onsdag den 30. marts 2011

Hvad sker der egentlig?

Hej alle. Jeg er ked af at der har været så meget rod her de sidste par dage. Blogspot skaber sig, og det er meget svært at komme i kontakt med de ansvarlige. Jeg håber dog at det hele er faldet på plads inden på mandag. god skrivelyst Bjarke

mandag den 28. marts 2011

Gimmicks: fra uoriginal til genial

Mandagens indlæg kommer tirsdag da Blogspot brokker sig. Håber I alle har en god dag og får skrevet. Bjarke

mandag den 21. marts 2011

Forfattere tager da bussen?

Det er lidt et underligt indlæg, når jeg også lige har skrevet et indlæg om at skrivning skal ses som en sportsgren. Og hvad har cyklen egentlig gjort?

Det hele bunder i at jeg, når jeg skal i skole (på Uni som de smarte siger) og på arbejde, har omkring en times transport hver retning. En time som bare er tabt, ikke?
Det er i hvert fald hvad cyklisterne siger: ”Vi kan jo nå til uni på et kvarter!”
Fedt for dem. Og de får motion samtidig!

Men det gør jeg også i bussen. Bare min egen form for motion: Skrivemotion.
Jeg fik, i starten af 2010, en A4 kinabog af min far. (jeg fik faktisk en stak, så jeg løber ikke tør foreløbig)

Det første jeg skrev i den var første kapitel af min Ungdomsgyser, som snart skal på forlagsrunde. Sidenhen er det blevet til et væld af romanuddrag, noveller, tanker, blogindlæg og alt muligt andet som man lige havde tid til at skrive i bussen.

I stedet for at sidde to timer i en bus og sige: ”Øv, jeg får aldrig skrevet.” får jeg nu produceret et par sider eller fire, så jeg kan slappe af med god samvittighed når jeg endelig er hjemme.

Så når cyklister siger: ”Ja, jeg kommer fra A til B, og får motion samtidig.” Ja, så kan jeg sige det samme. Jeg kommer fra A til B, og jeg får udført en god portion af det job, der normalt kræver at jeg står pisse-tidligt op, eller går pisse-sent i seng.

Så hvis jeg skal give et råd i dag, så vil det være at købe en kinabog. De koster ikke mere end tyve kroner i en tiger-butik, og de kan let blive indtjent hvis bare man husker at skrive i den.
Og skrive i den, det kan man hver gang:

  • Man sidder i bussen
  • Man sidder på en cafe, og computeren er løbet tør for batteri
  • Man lige har et frikvarter eller en pause
  • Man skal på toilettet og bare ikke kan lægge historien fra sig

Og det er bare mine bud, I kan sikkert komme på mange flere!

Hvor mange forfattere diskuterer Mac eller PC, så siger jeg tydeligt: Kinabog.
PC, Mac – for mig er det bare skrivemaskiner og design. Kinabogen kan redde den spontane genialitet, du ikke kan redde et sted hvor du ikke har en computer.

Og så ser man totalt dyb og kunstnerisk ud, fordybet i en kinabog, med en kuglepen i hånden.

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 14. marts 2011

Skrivning er jo også en sportsgren

Eller, i så fald var jeg jo nok en del mere veltrænet end jeg egentlig er.

Men der er intet galt i at betragte skrivning som en sportsgren. Lad os sige fodbold. Fodbold er en god metafor.

Mange kan lide fodbold.

Nogle ser andre spille fodbold, ligesom nogle læser andres bøger.

Andre spiller fodbold for sjov en gang imellem, ligesom nogen skriver historier for sjov en gang imellem.

Og så er der elite-fodboldspillerne.

At blive en elite-fodboldspiller er en svær og ubarmhjertig kamp. Det kræver dedikation – man skal træne hver dag. Og viljestyrke – der er mange om buddet, man skal vide med sig selv at man har det der skal til. At man har mere end det.

Hvis man vil være forfatter er det en ligeså svær og ubarmhjertig kamp. Det kræver dedikation – man skal træne hver dag. Og viljestyrke – der er mange om buddet, man skal vide med sig selv at man har det der skal til.

Jeg ved intet om at være elite-fodboldspiller, men jeg ved noget om at skrive. Det er min sportsgren.
Vil man noget med sin skrivning, tror jeg det er vigtigt at man derfor bestemmer sig for om man skriver bare for sjov, eller om man skriver med et mål: at blive udgivet.

For skriver man med det mål, så bliver man nødt til at se på det som en sportsmand ser på sin karriere: Det kræver dedikation og viljestyrke.

Træn hver dag: Skriv minimum en time om dagen.
Hav mindst en stor trænedag om ugen: skriv hele dagen.
Opdater dig indenfor dit felt: aviser har bogtillæg, læs bøger om at skrive, diskuter skrivning med andre. Læs andres bøger og aflæs deres teknikker.

God skrive- og trænelyst!
Bjarke

mandag den 7. marts 2011

Historiens konflikt

De indlæg, der på skrivekrampe.dk får flest besøgende er mine indlæg om aktantmodellen og berettermodellen. Enten er det skoleelever, der vil læse om dem, eller også er det forfattere, der gerne vil vide hvordan man bygger sin historie op. De sidste er min primære målgruppe, men de første må altid gerne læse med.

Desværre er det på tide at hemmeligheden afsløres. Man har slet ikke brug for sådan en model!

Ja, du hørte rigtigt. Og ja, selvfølgelig er det en overdrivelse. Nej, man har ikke brug for modellerne, men de kan være rare at bruge for at være sikker på at man har en spændende historie. Jeg bruger stadig modellerne, for det kan man lige så godt. Så slipper man for en masse arbejde i sidste ende.

Men sandheden er den, at en historie faktisk kun består af en konflikt. Det vil så også sige at uden en konflikt har man ingen historie. Det er en sandhed, der godt kan gøre ondt for nogle nybegyndere. Den gjorde også ondt på mig, da jeg i sin tid fandt ud af det.

Da jeg begyndte at skrive, var det for hyggens skyld. For at indleve mig i et univers jeg selv kunne lege med. Men da jeg så fik andre til at læse det, fik jeg at vide at det ikke var spændende. Det kan jeg godt se nu. Det var hovedsageligt en fantasyhistorie om en kriger, der sjovt nok lignede mig, der aldrig havde problemer og kunne klare alt. Der var ingen konflikt, og derfor ingen historie. Kun en karakter og et miljø.

Jeg bruger tit den viden til at finde ud af hvordan jeg skal gribe en historie an. Som forfatter kan en historie komme mange steder fra. Man får ideen til en scene, en hoved- eller biperson, eller noget helt fjerde. Ved altid at have det i baghovedet, at der ikke er en rigtig historie før man finder konflikten, så kan man slippe for meget omskrivning, i sidste ende.
Der er intet værre end at skrive 50 sider, og så finde ud af at den interessante konflikt i virkeligheden ligger hos hovedpersonens bedste ven.

Derfor skal man altid når man arbejder på en historie have i baghovedet, at der skal være en konflikt, og hvad den er.
Jeg plejer tit at gøre det, at jeg har en lille lap papir hvorpå jeg skriver et par linjer, der lige giver et resume af konflikten på den historie jeg nu arbejder på. Den hænger jeg så op foran min computer, så jeg altid kan se hvor det egentlig er jeg er på vej hen.

God skrivelyst
Bjarke