mandag den 19. august 2019

Skrivekursus – aktiv læring hvor sproget bliver levende

Så har jeg igen været i Sønderborg, hvor jeg har undervist i skrivning på deres bibliotek.

Sammen med kollega Nicole Boyle Rødtnes har vi I en uge givet en gruppe unge en forståelse for historieopbygning, sprog og hvordan man arbejder med sin tekst – alt sammen med et fokus på konkrete skriveøvelser, så ungerne let kan få praksis ind under huden.

Men hvorfor er det egentlig vigtigt med de her skrivekurser? Er det bare for at jeg kan tjene lidt penge eller er der faktisk en dybere mening med det? Det synes jeg.



Kompetencer man kan tage med sig

Let’s face it. Vi har lige undervist 24 unger i skrivning. Det er ikke dem alle der bliver forfattere, mange af dem synes bare det er sjovt at skrive, og så virker kurset som en god måde at dyrke den hobby.

Fordelen er at man med god skriveundervisning både får trænet sit sprog og sin evne til at formidle sig, samtidig med at man får en masse litteraturanalytiske egenskaber ind fra sidevejen fordi man får dem prøvet af i praksis.

Vi arbejder gerne med spændingskurver, genre-kendetegn og/eller litterære virkemidler, og det giver ungerne en ballast ved senere møder med litteratur.

Samtidig er en af elementerne i et sådan kursus at man læser tekster højt for hinanden og øver sig i at give og modtage feedback: egenskaber som kan være svært for en ung person, og som derfor kan være rart at træne i trygge rammer med noget man godt kan lide.


Samtidig er evnen til både at give men også at modtage og bruge konstruktiv kritik sindssygt vigtig i vores verden, der bevæger sig hurtigt.


Specielt skolelærere er min oplevelse, er glad for lige præcis dette aspekt, fordi det giver børnene kompetencer til at bruge hinanden i arbejdet med at blive bedre til de skriftlige opgaver.



Inspiration og drive

Forfattere kan noget andet end lærere, pædagoger og bibliotekarer.  Alle tre grupper er sindssygt vigtige for unge, men at møde forfatteren kan altså ikke erstattes.

Samtidig kan en forfatter takket være sin træning i bogskrivning gribe situationer bedre, og støtte ungerne hvor de er kreativt.

Samtidig er der en mængde inspiration, der videregives ved at møde en, der rent faktisk lever forfatterlivet, og ikke bare formidler det, samtidig med at forfattere kan videregive et drive i ungerne, de kan tage med sig.

Og så skaber det bare liv i en klasse eller på et bibliotek. Der sker noget andet end der plejer, og det rusker op i hele huset, når man har besøg af kreative mennesker.


Og derfor vil jeg virkelig opfordre jer, der arbejder på institutioner at søge om at få en forfatter ud.


Hvis I er brugere på et bibliotek eller går i skole og gerne vil have besøg så spørg institutionen. Der findes så mange helt fantastiske skriveundervisere ude i landet, og de brænder alle for at give børn og unge en god oplevelse med ord og historier!


Vil I læse mere om mine tilbud kan I klikke ind på www.bjarkeschjødtlarsen.dk




God skrivelyst

mandag den 12. august 2019

Konkurrence: for ordblinde om ordblindhed

Jeg har fået tilsendt den her lidt sjove konkurrence for ordblinde forfattere. Projektet er for at skabe mere synlighed om ordblinde, og derfor ønsker man deres syn for sagen.

Du kan vælge frit, om du vil skrive om udfordringerne ved at være ordblind - eller om du hellere vil skrive om, hvor godt du klarer dig på trods af din ordblindhed. Du må også gerne skrive om en konkret hændelse, du har haft i forbindelse med din ordblindhed.

Om du skriver om din egen ordblindhed, eller om du skriver om nogle andre ordblinde, er helt op til dig selv.



Konkurrencereglerne:
  • Din tekst må højst være tre sider lang, og du skal skrive i punkt 12. Tekster, der er for lange kan risikere at blive valgt fra, så vær opmærksom på dette punkt.
  • Du bestemmer frit formen på din tekst. Du kan fx skrive: et brev, et digt, en fortælling, en novelle eller en artikel.
  • Og det er som sagt et krav at du er ordblind. Alle ordblinde, der er testet ordblinde og har deltaget eller deltager i ordblindeundervisning
  • Det er selvfølgelig tilladt at benytte sig af alle de apps og it-støtteprogrammer, der findes til ordblinde – også Tale-Til-Tekst-programmer og apps.
  • Din tekst vil blive vurderet på din evne til at beskrive og formulere dig om ordblindhed.


