At være en rå, hardcore forfatter.
Skrivningen er ikke kun en hobby, det er en livsstil. Det er livet. Følelsen af død og ligegyldighed skyller ind over en, når man ikke skriver. Så man skriver. Noveller, digte, romaner. Man skriver en krimi, man skriver to, skriver en samtidsroman. Alt hvad man kan komme til at skrive, for det gælder livet.
Det bliver en bestseller, med promovering, signeringer og alt der hører sig til.
Man må gå med solbriller nede i Netto imens pensionister og lækre kvinder råber efter en fordi de vil have en autograf.
Invitationer til forskellige forfatterarrangementer hvor alle vil fortælle en at de elskede ens sidste mesterværk, imens man selv bunder det næste glas champagne og griner af det hele. Hvad ved de, i morgen skriver jeg det næste mesterværk!
Det er sådan jeg har det. Det er det jeg drømmer om.
Det var lidt om mig, men noget der er lige så vigtigt er, hvad kan du forvente dig af denne blog?
En masse interessante (?) indlæg om min skrivning og tanker om litteratur, lidt hverdagsfilosofi, et lille indblik i manden bag bloggen, påmindelser når jeg (forhåbentlig) begynder at få bøger og noveller på markedet. Kort fortalt, mit liv i jagten på forfatterdrømmen.
Tag godt imod mig
Bjarke