søndag den 11. november 2018

Lidt om at skrive slutninger

Slutninger er for mange svære at skrive og plotte – for hvad er en god slutning? Vi ved det når vi har læst en god slutning i en bog eller set den i en film. Vi har også prøvet at sidde med den der eeeh-følelse når slutningen var knapt så god – men hvad er det egentlig, der gør slutninger gode?

Jeg har ikke nogen endegyldig sandhed, men vil alligevel skrive et par ord om mine tanker her.



Historien skal afsluttes

Det giver sig selv når man siger det, men er det så let? Nej. Specielt ikke hvis man skriver serier! Et af mine yndlingseksempler er Pirates of the Caribbean-filmene. Film 1 er perfekt afsluttet: De får stoppet piraterne, Norrington opgiver Elisabeth og forfølger Jack i stedet – og Will får Elisabeth. Alle tråde afsluttes!

Film 2 er knapt så elegant. Filmen ender med Jacks død, og nu skal vi redde ham fra efterlivet. Vi finder også en ny kaptajn så det store klimaks med skurken Davy Jones må I vente på!

Filmen er ikke en hel film! Den mangler sit klimaks! Den virker derfor mere som en opbygning til næste film, og derfor kan man let føle sig snydt fordi man ikke får den narrative forløsning man søger.

Det skal du derfor huske når du skriver. Skriver du serier må du gerne lave store cliffhangers – men husk også på at folk gerne vil have en eller anden form for forløsning til slut.

Dette gøres ved at finde ud af hvad din histories grundhistorie er. Din serie har en grundhistorie, selvfølgelig, men hvad med den første bog? Hvad med bog 2? Hvad er deres selvstændige grundhistorier? Hvad er grunden til at du opdeler din historie i bøger? (og er svaret ”fordi ellers bliver det for langt” så overvej om du ikke skal gøre noget ved det.)



Skal der åbnes for mere?

Godt nu har du en selvstændig historie til dit manuskript. FEDT! Men det er jo også en serie – hvordan får du læseren til at glæde sig til næste bind samtidig med at du skal afslutte din historie som jeg nævnte før?

En god huskeregel når man plotter en bog er ikke at introducere ny viden om plottet den sidste ¼ af historien. Ny  viden om plottet så sent i historien bliver gerne betragtet som et deus ex machina – at man tilfældigvis falder over løsningen på sin konflikt. Historier er ALDRIG tilfældige! Sørg altid for at den viden kommer før slutningen.

Men det betyder til gengæld at du har ¼ historie hvor du IKKE skal introducere ny viden om det nuværende bind i din serie. Der er rig mulighed for at lære os nyt om hvad der skal ske i de senere bind.

Så brug den plads til at introducere tråde til hvor hovedpersonerne skal rejse hen efter dette binds klimaks. Udnyt den plads til at give informationer, der skal føre os videre – men uden at du tager fokus fra dit nuværende klimaks selvfølgelig.

Derfor er det godt at huske en meget berømt sætning blandt forfattere, nemlig:

”Første sætning skal sælge din bog, sidste sætning skal sælge den næste.”

Håber det sætter et par ord på hvad du kan gøre for at gøre din slutning til et stærkt punktum i et manuskript.



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 5. november 2018

Kan du skrive om drager?

Er du vild med store majestætiske drager, der bryder himlen? Skriver du mere om onde forkrøblede slangevæsner, der lokker mennesker i fordærv? Så skal du spidse pennen nu.

Forlaget Langdyssen søger nemlig noveller, der omhandler temaet ”drager”. Hvordan temaet forstås, er mere eller mindre op til forfatteren, så længe at der er tale om fantastisk og/eller spekulativ fiktion.

Krav til teksten:
  • Bidraget skal være en novelle
  • ca. 3000 til 8000 ord.
  • Det må ikke have været udgivet før, men forfatteren beholder naturligvis alle rettigheder til novellen efter antologien er udkommet.
  • Der vil være redaktionel hjælp under processen for at skabe den bedst mulige novellesamling.

Deadline er 1. april 2019, men send gerne så tidligt som muligt, især hvis der ønskes en eller anden form for feedback. Novellerne sendes til forlaget [snabel-a] langdyssen.dk.

Bogen vil blive udgivet både på papir og i et eller flere elektroniske formater. Bidrag modtages løbende, og redaktøren vil bestræbe sig på at give svar indenfor en måned.
Alle accepterede bidrag får et eksemplar af bogen.


Du kan læse om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!

Så nu er det bare at finde ud af hvad din dragehistorie skal handle om!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 28. oktober 2018

Do you NaNoWriMo?

Igen i år er der NaNoWriMo, og igen i år har jeg nok desværre ikke tid til at deltage.

Selvom jeg prøver at sige til mig selv, at i år bliver året hvor jeg deltager, så kommer der altid noget op, der forhindrer det. Men det skal jo ikke forhindre JER i at deltage!



Hvad er NaNoWriMo?
NaNoWriMo står for national novel writing month (om end det nu om dage burde være InNaNoWriMo, da det mere eller mindre er blevet internationalt!)

Selve ideen er simpel. Du skal på november måned (30 dage) skrive en roman på minimum50.000 ord. Om du har plottet planlagt, eller bare skriver ud fra inspiration er op til dig, så længe man skriver!

Rundt regnet kræver konkurrencen at man skriver ca. 1667 ord pr dag. Ikke en umulig opgave! Svær, ja, men ikke umulig!



Hvorfor NaNoWriMo?

Fordi det er fedt. Det er fedt at kunne sige at man lige har skrevet en roman på en måned.

Selvfølgelig kan man ikke forvente en genial roman på 30 dage, men det er heller ikke meningen med NaNoWriMo. Ideen er at skrive. Og skrive en masse. Slå den indre kritiker fra, og bare få ord ned på papiret.

Det er faktisk sket, at nogle af de romaner, der er blevet produceret i løbet af NaNoWriMo er blevet udgivet. Efter en voldsom omskrivning selvfølgelig.

Og efter at NaNoWriMo er blevet så stor en success, så er der selvfølgelig også kommet en måned til omskrivningen. Marts måned er NaNoEdMo (National Novel Editing Month), og her er der mulighed for at rette sin roman til, så den er klar til den endelige bedømmelse: forlagsturneen.

