mandag den 18. februar 2019

Repræsentation og ansvar

Der er sket noget godt og meget vigtigt i litteraturen de sidste par år. Og i tv-serier og grundlæggende i al populærkultur. Den gode ting hedder repræsentation, og det vil jeg gerne fortælle lidt om i dag.

Hvorfor vil jeg det? Fordi repræsentation er super vigtigt, men også fordi at det er en farlig disciplin for rigtig mange forfattere.

Game Master-serien er en serie om at bekæmpe
computerspil-skurke. Og nå ja, så er
hovedpersonerne farvede.


Hvad er repræsentation?

Repræsentation er et udtryk, der dækker over at  fortælle minoriteters historier. Der har været en tradition for i vesten, at vores historier handlede om hvide heteroseksuelle mennesker, og de problemer, hvide heteroseksuelle mennesker nu havde. Det var og er den klassiske historie.
Romeo og Julie er en hvid heteroseksuel romance. Ronja Røverdatter og Emil fra Lønneberg er historier om hvide mennesker, der lever i hvide heteroseksuelle samfund.

Dette gør at hvide heteroseksuelle mennesker kan genkende sig selv rigtigt meget i de bøger, film og den musik de hører. Det er lavet til dem.

Det betyder så også at farvede mennesker, folk med andre seksualiteter og kønsforståelser har sværere ved at se sig selv i den litteratur vi alle hylder. Og derfor fravælger de gerne de værker og ja medier.

Hvis man interesserer sig lidt for emnet, er film som Black Panther sjove, fordi den fik et helt andet klientel i biografen som sjældnere er der, nemlig de sorte. Samtidig fik den en gruppe hvide op i det røde felt fordi de følte at filmen fokuserede for meget på sorte – de kunne måske bare have valgt en af de 7 andre film, der kørte den måned, men nej …
Og det er repræsentation: At se sig selv på tv eller i bøger. Hvide heteroseksuelle mennesker tænker ikke meget over det, men det er faktisk et stort problem at der ikke er bredere repræsentation.



Hvad kan vi så gøre?

Vi kan begynde at tage stilling til repræsentation i vores litteratur.
Det  sker allerede lidt. Der er kommet flere børnebøger med fx farvede børn, og der er i  øjeblikket en konkurrence  om at skrive en børnebog om LGBT – der sker ting!
Og når vi taler om de ting, der sker, så er der 3 måder at repræsentere på:


Nr.1: lad bifigurer være en minoritet. Bare vis at de også er der, at verden er mere end hvid og heteroseksuel.

Faldgruppe: Pas på ikke at gøre deres minoritetsstatus til en skurkemarkør. Ondskabens Øjne er et godt eksempel på hvordan transkønnethed bliver brugt til at portrættere en psykopatisk morder. En psykopatisk morder kan selvfølgelig godt være transkønnet – men her blev det ret hurtigt underforstået: Buffalo Bill var psykopatisk morder FORDI han var transkønnet: Og det er ikke en god repræsentation!

Nr. 2: Lad din hovedperson være en minoritet, og lad deres minoritet være plottet i historien: fx historier om homoseksuelle, hvor plottet også er livet som homoseksuel.

Faldgruppe: Ved du nok om emnet? Kan du rent faktisk sætte dig ind i det? Hører  du selv til minoriteten er det let, så har du dig selv at skrive ud fra – men som heteroseksuel forfatter i et heteroseksuelt samfund så er det altså svært at skulle sætte sig ind i. Ikke umuligt, men det er ikke blot at lave en en-til-en oversættelse.

Brug fokuspersoner fra de minoriteter du repræsenterer, og prøv gerne på at finde folk med forskellige oplevelser. Det er let at finde dem, der giver en ret – men det giver en bedre repræsentation at forholde sig  til en bredere vifte  af oplevelser og holdninger.

Nr. 3: Lad din hovedperson være en minoritet, men lav et plot, der ikke omhandler dette. Hvis din hovedperson er farvet, og det er noget du forholder dig til, men uden at det skal være en vital del af plottet, viser du minoriteter at de ikke kun behøver at have historier qua deres status som minoritet. Homoseksuelle kan også være pirater, farvede kan også være superhelte eller gamere.

Faldgruppe: Passer man ikke på kan man let komme til at lave en Dumbledore – lave en hel historie hvor man selv har besluttet sig for at hovedpersonen er en minoritet, men det så viser sig at det aldrig bliver tydeligt i historien.

På samme måde kan man komme til at skabe stereotyper: Den homoseksuelle pirat, der
altid laver score-jokes til andre kvinder, og opfører sig overmandigt for at kompensere. Dette er en stereotyp, og de kan være lige så skadelige for repræsentationen, som at usynliggøre minoriteter.



