søndag den 17. november 2019

10 gode råd til romanskrivningen (1)

Jeg bliver tit spurgt om jeg ikke lige kan give ti gode råd til hvordan man skal gribe romanskrivningen an. Jo, det kan jeg godt. Jeg har samtidig prøvet at linke til mine tidligere artikler, sådan at I kan læse mere de forskellige råd. Her er de fem første!



1. Sæt dig for det!

Man skriver ikke bare en roman fordi man lige har lyst. En roman er en lang tekst, der kræver at man i lange perioder sætter sig ned og skriver på den samme historie. Derfor kræver det også at man er disciplineret og kan sige til sig selv: Det er det her jeg vil! - og så gøre det, også når man synes historien er dårlig, eller når man hellere vil skrive på noget andet. Dette kan du læse meget mere om her!




2. Find tiden

Rådet er lidt i forlængelse af #1. Du har sat dig for at du gerne vil skrive en roman, men der er også lige lektier, arbejde, venner, kæreste og alt muligt andet der vil have ens tid - Så er det sgu svært at have tid til også at skrive. 


Ja, det er det. Men vil man gerne være forfatter så finder man tiden. Så siger man "Nej, jeg kan ikke i aften, jeg skal skrive." Afsæt tid til at skrive, sig til dig selv at du vil skrive mindst 1 side om dagen, eller måske skrive 2 timer om dagen - hvad der passer dig, bare du husker at få det gjort.


Mig selv, jeg prøver at flette mindst et par skrivetimer ind om dagen, men man kan godt klare sig med mindre hvis man gør det ofte.




3. Få styr på historien

Der er mange, der når de skal skrive en historie bare sætter sig ned og begynder. Denne metode virker for nogen, men der er en del problemer ved den. 


Bl.a. kan du risikere at skulle redigere meget i plottet til sidst, samtidig med at du kan risikere noget endnu værre: at gå død i teksten! For ved du ikke rigtigt hvor du er på vej hen i historien, kan du meget hurtigt ende med at miste skrivelysten - For er historien god, og hvad skal der nu ske med hovedpersonen?


Jeg har skrevet et par indlæg tidligere om at få styr på sine historier



4. Målgruppen, hvem er det?

Der er rigtigt mange der glemmer at spørge sig selv om dette  - Hvem er det jeg skriver til? Et klassisk svar er at de skriver det de selv gider at læse - og det er også rigtigt godt, man skal ikke skrive noget man ikke engang selv gider at læse.


Men derfor må man godt spørge sig selv: Er der andre der gider at læse det her? Forlagene er ret pressede i disse dage, da de jo også skal tjene penge til både at udgive bøger, og betale forfatterne for deres manuskripter. Det betyder at de også bliver nødt til at tænke: er der nogen der gider læse det her? For er man selv den eneste læser af en historie, bliver der ikke solgt mange bøger.


Så tænk gerne over målgruppen, hvem skriver du for, og hvad synes de er fedt? For forfattere skriver jo for at blive læst.



5. Pitch historien!

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at pitche, det kan læses her. At pitche er en disciplin, der går ud på med så få sætninger (gerne tre) som muligt, at kunne opsummere ens historie og hvorfor den er god. Dette er en god øvelse at stille sig selv jævnligt, da man bliver mindet om hvor fokus i ens historie er, og hvorfor man skal skrive den.


En pitch kan sagtens ændre sig i løbet af ens skrivning, hvis man finder ud af at noget egentlig er sjovere at skrive om end andet - det skal man ikke være bange for. Det betyder bare at ens historie udvikler sig, og forhåbentlig bliver bedre! Da pitch'er er korte kan man jo altid prøve det af på en ven: Hvilken lyder mest spændende?


De næste 5 punkter kommer om en uge!


God skrivelyst!

mandag den 11. november 2019

Hvorfor skal du tage på Bogforum?

Næste weekend (15.-17. november) er det Bogforum, Kommer du? 

Bogforum er et tilbagevendende arrangement for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede, der bliver afholdt i Bella Center i København. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatterspirer til at mingle.

Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke på Bogforum?



Se forlagene an


Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)

Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at se hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?

Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.



Lad forlagene se dig an

Den er måske endnu mere vigtig. Forfatterbranchen handler om tekst, og det er tekst vi bliver bedømt på, men derfor er der jo ingen skade i at gøre sig (positivt) bemærket hos et forlag. Og beundrer man deres bøger og falder tilfældigvis i snak, så kan man jo altid Pitche dem ens ide hvis de er lydhør: "Ja, jeg arbejder jo egentlig med det her manuskript, hvor ..."

