mandag den 18. juni 2018

Fasthold motivationen til din roman

Du kender det måske godt. Du er lige startet på en ny roman. Det kører, du skriver og skriver. Men lige pludselig er den ikke så spændende mere. Den kører også lidt sløvt, gør den ikke? Og så er den der nye ide du har fået jo også ret spændende – måske du hellere skulle skrive på den?

Nej. Du skal gøre dine ting færdige, selv når det bliver svært. Her er mine råd til hvordan man kan fastholde motivationen.




Ved siden af min PC står hende her.
Det er min "redaktør", og går det
helt galt, tager jeg lige en kop
kaffe og snakker problemet igennem
med hende.
Det kan altid give mig motivationen
tilbage at tale plottet igennem,
og fordi jeg oplever at tale til en
(om end fiktiv) person, gør
jeg mig faktisk umage i at
fortælle historien spændende og får
selv igen lyst til den.
Hvor er problemet?

Det første du skal gøre, er at spørge dig selv hvor problemet ligger. Er det fordi du keder dig med historien, eller er det fordi du ikke ved hvordan du skal komme videre?

Har du planlagt historien på forhånd eller skriver du bare derudad? Måske har du overplanlagt historien, og det har fået din hjerne til at gå i stå: Den føler simpelthen at den allerede HAR fortalt din historie. Det du har brug for er helt klart noget uventet!

Eller også skriver du derudad og nu oplever du at din historie er kørt træt, og ikke rigtigt rykker sig nogen vegne. Her er der måske brug for at du får plottet lidt mere på plads.



Lav en berettermodel og/eller kapiteloversigt

Hvis du er en friskriver, der ofte starter historier med at sætte sig ned og skrive uden først at have en struktur, så er det et klassisk problem at du kan gå død i historien fordi den går lidt i stå midtvejs.

Dette er ofte fordi man glemmer de vigtige plotpoints, der skal drive historien videre – man har det jo lige så hyggeligt med skrivningen. Mange helt nye forfatterspirer oplever jeg også blive så glade for deres hovedperson lige inden de når halvvejs, at de slet ikke vil introducere et plotpunkt: For det er synd for hovedpersonen!

Men du holder ikke et hjem for pensionerede action-helte, så der skal altså ske noget i din historie. Derfor er mit råd altid at du skal lave en plotmodel, hvis du går i stå. Du kan fx bruge DEN HER!
Så finder du ud af hvor i din historie du er, ved at se på hvad der er sket i det du har skrevet. Måske har du krydset 1. plotpunkt, måske midtpunkt. Det er dit job at finde ud af. Og når du har det, så kan du meget bedre se hvor du er på vej hen, og hvad de sidste plotpunkter skal være.

Derefter er det bare at skrive. Er du stadig gået i stå vil jeg anbefale dig at lave en kapiteloversigt, hvor du i korte stikord skriver hvor dit kapitel skal starte, slutte, og hvilke informationer, der skal gives.



Gør noget uventet

… I historien altså. Jeg siger ikke at du skal melde dig til faldskærmsudspring eller blive spøgelsesbilist – det sidste så jeg gerne at du lod være med!

Men du er kørt fast. Din historie keder dig. Du ved måske hvad der skal ske, måske har du endda også en berettermodel og/eller en kapiteloversigt. Du synes bare det er så drivende kedeligt lige pludselig.

Så kik på din model igen. Hvad ville der ske, hvis du ændrede fokus i historien? Måske har du skrevet dig et sted hen hvor det fokus du havde i starten ikke længere er det vigtige? Så skal dine plotpunkter også ændres!
Eller måske skal du bare droppe den sidehistorie du har viklet dig ind i, som egentlig ikke gør noget for din historie, og som bare fylder og fylder?


Vær ikke bange for at lave en ny berettermodel til din historie – måske finder du ud af at den er bedre end den gamle. Måske finder du ud af at den gamle faktisk er ganske udmærket – og fordi du har set alternativet, har det forhåbentlig vækket glæden ved din historie igen!



Snak med en ven

Ring til en forfatter-kollega eller bare en god ven, der ved du skriver. Aftal en gåtur eller en kop kaffe, og sig at du gerne vil have lov til kun at snakke om din historie. Sig også gerne at du skal snakkes varm på den igen, så den du taler med, ikke også bare dræber ideen.

Måske snakker I om nye løsninger, måske hvor spændende din historie egentlig er. Måske snakker I om hvad den egentlig handler om, og hvordan du kom på den i sin tid. Det vigtigste er, at du finder frem til hvad der var kimen til din ide. Dit skrivebål skal have ny brænde for at holde ilden i live!



… If all else fails, write!

Ja, hvad kan jeg sige. De tre råd er gode, men hvis de ikke virker – og du bliver ved med at løbe ind i problemet med alle dine historier – så er det måske dig den er gal med?

Måske tror du ikke nok på dig selv og din skrivning. Tro mig, det kender jeg. Det var mit store problem da jeg startede med at skrive.
Måske får du bare mange ideer, og har aldrig været god til at færdiggøre længere ting – fordi du mangler træningen.


Så skriv. Sæt dig ned og sig at nu gør du den her historie færdig. Hvis ikke for andet, så for at sige at du har gjort det. Skrevet en bog færdig. Det er det første succeskriterie før du kan drømme om udgivelse og alt muligt andet.

Skriv det. Også selvom det er kedeligt, dårligt eller hvad du nu føler. For måske er det bare dig, der prøver at slippe væk – og det må du ikke. Skriv så du kan sige at du gør noget færdigt.
For du vil jo gerne det her. Ikke?



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 11. juni 2018

Et godt kapitel - hvordan ser det ud?

Kapitler er en ret vital del af det at skrive. Det er en måde for både forfattere men også for læsere at navigere i en historie. Hvor mange kapitler er der, hvor lange er de, og hvad kan jeg forvente af et kapitel?

Derfor er det også sindssygt vigtigt at vi som forfattere er bevidste om hvordan vi bruger kapitler.
Selvfølgelig kan vi godt sige: ”Mine kapitler er fem sider. BUM.”, men er det givtigt? Hvad nu hvis kapitler kunne bruges aktivt til at navigere i din historie? Hvad hvis du kunne fortælle en masse ved pludselig ikke at fortælle noget?

