mandag den 8. april 2019

Konkurrence: Dramatisk Debut 2020

Dramatisk DEBUT er Teater V`s manuskriptkonkurrence for debuterende dramatikere. Det har kørt nogle år nu, og det er igen tid, hvis du har et teaterstykke i dig!

Alle, der ikke har haft dramatikerdebut med overenskomstmæssig dramatikerløn, kan deltage.
Alle deltager anonymt, i forhold til jury og udvælgelse. Manuskripterne vil blive vurderet uafhængigt af dramatikerens navn, alder, køn, etniske oprindelse og profession.



Krav


  • Manuskriptet skal være skrevet på dansk og må behandle et hvilket som helst emne.
  • Det skal være på minimum 75 sider og maximum 90 sider 
  • Det skal kunne spilles af maximalt 4 skuespillere.
  • Det skal være skrevet med henblik på en teateropsætning 
  • og henvende sig til aldersgruppen 17 år og op.
  • Hver deltager kan kun deltage med 1 manuskript.
  • Manuskriptet må ikke tidligere have været sat i produktion og spillet overfor et betalende publikum.



Formatkrav


Manuskripterne skal afleveres i følgende format:
  • Titelbladet: Manuskriptet skal have to titelblade. Èt med stykkets titel og forfatterens navn, adresse, mail og telefonnummer og et andet kun med titel.
  • Den følgende side: En rolleliste med relevante karakterdata: Alder, køn m.v.
  • Skrifttype: Courier new
  • Skriftstørrelse: Pkt. 12
  • Linieafstand: Dobbelt
  • Margener: Top – 2,5 cm/ Bund – 2,5 cm/ venstre – 3,4 cm/ højre – 1,5 cm
  • Sidenummerering: Første manuskriptside er side 1. Sidenummer påføres nederst i højre hjørne.
  • Rollenavn: Skrives med STORE BOGSTAVER. Navnet placeres ved tabulator 6 (centreret)
  • Regibemærkninger: (Understreges og skrives i parentes)
  • Sceneskift: SCENE 1, 2, 3 osv. skrives med STORE BOGSTAVER. Sceneangivelse placeres ved venstre margen.

Bemærk! Kun tekster, der indleveres i det foreskrevne format, vil blive taget i betragtning.

 

  • Deadline er mandag d. 2. september 2019 kl. 12.00 og manuskriptet sendes i elektronisk form (word.doc/word.docx) til: debut@teater-v.dk
  • Du vil efterfølgende modtage en mail fra sekretariatet som bekræftelse på, at manuskriptet er modtaget og godkendt.

Præmier:

  • 1. prisen er 100.000 Dkr. samt professionel debut på Teater V i efteråret 2020.
  • 2. prisen er et arbejdslegat på 10.000 Dkr. samt en uges workshop med professionelle teaterfolk.
  • 3. prisen er et arbejdslegat på 5.000 Dkr. samt en uges workshop med professionelle teaterfolk.


Vinderen findes ved et storstilet finalearrangement på TeaterV søndag d. 12. januar 2020, hvor der desuden uddeles en Publikumspris på 15.000 Dkr. Denne gives til dét af de tre finalemanuskripter som opnår flest stemmer fra det fremmødte publikum.


Har du spørgsmål til konkurrencen kan du kontakte Projektkoordinator Lone Sørensen på: lone@teater-v.dk, eller på telefon: + 45 2480 4208

Du kan også læse mere om konkurrencen på deres hjemmeside HER!



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 1. april 2019

Første kapitler – ting du skal huske

Så er det nu. Du har endelig fået tid til at gå i gang med den bog du altid har drømt om at skrive. Du er så klar. Du har en ide om hvad for en type historie du vil skrive, hvordan din hovedperson er – alt er på plads! Alt, undtagen lige præcis der hvor du er nu …
For hvordan laver man egentlig det der første kapitel?



Start spændende

Det første råd er sådan lidt ”høhø” for selvfølgelig skal man starte spændende. Men det er alligevel værd at nævne.


Når man skal skrive bliver man ofte selv ret opslugt i sine ideer og karakterer, og vil derfor altid selv synes ting er spændende, som læsere – der er primært engageret i historien – ikke vil fatte interesse for.


Så hold det for øje: Er din histories første kapitel spændende for læseren? Første kapitel skal helst sælge resten af bogen, og give læseren en ide om hvad de kan forvente.


Er det spænding og action eller en hovedperson, der er fem sider om at gøre sig klar fordi du lige ville have hverdagen med?