Jeg kan kun opfordre til at deltage, hvis du har tid! Det er en fantastisk øvelse, og så fedt at nå i mål to minutter i midnat d. 30. november. Det skal prøves. Mindst en gang!

Jeg kan kun begræde at jeg må springe over i år. Men som de sidste par år holder jeg min egen udgave i december, hvor jeg skal skrive i kalenderlysets skær!

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 22. oktober 2018

Konkurrence: Lige under overfladen-noveller

Nu søger Science Fiction Cirklen også igen noveller, denne gang til 14. udgave af deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”. Denne traditionsrige antologiserie startede i 2007 og er siden udkommet årligt med (mindst) ét bind om året.

Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdener osv. er ok.

”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”

novellerne har en max ordgrænse på 15.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord.


Man må højest sende 3 værker ind(fx en tegneserie og to noveller, eller 2 noveller og et digt osv), da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!

Deadline er d. 1/3-2018, så der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!

Novellen skal (sammen med en lille tekst om forfatteren på 200-400 ord) sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på  bog@sciencefiction.dk med emnet: ’Lige under overfladen 2019 tekst’

Sammen med jeres tekst skal du vedlægge en postadresse (ikke mail), og en kort beskrivelse af dig selv hvis novellen skulle blive antaget (100-400 ord), inklusive jeres fødselsår i slutningen af teksten. "Lidt om dig selv" SKAL! skrives i 3. person.

Den vedhæftede fil med novellen skal navngives efter titlen på novellen.
 



For yderligere information kan du gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 15. oktober 2018

Narrativt begær – når læseren bare ikke kan stoppe

Det er gået op for mig at jeg ikke har skrevet om narrativt begær. Eller jo, det har jeg – i et snydeindlæg da jeg lige startede Skrivekrampe, og brugte det som en undskyldning for at skrive om mig selv.

Narrativt begær er et udtryk for det drive, der får læseren til at læse videre. Det handler altså om de spørgsmål han bevidst eller ubevidst stilles i løbet af en historie.

Begæret er altid til stede i begyndelsen af en historie: Hvad handler det her om, men den kan dø ud hvis man ikke fortsætte med at enten holde spørgsmålet i live, eller stille flere spørgsmål. Der skal så at sige altid være noget på spil i din tekst.



De tre typer begær i en historie

Når man taler om narrativt begær, taler man gerne om tre forskellige slags, nemlig:
  • Læsernes begær: begær efter plottets mening – hvad er der på spil?
  • Figurernes begær: begær efter personernes handlinger – hvorfor er ham/hende så spændende?
  • Tekstens begær: begær efter forståelse af komposition/stilistik – hvorfor er historien bygget sådan op?

De tre typer begær spiller sammen. Den første type, læserens begær, er det første, der er til stede: Hvad handler den her historie om?

Det er fx når vi hører om et mord, der er ved at blive begået i 1800-tallet. Kommisær Lestrange er på sagen – men når han at stoppe den onde kult fra at dræbe deres offer? Og er der noget okkult i gang.

Kort efter møder vi Sherlock Holmes – en sær og quirky detektiv, som vi ikke helt kan regne ud. Han er underlig, arrogant men han ser også ting vi andre ikke ser. Han er spændende! Det er figurernes begær – hvorfor gør Sherlock som han gør? Hvordan ser han de ting han ser? Har han mystiske superkræfter?

Til sidst gennemgår vi i løbet af historien hvordan Sherlock bruger deduktions-teknikker til at opklare forbrydelserne – dette er tekstens begær, da dette vises gennem speciel komposition.

Det var en kort gennemgang af en af mine yndlings-Sherlock Holmes-film (den med Robert Downey Jr. og Jude Law). Ja, jeg bruger en film som eksempel, men det narrative begær bruges lige så fint i bøger, og alle andre produkter, der fortæller en historie.



Skal man bruge det narrative begær?

Der er intet krav om at man skal bruge det narrative begær. Har man ikke en speciel komposition eller stilistik, så skal man ikke opfinde en for at tilfredsstille nogen. Man behøver heller ikke have dragende og interessante karakterer (men let’s face it, vil vi være kendt som dem med kedelige personer?).

Læsernes begær behøver du dog. Der skal være en grund til at læse historien, og som jeg skriver tidligere kan du ikke undgå at have det. Det er der, når din læser åbner bogen.

Du skal bare sørge for at holde det ved lige. Og det gør du ved at stille spørgsmål til din læser. Om plottet. Om karaktererne og om hvorfor din bog er opbygget som den er.



Så du kan jo altid overveje om du får stillet de spørgsmål i din historie, og om du holder begæret i live hos din læser?



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 8. oktober 2018

3 simple råd til at optimere din skriveproces

Der findes et utal af metoder og redskaber til at få optimeret ens skriveproces. ”Brug den her metode,” ”Køb den her dims,” og så videre.
 
Måske virker det. Jeg tror helt bestemt det hjælper for nogen. Men sandheden er at hvis man ikke prioriterer sin skriveproces, så er der ikke noget at optimere.
 
Derfor kommer der her tre trin til at optimere din skriveproces, helt gratis – og derfra kan du så opgradere med flere metoder og programmer.
 
 
 
Find ud af hvad du vil skrive dagen før 
Det her er det bedste råd jeg kan give nogen. Lad være med at tro at du altid bare kan skrive når du sætter dig ind til computeren. Din hjerne jonglerer rigtigt mange ting, så gør den en tjeneste og forbered den på at være kreativ.
 
Det kan du gøre ved aftenen før at tænke over hvad du vil skrive næste dag. Det kan være under opvasken eller et andet tidspunkt hvor du laver noget, hvor hovedet kan køre frit.
 
Jeg gør det gerne inden jeg går i seng, hvor jeg så fortæller mig selv hvad der skal ske nu i historien. Det gør scenen frisk i mit hoved, samtidig med at jeg i den gennemgang kan luge ud i plothuller eller manglende informationer.
 
Henover natten sover jeg og får måske flere ideer i drømme, og når jeg vågner er jeg klar til at skrive. Ideen har hævet, og nu skal den i bageform!
 
 
 
Stå op før din familie eller find et bibliotek du kan lide
 
Det næste handler om tid. Du skal finde tid til at skrive!
 
Jeg står gerne op før alle andre for at skrive. Min energi er stærkest om morgenen, så det er bedst for mig.
 
