mandag den 18. februar 2019

Repræsentation og ansvar

Der er sket noget godt og meget vigtigt i litteraturen de sidste par år. Og i tv-serier og grundlæggende i al populærkultur. Den gode ting hedder repræsentation, og det vil jeg gerne fortælle lidt om i dag.

Hvorfor vil jeg det? Fordi repræsentation er super vigtigt, men også fordi at det er en farlig disciplin for rigtig mange forfattere.

Game Master-serien er en serie om at bekæmpe
computerspil-skurke. Og nå ja, så er
hovedpersonerne farvede.


Hvad er repræsentation?

Repræsentation er et udtryk, der dækker over at  fortælle minoriteters historier. Der har været en tradition for i vesten, at vores historier handlede om hvide heteroseksuelle mennesker, og de problemer, hvide heteroseksuelle mennesker nu havde. Det var og er den klassiske historie.
Romeo og Julie er en hvid heteroseksuel romance. Ronja Røverdatter og Emil fra Lønneberg er historier om hvide mennesker, der lever i hvide heteroseksuelle samfund.

Dette gør at hvide heteroseksuelle mennesker kan genkende sig selv rigtigt meget i de bøger, film og den musik de hører. Det er lavet til dem.

Det betyder så også at farvede mennesker, folk med andre seksualiteter og kønsforståelser har sværere ved at se sig selv i den litteratur vi alle hylder. Og derfor fravælger de gerne de værker og ja medier.

Hvis man interesserer sig lidt for emnet, er film som Black Panther sjove, fordi den fik et helt andet klientel i biografen som sjældnere er der, nemlig de sorte. Samtidig fik den en gruppe hvide op i det røde felt fordi de følte at filmen fokuserede for meget på sorte – de kunne måske bare have valgt en af de 7 andre film, der kørte den måned, men nej …
Og det er repræsentation: At se sig selv på tv eller i bøger. Hvide heteroseksuelle mennesker tænker ikke meget over det, men det er faktisk et stort problem at der ikke er bredere repræsentation.



Hvad kan vi så gøre?

Vi kan begynde at tage stilling til repræsentation i vores litteratur.
Det  sker allerede lidt. Der er kommet flere børnebøger med fx farvede børn, og der er i  øjeblikket en konkurrence  om at skrive en børnebog om LGBT – der sker ting!
Og når vi taler om de ting, der sker, så er der 3 måder at repræsentere på:


Nr.1: lad bifigurer være en minoritet. Bare vis at de også er der, at verden er mere end hvid og heteroseksuel.

Faldgruppe: Pas på ikke at gøre deres minoritetsstatus til en skurkemarkør. Ondskabens Øjne er et godt eksempel på hvordan transkønnethed bliver brugt til at portrættere en psykopatisk morder. En psykopatisk morder kan selvfølgelig godt være transkønnet – men her blev det ret hurtigt underforstået: Buffalo Bill var psykopatisk morder FORDI han var transkønnet: Og det er ikke en god repræsentation!

Nr. 2: Lad din hovedperson være en minoritet, og lad deres minoritet være plottet i historien: fx historier om homoseksuelle, hvor plottet også er livet som homoseksuel.

Faldgruppe: Ved du nok om emnet? Kan du rent faktisk sætte dig ind i det? Hører  du selv til minoriteten er det let, så har du dig selv at skrive ud fra – men som heteroseksuel forfatter i et heteroseksuelt samfund så er det altså svært at skulle sætte sig ind i. Ikke umuligt, men det er ikke blot at lave en en-til-en oversættelse.

Brug fokuspersoner fra de minoriteter du repræsenterer, og prøv gerne på at finde folk med forskellige oplevelser. Det er let at finde dem, der giver en ret – men det giver en bedre repræsentation at forholde sig  til en bredere vifte  af oplevelser og holdninger.

Nr. 3: Lad din hovedperson være en minoritet, men lav et plot, der ikke omhandler dette. Hvis din hovedperson er farvet, og det er noget du forholder dig til, men uden at det skal være en vital del af plottet, viser du minoriteter at de ikke kun behøver at have historier qua deres status som minoritet. Homoseksuelle kan også være pirater, farvede kan også være superhelte eller gamere.