De tre anslag

Anslag er den måde historien begynder. Der findes primært tre variationer, men et godt anslag kan sagtens bestå af flere af dem.

De tre variationer kan være gode at kende, da de giver forskellige indtryk af hvilken type historie man skal til at læse.

Karakter: karakter-anslaget fortæller læseren hvem det her handler om. Det er hovedpersonen, der er vigtig. Det er deres udvikling, der skal være the main focus ift plot (selvom der stadig skal være plot).


Tema: Tema-anslaget fortæller til gengæld hvad bogen skal handle om på et tematisk niveau. Mit yndlingseksempel er fra Twilight-filmen hvor vi i en voice-over hører Bella fortælle om døden og kærligheden. Det er temaet. Der skal også være plot og karakterudvikling med, men det er bearbejdningen af det store tema, der er i højsædet.

Hook: Hook-anslaget skal sætte en krog i læseren, deraf navnet. Hook er gerne forbundet med plottet, og skal præsentere hvad for en slags historie/plotstruktur vi skal forvente. Det behøver dog ikke være plottet, der er i centrum.
I Indiana Jones er hook-anslaget altid ham, der finder en ny sjælden ting og må flygte fra et farligt sted. Det er den type historie vi skal forvente – cut til amerikansk universitet, hvor han får filmens mission. Det kan også sagtens være et flash-forward eller lignende.



Pas på med prologer, indledninger og andet skidt …

Men min historie er et stort episk fantasy-drama, og jeg vil rigtig gerne starte med en prolog, der …

Lad være.

Men prologen tæller jo ikke som 1. kapitel, det er jo …

Det er anslaget. Det er det første din læser møder, så det tæller.

Og her er hemmeligheden ved prologer: Prologer er stort set ALTID tematiske. Hvis din historie kan bære det, så slå dig løs. Men tit og ofte oplever jeg at folk laver en prolog ikke fordi deres historie har en tematisk storhed over sig, men fordi de gerne vil give den en tematisk storhed.

Det samme gælder indledninger hvor du forklarer dit univers. Læseren tror de har taget en spændende historie op, og du giver dem en historie-bog omkring dit univers. Nogle kan lide det, men jeg tror faktisk at de fleste casual readers ikke synes det er specielt spændende.

Så overvej om det faktisk giver mening for din historie at have en prolog eller en indledning. Er din historie en tematisk funderet diskussion af store emner? Eller er det en spændende historie med action og mystik?

Der kan godt være store emner og temaer i en spændingshistorie, ligesom der godt kan være spænding i en tematisk historie – men hvad er det primære fokus og din grund til at fortælle din historie?

Alt sammen vigtige ting at overveje.


Håber du nu er mere klar til at starte dit første kapitel.



God skrivelyst
Bjarke


søndag den 24. marts 2019

Konkurrence: Skriv en sang til 45.000 kr

Kan du finde ud af at skrive sange og vil du vinde 45.000 kr? I forbindelse med 75-året for Danmarks befrielse afholder ALSANG en konkurrence, hvor du kan skrive en ny fællessang til deres arrangementer, og dermed vinde den store præmie.



Krav

Der er meget få krav til teksten. Ordet og refrænet er helt frit. Efterfølgende afholdes der dog en komponistkonkurrence, hvor der laves en melodi til ens tekst – dette har man altså derfor ingen kontrol over.

Sangteksten skal handle om frihed. Der er frit slag hvad angår indhold. Men teksten må gerne kredse tematisk og metaforisk om frihed, fællesskab og demokrati. Og den kan eventuelt sætte erfaringer fra besættelsestiden ind i et nutidigt perspektiv, så der bliver tale om en moderne fællessang.



Deadline

Der kan indsendes bud på lyrik fra 4. april 2019, når siden www.alsang.dk lanceres. Teksten skal afleveres via hjemmesiden senest den 4. maj, 2019. Vinderteksten offentliggøres 11. juni.

En uge senere udskrives melodikonkurrencen, og ophavsmanden til den bedste komposition afsløres i forbindelse med Spil Dansk Ugen 2019, som finder sted 28. oktober til 3. november.

Man kan læse mere om konkurrencen på hjemmesiden her: https://spildansk.dk/nyheder/digt-frit-og-vind-45-000-kr/ eller stille spørgsmål på  info[a]alsang.dk.