Problemet med at finde tiden løser jeg ved at stå op en halv time eller mere før alle andre. Så bestemmer jeg selv over min tid, og kan skrive.
 
Er det ikke muligt så er der andre muligheder. Kan du skrive efter arbejde? Så find et lokalt bibliotek og skriv der en halv time om dagen, inden du køber ind, henter børn osv.
 
Er aftnerne din skrivetid, så sørg for at få mulighed for at trække dig tilbage for at skrive. Men lad være med at tro at du kan gøre det når alle andre går i seng. Tit og ofte holder folk sig vågne for hinandens skyld, og du kan ende med selv at køre lige så træt som din familie og ikke have overskud til at skrive når det først bliver tid.
 
Så find den tid hvor du har mest energi, og prioriter den! En halv time eller en time er alt du behøver. Du kan producere meget tekst på den tid.
 
Hvordan? Med Power writing.



Power writing all the way
 Power Writing blev skabt af amerikaneren Peter Elbow. På dansk blev det bl.a. adopteret af forfatter Bo Skjoldborg, der omdøbte det flowskrivning. Jeg har skrevet mere om det HER.
 
Metoden er smart til at producere tekst med, da den fokuserer på at få noget for hånden frem for at fedte rundt med rigtige ord. Eller som jeg plejer at sige når jeg underviser:
Det er svært at lave sandslotte, hvis du ikke allerede har sand i sandkassen.
 
Power Writings regler er ret simple:
  • Stop ikke op. Mangler du et ord skriver du X, Y eller lignende.
  • Vær ikke bange for at skrive: ”Her skal der stå noget om et eller andet jeg lige skal researche” eller skrive meta-lignende stykker a la: Denne scene kommer til at handle om …
  • Det vigtigste er at du producerer noget råt, og retter til i senere processer.
  • Start med at skrive 20 minutter (gerne om morgenen) – og byg så langsomt flere minutter til.
  • Prøv ikke at skrive i for lange stræk, men gerne flere gange om dagen.
 
 
Det er de tre råd jeg selv prøver at følge for at få min skriveproces i gang. Når den så er i gang kan man begynde at udvide – men når man skal i gang med en rutine er det vigtigt med simpelt og med stor sandsynlighed for succes, og det synes jeg den her metode har.
 
Du starter heller ikke med at løbe en marathon, du starter med at løbe en kort tur og ligger mere på.
 
 
 
God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 1. oktober 2018

Den gode bagside-tekst

Tillykke, du er blevet antaget, og nu skal du snart udgives. Forlaget og dig har arbejdet med din historie i lang tid, og måske er du heldig at du vågner op til en mail med titlen: Skriver du ikke lige en bagside-tekst til din bog?

Får du ikke den mail, vil jeg altid synes du skal bede om at se bagside-teksten alligevel, og måske komme med dit eget forslag. For nu kommer vi til det sjove – du har en letoverskuelig bagside til at sælge hele dit arbejde! Hvad gør du?

Det her skal ikke ses som en udførlig guide, men mere mine fokuspunkter når jeg laver bagside-tekster. Der er tusind måder, nogle mere kreative end andre - men det her er en god og solid måde at starte ud på.



Citat fra bogen?

Mange bøger bruger gerne et sigende citat fra bogen. Ikke et hvilket som helst citat, men ét der siger noget vigtigt. Det du skal tænke på her er hvad det citat skal kunne.

For det første skal det vise læseren hvor godt du skriver.

For det andet skal det give et indtryk af hvad man kan forvente af historien.

Hvis din store force er dialog, så lad være med at have en kedelig stemningsbeskrivelse som dit citat.

Få citatet til at vise hvad du gør med din bog, og hvad de har i vente. Tænk på det som en filmtrailer, eller en lille teaser. Du kan ikke nå at sælge en historie i et citat – du skal sælge en følelse! Så gør det!



Ikke for langt

Efter citatet får du mulighed for at sælge dit plot. Nu skal du nemlig skrive en kort tekst, der fortæller hvem din bog handler om, hvad den handler om og hvad vi som læsere skal glæde os til!

Du har ikke meget plads her (og endnu mindre hvis du har brugt et citat først). Men det kan sagtens lade sig gøre. Tænk på det som et pitch, men hvor du har en klar personlig vinkel.

Handler bogen om Torben, så skriv det i tredje person men ud fra ham:
Torben troede det skulle være en helt almindelig dag, da …

Hvis Torben så også optræder i citatet ovenover, så får vi nu en relation til Torben og begynder automatisk at finde ham spændende.

Så skal du bare fortælle hvad hans projekt er, og hvorfor det er en spændende historie.



Vigtige informationer
Og til alleraller sidst skal du lige have alle vigtige detaljer med. Er bogen en del af en serie? Har den vundet priser eller andet? Er historien personlig relateret til dit liv? Skriv en linje eller to om det her, så folk lige får en tredje grund til at forstå vigtigheden af din bog.

Det sidste punkt her er ikke nødvendigt hvis du ikke har nogen detaljer at sætte ind, men har du er det dumt at gemme væk.

Det er de tanker jeg har når jeg laver en bagsidetekst for et forlag.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 24. september 2018

De tre typer afslag

Dette er et gammelt indlæg, men da flere har valgt at skrive og spørge til det der med afslag, har jeg valgt at revidere og genudgive det så I kan få et svar.

Vi kender det alle. For alt for mange måneder siden blev vi færdige med vores roman og sendte den ind til et forlag. I starten gik vi og håbede, og var måske også lidt bange for svaret. Så glemte vi det lidt, fordi vi gik i gang med et nyt skriveprojekt.

Og så en morgen går man ned i postkassen eller tjekker sin mailboks. Og hvad ligger der? En stor tyk konvolut fra forlaget! Allerede her er det første advarselstegn. De fleste forlag sender ikke hele manus tilbage uden advarsel, hvis de er interesserede i at udgive ens bog.
En kontrakt er drømmen, men før den kan gå i opfyldelse kan
man ske at skulle drabeligt mange afslag igennem.

Slukøret river vi derfor konvolutten op, og læser endnu et afslag, på vejen imod forfatterdrømmen

Men går verden nu også under?


Rundt regnet findes der tre afslag. Standard-afslaget, de gode råd-afslaget, og send ind igen/send os dit næste manus-afslaget.



