søndag den 16. september 2018

Forfatter på farten

I øjeblikket rejser jeg rigtigt meget. Som i alt for meget kan det godt føles som. Det her efterår er hektisk med undervisningsforløb og foredrag på skoler, messer og biblioteker.

Det betyder rigtig meget tid i offentlig transport. Rigtig mange dage på hoteller og i sommerhuse. Ja. Et liv, der er i gang.

Og så kan det godt være svært at få skrevet. Men behøver det være sådan?



Skriv i toget
Forfatteren har fundet et roligt øjeblik på en
cafe og får skrevet et par sider.
Tricket kan også gøres i busser, toge og på
dyreskuer, så der er ingen undskyldning!

Jeg har altid en lommebog med mig. I min taske har jeg derudover en lidt større notesbog og en computer med mig. Det gør, at jeg altid vil kunne skrive på en eller anden måde.

Hvis jeg lige har fem sekunder eller et par minutter, måske bare skal skrive en tanke ned, så er lommebogen genial!

Har jeg en 20 minutter så er min større notesbog god. Den har nogle sider, der er store nok til at man kan få noget tekst ned, samtidig med at man kan have den med sig og den er behagelig at sidde med.

Computermæssigt prøver jeg at få en så letvægt og lille model som muligt. Den skal ikke være en byrde for mig, men et redskab, der hurtigt kan findes frem. Samtidig må den også gerne kunne bruges til redigering, så det er en balancegang.

Gamer-pc’en til gengæld, den står derhjemme. Den er der ingen grund til at slæbe med overalt.



Gå på opdagelse de steder du er

Jeg var for nyligt i Frederikshavn. Jeg har også været i Sønderborg for ikke så lang tid siden. To jyske byer, men i hver sin ende af Jylland. Man kan godt formaste sig til at tro at fordi man har set en by, så har man set dem alle: det er ikke sandt.

Derfor går jeg tit på udflugt i de byer jeg er, og prøver at finde specielle steder og detaljer, man ville kunne bruge i sine historier.

Er jeg et sted i længere tid så prøver jeg også at lave en setting-portefølje (den kan du læse om her!) over stedet. Det er ret praktisk hvis man skriver en novelle eller lignende, der ikke lige skal foregå hvor man bor, så at have en mappe med detaljer og billeder, man kan slå op i og på den måde gøre sin historie mere realistisk.



Gennemlæsning og korrektur

Og så er der helt lavpraktisk: brug tiden på idiotarbejde.

Jeg haaader at læse korrektur og den slags. Det er kedeligt. Gudskelov kan en togtur også være kedelig, og hvis man har et manus med, der skal læses igennem – så skal tiden nok gå.

Jeg har sådan en lille brun læder-mappe med en clip-board på. Den har jeg tit en roman i, som bare venter på at blive læst. Den giver mig mulighed for altid at finde romanen frem og gennemlæse når jeg har lyst. Eller bare keder mig.

Er man ikke til at printe sine tekster, så er computeren fra før også en god ide at læse på. De fleste computere kan i dag rotere skærme, så du endda kan sidde med den som en bog.



Så selvom du er på farten som forfatter har du altså ikke nogen undskyldning for ikke at arbejde med din passion!



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 10. september 2018

Hvorfor skal du tage på bogmesser?

I næste weekend er der Esbjerg Fantasy-messe. Om noget tid er der Bogforum. Som forfatter begynder det sociale halvår altså snart. Men hvorfor skal man egentlig tage på Bogmesser?

Både Fantasy-messen og Bogforum er tilbagevendende arrangementer for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatter og -spirer til at mingle.

Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke til en bogmesse?



Se forlagene an

Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)

Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at høre hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?

Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.

Lad dog være med at være den pinlige person, der bliver hængende for længe for at de rigtigt skal se dig. Husk at det for forlagene også er en arbejdsplads, og de har ikke tid til at underholde dig hele dagen. Kom hen, få en hurtig snak hvis tid og stemning er til det, og træk dig så – der er alligevel også en masse andre ting at se på messen!



Mød dine kollegaer – se hvad de laver
Mig, der holder foredrag til Bogforum sidste år, og nogle
af de dejlige kollegaer, der dukkede op!

I gamle dage var bogmesserne gerne for købere og sælgere af bøger. Der var nogle foredrag og interviews af store forfattere, men ellers var det for læserne.

Det har forandret sig. Forfattere og forfatter-spirer flokkes nu også til messerne for at se deres forlag og hygge sig med kollegaer. Og derfor skal du da også med!

Er du på et forlag, men kender ikke rigtigt nogle af de andre forfattere eller redaktører? Find ud af om de er til den næste messe, og hør om I ikke skal mødes.
Spørg om din redaktør er der, og om I ikke lige kan hilse på hinanden – det kan være meget rart for begge parter, hvis ens forlag fx ligger i den anden ende af landet.

Hør også om nogle af dine kollegaer holder foredrag eller lignende. Gør de det, så overvej at mød op. Folk elsker tilhørende, og det er faktisk nogle gange svært at få i det kaos, der er en bogmesse – og der kan det være dejligt med lidt støtte fra kollegaer. Står der nogen ved en scene, kan det også lokke flere til.

Og det fede ved at hjælpe sine kollegaer på den her måde er at du lærer noget om dem, og at de måske vil gøre det samme for dig når DU måske engang skal stå på en scene!



Få inspiration

Når du alligevel går rundt på messen, så se lidt på hvad forlagene udgiver. Er der en rød tråd? Kan du se en bestemt genre, der virker som det nye? Eller et emne? Måske synes du at der er noget der mangler?

Du kan altid bruge din tur på messen til at finde ud af hvad der rører sig, og på den måde måske også få ideer til nye bogprojekter. Er du kæk nok, kan du måske endda spørge tilfældige købere i målgruppen hvad de har købt/har kik på og på den måde lave noget research.



Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatter og forfatterspirer kan bruge de kommende bogmesser. Ses vi?

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 2. september 2018

3 hurtige punkter til at lave karakterer

Der er mange forfattere, der ynder at lave vilde karakter-ark til deres hoved- og bipersoner i deres historier. Det kan også være rigtigt hyggeligt, og som gammel rollespiller har jeg selv en forkærlighed for den slags.

Men tit og ofte ender jeg med at føle at det er meningsløst for mig i den lange bane.

