mandag den 29. juli 2019

Få forfatterdrømmen sikkert gennem sommervarmen

Lige nu går en hedebølge gennem Danmark, og det er svært at foretage sig noget uden at kampsvede. Ikke just et vejr, der giver en lyst til at sidde på et kontor og skrive mens alle andre er ude og nyde varmen.

Men så må man tænke kreativt og flytte arbejdet udenfor – med de problemer, der nu følger med! Her kommer der de tre råd jeg bruger til at komme gennem sommeren med.



En solblændet skærm

Det problem kender vi alle sikkert. Vi slæber computeren udenfor for at skrive, og kan pludselig ikke se noget for solen. Men det findes der mange løsninger på.

Jeg har i mange år skrevet i blinde. Det er en god øvelse, der ret effektivt gør at man ikke hele tiden kan gå tilbage og rette i sin tekst og dermed får produceret en masse tekst.

En ny trend jeg har lagt mærke til er at have en papkasse eller lignende på bordet, den kan man stille computeren ind i så den blokerer for solen mens du selv kan nyde den! (er kassen stor nok er der også plads til at afkøle en cola eller andet lækkert).

I værste tilfælde er der altså stadig ikke noget galt i at sætte sig ned i parken og bruge en blok eller notesbog, og se lidt forfatteragtig ud.



Plot om dagen, skriv om aftenen

Går det slet ikke at skrive om dagen, så er der intet galt i at lave en masse plotarbejde. Find en tegneblok eller hvad du har, sæt dig til rette et godt sted, luk øjnene og drøm dig hen til din næste bog.

Det du plotter frem kan du så om aftenen, når det hele er blevet mere køligt, vælge at skrive på.

Der er også god mulighed for at researche en masse med en god bog på stranden eller lignende.
Faktisk er det kun din fantasi, der her sætter grænsen for hvordan du får solen inkorporeret i din skriverutine!




Og nyd nu bare den sommer

Måske behøver du ikke arbejde 100% hele tiden. Den danske sommer er flygtig, og inden vi ved af det er den væk. Tag nu bare på stranden, ned i parken eller sæt dig på altanen med en kold drink eller en is.

Selvfølgelig skal man kæmpe for forfatterlivet, men man må altså også godt nyde livet bare en gang imellem!

Hvem ved, måske får du endda mere energi til at skrive af at unde dig selv en lille sommerpause? Eller researche is-varianter og hvilken der lige præcis er din hovedpersons favorit? Man bliver jo nødt til at teste en del så!


Så god sommer herfra!



God skrivelyst

mandag den 22. juli 2019

Det er lidt en krimi med drager – en tilgang til at blande genrer

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker når der blandes genrer. Jeg elskede Twilight, fordi det var gyserkarakterer (vampyrer, varulve, surviving girl osv) sat i et teen drama-setting.

Sidste halvdel af første sæson af Game of Thrones har også en speciel plads i mit hjerte, fordi Ned Stark blev en slags detektiv på sporet af kongens arving, og lige fantasy-krimi mix er min guilty pleasure!


Men hvordan laver man egentlig en mixed genre? Der er ikke et enkelt svar, men jeg har her prøvet at sætte ord på en metode, der giver mening.




Vogt dig for bare at smaske det hele sammen

Det er mit første råd. Lad være med at pøse det hele sammen i en stor pærevælling, for så kan det ret hurtigt blive forvirrende for læseren, der også skal prøve at finde et ståsted i din historie.

I stedet så vil jeg anbefale at man blander sine genrer ud fra 3 områder, nemlig setting/miljø, karakterer og plot.



Setting/Miljø

Nu laver jeg en grov antagelse: Dit setting/miljø er din umiddelbare genre. Hvorfor siger jeg det? Fordi det er det første visuelle cue til din læser om hvad de kan forvente. Både igennem forside og beskrivelser i dine historier.


Hvis vi er i en støvet middelalderverden med orker og dværge så tænker folk automatisk nok fantasy, og derfor er det smartest at antage at dit setting er den umiddelbare genre.

  • Er vi på et rumskib vil folk nok tænke Science fiction.
  • Er vi på en politistation i Vanløse, så er det nok en realistisk politihistorie/krimi vi skal til at læse.
MEN! Det er ikke en gylden regel, og man kan sagtens bryde den. I filmen Bright spiller Will Smith fx en politibetjent, der arbejder i noget der ligner vores verden: Men hans politimakker er en trold!
Her er hovedgenren altså faktisk fantasy (fordi der er fantasyvæsner med), men setting er en udgave af vores verden.


Alligevel gælder reglen om læsernes forventning stadig. De forventer højest sandsynlig stadig en slags politihistorie, for hvorfor ellers have dette setting?




Karakterer

Karakterer er det næste punkt. Det skal ikke forstås som den ene karakter kaldet Berit, men mere som stereotypiske karakterer, der hører en genre til.

  • Fx riddere og kutteklædte tyve er noget vi ser i fantasy. Det er drager også.
  • Aliens er noget vi forventer af Science Fiction.

Men hvad hvis vi skriver en fantasyhistorie om et middelalderunivers, hvor de pludselig får besøg af Aliens?


Filmen Cowboys vs Aliens tager fat i dette, ved at lave et klassisk western-setting med gunslingers, og så lade aliens dukke op – altså bruge en stereotypisk karaktertype fra science fiction.