Ansvar for dem man skriver om

Og her kommer det der er vigtigt når man arbejder med repræsentation: du har et ansvar overfor dem du skriver om. De skal kunne se sig selv i det, de skal kunne føle sig repræsenteret og set. De skal kunne genkende sig selv.

Skriver du en historie om en minoritet, men uden at have denne genkendelse i, så repræsenterer du ikke, så fremviser du bare.

At Peter er homoseksuel gør intet for repræsentationen, hvis du bare holder fast i en heteroseksuel forståelse af homoseksualitet. At være farvet er ikke nødvendigvis sådan som du tror det er, husk at der er en god sandsynlighed for at de historier du kender om farvede er skabt af hvide mennesker, der bare prøver at gøre sig kloge på noget – med mere eller mindre succes.

Så skriver du om en minoritet, så vær sikker på at du gør det med kærlighed og integritet: ville du fx have  det godt med at lytte til deres respons under skrivningen?

Og lad være med at sige at humor gør at du må hvad som helst. At undskylde sig med at man laver sjov er håbløst, og det skal vi lade være med. Du kan sagtens lave sjov med minoriteter, men du må ikke gøre grin med dem – og dét er en vigtig forskel!



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 11. februar 2019

3 måder til hvordan du kan fortælle om din bog

Jeg er ikke særlig god til at fortælle om mine ideer. Jeg tror et eller andet sted det lidt handler om, at jeg ikke forstår hvorfor det skulle være spændende for andre at høre om. Det er jo bare mig, der skriver. Jeg kan godt forstå folk gider læse mine bøger, men at høre mig fortælle om dem?

Don’t get it.

Men alligevel vil folk gerne høre om dem, og måske er jeg ikke den eneste derude, der lider af det her problem, så her kommer der et par metoder til at fortælle om din bog til andre.
 
 
 
Lav en pitch
 
Pitchen er en gammel tradition indenfor filmverdenen. Den er ganske simpel: Fortæl din ide i tre sætninger. Og her er der ikke noget med at bruge meeeeget lange sætninger eller noget, for du skal kunne fyre dem af lige når chancen er der!
 
En pitch kan fx se sådan her ud:
  • 1. sætning: beskrivelse af hovedpersonen før det går galt.
  • Frodos liv er stille og roligt i herredet.
  • 2.  sætning: En konflikt dukker op.
  • En magisk ring dukker op, den har fantastiske egenskaber, men gør også folk grådige og onde.
  • 3. sætning: Hovedpersonen gør noget for at løse konflikten, men vil det lykkes for ham?
  • Frodo drager ud for at ødelægge ringen, men andre er også interesseret i dens magiske evner. Kan Frodo ødelægge ringen, eller vil han bukke under for grådigheden, ringen har vækket i ham?
 

Fortæl helt op til 2. vendepunkt uden problemer
 
Jeg har været ude på et par bogmesser, og også hørt rigtigt mange blive interviewet eller holde foredrag om deres forfatterskab og bøger, og en ting, jeg opdagede var en modvilje mod rent faktisk at fortælle om bogen, for hvad nu hvis man afslørede så meget, at læseren ikke ville læse bogen efterfølgende?
 
Det skal man virkelig bare ikke være bange for.
 
Man kan faktisk fortælle helt op til 2. vendepunkt (75% inde i historien), uden at det skader interessen for bogen – faktisk kan det til gengæld hjælpe, da læserne så får et indblik i din histories dilemmaer og karakterer, og  på den måde får blod på tanden.
 
Når jeg taler om fx Standby fortæller jeg helt op til 2. vendepunkt, og med andre bøger (fx seriebøgerne) kan jeg faktisk genfortælle næsten hele bog 1, uden at det skader læsernes interesse.
 
Så vær ikke bange for at fortælle og giv os plotdetaljer. Vi vil have noget at forholde os til!



Fortæl hvad der inspirerede dig til ideen
 
Når du har lavet din pitch, så kan du også gribe muligheden for at gøre det personligt: Hvorfor skriver du om lige præcis det her emne? Hvorfor er det vigtigt for dig? Hvad inspirerede dig?
 
Historier opstår ikke bare ud af den blå luft, selvom det godt kan virke sådan – de kommer et sted fra, men hvor? Det anbefaler jeg altid man øver sig i at finde ud af.
 
Følelsen af at kunne forklare hvorfor ens bog vil noget mere end ”bare være en god historie” er helt fantastisk, og jeg kan varmt anbefale det – så hvad gav dig ideen og hvorfor er din ide vigtig? Hvad er det, der gør  din stemme vigtig blandt den brogede danske forfatterskare?
 