Det kan kapitler også – og derfor synes jeg at man gør sig selv en tjeneste ved at være bevidst om hvordan man bruger dem. Her er mine tre fokuspunkter når jeg skriver romaner.



Længde og målgruppe

Når du skal planlægge dit kapitel, er det vigtigt at du har din målgruppe for øje.

Til en letlæsningsbog er et kapitel på 10 sider alt for meget. Målgruppen kan simpelthen gå død i det. I en episk voksenbog kan ½ side måske være for lidt. I en kunstnerisk og sprogtæt historie er en halv sides kapitler måske det helt perfekte?

Gå på biblioteket og find bøger, der minder om det du gerne vil skrive – og aflur deres tekst-mængde. På den måde kan du også hurtigere se hvor mange svinkeærinder du må lave i et kapitel, før du skal tilbage til hovedhistorien.



Opbygning

En god huskeregel ved en scene er at der skal gives en oplysning, der er vigtig for historiens fremdrift. Denne oplysning kan være en egentlig oplysning ”bomben er gemt dér”, eller det kan være en følelsesmæssig udvikling, et valg som hovedpersonen tager og så videre.

Det gælder scener. Et kapitel er lidt det samme, men så alligevel ikke. Har du kun en scene pr kapitel, så gælder det ovenstående 100%. Har du til gengæld flere scener pr kapitel, så gør du dig selv en tjeneste ved at tænke over hvad det sammenhængende træk ved kapitlet er. Er dine scener bare en masse oplevelser, der fører historien videre, men uden en egentlig sammenhæng – hvorfor så lave det kapitel der?


Tit og ofte kan man arbejde med mikro-kulminationer. Det betyder at alle de små oplysninger man giver i løbet af et kapitel, kan føre til noget spændende, som bliver udløst til sidst i kapitlet: Og dermed skaber en cliffhanger.

Samtidig kan man bruge kapitlet til at navigere i de informationer man giver i scenerne. I min roman Standby valgte jeg at have en fast form i kapitlerne, hvor jeg fokuserede på hhv. skole, arbejde, hjem og kærlighed for min hovedperson Niklas. Fire scener, alle med en udvikling i de fire felter.

Lige indtil, der skete noget drastisk i Niklas liv. Hans Storebror bliver dødeligt syg, og lige pludselig styrter hans liv sammen. Da jeg har introduceret hans liv som havende en fast form kan jeg nu pludselig bryde den form og dermed bryde læserens forventning til rytmen. De kommer altså til at føle hvordan Niklas glemmer skole og privatliv for at være der for sin bror.
Så overvej dit kapitels struktur og tag valg på baggrund af det.




Start og afslutning

Kapitlets start skal slå dens grundtone an. Har man flere fortællere er dette endnu mere vigtigt, for det er også her man navigerer i hvem, der fortæller. Samtidig skal der gives informationer om hvor vi er, hvad der sker, og hvordan det påvirker dem omkring os. Min regel er at dette skal gøres på 3 linjer max. Du kan ikke indlede et kapitel med uendeligt lange beskrivelser af et setting, for læsere vil have historie – de vil vide HVORFOR setting er vigtigt.

Men med det jeg sagde tidligere i baghovedet så skal man selvfølgelig også huske, at man kan vise ufatteligt meget ved så at lave uendeligt lange beskrivelser.
I en af mine yndlingsbøger Dorian Greys billede af Oscar Wilde, er kapitlerne godt opbygget og historien kører derudad. Lidt over halvvejs stopper den dog helt op, og der er et kapitel, der bare er EN lang beskrivelse af hans rigdom. Dekadent fortalt uden at tage hensyn til at læseren vil videre med historien.

Her brydes den fortællestruktur som kapitlerne før har lavet, fordi man har lavet en struktur tidligere.
Men som udgangspunkt: Start med 3 linjers setting og kom så i gang med historien! Hvem handler det om, hvor er vi, hvorfor er det vigtigt – tre linjer, videre.

Slutningen er også vigtig at have for øje. Jeg talte før om mikro-kulminationer, som er at man kobler alle scenerne sammen i et kapitel: Så de til sidst kulminerer i kapitlets slutning. Hver vigtig detalje, der gives i hver scene (Et objekt stjæles i en scene, en følelse skifter i en anden, et rygte gives i tredje – og de tre elementer skaber en kulmination i kapitlets slutning, så vores helt må flygte over hals og hoved).

Du bestemmer selv om du vil slutte i en cliffhanger, men hvis du har valget: Hvorfor så ikke?

Cliffhangers er hvor du afbryder historien lige inden forløsning.
Helten hænger fra klippen STOP, læs næste kapitel for at se om han klarer den.
Helten er lige ved at blive fanget af fyrstens vagter STOP, læs næste kapitel for at se om han klarer den.


Cliffhangers er ikke et krav, men man vil jo gerne have at læseren starter næste kapitel.


Det var mine råd til et godt kapitel. Håber de kan bruges!


God skrivelyst!
Bjarke

mandag den 4. juni 2018

Konkurrence: Noveller bag skærmen

BYENS Forlag vil også være med på konkurrencebølgen, og udskriver en konkurrence hvor emnet er skærmen.

Computerskærme, tv-skærme og mobiltelefoner. Hvad sker der på dem? Hvad sker der omkring dem? Og hvad sker der med os der bruger dem?

Det vil de gerne høre om, og lancerer derfor den her – som de selv kalder  den – skærmjunkie-konkurrence.

Historierne kan være sjove, tragiske, fabelagtige, usandsynlige, socialrealistiske, uhyggelige – ja, hvad end du nærmest kan finde på, bare det tematiserer skærmen.

Der er ingen genrebegrænsninger eller krav om moralske pointer om at skærme er skadelige eller farlige. Det kan være historien om den lykkelige dating.dk-oplevelse eller hvordan man finder venner tværs over Atlanten om man vil.

Deadline er d. 1. oktober og dit bidrag skal sendes til info@byensforlag.dk

De ti bedste noveller udvælges og udgives i bogform til efteråret 2018.06.01 De udvalgte forfattere får kontrakt og del af bogens overskud.