Standard-afslaget

Standard-afslaget er det mest almindelige. Der står gerne noget i retning af "Tak fordi vi måtte se dit manuskript. Vi kan desværre ikke udgive det af den ene eller anden grund."

Det er det vi hader at få at vide. Vi vil ikke udgive din roman på grund af noget meningsløst. Får man et sådant afslag, skal man bare skynde sig at sende videre til et andet forlag. Man skal aldrig finde sig i noget.


De gode råd-afslaget

Den anden type afslag er afslaget med de gode råd. Her sker der mere. Forlaget virker rent faktisk til at have læst din roman, og gjort sig tanker om den. De kommer gerne med ændringsforslag og gode råd til dig som forfatter, men skriver også i bunden at de ikke er interesserede i at se manuskriptet igen.

Ved den type afslag skal man tage det med sig man kan bruge og glemme afslaget. Læs de gode råd igennem og kik dit manuskript igennem.
Har de ret? Vil det gøre historien bedre at ændre det? Brug det endelig, det er for det meste kompetente folk, der sidder inde på forlagene - også selvom de ikke vil udgive ens roman (Samtidig er det jo lidt fryd hvis man retter en bog efter et forlags råd, og den så bliver udgivet på et andet forlag og bliver en succes).



Send ind igen/send os dit næste manus-afslaget

Den sidste type afslag er det bedste man kan få. For det meste skriver de lidt i retning af de gode råd-afslaget, men med en vigtig lille forskel. I bunden af afslaget står der enten:

Send dit manus ind igen når du har lavet rettelserne (som jo betyder at de er rigtigt positive overfor det du har skrevet, men at det mangler lidt)

Send os dit næste manuskript (som er lige så positivt omend kræver lidt mere arbejde. De kan lide hvad du laver, og vil gerne se noget andet fra dig!)

Får du denne type afslag, så er du snart i mål! Det er det vigtigste at huske på. Man kan alt for let komme til at tænke: Åh, det sker aldrig, endnu et afslag. Men de her afslag betyder faktisk at forlagene holder øje med dig, og at de er interesserede i at få dig i stald.



Så næste gang du får et afslag. Så ignorer at de ikke vil lege med, og fokuser i stedet på hvad dit næste træk bliver. Skal du sende videre, rette til, eller skrive nyt? Og man må jo altid gerne gøre flere ting ad gangen!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 16. september 2018

Forfatter på farten

I øjeblikket rejser jeg rigtigt meget. Som i alt for meget kan det godt føles som. Det her efterår er hektisk med undervisningsforløb og foredrag på skoler, messer og biblioteker.

Det betyder rigtig meget tid i offentlig transport. Rigtig mange dage på hoteller og i sommerhuse. Ja. Et liv, der er i gang.

Og så kan det godt være svært at få skrevet. Men behøver det være sådan?



Skriv i toget
Forfatteren har fundet et roligt øjeblik på en
cafe og får skrevet et par sider.
Tricket kan også gøres i busser, toge og på
dyreskuer, så der er ingen undskyldning!

Jeg har altid en lommebog med mig. I min taske har jeg derudover en lidt større notesbog og en computer med mig. Det gør, at jeg altid vil kunne skrive på en eller anden måde.

Hvis jeg lige har fem sekunder eller et par minutter, måske bare skal skrive en tanke ned, så er lommebogen genial!

Har jeg en 20 minutter så er min større notesbog god. Den har nogle sider, der er store nok til at man kan få noget tekst ned, samtidig med at man kan have den med sig og den er behagelig at sidde med.

Computermæssigt prøver jeg at få en så letvægt og lille model som muligt. Den skal ikke være en byrde for mig, men et redskab, der hurtigt kan findes frem. Samtidig må den også gerne kunne bruges til redigering, så det er en balancegang.

Gamer-pc’en til gengæld, den står derhjemme. Den er der ingen grund til at slæbe med overalt.



Gå på opdagelse de steder du er

Jeg var for nyligt i Frederikshavn. Jeg har også været i Sønderborg for ikke så lang tid siden. To jyske byer, men i hver sin ende af Jylland. Man kan godt formaste sig til at tro at fordi man har set en by, så har man set dem alle: det er ikke sandt.

Derfor går jeg tit på udflugt i de byer jeg er, og prøver at finde specielle steder og detaljer, man ville kunne bruge i sine historier.

Er jeg et sted i længere tid så prøver jeg også at lave en setting-portefølje (den kan du læse om her!) over stedet. Det er ret praktisk hvis man skriver en novelle eller lignende, der ikke lige skal foregå hvor man bor, så at have en mappe med detaljer og billeder, man kan slå op i og på den måde gøre sin historie mere realistisk.



Gennemlæsning og korrektur

Og så er der helt lavpraktisk: brug tiden på idiotarbejde.

Jeg haaader at læse korrektur og den slags. Det er kedeligt. Gudskelov kan en togtur også være kedelig, og hvis man har et manus med, der skal læses igennem – så skal tiden nok gå.

Jeg har sådan en lille brun læder-mappe med en clip-board på. Den har jeg tit en roman i, som bare venter på at blive læst. Den giver mig mulighed for altid at finde romanen frem og gennemlæse når jeg har lyst. Eller bare keder mig.

Er man ikke til at printe sine tekster, så er computeren fra før også en god ide at læse på. De fleste computere kan i dag rotere skærme, så du endda kan sidde med den som en bog.



Så selvom du er på farten som forfatter har du altså ikke nogen undskyldning for ikke at arbejde med din passion!



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 10. september 2018

Hvorfor skal du tage på bogmesser?

I næste weekend er der Esbjerg Fantasy-messe. Om noget tid er der Bogforum. Som forfatter begynder det sociale halvår altså snart. Men hvorfor skal man egentlig tage på Bogmesser?

Både Fantasy-messen og Bogforum er tilbagevendende arrangementer for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatter og -spirer til at mingle.

Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke til en bogmesse?



Se forlagene an

Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)

Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at høre hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?

Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.

Lad dog være med at være den pinlige person, der bliver hængende for længe for at de rigtigt skal se dig. Husk at det for forlagene også er en arbejdsplads, og de har ikke tid til at underholde dig hele dagen. Kom hen, få en hurtig snak hvis tid og stemning er til det, og træk dig så – der er alligevel også en masse andre ting at se på messen!