Faldgruppe: Passer man ikke på kan man let komme til at lave en Dumbledore – lave en hel historie hvor man selv har besluttet sig for at hovedpersonen er en minoritet, men det så viser sig at det aldrig bliver tydeligt i historien.

På samme måde kan man komme til at skabe stereotyper: Den homoseksuelle pirat, der
altid laver score-jokes til andre kvinder, og opfører sig overmandigt for at kompensere. Dette er en stereotyp, og de kan være lige så skadelige for repræsentationen, som at usynliggøre minoriteter.



Ansvar for dem man skriver om

Og her kommer det der er vigtigt når man arbejder med repræsentation: du har et ansvar overfor dem du skriver om. De skal kunne se sig selv i det, de skal kunne føle sig repræsenteret og set. De skal kunne genkende sig selv.

Skriver du en historie om en minoritet, men uden at have denne genkendelse i, så repræsenterer du ikke, så fremviser du bare.

At Peter er homoseksuel gør intet for repræsentationen, hvis du bare holder fast i en heteroseksuel forståelse af homoseksualitet. At være farvet er ikke nødvendigvis sådan som du tror det er, husk at der er en god sandsynlighed for at de historier du kender om farvede er skabt af hvide mennesker, der bare prøver at gøre sig kloge på noget – med mere eller mindre succes.

Så skriver du om en minoritet, så vær sikker på at du gør det med kærlighed og integritet: ville du fx have  det godt med at lytte til deres respons under skrivningen?

Og lad være med at sige at humor gør at du må hvad som helst. At undskylde sig med at man laver sjov er håbløst, og det skal vi lade være med. Du kan sagtens lave sjov med minoriteter, men du må ikke gøre grin med dem – og dét er en vigtig forskel!



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 11. februar 2019

3 måder til hvordan du kan fortælle om din bog

Jeg er ikke særlig god til at fortælle om mine ideer. Jeg tror et eller andet sted det lidt handler om, at jeg ikke forstår hvorfor det skulle være spændende for andre at høre om. Det er jo bare mig, der skriver. Jeg kan godt forstå folk gider læse mine bøger, men at høre mig fortælle om dem?

Don’t get it.

Men alligevel vil folk gerne høre om dem, og måske er jeg ikke den eneste derude, der lider af det her problem, så her kommer der et par metoder til at fortælle om din bog til andre.
 
 
 
Lav en pitch
 
Pitchen er en gammel tradition indenfor filmverdenen. Den er ganske simpel: Fortæl din ide i tre sætninger. Og her er der ikke noget med at bruge meeeeget lange sætninger eller noget, for du skal kunne fyre dem af lige når chancen er der!
 
En pitch kan fx se sådan her ud:
  • 1. sætning: beskrivelse af hovedpersonen før det går galt.
  • Frodos liv er stille og roligt i herredet.
  • 2.  sætning: En konflikt dukker op.
  • En magisk ring dukker op, den har fantastiske egenskaber, men gør også folk grådige og onde.
  • 3. sætning: Hovedpersonen gør noget for at løse konflikten, men vil det lykkes for ham?
  • Frodo drager ud for at ødelægge ringen, men andre er også interesseret i dens magiske evner. Kan Frodo ødelægge ringen, eller vil han bukke under for grådigheden, ringen har vækket i ham?
 

Fortæl helt op til 2. vendepunkt uden problemer
 
Jeg har været ude på et par bogmesser, og også hørt rigtigt mange blive interviewet eller holde foredrag om deres forfatterskab og bøger, og en ting, jeg opdagede var en modvilje mod rent faktisk at fortælle om bogen, for hvad nu hvis man afslørede så meget, at læseren ikke ville læse bogen efterfølgende?
 
Det skal man virkelig bare ikke være bange for.
 
Man kan faktisk fortælle helt op til 2. vendepunkt (75% inde i historien), uden at det skader interessen for bogen – faktisk kan det til gengæld hjælpe, da læserne så får et indblik i din histories dilemmaer og karakterer, og  på den måde får blod på tanden.
 
Når jeg taler om fx Standby fortæller jeg helt op til 2. vendepunkt, og med andre bøger (fx seriebøgerne) kan jeg faktisk genfortælle næsten hele bog 1, uden at det skader læsernes interesse.
 