Så kan du skrive en sådan sang, så skynd dig at komme til tasterne!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 17. marts 2019

Når du skriver serier

Jeg elsker serier! Jeg elsker helt præcist at skrive serier. Der er også en charme i enkeltstående bøger, der bare er sig selv, men seriøst. At kunne undersøge et univers og en gruppe mennesker gennem lang tid og flere bøger – det kan altså noget helt specielt og magisk.

Men en serie er ikke bare en serie. De kan være episodiske og fortløbende, og afhængig af hvad du vælger, kan du vildt forskellige ting.



Episodiske serier

Episodiske serier er dem, hvor hver bog kan læses uafhængigt af hinanden. Fx min serie om Game Master og En verden af frygt.

Her er der en gruppe karakterer, der i hver bog bliver udsat for en ny historie. I en verden af frygt bliver drengene Max og Teo i hver bog slynget ind i et nyt uhyggeligt setting, hvor de skal løse en opgave.

Fordelen ved denne type bøger er, at læserne kender karaktererne, men derudover ikke behøver vente på at bog 2 bliver ledig før de kan læse bog tre. De kan læse dem alle i vilkårlig  rækkefølge, og det er en force specielt for nye læsere, der sluger bøger så snart de har knækket læsekoden.

Ulempen er så til gengæld at du ikke på samme måde kan fortælle længere historier, da de alle skal have en afslutning på bogens længde.

Dermed ikke sagt at du ikke kan lære din hovedperson en lektie, den skal bare afsluttes på bogens sider, så næste bog kan helliges en ny historie.



Fortløbende serier

Fortløbende serier er dem, hvor hver enkelt bind ender med en: fortsættes til du når slutningen. Samtidig kan du ikke læse bøgerne i vilkårlig rækkefølge, for der sker noget i hver enkelt bog, som påvirker historien i de  senere.

Min serie Druknet verden er en fortløbende serie. Hvis du springer over 2'eren har du spørgsmål til hvad der sker i 3'eren, og forstår det muligvis ikke.

Fordelen ved fortløbende serier er at du kan bruge længere tid på at fortælle og udvikle dine hovedpersoner og det univers de er en del af. Tiden er på din side, og læsere, der allerede er rutinerede har lettere ved at fastholde historien mens de venter på næste bind.

Ulempen er så, at du hurtigt bliver bundet op af at du faktisk er i gang med at fortælle en længere historie. Du skal jonglere en masse  bolde, og du kan ikke  bare lave en afstikker i historien, fordi du lige havde en anden ide.



Om dem lidt midt imellem

Men tingene er sjældent så sort/hvide som beskrevet ovenfor. Der er også serier, der falder imellem de to poler. Her har jeg fx serien GHOST, om en superhelt, der i hver bog skal kæmpe mod superskurke i jagten på retfærdighed.

Det lyder jo umiddelbart episodisk, men samtidig er der en underlæggende historie om GHOSTs far, der sidder i fængsel for et mord han ikke har begået, og jagten på sandheden.

Den slags historier sammenligner jeg gerne med tv-serier, hvor hver sæson har en afsluttet hovedhistorie, men hver enkelt episode også gerne har sin historie.

Fordelen ved denne tilgang er ret simpel, you get the best of both worlds. Både episodiske afsnit, og en mulighed for at vise alle de bolde du kan holde i luften. Men …

Ulempen er at det bliver meget tydeligt her, hvis du så kommer til at lave en "filler." En historie, som ikke fører os lidt videre mod den store afslutning. Og selv hvis det gør, men det ikke virker sådan før til sidst kan folk reagere negativt. Så man skal virkelig holde tungen lige i munden, når man skal lave den slags historier.


Det var lidt om serier, og hvilke typer, der er at arbejde med.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 11. marts 2019

Om at bruge sporlægning

Planlægning er nogle gange et pille-
arbejde, men det belønner i
sidste ende når man laver stramme
og spændende plots.
Vi kender alle spor og ledetråde fra krimi-genren, men grundlæggende er det at kunne lægge gode spor ud til læseren en god ting at kunne indenfor alle genrer! Det tror jeg egentlig også de fleste af os kan blive enige om, en god historie er sådan en hvor vi hele tiden får spor til ting som er sket eller vil ske, men uden at vide præcis hvad det er, før vi når til siden i romanen.

Men hvordan lægger man de spor på en god måde?



Planlæg dine spor

Nøgleordet er planlægning. Hvis du ved hvad der skal ske i din historie har du også lettere ved at lægge spor ind til det.