Mød dine kollegaer – se hvad de laver
Mig, der holder foredrag til Bogforum sidste år, og nogle
af de dejlige kollegaer, der dukkede op!

I gamle dage var bogmesserne gerne for købere og sælgere af bøger. Der var nogle foredrag og interviews af store forfattere, men ellers var det for læserne.

Det har forandret sig. Forfattere og forfatter-spirer flokkes nu også til messerne for at se deres forlag og hygge sig med kollegaer. Og derfor skal du da også med!

Er du på et forlag, men kender ikke rigtigt nogle af de andre forfattere eller redaktører? Find ud af om de er til den næste messe, og hør om I ikke skal mødes.
Spørg om din redaktør er der, og om I ikke lige kan hilse på hinanden – det kan være meget rart for begge parter, hvis ens forlag fx ligger i den anden ende af landet.

Hør også om nogle af dine kollegaer holder foredrag eller lignende. Gør de det, så overvej at mød op. Folk elsker tilhørende, og det er faktisk nogle gange svært at få i det kaos, der er en bogmesse – og der kan det være dejligt med lidt støtte fra kollegaer. Står der nogen ved en scene, kan det også lokke flere til.

Og det fede ved at hjælpe sine kollegaer på den her måde er at du lærer noget om dem, og at de måske vil gøre det samme for dig når DU måske engang skal stå på en scene!



Få inspiration

Når du alligevel går rundt på messen, så se lidt på hvad forlagene udgiver. Er der en rød tråd? Kan du se en bestemt genre, der virker som det nye? Eller et emne? Måske synes du at der er noget der mangler?

Du kan altid bruge din tur på messen til at finde ud af hvad der rører sig, og på den måde måske også få ideer til nye bogprojekter. Er du kæk nok, kan du måske endda spørge tilfældige købere i målgruppen hvad de har købt/har kik på og på den måde lave noget research.



Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatter og forfatterspirer kan bruge de kommende bogmesser. Ses vi?

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 2. september 2018

3 hurtige punkter til at lave karakterer

Der er mange forfattere, der ynder at lave vilde karakter-ark til deres hoved- og bipersoner i deres historier. Det kan også være rigtigt hyggeligt, og som gammel rollespiller har jeg selv en forkærlighed for den slags.

Men tit og ofte ender jeg med at føle at det er meningsløst for mig i den lange bane.

Laver jeg et karakterskema med alle mulige og umulige oplysninger føler jeg mig tit nødsaget til at bruge de oplysninger, og det bliver nogle gange meget konstrueret. Er det vigtigt at bifiguren Berit fra Nettos livret er spaghetti med kødsovs?

Derfor prøver jeg i starten af skrivningen at holde min viden om mine karakterer så lavpraktisk som muligt for bedre at kunne se hvad de vil have frem i historien. Selvfølgelig skal jeg vide lidt om dem, og helst lidt mere om min hovedperson – men langt hen ad vejen tror jeg også på at man skal have tilliden til at de vil afsløre det for en gennem netop historien.

Derfor laver jeg gerne de her tre punkter som mit udgangspunkt for skrivningen.



Hav en ide om deres udseende, men vær ikke for fasttømret

Nogle gange står en persons udseende ret klart i ens hoved. Andre gange gør de ikke. Nogle gange er det vigtigt, andre gange er det ikke.

Nogle gange bruger jeg model-sider eller tøj-webshops til at få mig en ide om hvordan mine hovedpersoner ser ud. Andre gange sidder jeg og tegner lidt for mig selv.

Men jeg prøver så vidt muligt ikke at få et for klart billede af min hovedperson.

For det første kan det blive noget rod når der skal laves forside til din bog. Niklas fra Standby ligner fx IKKE min udgave af Niklas – men gør det noget? Frank fra Jeg er Frankenstein ligner til gengæld næsten hundrede min tanke, og det uden at tegneren havde set mine skitser.

Samtidig kan man fange sig selv i halvtunge beskrivelser som: Han lignede Tom Hiddleston med sit lange hår og …

Ja, du synes Tom Hiddleston ser godt ud. Det kan jeg godt forstå. Andre vil nok ikke synes han er noget specielt. Og du sætter bare en underlig situation op, hvor din læser skal forholde sig til en moderne skuespillers udseende, lækkerhed og kendthed.

Prøv i stedet at sætte to tre ord på hvad du synes er så fascinerende ved Tom Hiddleston – og i hvilken rolle – Og beskriv det! Så bliver det også mere din karakter, og ikke en typecasting til en film.



Brug en karakter-trekant

Jeg har før skrevet om karakter-trekanter her på Skrivekrampe.dk. Men jeg er altså også vild med dem!

Ideen er at du tegner en trekant. Ved hver kant skal du skrive en egenskab eller et personlighedstræk.
To af dem skal være beslægtede (dette er din hovedpersons primære karakter): fx kærlig og opryddende.


De to egenskaber er tæt beslægtet (de kunne være tættere, men det er også for at I kan se spændet). NU har vi en stereotyp mor-agtig karakter. Jeg har så tænkt mig at det skal være en gymnasie-fyr, der sker der allerede noget spændende.

Og den sidste egenskab skal som sagt være en modsætning til de to første. Paintball-nørd. Han skal simpelthen elske at lege krig, og specielt gennem paintball. Han har al udstyret og elsker at snakke om det. Nogle gange lidt for meget. Tit ligner hans tøj med røde malingsplotter de bær-muffins han bager.

Sådan. Nu har vi en karakter, der har et par modsætninger i sig, som kan gøre ham interessant at udforske i en historie – samtidig med at han ikke er planlagt så langt ud, at jeg føle mig nødsaget til at fortælle om hans yndlingstandpasta.



Hav en blok foran dig når du skriver

Det her råd er faktisk det jeg bruger mest når jeg skriver.

Tit og ofte introducerer jeg karakterer før jeg har fået lavet arbejdet i de to første punkter, og derfor har jeg intet på dem.

Når man introducerer nye karakterer, kommer man til gengæld tit til at give dem karaktertræk (man beskriver dem jo), og for at man ikke skal glemme hvad man egentlig skriver, så kan jeg godt lide at have en blok liggende hvor jeg skriver de nye ting ned.

Jeg har gerne noter om deres udseende, tøj, hvis de har en bestemt ting de siger og lignende.
Blokken har jeg altid på mig, så jeg hurtigt kan slå op når jeg skriver.