 

Så der er nok at lave hvis man er novelleforfatter! Kan du fortælle historier om skærmen?

 

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 28. maj 2018

Konkurrence: Skriv en højskolesang

Kan du det der med at skrive sange, så er den næste konkurrence lige noget for dig!

Da højskolebevægelsen har 175 års-jubilæum til næste år, bliver der i den anledning udskrevet en konkurrence:

Der skal skrives en ny tekst til en højskolesang, der afspejler nutidens Danmark.

Hvad kan du vinde? 10.000 kr. i bytte for den bedste tekst!

Af yderligere krav kan nævnes:

  • Det er en sangtekst-konkurrence, så upload tekst i word eller pdf og udfyld felter med * dvs ikke: komponist, node mv.. Er der en melodi til, er du velkommen til at sende den med, men det er kun teksten, der er med i konkurrencen.
  • Du kan uploade max fem forslag.

 

Har du digterblod på tanden, så skriv dine bidrag og Upload din tekst på forslag.hojskolesangbogen.dk i perioden fra d. 3. maj til den 14. september 2018.

Du kan læse mere om konkurrencen på Højskolesangbogenshjemmeside HER!

 

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 21. maj 2018

Konkurrence: YA-noveller

Forlaget Leatherbound er rimeligt nyt, men har allerede nogle ret interessante udgivelser i vente. Nu har de offentliggjort en konkurrence, da de gerne vil have en samling YA-noveller klar til julehandlen.

Kan du skrive en novelle om at være ung og at befinde sig i en overgangsperiode eller en svær udvikling. Det kan være alt fra kærestesorg, død, mobning eller dobbeltrollen på de sociale medier. Nutidens YA-litteratur har vist sig at præsentere diversitet i både tematikker og persongalleriet, så alle emner er velkomne.

Så skal du måske deltage? Der er få krav til novellen, dem kan du læse her:

Krav til novellen
  • Genren skal være YA.
  • Novellen skal være mellem 3000-5000 ord.
  • Teksten skal være i word-format (doc/docx) i Times New Roman størrelse 12 med 1½ linjeafstand.
  • Målgruppen er teenagere af begge køn.
  • Novellen skal være korrekturlæst for stavefejl og de værste grammatiske fejl.
  • Novellen må ikke tidligere have været offentliggjort.

Deadline er snart, nemlig d. 1. juli 2018. Teksten sendes til kontakt@leatherbound.dk – og du skal skrive ”Novellekonkurrence” i mailens emnefelt.

Vindernovellerne udvælges baseret på historiens kvalitet, aktualitet og den sproglige formidling og vil blive udgivet i novelleantologien. Der gives ikke honorar for novellerne, men hver forfatter får 5 frieksemplarer af bogen.

Vinderne får direkte besked og offentliggøres på leatherbound.dk og de sociale medier.

Du kan læse mere om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!

Har du en kort YA-historie, der skal udgives til jul? Så skynd dig at komme til tasterne og skriv!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 13. maj 2018

Boksekampen mellem sprog og handling

Jeg elsker at undervise unge mennesker i skrivning. Specielt de store klasser i folkeskolen er helt speciel, for det er der, de opdager hvad sproget egentlig kan. De kan endda næsten blive helt forelskede i deres eget sprog.

Så voldsomt kan det faktisk blive, at de glemmer alt andet. Historie, karakterer, alt! Der er kun sproget.

Og det går selvfølgelig ikke. For det andet er mindst lige så vigtigt.

Men hvorfor? Spørger de mig så. Det her lyder jo så lækkert og fint.

Jeg har to svar til det: Problemet er ikke hvordan det lyder, men om det bliver lyttet til. Og så at sproget er ligesom slag i en boksekamp.
Det sidste kræver nok lidt mere forklaring.



Sproget er et slag

I en boksekamp bokser man – det giver sig selv. Man står med store handsker og slår mod hinanden. Det her, det er dit sprog. Du kan give en masse lækre slag, igen og igen. Problemet er bare, at fordi du ikke laver andet end at slå, så er din med på hvad de skal gøre for at undgå slagene. Dine slag mister altså sin effekt.

Det er det samme med sprog. Hvis du kun har den eneste lyriske sætning efter hinanden i en novelle eller en roman, så mister de hurtigt kraft. Læseren bliver vandt til dem, og han kan ikke stoppe op og nyde dem. Skoven forsvinder så at sige i bare træer.

Og det går jo ikke. Du har jo ikke et lækkert sprog, bare for at det ikke bliver læst. Så hvad gør du?



Handling er benarbejdet

Du udnytter dit benarbejde. I en boksekamp er benarbejdet den måde bokseren nærmest hopper for at parere slag. Den måde, de med bevægelser prøver at distrahere deres modstandere og så videre.

Selvfølgelig kan man godt nøjes med dette, men hvor sjov er en boksekamp uden at der bliver givet et par gode slag? På samme måde er handling og sprog altså lige vigtige. Du kan ikke vinde kun ved at slå, men du kan heller ikke vinde bare ved at danse rundt. Det skal være en blanding.

Handling er altså det, der skal blødgøre læseren, og gøre ham modtagelig over for sproget. Det skal være passager, der skal fortælle ham hvem vi er, hvor vi er på vej hen og hvad det hele handler om inden det lækre sprogbillede falder: Ka-plow! Og det bringer mig til mit sidste punkt: Knock-out.



Det handler om knock-out

En masse slag som ens modstander er forberedt på vinder ikke kampen. Det gør det heller ikke at danse. Ved du hvad, der altid vinder kampen? Selvfølgelig gør du det, du har læst overskriften: Knock-out!

Det ene svidende slag, der slår modstanderen i gulvet. Og det er sådan du skal bruge dit sprog. Du skal danse og vise ham med, der hvor du gerne vil have ham hen med din handling. Det er et spil, du blødgør læseren til knock-out. Og når det falder, det helt perfekte sprogbillede, så kan han mærke det.
Han er gået igennem en skov, men det her helt prægtige træ står jo lige der.


Og sådan fortsætter man. Benarbejde. Knock-out. Benarbejde. Knock-out. Benarbejde. Osv. Osv. Osv.