Så vær ikke bange for at fortælle og giv os plotdetaljer. Vi vil have noget at forholde os til!



Fortæl hvad der inspirerede dig til ideen
 
Når du har lavet din pitch, så kan du også gribe muligheden for at gøre det personligt: Hvorfor skriver du om lige præcis det her emne? Hvorfor er det vigtigt for dig? Hvad inspirerede dig?
 
Historier opstår ikke bare ud af den blå luft, selvom det godt kan virke sådan – de kommer et sted fra, men hvor? Det anbefaler jeg altid man øver sig i at finde ud af.
 
Følelsen af at kunne forklare hvorfor ens bog vil noget mere end ”bare være en god historie” er helt fantastisk, og jeg kan varmt anbefale det – så hvad gav dig ideen og hvorfor er din ide vigtig? Hvad er det, der gør  din stemme vigtig blandt den brogede danske forfatterskare?
 
Det var lige mine punkter som jeg mener er vigtig at have med når man skal tale om sine bøger. De kan bruges til foredrag, de kan bruges til familiefesten, ja … Over alt  hvor folk er kloge nok til at spørge hvad du egentlig lige skriver på.



God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 4. februar 2019

3 gode råd til at skrive i en presset hverdag

Du har glædet dig til at skrive. Du har haft travlt på job eller i skole, men nu! Nu har du fået en times tid og der skal bare skrives igennem. Du har glædet dig hele dagen og det er nu!

Du sætter dig foran computeren og så … Man kan lige starte med en youtube-video, ikke? Lige til at komme i gang … Og, og … og så var den times tid væk. Men næste gang får du skrevet …

Kender du det? Det tror jeg vi alle gør i større eller mindre udstrækning. Jeg kender det i hvert fald. Jeg har haft travlt, foredrag, redigeringer og opsætninger der skal laves, og man glemmer helt skrivningen – og når man så sætter sig ved man slet ikke hvordan man kommer i gang.

Derfor har  jeg lavet 3 ideer og råd til hvordan man kommer i gang, når man har en stram tidsplan.



Ritualer: Lav kaffe, sæt musik på – og SLUK for internettet!

Du har en time. Du ved du har en time. Lad være med at fokusere på det lige nu. Find i stedet ud af hvad du skal bruge for at komme i skrivestemning.

Jeg laver gerne en kop kaffe. Forinden har jeg danset vildt til Taylor Swift ofr at få gang i energien.

Vi har alle nogle ritualer, og det tror jeg er mega vigtigt for at vi kan komme i stødet til at lave noget godt.

Så hvad er dit ritual? Er det en kop kaffe, kakao eller lignende? Vil du også danse, eller måske lave en yoga-stilling i et par minutter? Det bestemmer kun du, men får man et godt ritual, så fortæller du også kroppen hvad det nu er tid til – og det kan hjælpe uendeligt meget!

Når det så er sagt så er ritualer kun fede hvis du ikke lader dig distrahere bagefter. Så sluk for internettet når du skriver! Pak mobilen væk og sæt computeren på offline. Så er der ikke lige pludselig en besked eller en opdatering, der kan genere dig!



Hav en skriveplan handy

Det her er for mange en dealbreaker. Nogen skriver godt udfra en velplanlagt kapiteloversigt, andre vil hellere finde på hen ad vejen – begge dele er helt okay. Det er faktisk heller ikke det, det handler om lige her.

Det det handler om er at have en plan for hvad du skal skrive på den her time.

Jeg plejer gerne at finde ud af det mens jeg er på vej hjem i bussen eller alligevel er fanget et eller andet sted, hvor jeg ikke kan gøre så meget andet. Det behøver nemlig ikke være meget mere end et par punkter:
  • Theo skal fanges af Ghouls tjener.
  • Noah skal vinde bilræs i ørken for at redde Theo.
  • Ghoul skal true ham.

De tre punkter er fra da jeg skrev Kapløb i Dødens Ørken (En verden af frygt 2), samtidig med at jeg havde travlt med en masse andre forfatterting. Det at jeg kunne lave de tre punkter gjorde, at jeg vidste hvad, der skulle ske – samtidig med at jeg stadig kunne finde på hen ad vejen.