Krimiforfatteren, der ved hvem morderen er og hvordan han slog offeret ihjel, kan ret hurtigt vide hvilke spor man kan lægge ud til læseren, hvor en forfatter, der bare sådan skriver derudaf måske ikke engang ved hvem der er blevet myrdet og hvorfor.
Og ved man ikke det, så kan man ikke give særligt gode spor, der giver mening til sidst – så bliver det bare en række spor hvor nogle giver mening og andre ikke gør, når man endelig når mod slutningen.



Skriv også skurkens historie sideløbende

Den anden metode er at I skriver dobbelt så meget som I egentlig har planlagt. Skriv mordscenen som det første, og gå så i gang med opklaringsarbejdet – skriv scener hvor skurken også foretager sig ting, så du hele tiden ved hvad han laver, og kan give din opdager spor til dette.

Skriver du ikke krimi, men fx fantasy gør du det samme – skriv din skurks scener så du hele tiden er klar over hvad han foretager sig, og på den måde kan formidle det i din hovedpersons del.

Teknikken gælder alle genrer, så det er bare at komme i gang. Dog skal det siges at det kræver meget skrivearbejde, da man på sin vis laver en halv roman mere ved siden af. Det har dog fordele, da du så får træning, og kan lege med "ekstramateriale" hvis din historie bliver udgivet og du gerne vil give læserne lidt ekstra udover bogen.



Sporlægning i redigeringen

Den sidste mulighed er at du skriver derudaf og opdager ting omkring dit plot hen ad vejen som du plejer. Hov, det var ham, der var morderen. Det var i virkeligheden det der, der var det ledende spor. Og den der sommerhat fik jeg aldrig brugt.

Alt det fixer du når bogen er skrevet, og du har overblik over din historie. Så kan du gå tilbage og slette sommerhatten, og sætte det nye ledende spor ind. Eller sørge for at  morderen ikke er et sted, når han burde være et andet og så videre.

Man skal ikke underkende redigering, og selv med en virkelig stram planlægning kommer man stadig til at skulle redigere grundigt.



Alle tre metoder virker, men jeg vil dog altid opfordre til at man er bevidst om hvordan ens historie skal ende og hvad ens point of no return er.



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 4. marts 2019

Don’t quit your drama – om at lave drama i sine historier

Drama er et af de mest brugte elementer i fortællinger til at gøre historien spændende. Men hvorfor? Fordi det binder hovedpersonen sammen med historien, og gør deres ageren relevant.

Du kan sagtens have en hovedperson, der skal redde verden, men har du ikke drama, bliver det lettere for læseren at miste interessen for historien og de karakterer, der findes i den.

Her er de ”3” fokuspunkter, der kan være gode at  have i baghovedet når man skal lave et dramatisk plot.



#0 Lad hovedpersonerne være uenige

Jeg synes ikke det her råd skal være på den officielle liste, men det er stadig en god huskeregel. Dine karakterer behøver ikke altid at være enige, og der kan være ufatteligt meget drama i at sætte dine karakterer i en situation hvor deres uenighed foranlediger en diskussion og måske værre – et opbrud i
deres relation.



#1 Når hovedpersonerne ved hvad der skal ske

Lad dine hovedpersoner kende til den skæbne plottet kan resultere i. Lad dem vide hvad den onde kejser vil gøre, eller hvad superskurkens plan er. Det skaber drama, fordi de så ved hvorfor det er så vigtigt at kæmpe mod skurken.

Kombineres dette med #0 kan du endda skabe endnu større drama – heltene skal redde verden, men måden de gør det er forskellige. Hvordan bliver de enige?



#2 Når hovedpersonerne ikke ved hvad der skal ske

Dette kaldes også dramatisk ironi. Det foregår ved at forfatteren overfor læseren afslører en vigtig viden, som hovedpersonen ikke ved. Dette er lettest i tredjeperson-fortællinger eller fortællinger med flere jeg-fortællere.

Dette skaber en stor ironi, fordi vi som læseren ved hvad der venter, men hovedpersonerne ikke gør – og derfor kan træffe valg, vi kan regne ud får det hele til at ende galt!



#3 Når personerne har hemmeligheder for hinanden

Dette punkt er beslægtet med punktet forinden, og også #0. Hvis hovedpersonerne har hemmeligheder for hinanden omkring plottet, kan det få dem til at handle dumt og på den måde skabe nye spændende konflikter i din historie.

