. Ikke en umulig opgave! Svær, ja, men ikke umulig!



Hvorfor NaNoWriMo?
Fordi det er fedt. Det er fedt at kunne sige at man lige har skrevet en roman på en måned. Selvfølgelig kan man ikke forvente en genial roman på 30 dage, men det er heller ikke meningen med NaNoWriMo. Ideen er at skrive. Og skrive en masse. Slå den indre kritiker fra, og bare få ord ned på papiret.

Det er faktisk sket, at nogle af de romaner, der er blevet produceret i løbet af NaNoWriMo er blevet udgivet. Efter en voldsom omskrivning selvfølgelig.

Og efter at NaNoWriMo er blevet så stor en success, så er der selvfølgelig også kommet en måned til omskrivningen. Marts måned er NaNoEdMo (National Novel Editing Month), og her er der mulighed for at rette sin roman til, så den er klar til den endelige bedømmelse: forlagsturneen.

Jeg kan kun opfordre til at deltage, hvis du har tid! Det er en fantastisk øvelse, og så fedt at nå i mål to minutter i midnat d. 30. november. Det skal prøves. Mindst en gang!



God skrivelyst

søndag den 13. oktober 2019

Skal bøger have et soundtrack?

Der er delte meninger om hvorvidt man kan skrive mens man hører musik, jeg er en af dem, der mener at det sagtens kan lade sig gøre – om ikke andet, så fordi at du ikke kan slippe for den baggrundsstøj du alligevel omgiver dig med, så hvorfor ikke selv vælge hvad du vil høre på mens du hakker løs på tastaturet?

En ting jeg har opdaget, er dog, at jeg de sidste mange gange har hørt meget specifikke ting når jeg arbejdede med forskellige ideer. Jeg har simpelthen lavet et soundtrack til de forskellige ideer.


Det startede egentlig med at jeg købte soundtracket til gyserfilmen Freddy vs. Jason for snart mange år siden. Det var gode hurtige numre, der samtidig var mørke, men uden at blive triste. Rytmen gav mig et ret godt flow i handlingen samtidig med at jeg let kunne komme ind i historiens ”stemme”, den kom ligesom til mig hvis jeg satte cd’en på.


Jeg har også en cd med baggrundsmusikken fra Diablo-spillene. Det er vildt dejligt når der skal skrives Dark Fantasy, da der ikke er sang eller noget i, det er bare stemning på lyd, og det er fedt.



Men er det egentlig en god ide?


Let’s face it, kan det ikke blive mere distraherende end hvad godt er? Jo, det kan det godt. Hemmeligheden her må være at prøve det af, og er der noget musik, der vækker drivet i en, så skal man bruge det.


Da jeg skrev Standby fik Taylor Swifts nummer Enchanted altid gang i skrivningen, og når jeg hører den i dag, tænker jeg stadig på Liva, der dødnervøs vender tilbage på verandaen og ser at Niklas er skredet.


Men er det bare fordi man har besluttet sig for at ens historie skal være lidt ligesom Nirvanas musik, men det aldrig rigtigt hjælper en til at skrive – så drop det. Nyd dit Nirvana-album, og skriv så bagefter. Det er lidt ligesom med mad – bare fordi to ting er lækre hver for sig, behøver man ikke kombinere det.



Egentlig tror jeg det fungerer bedst når man vælger et soundtrack fra noget andet – altså fx en film man gerne vil have at ens historie minder om på en eller anden måde? Jeg ville gerne have fortælletempoet og den uhyggelige men hurtige stil fra Freddy vs Jason, så derfor fandt jeg det soundtrack.


Måske vil du gerne skrive et episk fantasydrama ala Ringenes Herre? Det musik kan man også skaffe, og hvis det sætter skrivningen op i gear, så er det sgu da bare at gøre det!



Man skal bare passe på. Jeg har en historie, der aldrig bliver skrevet, men hvor jeg valgte soundtrack til. Hver gang et specielt nummer bliver spillet i radioen, så er Hovedpersonen der igen, og hun kan virkelig brokke sig!