The rule of ten

Jamen hvad med alle de mange sprogbilleder jeg skrev tidligere. Der er jo så mange?

Det er også ganske godt. Det er aldrig en dårlig ting at lave for meget. I bl.a. Stand-up taler man om the rule of 10. Den går simpelthen ud på, at den første joke du skriver altid er dårlig.

Du skal altså lave ti jokes på samme emne, eller i det her tilfælde ti sprogbilleder.

Derefter skal du se objektivt på dem. Ét vil være bedre end de andre. Det er sjældent det første. Dette ville du ikke have set hvis du bare skrev det første, det bedste, der faldt dig ind.

Rule of 10 dur til alt. Sprog. Plot. Alt hvor du kan liste ting op, og udvælge.


Så er du klar til at vinde den litterære boksekamp?


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 7. maj 2018

fantasykonkurrence: skriv en novelle og få udgivet en roman

BoD og Fantasyfestival har lige lanceret en ny skrivekonkurrence, der er lidt speciel. Du skal nemlig deltage med en novelle – men kan vinde en romanudgivelse! En lidt speciel ordning må man sige.

Temaet for novellen er “rav” – Nordens guld. For at deltage i konkurrencen skal du skrive en kort fantasyhistorie. Det overordnede emne er frit, men "rav" skal indgå på en eller anden måde.

Lyder det som noget for dig?



Sådan deltager du

For at deltage i konkurrencen:
  • Skal du være fyldt 15 år
  • Din novelle skal være fantasy, og på en eller anden måde have rav som et centralt element i historien.
  • Du skal indsende en kort fantasyhistorie på maks. 24.000 anslag med 1,5 linjeafstand.
  • Dit bidrag skal fremsendes i et Word- eller PDF-dokument til info@bod.dk
Deadline er senest d. 15. juni 2018 kl. 12.00.



Præmien

Vinderen vil modtage en præmie, der består af en komplet bogudgivelse gennem BoD. Det er altid lidt specielt, når du vinder en udgivelse, på noget dem, der giver præmien ikke har set. Så inden du deltager, så overvej lige om du har en fantasy-roman i dig.

Overvej også om en BoD Comfort bogudgivelse som præmien indeholder er noget for dig. Det kan du læse mere om på BoDs hjemmeside, hvor du også kan læse mere om hvilken type forlag BoD er.

Når vinderen har omsat sin præmie til en bogudgivelse vil vinderen få en plads på førstkommende Fantasyfestival efter udgivelsen. (Såfremt præmien omsættes til en bog inden for fantasygenren).

Selve bogudgivelsen består af:
  • En BoD Comfort bogudgivelse
  • Korrektur af op til 200 normalsider
  • Et BoD Premium omslagsdesign
  • Tryk af 10 eksemplarer, der omdeles i fantasy læsekredse af Fantasyfestival.
  • Et blogindlæg på BoD’s blog


Er konkurrencen noget for dig? Så kan du læse mere om den på hjemmesiden HER!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 30. april 2018

3 metoder til at knuse et plotproblem

Argh, hvor er det frustrerende. Man er så tæt på at være færdig med et kapitel, måske endda hele bogen. Og så render man ind i et problem med plottet. Noget går ikke op. En karakter vil ikke det han skal. Og du som forfatter bliver pludselig holdt fanget af din egen bog.

Vi kan alle sidde i den situation. Her er de tre råd jeg plejer at ty til, når jeg selv sidder i den.


Hvad er det værste, der kan ske?

Det er det første jeg spørger mig selv om. Altid. Hvis jeg har en karakter, der ikke makker ret, så beslutter jeg mig for at gøre noget helt forfærdeligt ved ham for at få ham i gang. Jeg kan ikke huske om det var Raymond Chandler, der talte om at hvis historien stod stille, så skulle man bare lade to mænd med pistoler brase ind ad døren. Det er lidt samme råd.

Lad to mænd med våben brase ind ad døren. Eller lad mobiltelefonen sende en sms til den forkerte. Eller giv hovedpersonens mor kræft. Måske dør helten, der skulle redde dem alle – hvad gør de så?
Normalt er det slet ikke nødvendigt at være så drastisk. Ofte så fortryder ens hjerne voldsomheden, og kommer så med en mindre ekstrem måde historien også kan løse plotproblemet på. Og så kan det være ret sjovt at dræbe og lemlæste sine hovedpersoner i et gidseldrama mellem en selv og sin kreativitet. (Og man kan jo altid fortryde).


Hvor let kan jeg helt undgå problemet?

Det her råd er lettere hvis du bruger berettermodeller og/eller kapiteloversigter.

Du er løbet ind i et plotmæssigt problem, og ved ikke hvordan du skal løse det. Find din model eller oversigt frem, og begynd at trevle trådene op. Du skal finde ud af om du kan undgå de scene, der nu ikke vil skrive sig selv, og hvor meget du behøver at redigere for at det går op.

Ofte finder man ud af at det faktisk ikke er meget man behøver ændre. Måske et par scener, der skal omskrives. Måske et kapitel, der skal skrives ind tidligere.

Og ved hjælp af lidt fiksfakserier i plottet får man løst problemet. Måske behøver man ikke have 7 kapitler hvor heltene skal planlægge og bryde ind i maltelus-borgen, når det nu ikke giver mening at de ville gøre det. Måske kan du bare bruge 2 kapitler på at bortføre dem og spærre dem inde der.

Man kan hurtigt få snakket mange løsninger på et plot-
problem frem!

Gå en tur/ring til en ven

Det sidste råd er måske egentlig det vigtigste. Forfatterlivet handler i stor udstrækning om at sætte sig ned og skrive. Det er et ensomt hverv. Det behøver det ikke være.

Da jeg arbejdede på kontor var det normalt at høre ens kollegaer hvis man løb ind i et problem. Det samme da jeg arbejdede med pædagoger. Grundlæggende handler det bare om at bruge sine kollegaer.

Find nogle du svinger godt med, og hav en kollega-aftale. Det betyder at I måske drikker en fredags-øl (som ikke behøver være øl) engang imellem og fejrer at ugen er omme. Det betyder også at det er legitimt for jer at ringe og tale plotproblemer eller  glæder ved forfatterlivet i tide og utide (bare man også respekterer at det er en arbejdsplads!).