Også efter jeg har lavet de førnævnte råd gør jeg det her. Man kommer så hurtigt til at introducere et eller andet, og så er det en god måde at holde styr på det hele.


Sådan arbejder jeg med karakterer. Metoden giver nogle gode vinkler til en afrundet karakter, hvor der stadig er meget plads til at fylde huller ud løbende.

Jeg kan lide metoden fordi jeg finder den organisk. Karaktererne bliver levende og hjælper mig med at fortælle historien. Samtidig fortæller de mig deres liv når det bliver relevant, og jeg føler mig ikke tvunget til at skulle fortælle alt muligt og umuligt om dem.

Når det så er sagt er der intet galt i at lave udførlige karakterark. Man skal bare passe på ikke at fortabe sig i det, så man til sidst får en karakter, der er så veludført, at man ikke kan overskue at skrive ham eller hende.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 26. august 2018

Sådan laver du en historie i 3 lette trin

En af de fedeste øvelser jeg kender er når nogen spørger mig om jeg ikke lige kan lave en historie om et eller andet. Jeg har arbejdet i børnehave i en årrække og der kan man jo næsten ikke gå i fred uden at det sker.

Men udenfor børnehaven kan det også være en ret givende egenskab at kunne, på få øjeblikke at bikse en historie sammen som man kan fortælle. Nogle gange kan det føre til en ny bogide eller et projekt med en illustrator.

Men hvordan gør man? Hvordan laver man en historie på få øjeblikke når det nu tager tusind år at plotte og planlægge?*

Simpelt: Du besvarer 3 spørgsmål, som kommer her.



En problemstilling

Hvad er der på spil? Savner Peter sin mor og far? Er der en ond fyrste, der har bortført prinsessen?

Dette er basis for enhver historie. Der skal være en konflikt eller en problemstilling og den skal du kende, for ellers kommer dine personer til at gå viljeløse rundt, eller have mindre vigtige problemer som blæser væk i vinden.
En problemstilling er kun god, hvis du
har den rigtige hovedperson til den!

Så det er det første spørgsmål du skal stille dig selv. Her kan det være en god ide at se din modtager i øjnene, hvis det er en historie du skal fortælle: Hvad vil de måske gerne høre om? Hvilken konflikt kan fange dem lige der hvor det er spændende?

Her får du altså rigtigt mange ting på plads: genre, hvad missionen er og hvorfor det  er vigtigt.



Hovedpersonen og hans projekt

Næste spørgsmål er: Hvem skal det handle om?
Savner Peter sin mor og far fordi de er antropologer, der er ude at rejse? Er det en ung troldmand, der skal redde den bortførte prinsesse fordi han drømmer om at blive kongelig hoftroldmand?

Du mangler en eller flere hovedpersoner. I en hurtigt fortalt historie er en person mere end rigeligt, men selvfølgelig kan du godt have en pointe i at have flere. Et godt råd er dog altid at have en bærende hovedperson i en historie.

Nu har du pludselig et mål, fx en prinsesse der skal reddes, og en hovedperson, fx en troldmand, der skal redde hende for at blive hoftroldmand. Nu kan du teknisk set begynde at fortælle – men mangler måske stadig lige én ting for at undgå at historien siver ud i sandet.



Et klimaks du kan bygge historien op mod

Et klassisk råd er, at man skal finde ud af hvor historien slutter. Hvorfor? Ja, fordi hvis du ikke ved det kan du komme til at føre historien alle mulige steder hen, den ikke burde være, og så kan den blive ufokuseret og forvirre læseren/lytteren. Det gælder sig specielt ved mundtlige fortællinger – du har ikke tid til svinkeærinder.

Så find ud af hvordan historien skal ende. Skal troldmanden finde en magisk pil, som er det eneste våben, der kan skade fyrsten? Fint. Placer den i et fremmed land og  lad ham rejse dertil, nu kan du gøre hvad du vil faktisk – for du har målet for øje!

Tænk dog stadig på din målgruppe: Har du ti minutter foran en gruppe børn skal du ikke lave et eventyr med rejser mellem mange lande osv. Keep it simple.
Er det for dig selv, så slå dig løs.


Faktisk kan jeg godt lide at lege den her leg med andre, der også arbejder med historier, da man hurtigt får tre historie-elementer på plads som man sammen kan bygge videre på. Så bliver det pludselig en leg eller et spil på hvor lang tid man kan køre historien og underholde hinanden (Det kan man ret længe).

Man kan også bruge den til kontrollerede dagdrømme. Inden jeg skal sove bruger jeg gerne en halv times tid på at ligge og fortælle mig selv en godnathistorie. Der bruger jeg den her metode og klør så bare på med historien. Enkelte historier har kørt over mange år, andre er afsluttede. Enkelte  er blevet til bøger.


Så hvad venter du på? Fortæl din historie!


God skrivelyst
Bjarke



*En disclaimer: jeg bruger den her metode til at komme på hurtige historier jeg kan fortælle og pitche. Kan folk lide dem sætter jeg mig gerne og laver grundarbejdet med plotmodeller og person-trekanter. En forfatter bør aldrig springe over hvor gærdet er lavest.

søndag den 19. august 2018

Vær en selvsikker forfatter – selv når du føler dig som en taber

Hold kæft hvor er jeg egentlig dårlig. Ja, jeg kan da sætte ord sammen, men jeg kan jo ikke skrive noget spændende. Noget som folk gider læse. Jeg bliver aldrig udgivet …
Virker de tanker bekendte?

Det tror jeg de gør for mange. Der er en skrøne om at når man er forfatter, eller drømmer om at blive det, så er det også fordi man er et meget sårbart og følelsesmæssigt menneske. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men når jeg taler med andre forfattere (og ser på mig selv), så er der måske noget om snakken.

Men vi bliver nødt til at være selvsikre for at overleve den her branche – også når vi føler os som jordens største tabere. Men hvordan bliver man lige selvsikker på kommando? Det kan man nok ikke, men jeg har da et par tricks eller tre, jeg selv bruger.



Synliggør dine sejre
To bøger og en masse noveller. Sådan så hylden ud i 2015.

I et jantelovsland som Danmark er det her måske lidt svært, med mindre at vi virkelig føler at vi har noget at komme med – og hvis man føler sig som en taber, så hænger de to ting ikke sammen.