Laver jeg et karakterskema med alle mulige og umulige oplysninger føler jeg mig tit nødsaget til at bruge de oplysninger, og det bliver nogle gange meget konstrueret. Er det vigtigt at bifiguren Berit fra Nettos livret er spaghetti med kødsovs?

Derfor prøver jeg i starten af skrivningen at holde min viden om mine karakterer så lavpraktisk som muligt for bedre at kunne se hvad de vil have frem i historien. Selvfølgelig skal jeg vide lidt om dem, og helst lidt mere om min hovedperson – men langt hen ad vejen tror jeg også på at man skal have tilliden til at de vil afsløre det for en gennem netop historien.

Derfor laver jeg gerne de her tre punkter som mit udgangspunkt for skrivningen.



Hav en ide om deres udseende, men vær ikke for fasttømret

Nogle gange står en persons udseende ret klart i ens hoved. Andre gange gør de ikke. Nogle gange er det vigtigt, andre gange er det ikke.

Nogle gange bruger jeg model-sider eller tøj-webshops til at få mig en ide om hvordan mine hovedpersoner ser ud. Andre gange sidder jeg og tegner lidt for mig selv.

Men jeg prøver så vidt muligt ikke at få et for klart billede af min hovedperson.

For det første kan det blive noget rod når der skal laves forside til din bog. Niklas fra Standby ligner fx IKKE min udgave af Niklas – men gør det noget? Frank fra Jeg er Frankenstein ligner til gengæld næsten hundrede min tanke, og det uden at tegneren havde set mine skitser.

Samtidig kan man fange sig selv i halvtunge beskrivelser som: Han lignede Tom Hiddleston med sit lange hår og …

Ja, du synes Tom Hiddleston ser godt ud. Det kan jeg godt forstå. Andre vil nok ikke synes han er noget specielt. Og du sætter bare en underlig situation op, hvor din læser skal forholde sig til en moderne skuespillers udseende, lækkerhed og kendthed.

Prøv i stedet at sætte to tre ord på hvad du synes er så fascinerende ved Tom Hiddleston – og i hvilken rolle – Og beskriv det! Så bliver det også mere din karakter, og ikke en typecasting til en film.



Brug en karakter-trekant

Jeg har før skrevet om karakter-trekanter her på Skrivekrampe.dk. Men jeg er altså også vild med dem!

Ideen er at du tegner en trekant. Ved hver kant skal du skrive en egenskab eller et personlighedstræk.
To af dem skal være beslægtede (dette er din hovedpersons primære karakter): fx kærlig og opryddende.


De to egenskaber er tæt beslægtet (de kunne være tættere, men det er også for at I kan se spændet). NU har vi en stereotyp mor-agtig karakter. Jeg har så tænkt mig at det skal være en gymnasie-fyr, der sker der allerede noget spændende.

Og den sidste egenskab skal som sagt være en modsætning til de to første. Paintball-nørd. Han skal simpelthen elske at lege krig, og specielt gennem paintball. Han har al udstyret og elsker at snakke om det. Nogle gange lidt for meget. Tit ligner hans tøj med røde malingsplotter de bær-muffins han bager.

Sådan. Nu har vi en karakter, der har et par modsætninger i sig, som kan gøre ham interessant at udforske i en historie – samtidig med at han ikke er planlagt så langt ud, at jeg føle mig nødsaget til at fortælle om hans yndlingstandpasta.



Hav en blok foran dig når du skriver

Det her råd er faktisk det jeg bruger mest når jeg skriver.

Tit og ofte introducerer jeg karakterer før jeg har fået lavet arbejdet i de to første punkter, og derfor har jeg intet på dem.

Når man introducerer nye karakterer, kommer man til gengæld tit til at give dem karaktertræk (man beskriver dem jo), og for at man ikke skal glemme hvad man egentlig skriver, så kan jeg godt lide at have en blok liggende hvor jeg skriver de nye ting ned.

Jeg har gerne noter om deres udseende, tøj, hvis de har en bestemt ting de siger og lignende.
Blokken har jeg altid på mig, så jeg hurtigt kan slå op når jeg skriver.


Også efter jeg har lavet de førnævnte råd gør jeg det her. Man kommer så hurtigt til at introducere et eller andet, og så er det en god måde at holde styr på det hele.


Sådan arbejder jeg med karakterer. Metoden giver nogle gode vinkler til en afrundet karakter, hvor der stadig er meget plads til at fylde huller ud løbende.

Jeg kan lide metoden fordi jeg finder den organisk. Karaktererne bliver levende og hjælper mig med at fortælle historien. Samtidig fortæller de mig deres liv når det bliver relevant, og jeg føler mig ikke tvunget til at skulle fortælle alt muligt og umuligt om dem.

Når det så er sagt er der intet galt i at lave udførlige karakterark. Man skal bare passe på ikke at fortabe sig i det, så man til sidst får en karakter, der er så veludført, at man ikke kan overskue at skrive ham eller hende.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 26. august 2018

Sådan laver du en historie i 3 lette trin

En af de fedeste øvelser jeg kender er når nogen spørger mig om jeg ikke lige kan lave en historie om et eller andet. Jeg har arbejdet i børnehave i en årrække og der kan man jo næsten ikke gå i fred uden at det sker.

Men udenfor børnehaven kan det også være en ret givende egenskab at kunne, på få øjeblikke at bikse en historie sammen som man kan fortælle. Nogle gange kan det føre til en ny bogide eller et projekt med en illustrator.

Men hvordan gør man? Hvordan laver man en historie på få øjeblikke når det nu tager tusind år at plotte og planlægge?*

Simpelt: Du besvarer 3 spørgsmål, som kommer her.



En problemstilling

Hvad er der på spil? Savner Peter sin mor og far? Er der en ond fyrste, der har bortført prinsessen?

Dette er basis for enhver historie. Der skal være en konflikt eller en problemstilling og den skal du kende, for ellers kommer dine personer til at gå viljeløse rundt, eller have mindre vigtige problemer som blæser væk i vinden.
En problemstilling er kun god, hvis du
har den rigtige hovedperson til den!

Så det er det første spørgsmål du skal stille dig selv. Her kan det være en god ide at se din modtager i øjnene, hvis det er en historie du skal fortælle: Hvad vil de måske gerne høre om? Hvilken konflikt kan fange dem lige der hvor det er spændende?