Jeg har et par stykker på hotline, og der er ikke noget bedre. Så kan man invitere på kaffe, eller gå en tur, ja, eller bare tage den over telefonen.

Og man kan virkelig blive overrasket over hvor meget det hjælper med andre øjne. Jeg har oplevet at fortælle mit kæmpe problem til en kollega, for bare at blive mødt med et: ”Kan du ikke bare [det mest åbenlyse i verden]”.

Ret skal være ret, jeg har også selv nogle gange gjort det.

Det er altid lettere for alle andre at se det åbenlyse. De har ikke deres klamme fingre ned i det på samme måde. De har overskuddet til the big picture. Udnyt det!



Håber de tre råd kan hjælpe dig til at knuse dine plotproblemer!


God skrivelyst!
Bjarke

søndag den 22. april 2018

Forfatterjubilæum

I dag (d. 23/4) udkom min første roman. Altså for fire år siden!

Det var den graphic novel-inspirerede roman City Surfer, der havde vundet en konkurrence på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Med støtte fra Statens Kunstfond udkom den i 2014 med lækre illustrationer af Søren Klok.

Det føles ikke som om det er fire år siden.


Jeg kan se tilbage på ti bøger, Young adult, letlæsning og børnebøger. Og jeg har mange flere på vej. Ikke kun det, jeg har fået lov til at gennemføre en af mine store drømme: et roman-univers hvor forskellige karakterer kædes sammen på kryds og tværs.




GHOST & Co

De første tre bind i forlaget Alvildas superhelte-univers er udkommet, nemlig de første tre romaner om superhelten GHOST, der udover at stoppe superskurke prøver at opklare hvem, der er skyld i, at hans far sidder i fængsel.

Senere kommer de to sidste bind i GHOST-serien. Samtidig kan I se frem til flere helte, nemlig Medusa (skrevet af min kone Nicole Boyle Rødtnes), Nordlys (som jeg allerede introducerede i GHOST 3), og en helt mere, jeg endnu ikke vil afsløre for meget om.

Fire helte, der snart skal forsvare Danmark mod en fjende, de aldrig havde troet mulig!
Et stort samlet univers – det har jeg drømt om siden jeg startede med at skrive. Hvor er det vildt, at jeg allerede inden for fire år har fået lov til så stort og lækkert et projekt. Det er jeg super taknemmelig for!







Forfatterlivet udenom

Allerede før jeg udkom med en roman underviste jeg i skrivning gennem Skrivekrampe. Jeg har lavet noveller siden 2010, og har specialiseret mig i skriverutiner og plot når jeg underviser.

Efter at have fået hul på romanerne, er der kun kommet mere at lave. Mange vil have undervisning, både skoler og biblioteker, og jeg får også flere foredrag, hvor jeg kommer ud og fortæller om mit forfatterskab samt hvordan jeg skriver mine bøger: noget jeg virkelig elsker.



Fremtiden

Og man skal også huske at se fremad. Hvad er der i vente nu? Jeg har mange bøger på tegnebrættet. To letlæsnings-serier bl.a. og nogle forskellige andre bøger som jeg glæder mig til at præsentere jer for. Den ene er en fremtidsdystopi inspireret af de 17 verdensmål, som jeg bl.a. har været til et kunstner-seminar om her i foråret. Den anden er en gyserserie.
Sajid er hovedperson i serien Game Master, der
kommer til efteråret!


Derudover er jeg også sprunget på vognen og skriver om computerspil, nemlig i serien Game Master, hvor hovedpersonen Sajid sammen med pigen Kara skal bekæmpe computerspil, der prøver at overtage vores verden.

Så det bliver en spændende fremtid på forfatterfronten!

Tak fordi I har været med de første fire, jeg glæder mig til at se hvad de næste mere bringer!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 15. april 2018

Novellekonkurrence: Kærlighed 2.0 Problemer på nettet

(Billede lånt fra Forlagets hjemmeside)
Forlaget Silhuet har lanceret en ny novellekonkurrence. Denne gang er det ikke eventyr eller ordsprog, der skal skrives om, men et mere nutidigt problem, der skal tages op.

Inspireret af de mange unge, der er kommet i problemer efter delingen af en sexvideo på nettet, vil de gerne høre om hvordan unges forhold til kærlighed, seksualitet og nøgenhed har forandret sig siden internettets indpas, eller som de skriver:

”Det kan være store problemer, som pigen der blev hacket og endte nøgen på nettet. Drengen der delte sin ekskærestes billede og pludselig blev anklaget for distribution af børneporno. Parret der blev optaget i skjul mens de havde sex og nu bliver afpresset. Drengen der troede han flirtede over webcam, men pludselig fandt ud af der ikke var nogen pige i den anden ende … og alt han gjorde blev optaget. Eller pigen der sendte et frækt billede til fyren, hun syntes var lækker … for at finde det på en russisk internetside dagen efter.”


Kan du skrive om det emne? Så kan du læse mere om krav og præmie herunder.



Krav
  • Novellerne skal behandle problemer med kærlighed, seksualitet eller nøgenhed på nettet.
  • Målgruppen der skal skrives til er unge i alderen 13-18. Det vil sige at novellerne skal kunne læses af et ungt publikum.
  • Der er som udgangspunkt ikke noget krav til novellens længde, men som vejledning anbefaler vi mellem 3000-10.000 ord.

Præmie

Præmien til den bedste vindernovelle er på 2000 kr. De ca. 10 bedste noveller, inklusiv vindernovellen, udgives i en novellesamling som både trykt bog og e-bog.
Alle forfattere som udgives modtager et trykt eksemplar af novellesamlingen.


Ønsker du at deltage i konkurrence skal du sende din novelle som word-dokument via e-mail til post@forlagetsilhuet.dk. Deadline er 1. august 2018.

Hvis din novelle bliver udvalgt forbeholder vi os retten til at gennemgå den redaktionelt. Du vil naturligvis skulle godkende evt. ændringer.