Det værste der kan ske er at de siger, "Det kan vi ikke lige tage stilling til her, send det til os." - og allerede der er du nået langt! For er det lykkedes dig at få din historie til at lyde original nok, så vil de tænke - "nåh, ja. det er ham/hende." - Og så er dit manuskript allerede forbi den første forhindring hos forlaget.

Og så kan det aldrig skade at virke engageret. Vis dem at du er en forfatter der elsker det du gør, er produktiv, og ved hvad du laver. At du er interesseret i deres forlag, og at du er villig til at arbejde med dit manuskript. Men hvordan viser man lige det uden at det bliver en kæmpe salgstale?

Det er svært, men det kan lade sig at gøre. Hovedsageligt handler det bare om at være ydmyg, og ikke have for høje tanker om sit manuskript. Det er en god historie, og du er villig til at arbejde videre med den hvis de vil udgive den.


Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatterspirer kan bruge Bogforum. Ses vi?



God skrivelyst

søndag den 3. november 2019

at skrive med alle sanser

Brug af sanser bliver altid fremhævet som forfatterens primære værktøj. Der er også noget om snakken, en velplaceret sansning kan vække stemninger og minder hos læseren, forklare hovedpersonens holdning eller oplevelse meget bedre end en beskrivelse kan, og samtidig slå tonen an for hele historien.

For få sanser kan virke kedeligt og for fortællende, for mange kan virke som en overdrevet detaljebeskrivelse, der tager fokus væk fra historien. Det handler om at finde en middelvej, og det handler om at vide hvor mange sansninger lige netop den her historie kan bære.
Så I dag synes jeg, at vi skal se lidt på de der sanser.


Der findes fem sanser:
  • Synssansen,
  • høresansen,
  • lugtesansen,
  • følesansen
  • og smagssansen.
Det er her sat i rækkefølge efter hvor meget de bliver brugt.

En stor begynderfejl er faktisk kun at bruge den første, min teori er, at dette skyldes at vi er blevet mere vandt til at se film – hvor synssansen er den primære.


Der er også en anden logik i brugen af synssansen, for det er faktisk den vi navigerer efter i hverdagen. Ofte ser vi trafikskilte, ser bilen når vi skal over gaden og så videre. Skal vi være lidt mere spændende så hører vi også nogen gange bilen inden vi springer til side – tænk at vi kunne være så distræte ikke at se den?

Det er sjældent vi lugter eller smager bilen, og vi mærker den kun hvis vi ikke reagerer på hvad vi hører og ser …


Når så vi alligevel får at vide at sansninger er gode, så er det ikke på grund af hverdagsscenarioerne beskrevet overfor (Hvis det at blive kørt over er et hverdagsscenario). De andre sansninger er gode fordi de skaber stemninger, lugten af råd, smagen af jern i blod, højt græs, der kæler op ad ens ben, alle disse sansninger er med til at skabe en stemning, og dermed fortælle læseren hvordan scenen skal tolkes.




Et praktisk eksempel:


”Huset var gammelt, der var spindelvæv og rådden mad lå på bordet.”

Vi er alle med på at vi her er i et gammelt hus, men det er kedeligt. Skal jeg beskrive hele huset på den måde mister jeg også hurtigt mine læsere – derfor er det lettere at bruge en sansning:

”Fedt og støv greb fat om fingeren, mens Carla så sig om i det gamle hus. Fluers summen blandede sig med den harske lugt af kalkun og flødesovs, der for længst havde haft sidste salgsdato.”

Selvom det ikke er mit bedste stykke tekst, så kan man sagtens se hvordan jeg først bruger følesansen, synssansen, høresansen og lugtesansen. Man kan sagtens være mere konkret med de forskellige sansninger, end jeg lige har været – og det er bestemt også lettere når man har en historie at skrive på, end når man lige skal finde på sansninger on the spot.

Hvad der også er tydeligt af mit eksempel er at tekster bliver længere af sansninger, så døjer du med korte tekster, kan det være du skal se på netop dette? Bare husk min første advarsel – for mange sansninger mætter teksten, og gør den svær for læsere at gå til.



En øvelse jeg tit laver når jeg er ude at undervise handler netop om sanserne, og om at vække sanserne til live: Du er blind, og er i __________ beskriv hvordan du oplever det. Det tomme felt kan så blive erstattet med hvad end er passende, men nogle af mine yndlings er: Cirkus, supermarked under et zombieudbrud og ridderturnering.
Der er sindssygt mange lækre sansninger at tage fat i, så det er bare at komme i gang!



Har du en sanselig beskrivelse du er specielt stolt af?




God skrivelyst!