Her får du altså rigtigt mange ting på plads: genre, hvad missionen er og hvorfor det  er vigtigt.



Hovedpersonen og hans projekt

Næste spørgsmål er: Hvem skal det handle om?
Savner Peter sin mor og far fordi de er antropologer, der er ude at rejse? Er det en ung troldmand, der skal redde den bortførte prinsesse fordi han drømmer om at blive kongelig hoftroldmand?

Du mangler en eller flere hovedpersoner. I en hurtigt fortalt historie er en person mere end rigeligt, men selvfølgelig kan du godt have en pointe i at have flere. Et godt råd er dog altid at have en bærende hovedperson i en historie.

Nu har du pludselig et mål, fx en prinsesse der skal reddes, og en hovedperson, fx en troldmand, der skal redde hende for at blive hoftroldmand. Nu kan du teknisk set begynde at fortælle – men mangler måske stadig lige én ting for at undgå at historien siver ud i sandet.



Et klimaks du kan bygge historien op mod

Et klassisk råd er, at man skal finde ud af hvor historien slutter. Hvorfor? Ja, fordi hvis du ikke ved det kan du komme til at føre historien alle mulige steder hen, den ikke burde være, og så kan den blive ufokuseret og forvirre læseren/lytteren. Det gælder sig specielt ved mundtlige fortællinger – du har ikke tid til svinkeærinder.

Så find ud af hvordan historien skal ende. Skal troldmanden finde en magisk pil, som er det eneste våben, der kan skade fyrsten? Fint. Placer den i et fremmed land og  lad ham rejse dertil, nu kan du gøre hvad du vil faktisk – for du har målet for øje!

Tænk dog stadig på din målgruppe: Har du ti minutter foran en gruppe børn skal du ikke lave et eventyr med rejser mellem mange lande osv. Keep it simple.
Er det for dig selv, så slå dig løs.


Faktisk kan jeg godt lide at lege den her leg med andre, der også arbejder med historier, da man hurtigt får tre historie-elementer på plads som man sammen kan bygge videre på. Så bliver det pludselig en leg eller et spil på hvor lang tid man kan køre historien og underholde hinanden (Det kan man ret længe).

Man kan også bruge den til kontrollerede dagdrømme. Inden jeg skal sove bruger jeg gerne en halv times tid på at ligge og fortælle mig selv en godnathistorie. Der bruger jeg den her metode og klør så bare på med historien. Enkelte historier har kørt over mange år, andre er afsluttede. Enkelte  er blevet til bøger.


Så hvad venter du på? Fortæl din historie!


God skrivelyst
Bjarke



*En disclaimer: jeg bruger den her metode til at komme på hurtige historier jeg kan fortælle og pitche. Kan folk lide dem sætter jeg mig gerne og laver grundarbejdet med plotmodeller og person-trekanter. En forfatter bør aldrig springe over hvor gærdet er lavest.

søndag den 19. august 2018

Vær en selvsikker forfatter – selv når du føler dig som en taber

Hold kæft hvor er jeg egentlig dårlig. Ja, jeg kan da sætte ord sammen, men jeg kan jo ikke skrive noget spændende. Noget som folk gider læse. Jeg bliver aldrig udgivet …
Virker de tanker bekendte?

Det tror jeg de gør for mange. Der er en skrøne om at når man er forfatter, eller drømmer om at blive det, så er det også fordi man er et meget sårbart og følelsesmæssigt menneske. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men når jeg taler med andre forfattere (og ser på mig selv), så er der måske noget om snakken.

Men vi bliver nødt til at være selvsikre for at overleve den her branche – også når vi føler os som jordens største tabere. Men hvordan bliver man lige selvsikker på kommando? Det kan man nok ikke, men jeg har da et par tricks eller tre, jeg selv bruger.



Synliggør dine sejre
To bøger og en masse noveller. Sådan så hylden ud i 2015.

I et jantelovsland som Danmark er det her måske lidt svært, med mindre at vi virkelig føler at vi har noget at komme med – og hvis man føler sig som en taber, så hænger de to ting ikke sammen.

Derfor opfordrer jeg til at vi dropper janteloven lige lidt. Udstil dine sejre, lige meget hvor små de er. I hvert fald bare for dig selv.

Har du udgivet en roman? Lav en hylde til den. En hel hylde hvor alle kan se dit første mål! Har du udgivet en novelle i en antologi? Gør det samme. Gør det tydeligt hvad du arbejder på! Min største fejl i starten af min karriere var at gemme mine bøger lidt væk, og det gjorde at jeg ikke altid lige kunne se hvad jeg faktisk havde opnået. Så frem med dem! Synliggør dine sejre!

Hvad hvis jeg ikke har udgivet noget endnu? Så synliggør alt hvad du laver. Print dit manuskript ud og læg det på skrivebordet. Se på det: Det har du lavet!

Det samme med afslag: Stephen King havde et søm på væggen hvor han hængte alle sine afslag – en stigende bunke papirer – Indtil han endelig fik hul igennem. Hvorfor? For at minde sig selv om at han er i gang! Bunken er ikke kun afvisninger, det e også tegn på hvor meget du har lavet, hvor meget du allerede er i gang med projektet!
Ny hylde, flere noveller og 20 bøger. Vi tæller året 2018.

(Men er du sårbar og får det dårligt af at se på dine afslag, så lad være med at hænge dem op. Gem dem i en skuffe så de ikke ødelægger din skrivning. Men gem dem stadig, og kik på dem når du har brug for en reminder om den kamp du er i gang med – og for at se hvor mange du skal vise at du faktisk ER sej nok!)



Hvorfor er det DU skriver?

Problemet med forfatterlivet er at du ofte bliver så forhippet på udgivelse at du kommer til at skrive mere for forlag og alle andre end dig selv. Måske er det det her de vil have? Måske hvis jeg …

Det gjorde jeg engang. Jeg ville så gerne blive udgivet, og der var et forlag, der måske var interesseret. Jeg begyndte selvfølgelig at ændre på mig selv, for at ramme deres tone – og min skrivning blev dårligere af det. Ikke fordi jeg ikke kunne, men fordi det ikke var den jeg var. Det var ikke det jeg ville skrive.

Jeg fik en skriveblokering, og den forsvandt først da jeg droppede tanken om det forlag.
Da jeg begyndte at finde tilbage til mig, så fik jeg også selvtilliden igen.


