søndag den 9. december 2018

Hvem ejer egentlig en historie?

Du har skrevet en roman, og den er blevet udgivet og har taget verden med storm. Det er en genial bog, en serie faktisk og alle elsker den.

Så meget faktisk, at de er begyndt at skrive deres egne historier i universet: såkaldte fanfictions.

Og de nøjes ikke bare med at lave deres egne historier, de laver også nye regler i universet, laver nye par blandt dine hovedpersoner. Og de bliver læst og diskuteret …
Måske synes du det er rart. Måske er det lidt ubehageligt. For må de egentlig det?

Det er en evig debat. Hvem har ret til en historie når den er slut: forfatteren eller læseren? En debat som for nyligt er blusset op igen.



Forfatterens intention

Anne Rice er en forfatter, der har skrevet nogle virkelig populære vampyr-historier lang tid før Twilight eksisterede. Hun er også et godt eksempel på begrebet om forfatterens intention.

Når vi taler om forfatterens intention, så menes der gerne ”Hvad forfatteren ville med historien” og det er den ene, korrekte sandhed. Det betyder altså også at du ved at analysere en historie kan ringe til  forfatteren og få facitlisten udleveret.

Den ide er Anne Rice tilhænger af. Derfor, da der begyndte at dukke fanfictions op om hendes vampyrer, slog hende og hendes forlag rigtigt hårdt ned på det: De fanfictions måtte ikke fortælle om hendes karakterer, for det var hendes, og kun hun måtte fortælle om dem.

Dette er svært at gøre i dag, da fanfiction er langt mere anerkendt, men dengang lykkedes det, og det blev svært at finde fanfiction om hendes historier.


En anden måde forfatterens intention kommer i spil på, er ved aldrig rigtigt at slippe sin historie når sidste bind er udkommet. Det ser vi i øjeblikket med J.K. Rowling, der med jævne mellemrum giver små twitter-hints til sit univers, eller gennem nye film og bøger afslører noget som forandrer den gamle historie.

Det er på den måde at  vi har fået afsløret af Dumbledore er homoseksuel, Nagini er en menneskekvinde og at Hermione faktisk var en sort pige.

Denne måde at bruge forfatterens intention er farlig. Det kan enten få folk til at sige: ”ej, hvor fedt!” eller folk kan reagere ved at føle sig snydt, for: ”Hvor er det i bøgerne?”
Det bringer mig til forfatterens død …



Forfatterens død – historiens autonomi

For J.K. Rowling kom i ret mange problemer, da hun begyndte at bruge sin intention som forfatter. En masse læsere holdt af Harry Potter, og gør det stadig, og her er problemet.

Der skal være en sammenhæng mellem din intention og det værk, din intention dækker. To af de ekstra detaljer, der fik meget kritik er hhv. at Dumbledore var homoseksuel og at Nagini var en asiatisk kvinde.

Folk mente det var tydeligt at Rowling kun prøvede at vise hvor åben overfor minoriteter hun var ved at påstå at Dumbledore var homoseksuel, og manglede at det var tydeligt i bøgerne. Da Fantastic beasts 2 kom ud, og Dumbledore og hans eftersigende partner begge var vigtige personer i filmen, var det klart: Nu fik vi endelig historien!
Men igen undgik Rowling den, til stor vrede.

Og det skyldes historiens autonomi. For en historie er ejet af læseren når den først er udkommet.

Det betyder at hvis man finder spor til noget i en historie, så er der en god sandsynlighed for at det er rigtigt. Hvem ved det? Ingen, men hvis flere andre finder sporene og også tror på det, så bliver ideen langsomt mere og mere ægte.

På den måde skaber vi altså vores tolkning af historier sammen. Forfatteren har givet læserne en bog, og nu er det op til læserne at finde ud af hvad der sker deri gennem analyse og diskussion.

Og lige meget hvad forfatteren siger, så er der ikke noget at gøre: bogen står  på egne ben, og står  det ikke deri, så gælder det ikke!



Rettigheder og økonomi

Og nu til sidste punkt, for der er jo altid et sidste punkt.

Der er blevet skrevet fanfictions til din kæmpe succes fra før, og det er du træt af. Specielt fordi vedkommende nu har udgivet dem og tjener penge på dine figurer og originale historier. Må de det?

Nej. Her er loven ret tydelig.

Man må gerne lave satire over etablerede værker. Man må også gerne lave faglitteratur om etablerede værker. Man må også gerne lade etablerede værker optræde som etablerede værker i sine historier (min hovedperson må gerne læse og citere Harry Potter).

Men man må ikke tage udgangspunkt i en anden forfatters univers og arbejde videre derpå med økonomisk gevinst for øje. Det er forbudt.

