søndag den 30. august 2015

Konkurrence: Metro-Litteratur søger nye tekster

Metro-Litteratur er et kulturelt projekt, der på trods af en del modstand, bliver ved med at eksistere. Det tror jeg, der er en del forfatterspirer der er glad for. Det er i hvert fald for femte år at konkurrencen kører.
Formålet med konkurrencen er ifølge dem selv at promovere unge litterære og grafiske talenter i Danmark. Ideen er at teksterne bliver lavet til små e-bøger, som metro-brugere i Danmark så kan downloade via QR-koder til deres telefoner, og på den måde få sig en litterær oplevelse i pendler-kedsomheden.


Deadline for indsendelse af tekster er: 20. september 2015 (kl. 23.59) Så I har ikke meget tid.

Reglerne:
  • Deltagere skal være under 35 år
  • Deltager man i flere kategorier skal teksterne også sendes ind af flere omgange: se på hjemmesiden hvordan.
  • Teksterne man deltager med må ikke før være publiseret.
  • Novellers længde må max være 18.000 tegn inkl. Mellemrum.
  • Tidligere vindere må ikke deltage.


Konkurrencen har fået en del modgang tidligere år, specielt efter de gik over til den digitale løsning frem for den fysiske. 
Om man vil deltage synes jeg skal være op til en selv, men det er stadigvæk rigtigt flot at komme med som metro-litteratur-vinder. Det er et virkelig kompetent dommerpanel, så var det mig der vandt ville jeg ikke have noget imod at føje det til mit forfatterCV.
 Du kan læse mere om konkurrencen på dens hjemmeside HER  God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 23. august 2015

Skrivekrampe er nu på youtube

Da Nicole og jeg skrev Bussemændenes Rekordbog opfandt vi også Dansk Bussemandsinstitut, hvor vi fik jobs som henholdsvis seniorforsker i snotteri og doktor i bussemandsanalyse.

Det startede lidt som en joke, men voksede også lige så stille, lige indtil vi fik ideen med at lave nogle informationsvideoer fra instituttet. De kunne så bruges på instituttets hjemmeside og hvad ved jeg  - kan I se hvor jeg er på vej hen?

I hvert fald har Skrivekrampe.dk nu fået en youtube-profil. For nu skal den bruges til bussemændenes rekordbog, men så snart jeg får styr på det har jeg også andre ideer.


For eksempel har flere nu spurgt mig, om der ikke også kunne komme eksempel-videoer op på skrivekrampe.dk – og jo, det skulle der da nok kunne! (Siger han roligt, for han har slet ikke prøvet besværet endnu).



Men jeg vil egentlig også gerne høre jer. Hvad kunne I godt tænke jer at se skrivekrampe.dk på youtube blive brugt til?



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 16. august 2015

Vil du gå i skriveklub?

Elsker du bare at skrive? Er du mellem 11 og 18 og bor i Københavns Kommune? Kender du en, der overholder de kriterier? Skulle du så ikke overveje Forfatterspirernes Skriveklub?

Skriveklubben skal i gang med sin tiende sæson på de københavnske biblioteker, og derfor vil vi rigtigt gerne se en masse nye ansigter – er det dig eller en du kender?


Møderne varer 2 timer en gang om ugen, og det er mig selv og forfatteren Nicole Boyle Rødtnes, der underviser på Vanløse bibliotek.

Selve undervisningen er en hyggelig atmosfære af skrivning, oplæsning og kommentering af tekster – gerne ud fra et tema eller emne, der kan være alt fra ”Sådan skriver du et godt anslag” eller ”Den gode hovedperson” til ”Fugle som lyrisk metafor”.


Er det noget for dig eller en ven? I kan læse mere på hjemmesiden HER!


Er du ikke helt sikker på om det er noget for dig, så er første gang gratis – Kom endelig forbi tirsdag d. 1. September på Kulturstationen Vanløse. Kan du ikke den dag, men vil gerne tjekke det ud alligevel, så se vores kalender på hjemmesiden før!


Ses vi? Jeg er der i hvert fald!


God skrivelyst
Bjarke




Det praktiske:

Forfatterspirernes Skriveklub bliver afholdt i samarbejde med Saxo.com og Københavns kommunes biblioteker. Undervisningen foregår på fire Københavnske biblioteker. Jeg underviser sammen med Nicole Boyle Rødtnes på Vanløse Kulturstation fra kl. 16.30-18.30.16.30 til 18.30.

Ligger Vanløse for langt væk for dig, er der også mulighed for at gå til forfatterspirerklub på Bibliotekshuset Rodosvej på Amager, Valby bibliotek samt BIBLIOTEKET, rentemestervej.
Det koster 400 kr. for et medlemskab, der gælder hele sæsonen.

mandag den 10. august 2015

Skrivekursus om (bl.a.) dialogisk historieskrivning

Så blev det den uge om året hvor Forfatterspirernes Sommerkursus skulle afholdes. Som i de sidste fem år var det igen Nicole Boyle Rødtnes og mig selv, der underviste, og det hele løb af stablen på Vanløse Kulturstation, med udsigt til de røde S-tog.



I år havde vi mange nye forfatterspirer, og det er super fedt! Det er også fedt at arbejde med rutinerede forfatterspirer, der har skrevet i lang tid og ved hvad de laver, men de helt nye er der noget helt magisk med.

Jeg tror det er hastigheden de kan udvikle sig med - De kan gå fra spinkle, nærmest bange sætninger om mandagen til stærke, vovede og billedrige historier om fredagen.  Der er ikke noget bedre end at følge den udvikling!