Så vær glad hvis et forlag er interesseret – men lad dem ikke ødelægge grunden til at DU skriver! Udgivelse er rar, men ikke hvis det du udgiver ikke er din stemme.



Glem alle de andre

”Forfattere skal jo være på facebook og instagram.” I dagens Danmark har alle en forfatterside og en instagram. Det er også fedt, for det er herligt at være social og mødes med ligesindede: Fejre deres sejre, dele tvivl og tanker osv. Mennesket er som udgangspunkt social.

Men det kan let tage overhånd. Jeg tager til tider facebook- og instagram-pauser for at finde tilbage til mig selv. Ikke fordi jeg ikke gerne vil dele andres sejre og ulykker, men fordi jeg er et påvirkeligt menneske.

Jeg kan godt få de der grimme tanker om at bogbranchen er ved at dø, om at der sidder en gruppe forfattere og tager al opmærksomheden osv. Det er jeg ikke hævet over.

Men jeg ved også at når jeg får de tanker, så skal jeg gå af sociale medier og finde tilbage til min skrivning og synliggøre mine sejre.


Og når jeg har fået fat i mig selv igen, vender jeg tilbage – og fejrer folk dobbelt så meget!

(Og ja, det er ikke rart at have grimme følelser på den måde, men det kan være en del af livet. Jeg er ikke stolt af at indrømme at jeg også har det, men jeg tror det er vigtigt at stå ved. For det handler meget sjældent om dem eller det man bliver sur på, men om en selv – så det er bare kroppen, der siger: Vend tilbage til dig selv).




Det var mine tre råd. Det kan godt være det kun er mig, der tvivler på mig selv. Måske er det ikke. Måske lever man i en tro på at det forsvinder så snart man bliver udgivet (Det gør det ikke). Jeg tror det handler om at kikke indad, og det gælder alle aspekter i livet.

Med skrivning er det måske bare endnu mere vigtigt, for det er kun dig selv, der styrer dit engagement. Derfor er det også vigtigt at du ikke går død på at please alt og alle, men lytter til dig selv.

En kunstnerisk kollega sagde engang noget klogt, der også gælder os forfattere:

”Hvis en stemme i dig siger at du ikke kan male, så mal! Og gør den stemme stille for stedse.”
– vincent van Gogh


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 12. august 2018

Skrivekurser – et aktivt møde med sprog og forfatter

GHOST var selvfølgelig med i sidste uge!
Jeg er lige kommet hjem fra Sønderborg, hvor jeg har undervist i skrivning på deres bibliotek.

Sammen med kollega Nicole Boyle Rødtnes har vi I en uge givet en gruppe unge en forståelse for historieopbygning, genrer og hvordan man arbejder med sin tekst – alt sammen med et fokus på konkrete skriveøvelser, så ungerne let kan få praksis ind under huden.

Men hvorfor er det egentlig vigtigt med de her skrivekurser? Er det bare for at jeg kan tjene lidt penge eller er der faktisk en dybere mening med det? Det synes jeg.



Kompetencer man kan tage med sig

Let’s face it. Vi har lige undervist 23 unger i skrivning. Det er ikke dem alle der bliver forfattere, mange af dem synes bare det er sjovt at skrive, og så virker kurset som en god måde at dyrke den hobby.

Fordelen er at man med god skriveundervisning både får trænet sit sprog og sin evne til at formidle sig, samtidig med at man får en masse litteraturanalytiske egenskaber ind fra sidevejen fordi man får dem prøvet af i praksis.

Vi arbejder gerne med spændingskurver, genre-kendetegn og/eller litterære virkemidler, og det giver ungerne en ballast ved senere møder med litteratur.

Et billede fra et af vores mange skrivekurser i Vanløse.
Samtidig er en af elementerne i et sådan kursus at man læser tekster højt for hinanden og øver sig i at give og modtage feedback: egenskaber som kan være svært for en ung person, og som derfor kan være rart at træne i trygge rammer med noget man godt kan lide.


Samtidig er evnen til både at give men også at modtage og bruge konstruktiv kritik sindssygt vigtig i vores verden, der bevæger sig hurtigt.



Specielt skolelærere er min oplevelse, er glad for lige præcis dette aspekt, fordi det giver børnene kompetencer til at bruge hinanden i arbejdet med at blive bedre til de skriftlige opgaver.



Inspiration og drive

Forfattere kan noget andet end lærere, pædagoger og bibliotekarer.  Alle tre grupper er sindssygt vigtige for unge, men at møde forfatteren kan altså ikke erstattes.
Samtidig kan en forfatter takket være sin træning i bogskrivning gribe situationer bedre, og støtte ungerne hvor de er kreativt.
Samtidig er der en mængde inspiration, der videregives ved at møde en, der rent faktisk lever forfatterlivet, og ikke bare formidler det, samtidig med at forfattere kan videregive et drive i ungerne, de kan tage med sig.
Og så skaber det bare liv i en klasse eller på et bibliotek. Der sker noget andet end der plejer, og det rusker op i hele huset, når man har besøg af kreative mennesker.
Og derfor vil jeg virkelig opfordre jer, der arbejder på institutioner at søge om at få en forfatter ud.


Hvis I er brugere på et bibliotek eller går i skole og gerne vil have besøg så spørg institutionen. Der findes så mange helt fantastiske skriveundervisere ude i landet, og de brænder alle for at give børn og unge en god oplevelse med ord og historier!


Vil I læse mere om mine oplevelser i Sønderborg, så kan de læses i avisen her:
https://www.jv.dk/soenderborg/Droemmen-om-at-blive-den-nye-JK-Rowling/artikel/2633489
Vil I læse mere om mine tilbud kan I klikke ind på www.bjarkeschjødtlarsen.dk

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 5. august 2018

3 råd til ideer og inspiration uden at skrive et ord!

Du er gået i stå. Du kan simpelthen ikke få et ord ned på papiret, og du er bange for at din ild er blevet slukket. Du kan ikke engang tvinge noget frem, så ideforladt er du.

Det problem kender jeg godt. Derfor har jeg samlet mine tre bedste råd til at få gang i ideerne igen, helt uden at det behøver involvere skrivning. Forhåbentlig kan det få gang i fingrene igen snart!



Lær om ting – men gå ikke for meget i dybden!