Det var rigtig befriende, og jeg kan altid anbefale det. Så kan man forberede sig mentalt på at skrive det inden man når ind foran computeren.



Brug et æggeur

Det bedste råd jeg kan give kan lyde helt tosset, men jeg mener det skam seriøst. Køb et æggeur. De fås billigt i Flying Tiger, der er mit eget også fra.

Jeg prøver så vidt muligt altid at give mig selv 1½ times skrivetid når jeg får chancen.

Denne skrivetid opdeler jeg således: 20 minutters skriv, 10 minutters pause, 20 minutters skriv, 10 minutters pause, 20 minutters skriv. Så er der ca. 10 minutter medregnet til at lave ekstra kaffe, eller gøre en sætning færdig og alt det, der lige kommer til at ske.

På den måde får jeg skrevet en time uden at mit hoved bliver helt kvæstet. Samtidig bliver æggeurets tikken en god motivator, og igen en måde man kan bruge en lyd til at lære sin krop at skrive når den hører.

De små pauser bliver også små belønninger, og jeg prøver ikke at presse mit hoved til for meget ved at tro at nu skal jeg skrive en time straight.

Den her metode er det min oplevelse genererer en masse tekst, fordi den er så fokuseret.



De var mine tre råd, når min hverdag bliver lidt for travl. Jeg håber meget du kan bruge et eller flere af dem.



God skrivelyst!
Bjarke

søndag den 27. januar 2019

Konkurrence: kan du skrive en salme?

Simon Peters Kirke på Amager har 75 års jubilæum i år, og i den anledning udskriver de en konkurrence, hvor det handler om at skrive en by-salme. Er det noget for dig?
 
Der udloves præmier til henholdsvis 1., 2. og 3. pladsen og de består af hhv:
  1. pris på 20.000 kr.
  2. pris på 10.000 kr.
  3. pris på   5.000 kr.
 
Hvis det har vækket din interesse, så har de følgende krav til tekst og melodi
  • En salmetekst med melodi.
  • Du/I skal selv have skrevet tekst og musik.
  • Salmer og melodier må ikke have været kommercielt offentliggjort tidligere.
  • Digtere og komponister beholder ophavsrettighederne, bortset fra 75-års jubilæumssamlingen, der frit vil kunne benyttes af Simon Peters Kirke.
  • Salmen skal egne sig til fællessang ved en gudstjeneste.
  • Melodien skal være udskrevet på noder enten med fuldt udskrevet akkompagnement eller med becifring.
Kan du overholde de krav, så afleverer du ved at sende tekst og melodi til juryens sekretariat på adressen:
Simon Peters Kirke
Wibrandtsvej 41B
2300 København S
 
Bemærk at det er en post-adresse, og at deadline er senest 1. maj 2019, så send evt. i god tid så posten kan nå frem!
 
Salmerne skal indsendes anonymt sammen med lukket kuvert med forfatterens navn, adresse mv.
   Konkurrencens forløb 
Juryen vælger inden 1. august 2019 op til ca. 10 salmer.
 
Alle "finalesalmerne" vil blive mangfolddiggjort i en særlig publikation "Simon Peters Kirkes 75-års jubilæums salmesamling" sammen med salmer med særlig tilknytning til kirken (uden for konkurrence).
 
Afgørelsen af, hvem der skal have priserne, vil blive afgjort på en særlig salmekonkurrenceaften i begyndelsen af september 2019, hvor finalesalmerne vil blive sunget af menighed og kirkens kor.
Du kan læse mere på konkurrencens egen hjemmeside HER.   
Så har du en salme i ærmet, så er det altså nu du skal slå til!
   God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 21. januar 2019

Konkurrence: Kan du skrive en LGBT+ børnebog?

I øjeblikket er køn og seksualitet rigtig meget i vælten i litteraturen, og ikke uden grund da det bliver rykket meget rundt på de gammeldags tanker om disse emner.

Derfor har Grundtvigsk forum også udskrevet en børnebogskonkurrence, hvor hovedkravet er, at der indgår en LGBT-person.