Netop fordi vi vidste at vi havde mange nye i år, valgte vi at lave et grundlæggende kursus, hvor fokus var på sansninger, personbeskrivelser og historieopbygning.

20 unges historie om sataniske lærere. Det ser rodet ud,
men det var sjovt!

Det var jeg selvfølgelig glad for, da jeg ELSKER at tale om plotopbygning! Så torsdag formiddag tegnede jeg en berettermodel på tavlen og forklarede hurtigt de syv punkter, og så fik de unge lov:
Der skulle laves en historie, og det var dem, der skulle lave den. Og mens jeg trådte i baggrunden som ordstyrer kom de første forsigtige bud på et anslag. Da vi nåede til point of no return var der ingen mulighed for at gå tilbage (høhø), de unge var bidt og historien voksede derudaf med 180 km/t!

Historien om sataniske lærere, der ofrede deres elever til djævlen i en mørk skov blev faktisk ret god, når man tager i betragtning at den blev udtænkt af 20 forskellige forfatterspirer!

Og selvom der var plotelementer vi bagefter blev nødt til at ændre lidt på for at lave historien helt lineær, så vil jeg sige at historien faktisk bare var en fed oplevelse.


Jeg har før arbejdet med netop denne metode, dialogisk historieskrivning, og resultatet bliver altid på en eller anden måde ret helstøbt. Jeg tror jo netop at det skyldes at berettermodellen er en grundlæggende historieform, men måske er unge mennesker også bare pissekreative? Who knows?



Ugen blev afsluttet med en oplæsning om lørdagen, hvor forældre og interesserede kunne møde op, og det er her de unge virkelig lyser op. At se dem gå fra dådyr fanget i billygtens skær til stærke individer, der i hvert fald godt tør læse deres tekst højt! - Det er virkelig en fed afslutning på sådan en uge.



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 3. august 2015

Forfatterens brug af sanser

Brug af sanser bliver altid fremhævet som forfatterens primære værktøj. Der er også noget om snakken, en velplaceret sansning kan vække stemninger og minder hos læseren, forklare hovedpersonens holdning eller oplevelse meget bedre end en beskrivelse kan, og samtidig slå tonen an for hele historien.

For få sanser kan virke kedeligt og for fortællende, for mange kan virke som en overdrevet detaljebeskrivelse, der tager fokus væk fra historien. Det handler om at finde en middelvej, og det handler om at vide hvor mange sansninger lige netop den her historie kan bære.
Så I dag synes jeg, at vi skal se lidt på de der sanser.

Der findes fem sanser:
  • Synssansen,
  • høresansen,
  • lugtesansen,
  • følesansen
  • og smagssansen.
Det er her sat i rækkefølge efter hvor meget de bliver brugt.


En stor begynderfejl er faktisk kun at bruge den første, min hypotese er, at dette skyldes at vi er blevet mere vandt til at se film – hvor synssansen er den primære, kun lige forfulgt af evnen til at høre – medmindre vi altså ser stumfilm.

Der er også en anden logik i brugen af synssansen, for det er faktisk den vi navigerer efter i hverdagen. Ofte ser vi trafikskilte, ser bilen når vi skal over gaden og så videre. Skal vi være lidt mere spændende så hører vi også nogen gange bilen inden vi springer til side – tænk at vi kunne være så distræte ikke at se den?
Det er sjældent vi lugter eller smager bilen, og vi mærker den kun hvis vi ikke reagerer på hvad vi hører og ser …



Når så vi alligevel får at vide at sansninger er gode, så er det ikke på grund af hverdagsscenarioerne beskrevet overfor (Hvis det at blive kørt over er et hverdagsscenario). De andre sansninger er gode fordi de skaber stemninger, lugten af råd, smagen af jern i blod, højt græs, der kæler op ad ens ben, alle disse sansninger er med til at skabe en stemning, og dermed fortælle læseren hvordan scenen skal tolkes.


Et praktisk eksempel

”Huset var gammelt, der var spindelvæv og rådden mad lå på bordet.”

Vi er alle med på at vi her er i et gammelt hus, men det er kedeligt. Skal jeg beskrive hele huset på den måde mister jeg også hurtigt mine læsere – derfor er det lettere at bruge en sansning:

”Fedt og støv greb fat om fingeren, mens Carla så sig om i det gamle hus. Fluers summen blandede sig med den harske lugt af kalkun og flødesovs, der for længst havde haft sidste salgsdato.”

Selvom det ikke er mit bedste stykke tekst, så kan man sagtens se hvordan jeg først bruger følesansen, synssansen, høresansen og lugtesansen. Man kan sagtens være mere konkret med de forskellige sansninger, end jeg lige har været – og det er bestemt også lettere når man har en historie at skrive på, end når man lige skal finde på sansninger on the spot.

Hvad der også er tydeligt af mit eksempel er at tekster bliver længere af sansninger, så døjer du med korte tekster, kan det være du skal se på netop dette? Bare husk min første advarsel – for mange sansninger mætter teksten, og gør den svær for læsere at gå til.


En øvelse jeg tit laver når jeg er ude at undervise handler netop om sanserne, og om at vække sanserne til live: Du er blind, og er i __________ beskriv hvordan du oplever det. Det tomme felt kan så blive erstattet med hvad end er passende, men nogle af mine yndlings er: Cirkus, supermarked under et zombieudbrud og ridderturnering.
Der er sindssygt mange lækre sansninger at tage fat i, så det er bare at komme i gang!



Har du en sanselig beskrivelse du er specielt stolt af?



God skrivelyst!
Bjarke