En af mine yndlingsbeskæftigelser er at lære ting. Om det så er gennem bog, tv-dokumentar eller foredrag er for mit vedkommende lige meget. Bare jeg lærer noget!

Den viden kan det være kan vække noget i mig, som jeg kan skrive ud fra. Som fx en artikel i Illustreret Videnskab om svampe, der forvandlede myrer til zombier, som gik hen og blev plottet til GHOST 2: Kontrolløren.

Eller da jeg til et foredrag om middelalderens lægevidenskab fik ideen til Dr. Krank. Dengang var aborter ulovlige, og kvinder måtte gå til uhumske læger for at få foretaget indgrebet. Denne læge gemte gerne fostrene på flaske i sprit og solgte dem videre.

Da denne praksis var ulovlig kunne han jo ikke sælge det som Døde børn. I stedet gik det under navnet Syltede Rødder – som også var originaltitlen på Dr. Krank, før den blev en labyrintbog og kom til at handle om noget ganske andet. Men de syltede rødder er der stadig!

Så sæt dig ind i en masse, og vær altid åben for at lære ting. Bare pas på at du ikke bliver FOR specialiseret. Problemet med det er, at ideerne gerne skal sælges til den almindelige læser, og jo mere du lærer, jo mindre bliver historien for dem.

Den oplagte ide ligger ofte ved krydsningen af et emne, ikke i dybden. Selvfølgelig er dette ikke evigt gyldigt, og ideer findes også dybere nede. Men ofte går ens hjerne bare i læringsmode, og glemmer at være kreativ.



Vær åben for din omverdens historier

Nogle mennesker læser aviser og ser nyhederne for netop at få nyheder: Hvad er der sket. Gode forfattere, derimod, dem tror jeg ser og læser den slags for at kunne stille sig selv et helt andet type spørgsmål: Hvad er historien her?

Mange af mine ideer kommer af at jeg har set nyhederne eller læst om noget i en avis eller et blad, som jeg synes er vildt fascinerende. Nogle gange fanger jeg mig selv i at gå ind på ekstrabladet.dk for at browse efter ideer til ungdomshistorier. De sørger for at deres historier har en sensationalistisk vinkel, og det et er guf at skrive bøger ud fra.

Det samme gælder de mennesker du omgår dig. Jeg siger ikke du skal planke din bedste vens liv af i en roman, men det kan betale sig at være åben for inspiration.

Mange af mine karakterer bygger til dels på rigtige mennesker. Ikke en til en, jeg ændre mange ting, og blander folk på kryds og tværs. Det skal man gøre hvis man ikke vil beskyldes for et eller andet.

Så vær åben. Læs blade og nyheder, lyt til dine venner og til folk i bussen. Digt med på hvad deres historie egentlig er, så begynder ideer snart at stå på stribe.



Meld dig til et sykursus

Det behøver ikke være et sykursus. Det kan være mange ting. Men prøv noget nyt, noget som du ikke selv ville have tænkt på, men som du kan bruge i din bog.

Jeg har arbejdet med udviklingshæmmede i en periode af mit liv, det førte til figuren Niklas i min roman Standby.

Så måske skal du tage et bådkursus, eller få et job i Tivoli næste sommer. Måske ligger din næste historie der?

I hvert fald får du nogle nye inputs helt ind i kroppen fordi du prøver det og ikke kun læser om det, og det gør at karakterer kan stå langt mere tydeligt for dig, I får et fælles tredje så at sige.


Et sidste råd jeg gerne vil komme med er ret simpelt: Ryd op.

Ikke i din stue eller sådan noget, om end det også kan hjælpe. Ryd op i dit liv. Er der en masse skoleopgaver, der skal overstås? Er der noget, der bare venter på at du får det gjort?
Få det ud af verden. Få ryddet op. Så får din hjerne også mere energi til skrivningen!



Det var mine ideer til at komme i gang med at få ideer og inspiration helt uden at skrive et ord. Håber de kan bruges!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 30. juli 2018

3 ting jeg lærte efter min første udgivelse

Som forfatterspirer tænker man rigtigt meget over hvornår man bliver udgivet og hvordan det vil blive. Det  tror jeg er meget sundt og naturligt, det er jo det de fleste af os drømmer om!

Men jeg kan huske at det faktisk var ret svært lige efter den første udgivelse. Lige pludselig er man forfatter, men verden har faktisk ikke forandret sig synderligt.

Hvor står man? Hvad kan man gøre krav på i den her nye verden? Og hvad er næste trin?

Det var nogle af de spørgsmål jeg haavde efter udgivelsen af min første bog City Surfer. Her har jeg samlet de tre vigtigste ting jeg lærte på den rejse.



Du er ikke lovet noget

Jeg var selvfølgelig mega glad for at få antaget min bog. Alt andet ville have været en forbrydelse tænker jeg. Jeg kan huske det meget tydeligt, jeg tænkte nemlig: Nu er det sket. Jeg har knækket koden.

Jeg skulle til møde med min nye redaktør, og jeg printede selvfølgelig alle mine gamle manuskripter ud og lavede en fin lille bunke til hende: Der var kommet hul igennem, så NU skulle der udgives!

Ingen af de manuskripter blev udgivet. De var stadig ikke gode nok – præcis ligesom de ikke var første gang de var hos forlag. Og det havde ikke ændret sig bare fordi jeg var inde i varmen.

For jeg var heller ikke mere inde i varmen. Et forlag har mange forfattere, og mange bøger de skal have udgivet. De kaster ikke nødvendigvis alt væk for en ny forfatter, der skal hævde sig.
Selvfølgelig skal man vise de manuskripter man har, men man skal også overveje om gamle manuskripter er blevet bedre af at ligge stille - eller om det er på tide at se fremad!

På samme måde gjorde jeg det, jeg troede man skulle gøre. Jeg pøsede en masse penge ind i markedsføring og det var der på daværende tidspunkt ikke brug for.

Selvfølgelig var der brug for markedsføring, men der var ikke brug for at pøse penge i det. I stedet skulle jeg lave benarbejde: bruge de sociale medier til at opbygge et følge og gøre mig selv interessant, og den sidste del er i min optik det vigtigste.