Læs mere om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 9. april 2018

Når opvasken bare er for spændende – om overspringshandlinger

Jeg skal jo egentlig have skrevet det der kapitel, men øv hvor er det svært at komme i gang i dag. Den følelse kender vi nok alle sammen. Opvasken virker pludselig mere spændende end noget andet.
Men der er ikke noget at gøre. Vil du være forfatter må du også skrive. Så her har du mine bedste råd til at komme over en skriveblokering.



3X20 min
Det her råd lærte jeg i sin tid af Camilla Wandahl. Hun havde en fast rutine, der ganske enkelt går ud på at skrive 20 minutter, tage en pause på 20 minutter, skrive tyve minutter mere, pause igen, og så 20 minutters skrivning en tredje gang. På den måde fik hun opdelt en times skrivning i mere mundrette bidder.

Jeg bruger også den metode i dag. 20 minutter er en god mængde tid at være koncentreret i, og der er indregnet pauser hvor man så kan få kikket på den der sindsoprivende opvask.

Den dur også Ganske godt til redigeringer, der foretrækker jeg bare gerne at have halve timer, fordi man så ikke så let bliver afbrudt midt i et kapitel eller lignende. Men det er måske også op til en selv og hvordan man arbejder.



Pitching while you Work
Hav lige en notesbog i vindueskarmen når du laver mad
eller lignende

Jeg laver ret meget mad. Jeg kan virkelig også godt lide at lave mad, så det er helt fint. Nogle gange hører jeg podcasts, andre gange musik. Det hænder også at jeg pitcher eller plotter.

Jeg har måske en roman, der skal planlægges. Det kan man sagtens mens man står over kødgryderne. Så har jeg gerne en blok med en berettermodel på køkkenbordet, og kan røre lidt i sovsen med en hånd, og nedfælde vigtige plotelementer med den anden.

Det at man har fokus på maden kan gøre at man slipper hovedet mere fri, og åbner op for nye kreative indspark.

Så prøv det næste gang du lader kartoflerne simre.



Markedsføring og andre praktiske ting

Godt. Du har prøvet alt muligt. I dag er bare ikke dagen du får skrevet. Hvad kan du så gøre, for at føle at du i det mindste arbejder lidt som forfatter?

Har du opdateret din hjemmeside? Ryddet op i din mailboks? Fundet på nogle nye spændende markedsføringsting, som kan få dit navn frem i verden?

Alt det skal man jo også som forfatter, og kan du ikke skrive lige nu, så kan du altid gøre den slags ting.

Så tag en masse instagram-billeder, du kan uploade løbende. Opdater din hjemmeside, så den er up to date. Få gjort alt det, der kun lige perifært handler om det at skrive, men som du ikke får gjort når du endelig kommer i gang med skrivningen.

Og så kan du jo lige tjekke min instagram ud HER!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 1. april 2018

Konkurrence: Dark Fantasy

Det er ikke lang tid siden at der opstod et nyt horror-forlag i Danmark, nemlig Enter Darkness. De har stået bag snart tre horror-samlinger (du kan nok stadig nå at deltage i den sidste hvis du ser ude i siden af bloggen her), og en roman.
I anledning af Enter Darkness' deltagelse i Fantasyfestival i Esbjerg 15.-16. september, ønsker forlaget at udgive en antologi med dark fantasy-noveller.
 
Om novellen er high/episk fantasy eller urban fantasy er forlaget ikke så interesserede i at vurdere, så længe det er DARK fantasy.
Har du en mørk fantasyide, der bare skal skrives? Så læs mere herunder.
 
Krav til novellen:
  • Genren skal være dark fantasy.
  • Målgruppen er voksne.
  • Der lægges især vægt på en helstøbt handling og en god fortællestil.
  • Det forventes at forfatteren har sørget for grundig korrektur og beskæring inden indsendelse.
  • Længde 4.000 til 8.000 ord.
 
Tekniske krav:
  • Filformatet skal være docx, doc eller odt.
  • Brug tabulator til indrykning.
  • Anvend anførselstegn ved dialog.
  • Eneste accepterede tekstformatering er kursiv.
 
Deadline for indsendelse er 1. juli 2018. Samme forfatter er velkommen til at indsende flere noveller, men kun én af disse vil kunne blive antaget. Novellen sendes som vedhæftet fil til info@enterdarkness.dk – det er også muligt at skrive til denne mail, hvis man har spørgsmål til konkurrencen.

Forlaget honorerer de bidrag, der kommer med i samlingen således at forfatteren af titelnovellen udbetales et engangsbeløb på 500 kr.  Til forfattere af øvrige noveller udbetales et engangsbeløb på 300 kr. Honorarer udbetales omkring udgivelsestidspunktet. 
Hver forfatter modtager to frieksemplarer (og vil blive tilbudt at købe op til ti ekstra eksemplarer til nedsat pris). Hver forfatter bliver tilbudt adgang til festivallen.
 
Du kan læse mere om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!
 
God skrivelyst!
Bjarke

mandag den 26. marts 2018

Konkurrence: Fantasy-noveller om at blive voksen

Så er der kommet en ny novellekonkurrence. Denne gang er det fantasy, og det er det unge fantasy-forlag Ulven og Uglen, der står bag.

I 2015 udgav Ulven og Uglen novellesamlingen Hvad skoven skjuler, og nu samler de igen noveller ind til en antologi. Denne gang skal det handle om at blive voksen.

Hvordan du tackler temaet betyder ikke så meget, bare det rammer inden for fantasygenren.

Hvis du er tvivl om hvad fantasy er for en størrelse, så kan du læse deres definition af genren på DETTE LINK.



Ulven og Uglen regner med at bogen er klar til udgivelse i foråret 2019. Forlaget giver intet honorar for noveller der kommer med i den trykte bog, men hver forfatter får 5 frieksemplarer af bogen + royalties for e-bogsudgaven af den pågældende novelle.

Derudover er der følgende krav til novellen:
  • Længdekrav: 5.000-10.000 ord
  • Man må indsende op til 3 noveller.
 

Deadline for indsendelse af noveller er 1. oktober 2018, og de skal sendes til noveller@ulvenoguglen.dk som Word-fil.

