onsdag den 27. juni 2012

Bog & Ides børnebogskonkurrence

Går du og rumler med en børnebog i maven, så har du nu chancen for at deltage i Bog &Ides børnebogskonkurrence – deadline er snart, d. 25. august, til gengæld er det kun 2400 ord de vil have, så hvad venter du på?
Krav
·         Teksten/historien skal henvende sig til børn i alderen ca. 3-6 år (til oplæsning og til skolestartbørnene, der så småt begynder at lære at læse) eller
·         ca. 6-9 år (i denne aldersgruppe er børnene blevet bedre til at læse og kan dermed også selv læse bogen)
·         Bogen må gerne være humoristisk
·         Der må max. være 100 ord pr. side (totalt 2.400 ord) – dvs 24 sider af 100 ord.
Teksten til børnebogen skal være Bog & Ide i hænde senest d. 25. august 2012, og skal sendes til minbog@bogogide.dk


Bog & idé sørger for at illustrere og trykke bogen. Deres interne redaktører Mette Th. Pedersen og Frank Brahe vil stå for henholdsvis udvælgelsen og illustration af børnebogen. Udover dette forbeholder de to redaktører sig også retten til at lave evt. småjusteringer i teksten - med henblik på et så professionelt slutresultat som overhovedet muligt.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 25. juni 2012

Tilbage på skolebænken!

I marts afsluttede jeg jo som sagt min universitetsuddannelse, og tænkte med det samme: Pyh, færdig med at gå i skole – var så også, hvad? 19 års skolegang, det er alligevel en del. For et stykke tid siden fik jeg så at vide at det ikke er forbi endnu! Jeg er blevet optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur!

For de af jer, der ikke kender Forfatterskolen for Børnelitteratur kan jeg sige at det er en 2-årig uddannelse, der hver andet år tager 12 elever ind baseret på en skriftlig opgave. Skolen har før uddannet så fantastiske forfattere som Nicole Boyle Rødtnes, Anita Krumbach og Kit A.Rasmussen, og nu kan de så føje mig til listen – Det bliver da fedt :D

Det er ikke helt gået op for mig at jeg er kommet ind, derfor er jeg også gået lidt stille med dørene – måske skyldes det, at det hele er sket oveni at jeg selv har haft travlt med at optræde på Fantasticon (sammen med Carina Evytt, forfatter til Jack the Rippers Lærling), og starte en ny skriveworkshop op på Blågårdens Bibliotek.

Det fede ved skolen er at den er bygget op som en blanding af undervisning indenfor genrer, skriveteknik og målgrupper, samt praktiske øvelser hvor vi skal prøve det af vi har lært – Andet år er endda tilegnet romanforløb, så man virkelig kommer ind i processen og får blod på hænderne. Jeg glæder mig!


Nu er det bare at vente på at skoleklokken ringer ind til september, så er jeg klar til 2 års lærdom mere!

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 18. juni 2012

Tænker du markedsføring ind i din bog?

Det er meget tys-tys for nogle forfattere at snakke om, for bogen er jo et kunstnerisk statement, som han nægter at tage stilling til. For det andet, hvad skal forlag ellers bruges til?
Denne holdning har sine problemer, og så er den også kedelig!


Jeg har det sidste halve år skrevet speciale i blandt andet markedsføring, og på trods af at man let kan tænke det som kedeligt i forhold til selve skriveprocessen, så er det slet ikke sådan det hører sammen! Faktisk kan det være enormt inspirerende for ens skriveproces netop at lege med tanker om hvad man kan gøre for at promovere sin bog efter udgivelse.



Hjemmesider!
Det første man skal overveje er at få sig en hjemmeside. Allerede det er dog så en udfordring, for skal det være en hjemmeside om dig som forfatter, en hjemmeside for dine bøger, eller en blog? Og skal du have flere?

Det er en svær beslutning, for det man skal finde ud af her er: Hvor meget ekstra arbejde vil jeg lægge i det? En blog skal opdateres jævnligt, ellers vil den ikke få læsere - samtidig skal indholdet være spændende, så læserne rent faktisk også føler at de får noget ud af besøget.


Så har man et spændende liv, eller en eller anden vinkel man gerne vil lægge på forfattertilværelsen, så skal du da have en blog! Gider du dog ikke opdatere hele tiden, og vil hellere bruge tiden på at skrive dine romaner, så er en hjemmeside måske mere noget for dig.

Hjemmesider skal nemlig ikke opdateres nær så ofte, faktisk kun hvis der sker noget helt nyt. Fx kan en forfatterhjemmeside nøjes med at blive opdateret når der er nyt om dig som forfatter, eller hvis der er udkommet en ny bog.

En hjemmeside for en af dine bøger skal kun opdateres når der er nyt om den bog/den bogserie!