”God børnelitteratur er mesterlige fortællinger om alle sider af menneskelivet,” siger Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum.


Præmien hvis ens børnebog er den heldige vinder, er på 20.000 kr.
 
 

Hvad er kravene så?
  • Målgruppen er tre-seks-årige
  • Der skal optræde én eller flere LGBT-personer i historien, enten som hovedkarakterer eller bipersoner
    (Alle sider er menneskelivet indbefatter selvfølgelig, at der optræder LGBT-personer, men ikke nødvendigvis som historiens tema - de kan også medvirke, uden at der gøres et stort nummer ud af det.)
  • Illustrationer modtages ikke
  • Omfang på historien er maks 6.000 tegn (inklusiv mellemrum)


Vil du deltage, skal dit bidrag sendes senest den 21. maj til: vartov@vartov.dk, mærket "Børnelitteraturkonkurrence".

Vinderen offentliggøres den 14. august.

Ønsker du yderligere information om selve konkurrencen, skal du kontakte: vartov@vartov.dk

Konkurrencen er støttet af Statens Kunstfond og Dansk Forfatterforening med flere. Der er i det information jeg har kunnet finde ikke offentliggjort noget om udgivelse, så dette står man måske selv for at arrangere som forfatter.

Så har du en historie, der opfylder kravene, og lyder 20.000 kr som noget for dig, så er det da bare om at deltage?


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 14. januar 2019

Kan du skrive 28 små fortællinger?

Sidste år skabte forfatteren A.Rune fænomenet FebruaryFICTION som ganske enkelt består i at forfattere giver sig selv udfordringen at skrive en masse små, afsluttede historier på under 100 ord hver.


Igen i år kører FebruaryFICTION og jeg tænkte at det var værd at nævne her, for det er virkelig et spændende initiativ, som jeg synes man skal deltage i hvis man har tid og lyst.

 
  
Der er dog fem regler, som idemanden har sat op for at overholde kravet om at være en del af FebruaryFICTION:
  1. Historien må max være på 100 ord
  2. Du skal tilstræbe, at der er en begyndelse, en midte og en slutning
  3. Historien skal deles med nogen – digitalt eller analogt (Så om du slår den op på twitter, instagram eller opslagstavlen på din lokale sportsklub er underordnet)
  4. Du skal bruge hashtagget #februaryfiction når du deler digitalt – så flere kan få noget ud af din historie, og de kan blive delt med netværket
  5. Gør det hver dag eller hver uge, men gør det hele februar!


Der er altså ret åbne rammer for at man kan finde en måde, der passer til ens skrivehastighed og liv. Så har du alligevel en masse små historier du havde tænkt dig at gøre et eller andet med, så ville jeg helt klart prøve at deltage her.
  


Jeg kan fx nævne forfatteren Thomas Arnt, der sidste år lavede en masse korte historier sat i et fantasyunivers – et univers han også lover at vi få lov at besøge igen i år! En super fed ide, der er simpel, men alligevel kan bruges på mange måder og fortælle en god mængde historier over den kolde vintermåned.



Har det fanget din interesse kan du læse mere på hjemmesiden www.februaryfiction.dk



Jeg glæder mig i hvert fald til at læse med på FebruaryFICTION!




God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 7. januar 2019

Forfatterstatus 2018

Så starter skrivekrampe så småt op igen efter nytår, og det betyder at det er blevet tid til den årlige forfatterstatus.

Og ser man professionelt på det, så har projekt Bjarke Schjødt Larsen – forfatter virkelig  været en succes.



Bøgerne

Jeg har udgivet 14 bøger + en novelle.

Af de fjorten bøger var to af dem afslutningen på første sæson af min superhelte-serie om GHOST, der også skal blive startskuddet til et kæmpe superhelteunivers på forlaget Alvilda – et projekt jeg glæder mig uendeligt meget til.

Derudover udgav jeg sammen med Nicole Boyle Rødtnes Den store Zombiebog, der er en fagbog om alles favorit-levende døde – hvilket medfødte en del spændende foredrag på biblioteker og skoler.

Jeg udgav også en labyrintbog (Dr. Krank) på forlaget Alinea (et spændende projekt, da jeg altid har elsket den slags bøger), samt den letlæste ungdomsbog Alt blev sort på forlaget Turbine.