For at hjælpe inspiration og skrivelyst på vej har forlaget fået fire forfattere til at dele skrivetips på Ulven og Uglens blog. Der vil være et indlæg cirka hver måned frem mod oktober. Jeg kan afsløre at jeg selv bidrager med et indlæg om plot i løbet af perioden 😊

Læs mere om konkurrencen HER.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 18. marts 2018

3 ting jeg lærte da min første bog blev antaget

Min første roman, og begyndelsen på
nye oplevelser
Det er det vi alle ser frem til. Nogen af os har måske endda oplevet det: at blive antaget.

Før jeg blev antaget af et forlag antog jeg meget fejlagtigt at så var min lykke gjort. Jeg havde snart en bog i hånden, som var min. Jeg var forfatter. Jeg skulle til at leve livet.

Men nøj, hvor havde jeg stadig meget at lære.




Forlag er en forretning

Det kommer måske ikke bag på så mange. Selvfølgelig er det en forretning. Men det, der kan komme bag på specielt os forfattere er hvad det betyder.

Din bog er dit hjertebarn. Men for forlagene er det et af mange projekter. Det er lidt ligesom børn i børnehaven. Alle de her børn har en forælder, der elsker dem over alt på jorden, men lige nu er de sammen med pædagoger, der har ansvaret for en stor gruppe børn – og deres mål er altså heller ikke kun at tage hensyn til forældrenes følelser, men også at gøre barnet – din bog – klar til livet i den virkelige verden.

Så de ser på hvad der sælger. De prøver at få bogen til at lande så de kan se den er bedst salgbar. Din roman bliver kort sagt pludselig et merkantilt produkt. Den kan godt være svær at sluge hvis man ikke er indstillet på det.

Ved nogle forlag er dette tydeligere end andre. Jeg har oplevet ikke at høre noget om min bog efter redigeringen, før den faktisk er klar til at blive sat i handlen. Jeg har også oplevet at blive involveret i alt fra valg af illustrator til opsætning af bogens indhold.

Her handler det om at vælge et forlag, der passer til dig og dit projekt. Bare man husker på, at de stadig er en forretning, der skal betale penge til dig, deres grafikere, redaktører, reklamemænd, sælgere osv.



Det er ikke længere KUN dit projekt

Det er meget i forlængelse af første punkt. Du har brugt år på at skrive et genialt mesterværk – DIN bog! Og pludselig, med en underskrift på et stykke papir, er det ikke kun din bog længere.

Redaktøren har noget at skulle have sagt. Måske kan de ikke lide slutningen, måske kan de ikke lide en karakter. Måske er midten bare for flad og skal omskrives. Og det skal du være klar til enten at gøre, eller virkelig at argumentere mod. For nu har redaktøren også en aktie i din bog.

Illustratorer er ligesådan. Nogle vil helst have anvisninger: Hvad er det tegner/forlag gerne vil have. Andre vil gerne slå sig løs, og fortælle deres egen historie i historien. Det skal der være plads til. Igen handler det om hvad forlaget mener er bedst for bogen, hvilken type bog det er, og hvordan tegneren arbejder. Ofte kommer der ret fede ting ud af det, man skal bare som forfatter være åben på, at det ikke længere er kun ens eget projekt.

Og derudover er der reklamefolk, opsættere og grafikere, osv. De vil alle også gerne have et ord indført.



Man skal ikke sige sit job op med det samme

Man skal ikke tro at man kan leve af de vilde forfatterindtægter med det samme. Jeg kender mange forfatterspirer, der taler om den første bog som om de så er klar til at droppe deres dødelige arbejde for at leve det vilde forfatterliv. Sandheden er at det sjældent er sådan.

Du kan godt vælge at springe ud som fuldtidsforfatter. Men tænk over hvor pengene skal komme fra. Et forskud på en bog er ikke mange penge i et månedsregnskab. Royalties gør heller ikke det store. Bibliotekspenge er rare, men det kræver at du har en del sider stående på biblioteket – Og hvor stor er din første bog egentlig?

Så hold fast i dit arbejde. Eller skift det ud med et andet, der bedre kan give dig overskuddet til at skrive (Jeg er cand.mag. i dansk, men har brugt størstedelen af mit arbejdsliv i børnehaver). Gå først ned i tid når du kan se det giver mening.

Men lad være med bare at springe hovedkulds. For du opdager hurtigt at du kommer til at lave alle mulige andre ting end det det handler om: Nemlig at skrive.

Håber de tre råd her ikke dræber din lyst til at blive forfatter. Det lyder måske slemt lige når man hører det, men sandheden er, at det faktisk er enormt inspirerende. Der er ikke noget bedre end at se illustratorers fortolkning af ens roman. Der er ikke noget federe, end når ens redaktør kan vise åbenlyse plotfejl man ikke selv har set. Og du får nogen at dele din roman med, som faktisk er lige så engageret i den som dig!


Så glæd dig til livet efter antagelsen hvis du ikke er der endnu. Den er faktisk ret dejlig.



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 12. marts 2018

Du får aldrig tid til at skrive den bog – Vil du det nok, tager du dig tiden!

”Ja, og så skal jeg jo skrive den der bog, engang når jeg får tid til det.” Det er en sætning jeg har hørt mange gange, og i mange forskellige variationer.  Jeg møder mange, der drømmer om at skrive en roman engang, og det synes jeg er alle tiders. Men ligesom alt muligt andet her i verden sker det ikke af sig selv. Man må tage et valg. Et af dem er, at finde tiden til at gøre det.
For tiden opstår aldrig. Du vil altid have noget andet, der også presser. Om det så er noget arbejde, en opvask, et barn, der skal hentes i børnehaven eller bare den der Netflix-serie, så er vi menneskers liv kendetegnet ved, at vi aldrig løber tør for ting at nå.
Vi har alle 24 timer i døgnet – I stedet for at tro at de skal udfyldes, så tænk i stedet på at der skal ryddes op i dem. Du har sikkert indhold til 72 timer, men du har stadig kun de 24. Hvad er vigtigst for dig?
 
 
 
De to vigtigste tidsslugere før skrivningen
Arbejde er selvfølgelig vigtigt, det giver mad på bordet – går du i skole, er det det, der giver SU, og dermed mad – så den kan ikke slettes. Der røg 8 timer.
De fleste mennesker har brug for et gennemsnit af 7 timers søvn. Har du brug for mere eller mindre, retter du selvfølgelig det til.
Regner man de to tal fra er der derfor nu kun 19 timer tilbage. Sådan! 19 timer til at skrive, det kan man jo godt presse ind, ikke?