Bogtrailere
En bogtrailer er ligesom en filmtrailer i biografen, bare for bøger. Ved hjælp af billeder og musik/speak giver de altså en mulig læser en hurtig ide om hvorfor de skal læse bogen, og kan måske endda lokke knap så læsestærke folk til at læse netop din bog!

Er du interesseret i at lave små film, eller kender du nogen der er, er bogtrailere altså en smart ting. Nogle forlag sørger endda også for at lave bogtrailere til deres forfattere.


Det smarte ved bogtrailere er, at hvis man oploader dem på en side som youtube, så kan folk selv falde over den, og du kan vise dem på din hjemmeside, blog og alle mulige andre steder du har lyst til at dele din bogtrailer. Du kan endda, hvis du har en god kvalitet telefon enner en ipad, vise den til folk på gaden.



Gå på tværs af medier!
I 2006 udkom bogen Cathys bog, som er en fiktiv dagbog for pigen Cathy. Det der er interessant for denne bog er at den inkorporerer et internetfænomen kaldet ARG (Alternate reality game) i historien. Dette gør det muligt for læseren at gå på opdagelse i bogens univers ved hjælp af telefonnumre og hjemmesider man kan ringe til og logge ind på.

Jeg siger ikke at du skal lave det samme, for det ville jo egentlig være kedeligt, men i en tid hvor internettet er så brugt af alle som det er, hvorfor så ikke overveje selv at inkorporere nogle "fiktive hjemmesider"?


Skriver du fx en historie om en pige, der hader en anden pige fra sin klasse, så kan du jo lade den anden pige have en blog og derigennem give to sider af sagen? Det kræver lidt arbejde, selvfølgelig, men det kunne da være fedt for både dig og læseren?


Jeg ved også at Genstart-serien af Caroline Ørsum, David Meinke og Ina Bruhn har ladet hovedpersonerne have facebook-profiler som man rent faktisk kunne blive venner med! Alt sammen noget, der giver læseren en dybere oplevelse af lige netop din historie!


Online spil
Let's face it, det tager tid at blive en god spildesigner. Det er alt sådan noget med koder og jeg ved ikke hvad, så vi skal ikke lave det nye World of Warcraft eller den slags for at sælge din bog.

Når vi så har accepteret at det ikke er den vej vi skal, hvorfor så ikke alligevel overveje online spil?

Jeg ved at Kenneth bøgh Andersen på sin hjemmeside for serien Antboy har lavet et ret simpelt flashspil (ok, så simpelt er det ikke, så han har jo nok fået nogen til at lave det), hvor man som Antboy skal tisse på folk - sjovt og underholdende, uden at det kræver for meget af en at sætte sig ind i.


Har du overvejet at gøre det samme? Hvis du er heldig kender du en der kan lave flashspil, eller måske endda en af de der apps man kan downloade til Ipads, og det kan jo ikke skade at spørge.

Er du den klogeste af dine venner, og kan du ikke finde ud af den slags, så tag det roligt. Youtube tillader mange forskellige muligheder for genveje i de film man oploader der, hvilket tillader en at lave ret simple spil - se fx hvad hamher får ud af sine lego-mænd!


Så har du fantasien til det, så kan du sagtens lave et lille spil, der kan få læsere til at se på din bog på en helt ny måde!



Andre sjove ting
Som jeg flere gange har nævnt, så er det kun fantasien der sætter grænser. Hvad med hjemmesider, der kræver en speciel kode at komme ind på? Der kræver forskellige koder til at åbne for hemmelige ting (deleted scenes-kapitler eller den slags), og de her koder kan du så skjule overalt. I dine bøger, i interviews. Ja, du kan endda trykke en t-shirt med en kode og tage den på til Bogforum - det skal sgu da nok give opmærksomhed.

Er du til det mere stille og rolige, så kan du jo også overveje armbånd eller lignende som merchandise. Fantasi, vi forfattere påstår jo vi har det!


Så prøv at overvej det næste gang du skriver på din roman, er der måske en lille ide til hvordan du kan sørge for at den ikke bliver glemt i mængden?



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 11. juni 2012

Hovedpersonens ønsker og behov

Nogle gange kan man godt føle sig lidt på Herrens mark når man skal lave en hovedperson. Specielt hvis man egentlig har lavet et ret fedt plot, og han/hun er den eneste der mangler før man kan gå i gang med at skrive sin historie.

Selvfølgelig kan man sige at det jo er let nok – konflikten i historien er at en drage æder folk fra landsbyen, så vi skal have en ridder til at dræbe dragen – det er det han skal, og sådan er det bare. Men det kan hurtigt blive en ret flad og kliche-agtig hovedperson, ikke sandt?


Det man skal er, at man skal tage fat i sin histories eksterne verden (plottet), og den interne verden (temaet). Man skal simpelthen give sin hovedperson ikke kun et want/et ønske (at dræbe dragen), men også et need/et behov.


Forvirret? Så læs endelig videre.