Du er ikke lovet noget i den her branche, og det nytter ikke noget bare at sige du er her. Du bliver nødt til at gøre dig selv interessant for dem, der skal lytte til dig. Ellers er der jo også hende den anden …

(Og så har jeg stadig et par City Surfer-kopper tilbage hvis det har nogen interesse …)




Det er en trappe, ikke et podie

En anden ting man også kommer til når man endelig bliver antaget er at betragte forfatter-titlen som et podie. Det lykkedes. Man har gerne brugt mange år på at nå dertil, og måske er mange af de år gået med den samme bog, så det føles helt specielt når den endelig er røget gennem nåleøjet.

Nu vender lykken og man bliver en succesfuld forfatter. Forlaget vil servere champagne til store receptioner og betale markedsføringen af din bog, så du får reklamer over alt! (Tror du stadig på det refererer jeg til første punkt på den her liste).

Men det er ikke et podie. Det er en trappe.

Og hvor hårdt det end lyder, så har du kun lige trådt dit første trin på den trappe, og der er mange endnu.
Som alle der kender Game of Thrones
ved, så er magt en stige. Det samme
er forfatterlivet!
Og selv The Hand er vild med mine
bøger


De trin er der af en grund har jeg erkendt. Jeg har set nogen forfattere springe mange af trinene over, og har set endnu flere tro de kan gøre det, men i min optik er det altså en bjørnetjeneste af de store.

Jeg opdagede selv ret hurtigt hvor lille jeg egentlig er i den her verden. Der er en helt speciel måde at gøre tingene på, og selvom den har ændret sig med alle de nye forlag, så er der stadig en del af de gamle træk, der går igen: Fx i forbindelse med legater, synlighed og hvordan man bliver mødt i branchen.

Så mit bedste råd er faktisk at koncentrere sig om skrivningen. Opbyg et bagkatalog, lad bibliotekarer og andre få øje på dig og lære dine bøger at kende. Kom til forfatter-arrangementer og få kollegaer.

Og for Guds skyld: Hav en fest med det!



Hold fast i hvorfor du skriver!

Det her punkt kunne jeg mærke blev sindssygt vigtig for mig lige efter udgivelsen af min første bog.

Jeg var endelig kommet ordentlig ind i branchen (haha, tjek punkt 2), og nu skulle jeg bare til at være hotshot-forfatter og leve livet.

Jeg begyndte at skrive for at blive udgivet. For at leve op til en eller anden ide om hvordan forfattere gør. Og min skrivning led under det.

Jeg fik antaget et manuskript mere. Et nystartet forlag var interesseret, men de havde ikke fundet deres fodfæste endnu. Manuskript blev aldrig til bog, jeg afbrød samarbejdet da jeg kunne se at det ikke ville føre nogen steder hen.

Så besluttede jeg mig for at finde tilbage til hvorfor jeg skrev! Hvad det var jeg syntes var fedt.

Og pludselig kørte det hele igen.



Det er faktisk det vigtigste jeg vil sige i dag. Hold fast i hvorfor du skriver. Hvem du skriver for, og hvad du vil med det.

Det tror jeg giver bedre bøger. Og faktisk også sundere forfattere.


God Skrivelyst
Bjarke

søndag den 22. juli 2018

Kan du skrive i varmen

Lige nu går en hedebølge gennem Danmark, og det er svært at foretage sig noget uden at kampsvede. Ikke just et vejr, der giver en lyst til at sidde på et kontor og skrive mens alle andre er ude og nyde varmen.

Men så må man tænke kreativt og flytte arbejdet udenfor – med de problemer, der nu følger med! Her kommer der de tre råd jeg bruger til at komme gennem sommeren med.



En solblændet skærm

Det problem kender vi alle sikkert. Vi slæber computeren udenfor for at skrive, og kan pludselig ikke se noget for solen. Men det findes der mange løsninger på.


Jeg har i mange år skrevet i blinde. Det er en god øvelse, der ret effektivt gør at man ikke hele tiden kan gå tilbage og rette i sin tekst og dermed får produceret en masse tekst.

En ny trend jeg har lagt mærke til er at have en papkasse eller lignende på bordet, den kan man stille computeren ind i så den blokerer for solen mens du selv kan nyde den! (er kassen stor nok er der også plads til at afkøle en cola eller andet lækkert).

I værste tilfælde er der altså stadig ikke noget galt i at sætte sig ned i parken og bruge en blok eller notesbog, og se lidt forfatteragtig ud.



Plot om dagen, skriv om aftenen

Går det slet ikke at skrive om dagen, så er der intet galt i at lave en masse plotarbejde. Find en tegneblok eller hvad du har, sæt dig til rette et godt sted, luk øjnene og drøm dig hen til din næste bog.

Det du plotter frem kan du så om aftenen, når det hele er blevet mere køligt, vælge at skrive på.

Der er også god mulighed for at researche en masse med en god bog på stranden eller lignende.


Faktisk er det kun din fantasi, der her sætter grænsen for hvordan du får solen inkorporeret i din skriverutine!



Og nyd nu bare den sommer

Måske behøver du ikke arbejde 100% hele tiden. Den danske sommer er flygtig, og inden vi ved af det er den væk. Tag nu bare på stranden, ned i parken eller sæt dig på altanen med en kold drink eller en is.

Selvfølgelig skal man kæmpe for forfatterlivet, men man må altså også godt nyde livet bare en gang imellem!

Hvem ved, måske får du endda mere energi til at skrive af at unde dig selv en lille sommerpause? Eller researche is-varianter og hvilken der lige præcis er din hovedpersons favorit? Man bliver jo nødt til at teste en del så!

Så god sommer herfra!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 16. juli 2018

Forlaget Montagnes Romankonkurrence

Så er et nyt forlag dukket op i den litterære muld, og de åbner ballet med en romankonkurrence. Det er forlaget Montagne fra Århus, der står bag, og konkurrencen har få og brede krav.
 
 
Krav:
  • Manuskriptet skal være fiktion, fx en krimi eller spændingsroman, men alle subgenrer er velkomne, bortset fra fantasy, sci-fi og børnebøger.
 
Det er umiddelbart det eneste krav til din roman, og det giver ret meget plads til at boltre sig på. Der virker ikke til at være længdekrav, så også her har du frie rammer.
Deadline er den 15. april 2019. Vinderen udpeges den 15. juni 2019.
 
Konkurrencen er åben for både nye og etablerede forfattere. Førstepræmien er på 75.000 kr.
 