Det var lige mine punkter som jeg mener er vigtig at have med når man skal tale om sine bøger. De kan bruges til foredrag, de kan bruges til familiefesten, ja … Over alt  hvor folk er kloge nok til at spørge hvad du egentlig lige skriver på.



God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 4. februar 2019

3 gode råd til at skrive i en presset hverdag

Du har glædet dig til at skrive. Du har haft travlt på job eller i skole, men nu! Nu har du fået en times tid og der skal bare skrives igennem. Du har glædet dig hele dagen og det er nu!

Du sætter dig foran computeren og så … Man kan lige starte med en youtube-video, ikke? Lige til at komme i gang … Og, og … og så var den times tid væk. Men næste gang får du skrevet …

Kender du det? Det tror jeg vi alle gør i større eller mindre udstrækning. Jeg kender det i hvert fald. Jeg har haft travlt, foredrag, redigeringer og opsætninger der skal laves, og man glemmer helt skrivningen – og når man så sætter sig ved man slet ikke hvordan man kommer i gang.

Derfor har  jeg lavet 3 ideer og råd til hvordan man kommer i gang, når man har en stram tidsplan.



Ritualer: Lav kaffe, sæt musik på – og SLUK for internettet!

Du har en time. Du ved du har en time. Lad være med at fokusere på det lige nu. Find i stedet ud af hvad du skal bruge for at komme i skrivestemning.

Jeg laver gerne en kop kaffe. Forinden har jeg danset vildt til Taylor Swift ofr at få gang i energien.

Vi har alle nogle ritualer, og det tror jeg er mega vigtigt for at vi kan komme i stødet til at lave noget godt.

Så hvad er dit ritual? Er det en kop kaffe, kakao eller lignende? Vil du også danse, eller måske lave en yoga-stilling i et par minutter? Det bestemmer kun du, men får man et godt ritual, så fortæller du også kroppen hvad det nu er tid til – og det kan hjælpe uendeligt meget!

Når det så er sagt så er ritualer kun fede hvis du ikke lader dig distrahere bagefter. Så sluk for internettet når du skriver! Pak mobilen væk og sæt computeren på offline. Så er der ikke lige pludselig en besked eller en opdatering, der kan genere dig!



Hav en skriveplan handy

Det her er for mange en dealbreaker. Nogen skriver godt udfra en velplanlagt kapiteloversigt, andre vil hellere finde på hen ad vejen – begge dele er helt okay. Det er faktisk heller ikke det, det handler om lige her.

Det det handler om er at have en plan for hvad du skal skrive på den her time.

Jeg plejer gerne at finde ud af det mens jeg er på vej hjem i bussen eller alligevel er fanget et eller andet sted, hvor jeg ikke kan gøre så meget andet. Det behøver nemlig ikke være meget mere end et par punkter:
  • Theo skal fanges af Ghouls tjener.
  • Noah skal vinde bilræs i ørken for at redde Theo.
  • Ghoul skal true ham.

De tre punkter er fra da jeg skrev Kapløb i Dødens Ørken (En verden af frygt 2), samtidig med at jeg havde travlt med en masse andre forfatterting. Det at jeg kunne lave de tre punkter gjorde, at jeg vidste hvad, der skulle ske – samtidig med at jeg stadig kunne finde på hen ad vejen.

Det var rigtig befriende, og jeg kan altid anbefale det. Så kan man forberede sig mentalt på at skrive det inden man når ind foran computeren.



Brug et æggeur

Det bedste råd jeg kan give kan lyde helt tosset, men jeg mener det skam seriøst. Køb et æggeur. De fås billigt i Flying Tiger, der er mit eget også fra.

Jeg prøver så vidt muligt altid at give mig selv 1½ times skrivetid når jeg får chancen.

Denne skrivetid opdeler jeg således: 20 minutters skriv, 10 minutters pause, 20 minutters skriv, 10 minutters pause, 20 minutters skriv. Så er der ca. 10 minutter medregnet til at lave ekstra kaffe, eller gøre en sætning færdig og alt det, der lige kommer til at ske.

På den måde får jeg skrevet en time uden at mit hoved bliver helt kvæstet. Samtidig bliver æggeurets tikken en god motivator, og igen en måde man kan bruge en lyd til at lære sin krop at skrive når den hører.

De små pauser bliver også små belønninger, og jeg prøver ikke at presse mit hoved til for meget ved at tro at nu skal jeg skrive en time straight.

Den her metode er det min oplevelse genererer en masse tekst, fordi den er så fokuseret.



De var mine tre råd, når min hverdag bliver lidt for travl. Jeg håber meget du kan bruge et eller flere af dem.



God skrivelyst!
Bjarke