 
Alt det andet
  • Det er svært, for der er jo også transport til og fra skole og arbejde, det tager tid.
  • Der er også indkøb og madlavning/spisning.
  • Der er familie og venner.
  • Interesser fylder sikkert også en del i dit liv, og forfattere plejer at have mange udover lige skrivningen.
 

Det er dit valg – men det skal være et valg!
 
Som du nok kan høre, så er der ikke nogen let måde at få tid til at skrive. Det handler om at give sig tid til det. Sig til dig selv: Det her, det er noget jeg gerne vil!
 
Og så skal du finde ud af hvornår du skriver bedst. Er det om aftenen? Er det om morgenen? Og hvordan passer det med dit job og liv?
 
Skriver du bedst lige præcis når du er på arbejde, så må du enten bryde den vane, eller finde dig et andet arbejde. Betragt det som en beslutning om hvor meget du egentlig gerne vil være forfatter.
 
Har du lang transporttid, så overvej om du kan udnytte denne. Jeg er stor fan af tog og busser for man kan arbejde på sådan en tur. Pludselig bliver 45 minutters transporttid til 45 minutters skrivning.
 
Og gør det til en rutine. Skriver man kun en gang imellem når man lige har lyst, så opbygger du ikke en rutine, og dit sprog kommer ikke ”i form”. Du kan heller ikke løbe en maraton ved bare at træne en gang om måneden når du lige har lyst.
 
 
Skrivearbejdet kræver dedikation. Er du villig til at give det?
   God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 4. marts 2018

Worldbuilding – 4 gode råd til historier

Niels Ebbesen, malet af Agnes Slott-Møller i 1893-1894.
Billedet hænger på Randers Kunstmuseum, og du kan læse
videre for at finde ud af hvad han har med worldbuilding at
gøre.
Jeg kender mange der skriver fantasy som også elsker at world-builde. Selvom jeg ikke rigtigt selv har skrevet fantasy kan jeg faktisk også selv ret godt lide det.

Men det man skal huske på når man bygger verdner er, at man ikke er i gang med historien imens – man laver en spilleramme, en kulisse, og man skal dermed passe på, at man ikke laver så meget, at det faktisk går ud over historien.

Tænk hvis et teater lavede tolv kulisser for meget fordi de blev så grebet af det, og derefter insisterede på at du skulle se dem, selvom de egentlig ikke var relevante for historien?
Derfor har jeg altid fire gode råd jeg arbejder ud fra når jeg worldbuilder til en historie.
 
 
Hverdagens rutiner
Din historie foregår på en gård. Din hovedperson er en ung bondepige. Hun kender ikke til de store krige, der hærger landet (hun ved måske ikke engang at de er der), eller har et specielt kendskab til vigtige generaler eller historiske sagn (medmindre de er omskrevet til børnehistorier).
Hun kender til gengæld til at malke en ko, lave mad og hun ved hvordan en mødding fungerer.
Brug din energi på at finde ud af de ting du ved du kommer til at bruge på at lave levende beskrivelser.


Selvfølgelig skal du finde ud af hvordan en krig fungerer, hvis der er en krig i din historie – men du behøver ikke have en liste over de 17 foregående krige, som ingen i din historie alligevel ville have en jordisk chance for at huske.
 
 

Den dumme almue/den uvidende adel
Dette råd ligger i forlængelse af det andet. En adelsmands søn vil som udgangspunkt ikke vide hvordan man malker en ko. Eller hvordan man laver mad – han ved måske til gengæld hvordan man bestiller den. Og han kender måske til nogle krigsfortællinger eller noget historisk om sin egen og andre adelsslægter. Men lad være med at lade ham være et leksikon.
Du går jo heller ikke rundt og fortæller alle om alt det du ved om krigshistorie og adelsslægter via dit research. Vælg det ud, der giver mening i konteksten, og lad resten være usagt – præcis som i den virkelige verden.
 
 
Turen går til – lav en kort guide
Når jeg skal ud og rejse læser jeg gerne en ”turen går til …”-bog. De er sindssygt gode til på meget lidt spalteplads at fortælle mig det vigtige om et sted. Står der en statue? Hvordan ser den ud og hvad er historien bag? Så kort kan det gøres.

På Randers Torv står Niels Ebbesen. Han var en frihedskæmper, der lå i strid med den kullede greve. Niels flygtede engang fra greven ved at fjerne plankerne fra en bro, så han ikke kunne ride over. Der er en historie fortalt på et par linjer. Det er nogenlunde det de fleste ved om ham.

Selvfølgelig er der mere, men man behøver ikke vide mere for at få sig et godt indtryk af ham. Det samme gælder sagn og legender fra din verden.

Er det nødvendigt at bruge 5 sider på noget, der kan fortælles på 3 linjer? Fører det hoved-historien videre? Ellers er det bare støj for læseren.
 
 
Kongerækker er kedelige/læseren må ikke kede sig

Der er én sindssygt vigtig regel i stort set al underholdning. Bøger, film, you name it: Du må IKKE kede din modtager!

Det kan godt være at du synes at en fiktiv kongerække er sindssygt spændende, men det er også et meget tydeligt break i en historie du er i gang med at fortælle – bare for lige at belære din læser.
Det skal man ikke gøre mange gange før folk falder fra. De kan ikke se hvorfor det er relevant: de vil jo hellere høre om Bror Jerik overlever krigen mod Okse-ridderne!

 
Så overvej altid om dine lister, anekdoter og så videre er relevante for historien – fører de den videre? Bruger du dem aktivt? Eller mener du bare det giver historien en dybde?

Sandheden er ofte at det gør den slags sjældent. Jo, måske for dig, men ikke for læseren. De vil hellere høre om hovedpersonens levede liv, og hvilke udfordringer han eller hun er udsat for.
 

Så world-build endelig for sjov – men sørg for virkelig at skære ind til benet, og kun skrive det, der er relevant for din historie.



God skrivelyst
Bjarke