Man kan have mange grunde til ikke at fortælle ting, måske vil man ikke afsløre noget for egen vinding, måske er man bange for at såre en person, kun fantasien sætter grænsen her! Men hemmeligheder og løgne er et fantastisk middel til drama mellem personer.



Et var mine punkter til at skrive dramatisk. Punkterne fungerer godt sammen med et stramt og velplanlagt plot, men det foregår faktisk også med meget løse plots, hvor vi i stedet har interesse for personers relation og problemer i en gruppe (som man ser i mange drama-serier).


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 25. februar 2019

Den gode skriverytme

Jeg har en tilståelse.

Jeg har slet ikke fået skrevet nok, de sidste par måneder. Der har været for mange andre ting, der har taget tiden. Foredrag, undervisning og venner. Alt sammen ting, jeg ikke ville være foruden, men nu kan jeg godt mærke, at det er gået ud over skrivningen!

Og derfor har jeg besluttet mig for at få gang i skrivetræningen igen.

Jeg har før  sammenlignet det at skrive med at dyrke sport, og den sammenligning holder jeg stadig fast i.

Men er det så ikke bare at sætte sig ned og få skrevet?

Jo, men enhver, der har prøvet at komme i form ved også at det er let at brække ryggen på det, hvis man ikke starter forsvarligt ud.

Og derfor har jeg samlet de tre punkter, der fra i morgen af bliver del af min rutine de næste uger.



Find et fast tidspunkt og hold dig til det

Det her er vigtigt. Se i din kalender, og find et fast tidspunkt hvor du ved at du kan få skrevet. Hvornår det er, er underordnet - bare det giver mening for dig.

Mit bliver om morgenen.

Hver morgen kl. 9 skal jeg fra nu af sidde klar ved tastaturet, parat til at skrive: om jeg har lyst eller ej! For kun på den måde begynder lysten at indfinde sig når den skal.

Jeg er heldig at jeg kan træffe det valg. For de af jer, der arbejder ved siden af, kan I måske overveje at stå op før andre i jeres familie eller finde et tidsrum om aftenen, der giver mening. Det vigtigste er bare, at I der, kan hellige jer det skrevne ord!



Hellere bygge på lige så stille end at bide over for meget

Anden regel jeg sætter op bliver igen noget med tid og mængde.

Jeg har i mange år nu brugt metoden 3X20, hvor man skriver i 20 minutter af gangen 3 gange, med små pauser imellem. Metoden er god fordi man giver hjernen pause, samtidig med at man kan arbejde mega intenst i de 20 minutter.

Tit oplever jeg med den metode at jeg når mere sådan, end hvis jeg bare satte mig ned og skrev.
Jeg vil dog starte med 2X20 og gøre den sidste valgfri for senere at opgradere til fulde 3 runder, og til sidst gøre en 4 runde valgfri.

Grunden til at jeg ikke springer ud i det med 4X20 er simpelthen for ikke at køre død før jeg kommer i gang.

Jeg er ikke helt ny i gamet, og kunne sikkert godt klare 4X20 allerede fra i morgen. Men jeg er også ude af rytmen, og derfor kan jeg brække nakken på at køre for hårdt på, for hvad så med i overmorgen, og dagen efter?

Jeg vil hellere opleve små successer og bygge på, end at gå død i min genoptræning halvvejs.
Og 2X20 er stadig 40 minutters intens skrivning!



Fejr de små sejre

Det her er det vigtigste. Man skal huske at fejre når man opnår noget.
Så snart jeg er klar til at gå fra 2X20 til 3X20 må jeg belønne mig selv med et eller andet småt. Det samme når jeg går fra 3X20 til 4X20.

Så har jeg sat små belønninger op, der kan holde mig igang også når det hele virker lidt opgivende.
Ja, at se sit værk blive udgivet er den ultimative belønning - men det kan man aldrig garantere, og under alle omstændigheder er der langt fra de første skrevne sider til at bogen er klar til at gå i trykken.

Og så er små belønninger ganske rare i mellemtiden!


Og et fjerde hemmeligt punkt er at huske at holde fri. Det lyder virkelig  banalt, men når man køre så stram en plan som det her kan lyde så skal man også huske at holde fri. To dage om ugen må jeg slappe af. Det er min weekend.

Da jeg er selvstændig kan jeg selv vælge hvornår min weekend skal falde, men ellers kan jeg varmt anbefale at overholde den faste weekend. Det vil ens familie og venner sikkert også sætte pris på!



God skrivelyst
Bjarke