Dit bidrag sendes til peter.munch.jorgensen@AOF-Roskilde.dk
Vedlagt din tekst skal der på et ark for sig skal skrives: navn, adresse, mail og mobilnummer

Deadline er fredag den 13. september 2019 kl. 12.00 - men du må gerne sende ind før


God skrivelyst!

søndag den 4. august 2019

Når man skriver flashbacks

Et spørgsmål, der til tider dukker op, når jeg snakker med forfatterspirer, er: Hvordan skriver jeg flashbacks? Og hvordan får jeg mine flashbacks til at give mening i historien?
Det er en uhyggelig let ting at skrive flashbacks. Til gengæld er det uhyggeligt svært at gøre dem gode.



Historien og fortællingen – spændingsfeltet
Det du læser når du læser en roman er historien. Det er også historien modeller som spændingskurven og treaktsstrukturen arbejder med. Den historie, der fortælles i romanen eller novellen.
 
Når man så taler om fortællingen, så taler man ofte om alle de elementer, der indgår i romanen. Også de elementer, der ligger udenfor. 


Ser vi på Harry Potter så er historien det vi hører om fra bog et til syv. Fra Harry begynder på Hogwarts til det sidste opgør med Voldemort. Det er alt sammen historien. 


Hver gang vi så får et flashback fra Harrys forældres tid, så er det både en del af historien – fordi de afslører en vigtig detalje, der får historien videre – og samtidig en del af fortællingen. Det er scener, der er foregået lang tid før historien, men som alligevel har en relevans for Harrys problemer.

Dette er kendetegnet for et godt flashback.




Det gode flashback
Et godt flashback er et, der er en del af historien. Harry Potter er eksempler på gode flashbacks, hvor Harrys forældres minder bliver rodet sammen med Harrys egne oplevelser på Hogwarts. Samtidig er Voldemorts minder med til at fortælle hvorfor det er Harry kæmper, og hvor farlig den nye trussel er.
Imens Rowling fortæller om datiden, giver hun også vigtige spor. Spor, der i sidste ende er med til at hjælpe Harry Potter i kampen imod det onde. 

Ser man på Harry Potter-eksemplet er det tydeligt, at det kræver et godt overblik over sin roman for at lave et godt flashback. Har man ikke det, kan man nemlig risikere at lave et dårligt flashback.
  



Det dårlige flashback

Det dårlige flashback er kendetegnet ved at det ikke har nogen relevans for historien udover lige at forklare noget hurtigt.

De rigtigt dårlige flashbacks bliver ofte blot skrevet ind for at forklare hvorfor hovedpersonen lige kunne flyve ud af dragens mund – det var da fordi han har været i lære hos flyvemunkenes tempel.
Et sådant flashback gør ikke historien bedre. det er en let købt forklaring på hvordan helten lige overlevede (et såkaldt deus ex machina, mere om det en anden gang). 

Er det vigtigt at helten skulle have denne egenskab for at overleve, så burde forfatteren have introduceret den tidligere end lige når det går galt – eller have startet romanen på templet, imens hovedpersonen afslutter sin uddannelse der. 

Flashbacks kan altså hurtigt blive en dårlig vane, med at lave en historiebid fra fortiden, der lige forklarer det problem, man har skrevet sig ind i.

De gamle Batman-tegneserier var tit præget af dette. Batman og Robin er i livsfare og tegneserien slutter. I næste nummer finder man så ud af at Batman heldigvis havde iført sig termo-underbukser her til morgen, og derfor overlever de dødsfælden. 


Det er en letkøbt løsning, og det er ikke sjovt for nogen.
  



Hvordan flashbacket ser ud


Hvordan gør man så folk kan se at det er et flashback i romanen? Der er ikke ét specifikt svar på dette.

Rowling bruger mindekaret når der skal laves flashbacks – en smart måde, der også gør at Dumbledore kan forklare Harry, hvad det er han ser.

Skriver man sin roman i nutid kan det også være sjovt at skrive sine flashbacks i datid, for at markere at her bliver der fortalt noget, der er sket.
Er man ikke interesseret i den slags humoristiske markeringer, så er det nok at markere det på en speciel måde. Fx kan man indlede flashbacks med en lille stjerne, eller ændre skrifttype.

Et godt råd vil være ikke at bruge kursiv. Kursiv er god til at markere enkeltord eller –sætninger med. For store tekst-blokke med kursiv bliver til gengæld svære at læse. Gør i stedet som jeg skrev før, vælg en anden skrifttype.



Håber du nu har lyst til at give dig i kast med Flashbacks, et herligt værktøj for forfattere.




God skrivelyst