Eksterne og interne verdner
Når man skriver en historie skriver man altid på to forskellige planer. Det eksterne og det interne, eller det ydre og den indre plan. Det ydre plan er selve historien, den verden og de personer vi hører om, imens det indre plan er de temaer historien tager fat i.

Det første plan er historiens plot . Her handler det om at sammensætte et fantastisk og spændende plot, hvilket du kan læse meget mere om i mine andre indlæg her på siden. Det er også plottet der giver hovedpersonen sit ønske. I min historie ønsker han at dræbe dragen, men det er jo afhængigt af ens plot – det vigtigste er her, at ønsket skal være sat i forbindelse med hovedplottet.

Det vil sige at hvis dit plot er at en drage skal dræbes, så nytter det ikke noget at din hovedpersons ønske er at være svineavler – selvfølgelig med mindre at dragen æder alle svinene, så det er umuligt at være svineavler før dragen er stoppet.


Det andet plan er så det tematiske plan. Her handler det om at opstille et behov for hovedpersonen, noget han skal lære undervejs. Det kan enten være helt ens med ønsket, eller det kan være noget helt andet.

Lad os tage fat i hovedpersonen, der hellere vil være svineavler, men som er sendt ud for at dræbe en drage. Det kan være at hans behov er at opdage, at han faktisk var en elendig svineavler (de blev trods alt ædt af en drage), og at han faktisk i stedet skal være dragedræber?

Det vil sige at hans ønske er at dræbe dragen for at redde sine grise, men at han undervejs opdager, at han faktisk slet ikke vil være griseavler, men i stedet dragedræber.


På den måde har vi altså fået lavet ikke kun en konflikt i forhold til plottet, men også i forhold til hovedpersonen! Vi får altså både en spændingsmæssig grund til at læse videre , men også en personlig grund fordi vi lærer at holde af personen, og håber for ham at han finder ud af hvem han er.


Ønsker og behov i historiens slutning
Nu er historien ved at være slut, og man skal som forfatter samle op på hovedpersonens ønske og behov. Dette giver sig selv, nærmest som et regnestykke:


·         Hvis både hovedpersonens ønske og behov opfyldes (han dræber dragen og drager ud for at blive dragedræber), så er det en happy end.
·         Hvis dragen æder ham får han hverken opfyldt sit ønske eller sit behov, og det er en bad end.
·         Hvis det lykkes for vores hovedperson at dræbe dragen, men uden at han får erkendelsen om hvad der virkelig gør ham glad (at dræbe drager), så ender han trist tilbage på gården og vi får det der hedder en bittersweet end.


Enkelt, ikke?


Hvorfor bruge ønsker og behov?
At arbejde med hovedpersonens ønske og behov kan være en god træning til først og fremmest at få ham til at være en del af din historie. 

Nu har jeg brugt et fantasy-eksempel, men metoden fungerer i alle genrer. Fx kan vi have historien om Simone, der har et ønske om at gå i gymnasiet og klare sig godt, men som finder ud af at hendes behov ligger et helt andet sted, nemlig i at være sammen med vennerne (der alle skulle i gymnasiet).

 

Hele ideen er at man først og fremmest får en grund til at hovedpersonen er hovedpersonen, deres ønske fungerer som en indgang til løsningen af historiens konflikt – dragen skal dræbes, vi skal have en historie om at gå i gymnasiet osv.

Derefter får man så også en tematisk indgangsvinkel til sin historie, hvor man kommer dybere ind under huden på vedkommende og indser at konflikten er dybere. Det handler ikke om hverken svineavl eller gymnasiefester (noget ydre) – det handler om eventyr og venskab, noget personligt (noget indre), og det er faktisk det historien handler om.


Så næste gang du skal lave en hovedperson, så prøv at give dig selv fem minutter til lige at tænke igennem hvad hans/hendes ønsker og behov egentlig er?


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 4. juni 2012

Kandor vil have flere fantasy-noveller

Fantasy-antologien søger igen, da Forlaget Replikant har valgt at tage over, så spids atter fantasy-pennene og skriv!



Så er der blevet åben for noveller til den årlige fantasy-antologi. Det er tredje år i træk, så man kan sige at det virkelig kører for dansk fantasy.
Der er som altid nogle krav til novellen, denne gang også en lille del opsætningsmæssige:


Krav til novellen:

  • 4.000-13.000 ord.
  • Ikke tidligere offentliggjort på tryk.
  • Det er kun tilladt at deltage med én novelle.

Opsætningskrav:

  • Korrekt brug af … (udeladelsestegn)
  • Korrekt brug af ; og : (semikolon og kolon)
  • Brug af automatisk indrykning og IKKE tabulator eller mellemrumstasten.
  • Novellen sendes som word-dokument.

Novellerne sendes til antologi@replikant.dk og DEADLINE er 14. april 2013, så der er god tid til at komme på en original og god fantasy-historie. Du kan læse mere inde på Forlaget Replikants side her!
 

God skrivelyst
Bjarke