På samme måde bruger computerspillet Discworld Noir en hårdkogt privatdetektiv-type som sin hovedperson, altså noget, der hører krimien til, men lader ham optræde i det kendte Discworld-univers. Spillet bruger flere troper, bl.a. femme fatales, og en grum klubejer, der er en trold!


Så hvis du gerne vil krydse genrer og har et tydeligt setting, så overvej stærkt at finde karaktertyper fra den genre du gerne vil krydse med. Det kan give et rigtigt fint og homogent udtryk til din historie.




Plot

Sidste punkt er plot, og det er også det sværeste element.


Jeg nævnte tidligere Ned Starks storyline i Game of Thrones. Her er krimi-inspirationen plottet. Ned Stark er en klassisk fantasykarakter, og han er sat i et klassisk fantasyunivers. Der er intet ved den sæson, der skriger at den blander genrer!

Og det er fordi det er plottet, der krydser.

Vi er ikke nødvendigvis som læsere trænet i at se når genrers plot-opbygning lånes, fordi vi oftere er opslugt af historien (som er berettermodellernes fortjeneste).


Jeg kan godt lide serien Community. Dens gimmick er at de fleste afsnit er specialafsnit. Det er en komedie på overfladen, men i flere afsnit låner de fra andre genrer (fantasy i rollespilsafsnittene, westerns og dystopier i paintball-afsnittene, og horror i halloween-afsnittene).
De lån sker så naturligt i serien, at man sjældent tænker over det – det er bare en del af seriens humor, og det fungerer!


Så låner man plot-elementer fra andre genrer skal man ikke blive ked af hvis læserne ikke opdager det, men bare vide at de nok stadig vil føle at det er en frisk og original måde at fortælle din historie på!




Det var mine tanker om hvordan man krydser genrer. Jeg er som sagt stor fan af det, men kan også godt lide en klassisk historie i ny og næ, så der er ingen krav om at dette er noget man skal gøre.
Jeg håber i hvert fald det har inspireret dig til måske at lege lidt mere med krydsgenrer!


God skrivelyst

mandag den 1. juli 2019

De tre typer afslag

Vi kender det alle. For alt for mange måneder siden blev vi færdige med vores roman og sendte den ind til et forlag. I starten gik vi og håbede, og var måske også lidt bange for svaret. Så glemte vi det lidt, fordi vi gik i gang med et nyt skriveprojekt.

Og så en morgen går man ned i postkassen eller tjekker sin mailboks. Og hvad ligger der? En stor tyk konvolut fra forlaget! Allerede her er det første advarselstegn. De fleste forlag sender ikke hele manus tilbage uden advarsel, hvis de er interesserede i at udgive ens bog.

Slukøret river vi derfor konvolutten op, og læser endnu et afslag, på vejen imod forfatterdrømmen
Men går verden nu også under?


Rundt regnet findes der tre afslag. Standard-afslaget, de gode råd-afslaget, og send ind igen/send os dit næste manus-afslaget.

Standard-afslaget er det mest almindelige. Der står gerne noget i retning af "Tak fordi vi måtte se dit manuskript. Vi kan desværre ikke udgive det af den ene eller anden grund."
Det er det vi hader at få at vide. Vi vil ikke udgive din roman på grund af noget meningsløst som at manus ikke passede ind i deres program eller lignende. Får man et sådant afslag, skal man bare skynde sig at sende videre til et andet forlag.
  



Den anden type afslag er afslaget med de gode råd. Her sker der mere. Forlaget virker rent faktisk til at have læst din roman, og gjort sig tanker om den. De kommer gerne med ændringsforslag og gode råd til dig som forfatter, men skriver også i bunden at de ikke er interesserede i at se manuskriptet igen. 


Ved den type afslag skal man tage det med sig man kan bruge og glemme afslaget. Læs de gode råd igennem og kik dit manuskript igennem. Har de ret? Vil det gøre historien bedre at ændre det? Brug det endelig, det er for det meste kompetente folk, der sidder inde på forlagene - også selvom de ikke vil udgive ens roman (Samtidig er det jo lidt fryd hvis man retter en bog efter et forlags råd, og den så bliver udgivet på et andet forlag og bliver en succes).


Den sidste type afslag er det bedste man kan få. Send ind igen/send os dit næste manus-afslaget.


For det meste skriver de lidt i retning af de gode råd-afslaget, men med en vigtig lille forskel. I bunden af afslaget står der enten:
  • Send dit manus ind igen når du har lavet rettelserne (som jo betyder at de er rigtigt positive overfor det du har skrevet, men at det mangler lidt)
  • Send os dit næste manuskript (som er lige så positivt omend kræver lidt mere arbejde. De kan lide hvad du laver, og vil gerne se noget andet fra dig!)
Får du denne type afslag, så er du snart i mål! Det er det vigtigste at huske på. Man kan alt for let komme til at tænke: Åh, det sker aldrig, endnu et afslag. Men de her afslag betyder faktisk at forlagene holder øje med dig, og at de er interesserede i at få dig i stald.


Så næste gang du får et afslag. Så ignorer at de ikke vil lege med, og fokuser i stedet på hvad dit næste træk bliver. Skal du sende videre, rette til, eller skrive nyt? Og man må jo altid gerne gøre flere ting af gangen!



God skrivelyst