 
Sådan sender du ind:  
Vinderromanen udgives i oktober 2019 og lanceres på Bogforum. Udover udgivelse herhjemme laver forlaget en prøveoversættelse på engelsk med henblik på udgivelse i udlandet.
Årets jury består af forfatterne Katrine Engberg, Michael Larsen og Trisse Gejl samt forlagschef Britt B. Tippins.
 
 
Er det noget for dig, og har du måske et manuskript i den genre allerede, så kan du jo overveje at deltage!



God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 9. juli 2018

Find din histories relevans

 
Har du nogensinde fået spørgsmålet: Hvorfor har du skrevet den historie? Har du også stået og trippet lidt over at det eneste du kan svare er, at du skrev den for dig selv, og fordi det er en historie du gerne vil fortælle?

Jeg kender mange, der giver det svar. Og det er virkelig skadeligt for din bog, for det du i bund og grund siger er: Du skal læse min bog fordi jeg havde lyst til at skrive den.

Misforstå mig ikke. Selvfølgelig skal jeg læse din bog! Men det der er ingen grund. Så I dag skal det handle lidt om hvordan vi gør historier relevante.



Temaer og emner
Alle historier har et eller flere temaer. Også din. Også selvom du ikke er bevidst om det.

Dit job som forfatter er faktisk at blive bevidst om det, for så snart du er det, så kan du tale om din bog på et helt andet niveau. Du kan sætte nogle ord på – temaerne – som fanger folk, og giver dem lyst til at høre hvordan du i din historie har tacklet dem.

Tema betyder ”Det som det handler om”, og der kan sagtens være flere i en tekst. Min roman Standby handler fx om at være pårørende til en handicappet, om forelskelse i nogen, der er uden for ens comfort zone, og om børn og unges ansvar, og når det bliver for stort.

Står jeg overfor nogen og taler, nævner jeg dem alle tre for at se hvilken der virker mest interessant for vedkommende, og så fortæller jeg om den vinkel.

Laver jeg markedsføring på SoMe vælger jeg et tema ad gangen. Mest fordi mit oplæg er statisk, og jeg kan ikke skifte kurs halvvejs. Næste gang jeg reklamerer for bogen kan jeg så altid tage et andet tema.

Så tænk din bog igennem. Læs den igennem hvis du allerede har skrevet den. Hvilke temaer er der til stede?



Hvor kommer din ide fra? Hvad vækkede den i dig?

Når man står og skal forklare sin bog kan man let komme til at sige: ”Fordi det var det jeg havde lyst til at skrive,” og det er såmænd også rigtigt nok. Men alle forfattere har (forhåbentlig) lyst til at skrive det de skriver.

Så grav dybere: Hvorfor havde du lyst til at skrive den historie? Hvad vækkede den i dig og hvor kommer den fra?

Måske skriver du om en hovedperson, der længes efter at se verden? Måske længes du selv efter det? Eller har set nyhederne og hørt om en masse unge, der længes, men ikke kan komme ud på grund af deres skole og så videre?

Måske handler din fantasy-historie om de samme temaer som mange af de unge går igennem? Eller måske er det noget personligt, noget almenmenneskeligt du har oplevet, som du mener andre kan få noget ud af at høre om?

Så overvej altid hvor dine historier stammer fra, for der har du et tema også, og en indgangsvinkel til at gøre din bog relevant i den offentlige debat.



Hvad kan din historie lære andre?

Og nu til sidste punkt.

Du har fundet ud af hvad dine temaer er. Du har også fundet ud af hvor din inspiration kom fra, og hvordan du kan bruge den til at tale om dine bøger.

Nu skal vi gøre din historie relevant.
Altså. Det er den jo i forvejen, ellers havde du ikke skrevet den. Men nu skal vi finde ud af hvordan vi fortæller andre, at den er relevant.


Andre vil gerne vide hvad de kan få ud af at læse din bog. ”En god historie” kan alle forfattere forhåbentlig sige, så den går ikke.

Men du kan fortælle dem hvad de kan lære af at læse din bog. Måske kan den skabe debat om hvordan man behandler psykisk syge i dag? Eller hvordan livet som pårørende til en syg er?
Eller måske er ens bog en historie om udlængsel, sat i et fantasy-univers, der gør det hele magisk og utroligt, men som stadig er med til at illustrere den magi unge mennesker oplever ved endelig at bryde ud af mønstret og komme ud for at se verden!

Pludselig vil ens bog mere. Noget den hele tiden har villet. Du er bare begyndt at sætte ord på det. Og læserne er begyndt at få øjnene op for hvad de kan få ud af at læse lige din bog i den store mængde.



Så hvordan gør du din bog relevant? Det glæder jeg mig til at følge.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 1. juli 2018

Konkurrence: Gyldendal vil have tween romance

Der er rigtigt mange konkurrencer i omløb i øjeblikket, og nu har et af de helt store forlag også valgt at komme på banen! Gyldendal beder nemlig om Tween Romance-romaner. Kan du skrive om bankende hjerter og svedende hænder til den målgruppe (Tweens er 10-14 årige)? Så er det nu du skal slå til!

Der er nemlig også en præmie involveret: 100.000 kr oveni en udgivelse af din roman!
Kravene for at deltage er få:
  • Det vigtigste krav er, at bogmanuskriptet skal være godt, velskrevet og originalt.
  • Manus må max fylde 150.000 tegn, inkl. Mellemrum
  • du skal være fyldt 18 år for at kunne deltage
  • Deadline for konkurrencen er mandag den 3. marts 2019.

Sådan deltager du:
Print af manuskriptet sendes med post til:

Gyldendal, Børn & Unge
Klareboderne 3,
1001 København K

eller indleveres i Gyldendals reception i Klareboderne 3, som er åben på hverdage fra 8.30-16.00.

Aflever manuskriptet i en kuvert mærket ’ROMANKONKURRENCE’, sammen med en lukket kuvert med manuskriptets titel samt forfatterens navn og kontaktoplysninger.
Du kan IKKE aflevere digitalt.

Har du spørgsmål, skal du skrive til Matilde Hou Thomsen på mht@gyldendal.dk

Du kan læse mere om konkurrencen på Gyldendals hjemmeside HER!

Skal du deltage?

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 25. juni 2018

Hvordan skriver man en labyrintbog?