Til sidst udgav jeg tre serier. Den første er Game Master (1-3) om hvordan to unge supergamere skal redde verden fra invaderende computerspil.

Den anden er Druknet Verden, en dystopi hvor polerne er smeltet og verden er oversvømmet. Drengen Noa må kæmpe for at overleve blandt pirater og mutanter, mens han leder efter Den nye verden.

Den sidste serie er gyser-serien En Verden af Frygt, der handler om drengene Max og Theo, der med hjælp fra et magisk ur rejser mellem forskellige verdner, der alle er designet til at skræmme livet af dem – og kun ved at løse en mystisk gåde kan de gøre sig håb om at komme hjem.

Novellen Et hus med barnelatter blev trykt i Steampunk-samlingen Krinoline og kedsomhed, og er for mig en stærkt personlig historie om tab, man ikke altid kan komme sig over.
 
 
Undervisning og foredrag 


Hele efteråret har jeg turneret rundt i Danmark med både foredrag og skriveundervisning, tit sammen med Nicole Boyle Rødtnes i forbindelse med vores samarbejde omkring superhelte og zombier. Det blev til mange besøg på skoler og biblioteker, og det har virkelig været spændende sådan at være på farten og få lov til at dele ud af sin skriveglæde.


Jeg var også på scener til Bogforum og Herlufsholm Fantasymesse, for at fortælle om GHOST og de mange superhelte, der snart udkommer på forlaget Alvilda.


Sidst men ikke mindst deltog jeg i efteråret i en paneldebat om Børn og Horror afholdt af foreningen IBBY på Københavns Hovedbibliotek. Dette skyldes både min rolle som gyser-forfatter, men også at jeg i sommers afsluttede noget andet for mig meget stort …



Andet

I år blev jeg nemlig færdig med min Master i Børne- og ungdomskultur. Det har været to helt fantastiske år med fokus på æstetiske processer, børns narrative verden og hvordan man bruger flow og æstetik til at få børn til selv at udtrykke sig kreativt – noget jeg allerede bruger meget, når jeg er ude og lave skrive og fortælleundervisning. Mit afsluttende projekt handlede om Børns italesættelse af monstre i forbindelse med æstetisk fremstilling.
 

Derudover var det også året hvor jeg fik så travlt med skrivning og foredrag, at jeg blev nødt til at sige op på mit day job. Det er selvfølgelig drømmen, men var også lidt et smertenspunkt for mig, da jeg ret godt kan lide at lave andre ting. Gudskelov har jeg fået mulighed for at arbejde som vikar på en gammel arbejdsplads, hvilket jeg er uendeligt glad for!
 

I foråret var jeg en tur til Grønland, da jeg havde modtaget et rejselegat. Den næste superhelt jeg skriver om, bliver nemlig Nordlys, som vi allerede har mødt i bind 3 af GHOST, og som nu får sin egen serie.
Det var en meget lærerig tur, hvor jeg virkelig fik suget alt hvad jeg kunne ind om livet i Nuuk – og jeg fik smagt hvalspæk for første gang, og det er fantastisk!
Jeg glæder mig virkelig til at dele Nordlys med jer, da hun er en superhelt, der virkelig betyder meget for mig.


Den sidste store ting, der skete i 2018 var, at jeg i starten af året blev inviteret med på Hald Hovedgård til et seminar om hvordan kunsten kan skabe rammer og være med til at understøtte de 17 verdensmål mod en bedre verden. Det var et spændende seminar, som bl.a. ses spor af i min serie Druknet verden, der netop er en dystopi om hvad der sker, hvis vi ikke passer ordentligt på vores jord og hinanden.

 
 

Det var mit 2018. På forfatterfronten har det altså været et fantastisk år, og udsigterne for 2019 ser ikke dårlige ud heller.
 

Alligevel går jeg også ud af 2018 med en tristhed. Privat har det været et år fyldt med mange tab og efterfølgende selvrefleksion. Jeg håber jeg kan gå ind i 2019 og efterlade sorgen i det forgangne år, og få muligheden for at finde tilbage til glæden.

 

God skrivelyst
Bjarke