mandag den 26. december 2011

Hurtig guide til fantasy

Hvad skal man huske på når man skriver fantasy? Hvad gør at man får skrevet en fantasy-historie, der både er original og spændende? Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive fantasy. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.

Klassiske fantasy-elementer
Der er mange ting at tage fat på, når det kommer til genren fantasy.

Det gode imod det onde er et klassisk fantasy-element. Den evige kamp imellem det gode og det onde er næsten altid en vigtig del af fantasy. Fra Ringenes Herre til Skammerens Datter.

En regel er dog intet uden undtagelserne. Derfor er der lige nu en tendens til at lave fantasy hvor man ikke super let kan udpege den gode og den onde. Måske kan man endda snakke om at der ikke er nogen.

Dog skal man så huske på, at der altid vil være en helt, og noget eller nogen helten skal kæmpe imod.


Den gamle læremester. Han er med i de fleste historier. Gandalf i Ringenes Herre, Obi Wan Kenobi fra Star Wars, Dumbledore i Harry Potter. Den gamle læremester bliver ofte portrætteret som gammel og vis for at vi skal have tillid til ham.

Samtidig er det er gammelkendt faktum at gamle mennesker er kloge, og det er læremesterens anden rolle. Han skal fortælle vores hovedperson om verden, og hjælpe ham med viden og træning.


På trods af at alle de eksempler jeg har nævnt er gamle mænd, så behøver det ikke nødvendigvis at være sådan.

Hvad med en synsk lille pige? Det handler bare om at tænke kreativt når det handler om at finde sin læremester.

Grundlæggende handler det altid om at tænke kreativt.


Originalitet
Det er det det hele handler om. Originalitet. Det er besværligt at gøre noget, der allerede er, originalt. Så er det sgu egentlig lettere at opfinde sit eget.

Et godt eksempel (på trods af at mange er sure på den) er Twilight-bøgerne. Her genopdager forfatteren vampyren, og gør den faktisk interessant for et helt nyt publikum. Væk er tendensen til at brænde i sollys og hvidløgs-allergien. Her har vi noget helt nyt, og alligevel genkendeligt. For vi ved det er en vampyr – den drikker jo blod!


Gider man gøre arbejdet, researche og genopdage, så kan det, at bruge et gammelt sagnvæsen virkelig gavne en. Man har en masse baggrundshistorie man kan spille på. Folk forventer ting af et sagnvæsen, men er man bevidst om dette, er det lettere at være original og overraske.


Dog skal man passe på at man ikke bliver for original, og opfinder et væsen, der allerede findes. En blå gut med spidse ører, der bor i skoven og tilbeder naturen, er ikke original. Det er en elver, der er farvet blå.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 19. december 2011

Hurtig guide til Krimi

Hvad er det der gør, at man skriver en krimi? Og er der nogen ting man skal huske på når man skriver krimier? Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive krimier. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.

Der er rigtigt mange ting at tage fat på når det handler om krimier. Krimier er uhyggeligt mange ting. Men for at vi kan være sikre på at vi snakker om det samme, så vil jeg her komme med en virkelig simpel definition: Krimier er historier om forbrydelser.

Det kan være hvordan forbrydelsen bliver planlagt eller udført, hvordan den opklares, eller sågar hvem der påvirkes af den (Den sidste mulighed her er dog også den, der kommer længst væk fra genren uden nødvendigvis at overtræde grænsen.)

Derudover kan det være rart at huske på at krimi-genren har udviklet sig afsindig meget de sidste par år.


I gamle dage
Den traditionelle krimi handlede gerne om hvordan politifolk eller geniale/sære detektiver opklarede forbrydelser ved hjælp af logik (fx Sherlock Holmes). Forbrydelsens scene var ofte afgrænset, og var tit forbundet med et mord på en herregård eller en landsby (eller afgrænset bydel).

Dette gjorde at de mistænkte kunne spærres inde, så vores detektiv kunne gå og samme spor og udspørge alle uden flugtmuligheder. Denne type krimi opfordrede ofte læseren til at gætte med på hvem morderen var.


Et andet stiltræk ved denne type krimi er at den er dialogbaseret. Det betyder at hovedpersonen gerne snakker sig frem til hvem skurken er. Et klassisk billede på dette er i slutningen af mange gamle krimier, hvor detektiven samler alle de involverede i et rum, og så gennemgår hvorfor de alle er uskyldige indtil han til sidst kan afsløre hvem morderen er!