Så man må skrive fanfiction og dele den med andre, men ikke udgive og tjene penge på dette. Og det er faktisk forskellen.

For det giver dig som forfatter mulighed for at lade dine fans opbygge en stærk fankultur omkring din serie, hvor de holder den i live for dig, og gør andre interesserede i dine originalværker, som de bliver nødt til at læse for at forstå de fanfictions de læser.

Så du skal som forfatter ikke være ked af at få fanfictions, i bedste fald kan det betyde at din bog bliver ved med at sælge.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 3. december 2018

Anmeldelse: Forfatterkalender 2019

Sidste år udgav Aarhus Litteraturcenter i samarbejde med Alice Aagaard en såkaldt Forfatteralmanak.

Det var en fin lille bog, som jeg dengang fik muligheden for at anmelde her på bloggen. Min anmeldelse blev sluttet af med at jeg håbede, at der i 2019 ville komme en lignende udgivelse, hvor de rettede et par af skønhedsfejlene til.

Med et nyt forlag (Byens Forlag) er der kommet et eksemplar til 2019. Denne gang hedder det en Forfatterkalender, hvilket får det hele til at lyde meget mere nede på jorden. Og igen i år har jeg fået mulighed for at anmelde kalenderen set ud fra et praktisk udgangspunkt.



Kalenderens primære funktion

Det, der fylder mest i kalenderen er også det, der gør det til en kalender. Dette består af et indledende opslag hvor man har muligheden for at lave en liste over hvad man gerne vil arbejde på af projekter i 2019. Der er god plads, så der er rig mulighed for at være ambitiøs!

Derefter kommer der opslag, der hver dækker over en uge. Ud fra alle ugens dage har du mulighed for at skrive hvad du har tænkt dig at skrive, og derefter kan du tjekke af om du har nået dette mål i en lille boks.

Hver uge indledes med et lille tekststykke med et godt råd eller en betragtning fra en dansk forfatter – de kan være meget motiverende for at gribe en hel uge an, og det er spændende at komme ind bag en anden forfatters arbejde.

Min store anke ved lige den her del er, at det kræver at man sætter sig et skrivemål for hver dag. Sådan arbejder jeg ikke. Jeg sætter mig og skriver, og kan ikke som sådan sige hvor mange sider, ord eller timer der går med det før bagefter. Dette generede mig grænseløst de første tre måneder af 2018, indtil jeg ”hackede” kalenderen og vendte det hele om.

I stedet bruger jeg siderne til at holde regnskab: jeg skriver om aftenen hvor mange ord jeg har fået skrevet, hvad jeg ellers har lavet af forfatterliv og lignende så jeg bedre kan holde regnskab med min proces: Det giver det nye design af siderne meget bedre mulighed for, så det er et stort plus.
Så find en rytme der passer til dig, og brug kalenderen så den støtter din proces! Det er jo dit redskab!



Det sekundære guf

Bagerst i kalenderen er der en blanding af informerende artikler og lister, man selv kan udfylde.


Artiklerne består af alt fra råd til at skrive Tween-bøger forbi markedsføring og til hvordan de forskellige skrivefaser fungerer. Gode og informative, specielt for nybegyndere ud i skrivningen, hvor det måske også kan være rart at sætte sig skrivemål på forhånd.

Den artikel jeg nød mest er evig gyldig lige meget hvor man er som forfatter, nemlig bag om bibliotekspengene, hvad er det? Hvordan fungerer de? Dejligt informerende.

Derudover er der som sagt en række lister. Både med information om det litterære landskab, men også lister du selv kan udfylde. Her er der alt fra lånte og udlånte bøger (rart at have hvis du er glemsom eller har glemsomme venner), bøger man gerne vil læse, bøger man har læst med mulighed for noter. Derudover er den sidste liste et MUST for forfatterspirer og nye forfattere: Indsendte manuskripter. Det er SÅ dejligt at have et regnskab over dette. Jeg har altid haft forskellige noter på computeren, men der er noget lækkert ved at have det samlet her.

Der er også en række skriveøvelser som kan være en god måde at sætte gang i skrivningen!



Samlet vurdering

Man kan tydeligt mærke at de meget små børnesygdomme, der var i 2018s udgave er ovre, og Forfatterkalender 2019 virker som et godt værktøj til forfatterlivet. Man kan altid holde regnskab eller lave skrivemål i en notesbog, men der er noget lækkert i at have en dedikeret bog til dette, liggende på skrivebordet klar til at høre, om du igen i dag nåede dine mål.

Forfatterkalenderen 2019 er udgivet af Byens Forlag og kan købes online på byensforlag.dk eller i Byens Cafebar på Istedgade 102.
Bogen koster 149 kr.



God skrivelyst
Bjarke