De fleste af os har på et tidspunkt stiftet bekendtskab med en labyrintbog. Da jeg var barn var de mest udbredte Sværd & Trolddom-bøgerne, men der var også tidsrejse-bøger og bøger, der lod en træffe valg under historiske hændelser.

Og labyrintbogen lever stadig. Jeg har for nyligt udgivet Dr. Krank på Forlaget Alinea, og den skriveproces lærte jeg en masse af. Hvis du har i sinde at kaste dig over genren, får du her mine tre råd til hvordan man griber arbejdet an!



Hvor mange kapitler og hvor mange dele?

Det første du skal gøre dig bevidst er, om der er et krav på hvor mange kapitler du har til rådighed. Jeg havde 20 kapitler i Dr. Krank, og det lyder jo af meget. Det er det bare ikke når du skal have forskellige handlinger med, som kan lokke læseren på vildspor.

Jeg husker en af de mange labyrint-bøger fra min barndom, der havde et kapitel, der ALTID betød død. Man lærte altså at frygte det tal. Jeg brugte lidt samme taktik her, ved at have flere handlingstråde, der ente med samme udfald – vores hovedpersons brutale død. På den måde sparede jeg fire kapitler, som jeg så kun udvide historien med.

Når du ved hvor mange kapitler din historie skal være, så skal du afgøre hvor mange settings du skal bruge. Har du 500 kapitler har du rig mulighed for at boltre dig, men har du 20 som jeg havde må du begrænse dig.

Jeg besluttede mig for at have 3 settings: Dr. Kranks hus, Dr. Kranks kælder, og landsbyen.
Du starter i huset, og skal derefter forsøge at overleve, inden du når ned i kælderen. Samtidig skal du samle spor, der skal bruges når du når landsbyen – hvis du når den.

Ved at have den her opdeling kunne jeg lave såkaldte ”gates” eller porte. Der er fx 2 veje ned i kælderen, og de to veje gør at du får i hvert fald en af de vigtige spor inden. På samme måde er der én vej ud af kælderen. Sådan kan jeg holde delene tilpas afsluttede uden at forvirre mig selv.

Har man længere historier kan man altid gøre det samme: Fx de første 20 kapitler i landsbyen, de næste 30 i sumpen og de sidste 30 i sump-grotten hvor monstret skal bekæmpes. Ved at bruge gates kan du altså gøre historiens dele meget mere overskuelige for dig selv under skriveprocessen.



Lav et mindmap

Og overskuelighed, det får du brug for! Hvor traditionelle historier er lineære er labyrinthistorier det modsatte. Du kan ikke bare sætte dig og skrive kapitel 1, 2, 3 og så videre. Du bliver nødt til at forholde dig til de valg, der skal tages.

Det jeg gjorde var at jeg tog et stykke papir, og så tegnede jeg en cirkel oppe i toppen. Det var starten. Her skrev jeg også en kort synops over hvordan bogen starter: Hovedpersonen vågner i et tårnværelse og er fanget. Jeg ved jo godt at han skal gå ud på trappen og videre ned i huset, så det er første streg og en ny cirkel. Men der skal også være falske valg: Jeg laver et hvor han kravler ud af vinduet. Her snyder jeg læseren og lader det lykkes, og får ham ned foran huset – han er fri! Eller … Og her rammer døden for første gang. Det er alvor det her, og det skal han forstå.

Valgte læseren til gengæld den rigtige løsning får jeg stille og roligt opstillede nye valg op, indtil jeg ikke har flere kapitler. Her skal man ikke være bange for at lade kapitler gå i loop med hinanden. I Dr. Krank kan du gå ned i stuen og finde ting, men kan også sagtens vælge at gå op i tårnet igen hvis du har glemt noget – så genbruger jeg bare kapitlerne og sparer dermed 2 valg, som jeg kan bruge på andre ting.

På dit mindmap kan du også markere dine gates, sådan at du ved hvornår du skal begynde at holde igen med de mange valg.

Dette mindmap fungerer som din nøgle til historien – du kan bruge den til at tjekke for fejl, du kan holde styr på hvor alle kapitler peger hen og du kan holde styr på den røde tråd i historien. Jeg lyver ikke når jeg siger at det stykke papir blev guld værd både under og efter skrivningen, for ikke at tale om i redigeringsarbejdet.

Man kan godt skrive en roman uden en plotmodel, men en labyrintbog uden en oversigt, det er virkelig at lege med nederlaget i mine øjne.



Forhold dig til en fleksibel plotmodel

Godt. Nu har det handlet rigtigt meget om kapitler og overblik – men hvor er det at labyrint-bøger virkelig skiller sig ud? Hvad er den vigtigste regel jeg skal huske?

At din bog skal være spændende, også ved fravalg. Det er det vigtigste råd jeg kan give dig.
Et traditionelt plot er gerne ret forsimplet: Noget uventet sker, og hovedpersonen vælger at forfølge dette. Det er et fint romanplot, da hovedpersonen allerede tager beslutningen og gør historien spændende. Det skal du ikke regne med i en labyrintbog!

En ond ridder bortfører prinsessen. Vil du ride efter ham eller blive i byen og drikke øl?

Hvis du bliver i byen og drikker øl er der en god sandsynlighed for at historien ender der. Det må den ikke!

Derfor skal du sørge for at helten fra starten af har et mål. Det må gerne forandre sig, men der skal være et mål. Find en krone, slip levende fra psykopaten osv. Han må ikke bare være i gang med hverdagen, for så er det for let bare at fortsætte den.

Og giv kun valg, der fører historien videre. Hvis valget er mellem ild og candyfloss vælger man candyfloss. Det er derfor vi taler om at vælge mellem aske og ild, pest eller kolera. For det skal ikke være let.

Vær heller ikke bange for at straffe din læser for at tage den sikre vej. Jeg har da sat et par fælder ind til min læser i Dr. Krank, der når de rammer dem tror at nu er de sikre – men nej!

Der må kun være ét kapitel, der afslutter historien – det sidste. Ligesom i en rigtig bog. Resten er bare labyrint, der skal få dem på vildspor og lokke dem i blindgyder med døden til følge. En labyrint med for mange udgange er jo heller ikke sjov!

Det var mine tre vigtigste råd til at skrive en labyrintbog. Er det noget du kunne overveje at give dig i kast med?



God skrivelyst
Bjarke