God skrivelyst

mandag den 7. oktober 2019

Når tiden bare skal gå - Om tidsspring i romaner og noveller

Du kender det sikkert, du skriver en historie, op pludselig skal tiden bare gå. Måske er det en varulve-historie, og du skal bare vente på næste fuldmåne, måske er det en historie, hvor alt det spændende sker i weekenderne, og man derfor hele tiden har fem dage man ikke ved hvad man skal gøre med.

Gudskelov er der 3 lette og håndgribelige måder at lave tidsspring, hver med sine fordele og ulemper.



3 år senere-metoden

Denne metode er ret simpel, men kræver også gerne længere tidsspring for at virke optimalt.
Ideen er simpel, du har en længere periode af tid, der bare skal gå, så hvad gør du? Du i starten af kapitlet, eller på en side for sig selv: 3 år senere (eller den tid du nu har brug for). 


Fordele: Et tydeligt markeret tidsspring, hvor læseren er med på at nu er vi sprunget i tiden.

Ulemper: Folk udvikler sig over så lang tid, hvilket gør at du ikke bare kan lade som om hele verden har stået stille – nej, du bliver nødt til at finde ud af hvem der er blevet kærester, hvem der er på flugt fra loven og så videre.

Eksempel: Tv-serien Desperate Housewives har et afsnit hvor de springer nogle år frem i tiden for at slippe for at flere af deres karakterer ikke måtte være med pga. fængselsdomme og hvad ved jeg. Her brugte de så muligheden til at lade en starte en forretning, lade andre få børn (så slap de samtidig for en sæson med skuespilleren med falsk gravid mave), og en masse andre ting. Smart og tydelig måde at bruge metoden på, og samtidig få andre fordele ud af den. Tænk altid over det, er der andre kedelige ting du kan springe let hen over ved et så markant tidsspring?


Dagene gik og …

Metoden er simpel, du skriver let og elegant ind at dagene gik.  Enten kan du være meget konkret: "Dagene gik og inden jeg vidste af det var det nytår," eller du kan skjule det lidt mere: "Hvorfor gjorde han det her? Det var kun en uge siden vi havde snakket om at ..."


Fordele: Du giver en nogenlunde tydelig tidsangivelse, samtidig med at det integreres i historien. Læseren erkender det, men stopper ikke op i læsningen.

Ulemper: Metoden fungerer bedst over korte strækninger, dage, uger, til nøds måneder. Det kan ikke være sommer, og så lige pludselig være nytår uden at man som læser føler sig lidt snydt – verden kan ikke have stået stille i et halvt år!



Sneen dalede roligt

Den sidste metode er meget elegant, og kan derfor også være den sværeste at udføre. Den går simpelthen ud på at man gennem beskrivelser viser at tiden er gået. Fx ved at beskrive at der er hængt julehjerter op, eller beskrivelser af naturen.


Fordele: Det bliver meget poetisk og smukt, og kan være med til at sætte stemningen for ens historie. Det er også elegant og er 100% show don't tell. Skriver du fx en romantisk historie eller en stemningsbog (stemningsbog ser jeg her i modsætning til actionbøger. Der skal gerne være begge dele i en bog, men hvor action har fokus på plot og handling, så kan stemningsbøgerne have lige så meget fokus på at skabe billeder og følelser hos læseren).

Ulemper: Det bliver meget poetisk og smukt, og i en hardcore action-bog kan det måske falde udenfor. Man skal virkelig være sikker på at ens historie kan bære den her type overgange, da de lige så let som de kan fange læseren, også kan få læseren til at droppe bogen. Hvis du vil læse om hvordan James Bond redder verden gider du IKKE høre om et træs blade, der langsomt daler.

Eksempel: Harry Potter 3-filmen har flere af denne type scener, et af dem jeg husker bedst er weeping willow-træet, der igennem flere scener går igennem årstidernes forandring. Rigtigt stemningsfulde scener, der viser at tiden nu er gået – samtidig med at den minder os om træet løbende igennem filmen, selvom det faktisk først bliver relevant til sidst.



Det var lige tre metoder at introducere tidsspring i dine tekster, fra det meget tydelige spring til det mere skjulte. Men nu er der ingen grund til at lade tiden gå længere, for du skal skrive!



God skrivelyst