Moderne krimier
Moderne krimier er helt anderledes. Jeg har før skrevet om det i artiklen ”at skrive en krimi hvor gærdet er lavest,” men jeg kan lige opsummere enkelte stiltræk ved denne type krimi:

Forbrydelsen opklares indirekte. I modsætning til den gammeldags krimi hvor logik var vigtig, så kan man godt nogen gange føle at hovedpersonerne ”falder” over forbrydelserne i den moderne krimi, og at de (lidt for) ofte er på det
 rette sted det rette tidspunkt.


Hovedpersonen er ofte en betjent, journalist eller noget lignende, der tilfældigvis støder ind i sagen. Hun er meget snarrådig og lytter ikke altid til fornuft (Og jeg skriver hun, fordi det ofte er kvinder, der er hovedpersoner i moderne krimier).

Krimiens setting og miljø er ofte storbyen, og mordsager og lignende peger gerne i retning af større sager: Politik, børneporno osv.


Det vigtigste ved moderne krimier er at det skal være spændende! Hvor gamle krimier godt kan virke meget snakkende, og som om der aldrig rigtigt sker noget, så skal der ske noget her. Læserne skal hele tiden sidde på kanten af stolen.


Hvad kan være vigtigt at huske
En ting, der er super vigtigt er, at hovedpersonen skal være en del af plottet. De skal have en grund til at opklare sagen, og engagere sig. Jeg har en gang prøvet at skrive en krimi-historie hvor hovedpersonen ikke havde nogen grund til at gå ind i sagen – Den historie blev ret hurtigt opgivet igen.


Forbrydelserne kan sagtens svinge i karakter, men det plejer oftest at være mord. Mordet kan så sagtens lede en på sporet af en endnu større sag, men det plejer gerne at starte med et mord.


Find selv ud af hvem der er morderen hurtigt. På den måde kan du meget bedre lægge spor ud til læseren, og på den måde give dem følelsen af at de kommer tættere på og kan gætte med.


Og så skal det være sjovt at skrive krimier, Så hvis du mener det vil være sjovere at lave noget helt andet end det her, så gør det endelig. Så længe, det handler om en forbrydelse må det per definition være en krimi.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 12. december 2011

Hurtig guide til gys og horror

Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.

Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie?
Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser:
·         Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på).

·         Afgrænsede områder (såkaldte flaskehalse, mere om det om lidt).

·         Tvivlende autoriteter (politiet skal tvivle på dig, hvis du siger, at monstret bor under din seng. Det samme skal dine forældre.)


Flaskehalsen
Flaskehalsen er en berettermodel, der fokuserer på at ens hovedperson skal begrænses indtil mødet med det uhyggelige til sidst er uundgåeligt.

Forestil dig en flaske. Vi starter nede i bunden hvor der er god plads, efterhånden som vores hovedpersoner kommer længere ind i historien, bliver flasken mindre, ind til vi til sidst nærmer os flaskens hals.  Oppe i halsen bliver der mere trængt. Det er den trængte stemning du skal have fat i. Hovedpersonen kan ikke længere flygte eller undgå det uhyggelige, der kun er en vej ud af flaskehalsen!

Din hovedperson skal kun have to-tre muligheder: Flygte, kæmpe eller dø. Derfor er det vigtigt at afgrænse deres muligheder, og det gør man ved at placere dem i en flaskehals.


Lad os tage en moderne gyserfortælling: Saw-filmene. Her er der en ond skurk, der spærrer folk inde i små fælder, de kun kan komme ud af, ved at gøre skade på sig selv.

Her er vores offer placeret i en flaskehals. Gør han ikke det her så dør han! Forestil dig hvor kedelig den historie ville være hvis hovedpersonen bare kunne rejse sig og flygte ud af byen. Eller hvis han kunne ringe efter hjælp og på den måde slippe for problemer? Så ville det ikke være nært så spændende, vel?


Traditionelle flaskehalse er gerne: øer, øde teltlejre, bygninger man er spærret inde i, små bysamfund hvor alle er lidt sære.

Men tænk endelig kreativt. En af mine yndlingsgysere, Nightmare on Elm Street, bruger drømme som en flaskehals. Morderen slår ihjel i drømme, og på et tidspunkt falder vi jo alle i søvn!