Derfor opfordrer jeg til at vi dropper janteloven lige lidt. Udstil dine sejre, lige meget hvor små de er. I hvert fald bare for dig selv.

Har du udgivet en roman? Lav en hylde til den. En hel hylde hvor alle kan se dit første mål! Har du udgivet en novelle i en antologi? Gør det samme. Gør det tydeligt hvad du arbejder på! Min største fejl i starten af min karriere var at gemme mine bøger lidt væk, og det gjorde at jeg ikke altid lige kunne se hvad jeg faktisk havde opnået. Så frem med dem! Synliggør dine sejre!

Hvad hvis jeg ikke har udgivet noget endnu? Så synliggør alt hvad du laver. Print dit manuskript ud og læg det på skrivebordet. Se på det: Det har du lavet!

Det samme med afslag: Stephen King havde et søm på væggen hvor han hængte alle sine afslag – en stigende bunke papirer – Indtil han endelig fik hul igennem. Hvorfor? For at minde sig selv om at han er i gang! Bunken er ikke kun afvisninger, det e også tegn på hvor meget du har lavet, hvor meget du allerede er i gang med projektet!
Ny hylde, flere noveller og 20 bøger. Vi tæller året 2018.

(Men er du sårbar og får det dårligt af at se på dine afslag, så lad være med at hænge dem op. Gem dem i en skuffe så de ikke ødelægger din skrivning. Men gem dem stadig, og kik på dem når du har brug for en reminder om den kamp du er i gang med – og for at se hvor mange du skal vise at du faktisk ER sej nok!)



Hvorfor er det DU skriver?

Problemet med forfatterlivet er at du ofte bliver så forhippet på udgivelse at du kommer til at skrive mere for forlag og alle andre end dig selv. Måske er det det her de vil have? Måske hvis jeg …

Det gjorde jeg engang. Jeg ville så gerne blive udgivet, og der var et forlag, der måske var interesseret. Jeg begyndte selvfølgelig at ændre på mig selv, for at ramme deres tone – og min skrivning blev dårligere af det. Ikke fordi jeg ikke kunne, men fordi det ikke var den jeg var. Det var ikke det jeg ville skrive.

Jeg fik en skriveblokering, og den forsvandt først da jeg droppede tanken om det forlag.
Da jeg begyndte at finde tilbage til mig, så fik jeg også selvtilliden igen.


Så vær glad hvis et forlag er interesseret – men lad dem ikke ødelægge grunden til at DU skriver! Udgivelse er rar, men ikke hvis det du udgiver ikke er din stemme.



Glem alle de andre

”Forfattere skal jo være på facebook og instagram.” I dagens Danmark har alle en forfatterside og en instagram. Det er også fedt, for det er herligt at være social og mødes med ligesindede: Fejre deres sejre, dele tvivl og tanker osv. Mennesket er som udgangspunkt social.

Men det kan let tage overhånd. Jeg tager til tider facebook- og instagram-pauser for at finde tilbage til mig selv. Ikke fordi jeg ikke gerne vil dele andres sejre og ulykker, men fordi jeg er et påvirkeligt menneske.

Jeg kan godt få de der grimme tanker om at bogbranchen er ved at dø, om at der sidder en gruppe forfattere og tager al opmærksomheden osv. Det er jeg ikke hævet over.

Men jeg ved også at når jeg får de tanker, så skal jeg gå af sociale medier og finde tilbage til min skrivning og synliggøre mine sejre.


Og når jeg har fået fat i mig selv igen, vender jeg tilbage – og fejrer folk dobbelt så meget!

(Og ja, det er ikke rart at have grimme følelser på den måde, men det kan være en del af livet. Jeg er ikke stolt af at indrømme at jeg også har det, men jeg tror det er vigtigt at stå ved. For det handler meget sjældent om dem eller det man bliver sur på, men om en selv – så det er bare kroppen, der siger: Vend tilbage til dig selv).




Det var mine tre råd. Det kan godt være det kun er mig, der tvivler på mig selv. Måske er det ikke. Måske lever man i en tro på at det forsvinder så snart man bliver udgivet (Det gør det ikke). Jeg tror det handler om at kikke indad, og det gælder alle aspekter i livet.

Med skrivning er det måske bare endnu mere vigtigt, for det er kun dig selv, der styrer dit engagement. Derfor er det også vigtigt at du ikke går død på at please alt og alle, men lytter til dig selv.

En kunstnerisk kollega sagde engang noget klogt, der også gælder os forfattere:

”Hvis en stemme i dig siger at du ikke kan male, så mal! Og gør den stemme stille for stedse.”
– vincent van Gogh


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 12. august 2018

Skrivekurser – et aktivt møde med sprog og forfatter

GHOST var selvfølgelig med i sidste uge!
Jeg er lige kommet hjem fra Sønderborg, hvor jeg har undervist i skrivning på deres bibliotek.

Sammen med kollega Nicole Boyle Rødtnes har vi I en uge givet en gruppe unge en forståelse for historieopbygning, genrer og hvordan man arbejder med sin tekst – alt sammen med et fokus på konkrete skriveøvelser, så ungerne let kan få praksis ind under huden.

Men hvorfor er det egentlig vigtigt med de her skrivekurser? Er det bare for at jeg kan tjene lidt penge eller er der faktisk en dybere mening med det? Det synes jeg.



Kompetencer man kan tage med sig

Let’s face it. Vi har lige undervist 23 unger i skrivning. Det er ikke dem alle der bliver forfattere, mange af dem synes bare det er sjovt at skrive, og så virker kurset som en god måde at dyrke den hobby.

Fordelen er at man med god skriveundervisning både får trænet sit sprog og sin evne til at formidle sig, samtidig med at man får en masse litteraturanalytiske egenskaber ind fra sidevejen fordi man får dem prøvet af i praksis.

Vi arbejder gerne med spændingskurver, genre-kendetegn og/eller litterære virkemidler, og det giver ungerne en ballast ved senere møder med litteratur.

Et billede fra et af vores mange skrivekurser i Vanløse.
Samtidig er en af elementerne i et sådan kursus at man læser tekster højt for hinanden og øver sig i at give og modtage feedback: egenskaber som kan være svært for en ung person, og som derfor kan være rart at træne i trygge rammer med noget man godt kan lide.