Tabu
Tabu er et gammelt polynesisk ord, og betyder ”Det man ikke gør,” eller ”det vi ikke snakker om.” Det er også et værktøj, der kan gøre ens gyserhistorier endnu mere uhyggelige.


Tabu er et godt værktøj, fordi vi som mennesker allerede har en grundlæggende frygt eller ubehag ved det. Det er et tabu i vores verden at slå ihjel, derfor er vi også bange for folk, der gør det. Og hvad med folk der slår børn ihjel? Det er jo endnu værre, for så bryder du både mord-tabuet, og ond mod børn-tabuet.

Kan man finde et godt tabu har man også ofte en god gyserhistorie. Og man skal ikke være bange for at tænke kreativt:

Børn forbinder man med uskyld, derfor er netop onde børn uhyggelige. Det samme gælder dukker. Forældre på den anden side forbinder vi med tryghed og tillid: De vil os det godt. Men hvad så når de ikke vil? Hvad hvis ens forældre i virkeligheden ville ofre os til djævlen når vi blev gamle nok?


Der er masser af muligheder når man leder efter et tabu. Det handler bare om at finde ud af hvad, der er et tabu, og hvordan man kan gøre det til en historie.

Når man skriver gysere er det vigtigste dog at huske på, at den bedste gyser er det man selv frygter mest!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 5. december 2011

Hurtig guide til at skrive Science fiction

Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive Science fiction. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.
Science fiction er historier om fremtiden. Det lyder jo selvfølgelig meget konkret, men er det egentlig sådan? Måske der skal lidt flere ord på:

Science fiction er historier om fremtiden:

·         Hvordan verden ser ud til den tid

·         Hvilke opfindelser er i gang med at blive lavet, og hvilke er blevet lavet?

·         Hvordan er fremtiden? God (utopisk), eller dårlig (dystopisk).
 

Novum
Novum er et begreb, der hører til science fiction-genren. Det dækker over den udvikling man hører om i historien. Det vil sige at novum både kan være:

·         En ny opdagelse – Der er liv i rummet, og nu besøger de os!

·         En ny tanke – Man SKAL være smuk, og vil man ikke modtage plastikkirurgi bliver man smidt ud af samfundet

·         En ny opfindelse – fx tidsmaskiner, flyvebiler eller en kur på sygdomme.


Lige når det gælder novum, er det simpelthen bare om at tænke kreativt. Det vigtigste er bare, at man modsat fantasy prøver at underbygge sin historie eller sit novum med videnskab, da det er SCIENCE fiction.

Dette er dog ikke så svært igen. Kan man ikke forklare videnskabeligt hvad der sker i ens historie, kan man ofte bare lade en professor sige nogle kloge ord og snakke ”videnskabssnak” – en masse fine ord, der lyder videnskabelige, men slet ikke er det (som de fleste hollywood-film gør).


Så er det bare med at få ideen
Men det er også lettere sagt end gjort. Hvordan finder man lige på et novum? Og hvordan gør man at det ikke bliver for fantastisk?

Et par gode råd ville være ikke at lade din hovedperson være professoren/teknikkeren. Lad hovedpersonen være uvidende, da du så kan lade bifigurer fortælle om videnskaben/teknikken, i stedet for at skulle formulere din hovedpersons tanker omkring noget teknologi du egentlig ikke kender.


Men hvad så med den viden, som professoren i dialog skal fortælle? Den skal man jo stadig have styr på. Ja, det skal man. Men i Danmark har vi heldigvis to rigtigt gode hjælpemidler til den slags. wikipedia.org og bladet Illustreret videnskab.


Illustreret Videnskab er for den videnskabelige verden, hvad ekstrabladet er for den journalistiske. Det er populærstof, og det handler om at forbløffe og forundre. Det er jo et hav af ideer, leveret til dig, det eneste du behøver er at sætte deres novum ind i din egen historie, og så ellers omskrive en passage eller to fra artiklen til dialog: bingo, den er hjemme.

Har du dit eget novum som du skal skrive noget klogt om, så vil jeg foreslå dig at bruge wikipedia (eller en fagbog på biblioteket), der kan du slå op hvad kloge mennesker har sagt om emnet, og så omskrive noget om det. Skriver du om tids- og dimensionsrejser er det mere besværligt, det er der ikke så mange forskere, der arbejder med. Besværligt men ikke umuligt!


Husk på, at det ikke er videnskaben, der sætter grænsen i science fiction, det er fantasien!


God skrivelyst
Bjarke