Samtidig er evnen til både at give men også at modtage og bruge konstruktiv kritik sindssygt vigtig i vores verden, der bevæger sig hurtigt.



Specielt skolelærere er min oplevelse, er glad for lige præcis dette aspekt, fordi det giver børnene kompetencer til at bruge hinanden i arbejdet med at blive bedre til de skriftlige opgaver.



Inspiration og drive

Forfattere kan noget andet end lærere, pædagoger og bibliotekarer.  Alle tre grupper er sindssygt vigtige for unge, men at møde forfatteren kan altså ikke erstattes.
Samtidig kan en forfatter takket være sin træning i bogskrivning gribe situationer bedre, og støtte ungerne hvor de er kreativt.
Samtidig er der en mængde inspiration, der videregives ved at møde en, der rent faktisk lever forfatterlivet, og ikke bare formidler det, samtidig med at forfattere kan videregive et drive i ungerne, de kan tage med sig.
Og så skaber det bare liv i en klasse eller på et bibliotek. Der sker noget andet end der plejer, og det rusker op i hele huset, når man har besøg af kreative mennesker.
Og derfor vil jeg virkelig opfordre jer, der arbejder på institutioner at søge om at få en forfatter ud.


Hvis I er brugere på et bibliotek eller går i skole og gerne vil have besøg så spørg institutionen. Der findes så mange helt fantastiske skriveundervisere ude i landet, og de brænder alle for at give børn og unge en god oplevelse med ord og historier!


Vil I læse mere om mine oplevelser i Sønderborg, så kan de læses i avisen her:
https://www.jv.dk/soenderborg/Droemmen-om-at-blive-den-nye-JK-Rowling/artikel/2633489
Vil I læse mere om mine tilbud kan I klikke ind på www.bjarkeschjødtlarsen.dk

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 5. august 2018

3 råd til ideer og inspiration uden at skrive et ord!

Du er gået i stå. Du kan simpelthen ikke få et ord ned på papiret, og du er bange for at din ild er blevet slukket. Du kan ikke engang tvinge noget frem, så ideforladt er du.

Det problem kender jeg godt. Derfor har jeg samlet mine tre bedste råd til at få gang i ideerne igen, helt uden at det behøver involvere skrivning. Forhåbentlig kan det få gang i fingrene igen snart!



Lær om ting – men gå ikke for meget i dybden!

En af mine yndlingsbeskæftigelser er at lære ting. Om det så er gennem bog, tv-dokumentar eller foredrag er for mit vedkommende lige meget. Bare jeg lærer noget!

Den viden kan det være kan vække noget i mig, som jeg kan skrive ud fra. Som fx en artikel i Illustreret Videnskab om svampe, der forvandlede myrer til zombier, som gik hen og blev plottet til GHOST 2: Kontrolløren.

Eller da jeg til et foredrag om middelalderens lægevidenskab fik ideen til Dr. Krank. Dengang var aborter ulovlige, og kvinder måtte gå til uhumske læger for at få foretaget indgrebet. Denne læge gemte gerne fostrene på flaske i sprit og solgte dem videre.

Da denne praksis var ulovlig kunne han jo ikke sælge det som Døde børn. I stedet gik det under navnet Syltede Rødder – som også var originaltitlen på Dr. Krank, før den blev en labyrintbog og kom til at handle om noget ganske andet. Men de syltede rødder er der stadig!

Så sæt dig ind i en masse, og vær altid åben for at lære ting. Bare pas på at du ikke bliver FOR specialiseret. Problemet med det er, at ideerne gerne skal sælges til den almindelige læser, og jo mere du lærer, jo mindre bliver historien for dem.

Den oplagte ide ligger ofte ved krydsningen af et emne, ikke i dybden. Selvfølgelig er dette ikke evigt gyldigt, og ideer findes også dybere nede. Men ofte går ens hjerne bare i læringsmode, og glemmer at være kreativ.



Vær åben for din omverdens historier

Nogle mennesker læser aviser og ser nyhederne for netop at få nyheder: Hvad er der sket. Gode forfattere, derimod, dem tror jeg ser og læser den slags for at kunne stille sig selv et helt andet type spørgsmål: Hvad er historien her?

Mange af mine ideer kommer af at jeg har set nyhederne eller læst om noget i en avis eller et blad, som jeg synes er vildt fascinerende. Nogle gange fanger jeg mig selv i at gå ind på ekstrabladet.dk for at browse efter ideer til ungdomshistorier. De sørger for at deres historier har en sensationalistisk vinkel, og det et er guf at skrive bøger ud fra.

Det samme gælder de mennesker du omgår dig. Jeg siger ikke du skal planke din bedste vens liv af i en roman, men det kan betale sig at være åben for inspiration.

Mange af mine karakterer bygger til dels på rigtige mennesker. Ikke en til en, jeg ændre mange ting, og blander folk på kryds og tværs. Det skal man gøre hvis man ikke vil beskyldes for et eller andet.

Så vær åben. Læs blade og nyheder, lyt til dine venner og til folk i bussen. Digt med på hvad deres historie egentlig er, så begynder ideer snart at stå på stribe.



Meld dig til et sykursus

Det behøver ikke være et sykursus. Det kan være mange ting. Men prøv noget nyt, noget som du ikke selv ville have tænkt på, men som du kan bruge i din bog.

Jeg har arbejdet med udviklingshæmmede i en periode af mit liv, det førte til figuren Niklas i min roman Standby.

Så måske skal du tage et bådkursus, eller få et job i Tivoli næste sommer. Måske ligger din næste historie der?

I hvert fald får du nogle nye inputs helt ind i kroppen fordi du prøver det og ikke kun læser om det, og det gør at karakterer kan stå langt mere tydeligt for dig, I får et fælles tredje så at sige.


Et sidste råd jeg gerne vil komme med er ret simpelt: Ryd op.

Ikke i din stue eller sådan noget, om end det også kan hjælpe. Ryd op i dit liv. Er der en masse skoleopgaver, der skal overstås? Er der noget, der bare venter på at du får det gjort?
Få det ud af verden. Få ryddet op. Så får din hjerne også mere energi til skrivningen!



Det var mine ideer til at komme i gang med at få ideer og inspiration helt uden at skrive et ord. Håber de kan bruges!


God skrivelyst
Bjarke