søndag den 27. november 2016

Julen er forfatterens fest

November og NaNoWriMo er snart overstået. Julen står for døren, og med den, forpligtelser med familie og venner, julehygge, arbejde og for de studerende, eksamener. Man kan faktisk lige så godt lægge forfatterlivet på hylden her i december. Kan man ikke?
Nej, selvfølgelig ikke!

Julen er faktisk et af de bedste tidspunkter at skrive på. Det handler faktisk bare om at være åben og fortælle dem du julehygger med, hvad du går og laver.

Kalenderlysskrivning
Hjemme hos mig praktiserer vi kalenderlysskrivning. I år er den endda blevet suppleret af en te-julekalender, hvor vi hver dag skal smage en ny slags te, mens der skal skrives løs på forskellige bogprojekter.
Kalenderlysskrivning er ganske simpelt: Man har et kalenderlys, og man skriver imens datoen brænder ned. Når man det ikke en dag, så må man skrive det længere en anden dag. HUSK DOG at se på brændetiden for et lys, og afstem det med hvor lang tid du vil bruge. Har du en halv times skrivetid nytter det jo ikke noget at du køber en, der er 3 timer om at brænde gennem et døgn.
Ja, ja. Det er let for dig at sige. Du har en kone, der også er forfatter – I kan jo bare skrive!
Det er rigtigt. Vi kan bare skrive, det er dejligt let. Mange af jer har sikkert børn og ægtefæller, der ikke ved en døjt om skrivning. Men det er faktisk heller ikke vigtigt, det handler om at lave aftaler, og om at nyde samvær uden at kræve hinanden.
Lyden af tastatur, der klakker kan være helt fantastisk. Som barn nød jeg tit at lege inde på min mors kontor når hun skrev opgave. Ja, eller jeg læste, eller jeg … pointen var at vi var sammen uden at forstyrre hinanden. Det var hyggeligt.
Og hvorfor er det at man ikke må have tid til sig selv bare fordi man er sammen? Efter den halve time kan man så samles og tale om hvad man har skrevet, læst, leget osv.


Få nu købt den notesbog
Julen = rigtigt mange aktiviteter man skal til, og mange af de aktiviteter ligger sjældent i perfekte blokke i tidsskemaet. Hvor andre ser spildtid er jeg et menneske, der ser skrivetid – og det skal du da også!
Med en notesblok eller lille computer ved hånden kan du altid lige kradse nogle sider ned inden du er på igen, og det er fantastisk. Glæden ved lige at have givet skrivningen en skalle kan faktisk næsten gøre en helt høj og opkvikket til den næste aktivitet – og det er da bedre end en udgave af dig, der er frustreret over ikke at få skrevet?
Udnyt de tomme huller, også udenfor julen. På mit arbejde har jeg nogle gange aftenaktiviteter, også selvom jeg har tidligt fri – men med en USB-pen og en computer er en ½ time eller nogle gange 3 timer jo faktisk bare virkelig brugbar skrivetid! Flere af mine bøger er faktisk blevet skrevet på den måde.

Og igen, du bliver et overskudsmenneske af det, fordi det der betyder noget for dig: skrivningen, bliver gjort. Du prioriterer det, og det er dét, der er brug for i en travl måned som december.

Lav en julehistorie
Gå ind i Flying Tiger og køb 2-3 små nissemænd. De er ganske vidst til at pynte med, men de fungerer altså også ganske godt til leg. Specielt når det er dig der skal lege med dem.
Du har en mobil, og de har ofte kamera. Prøv en gang imellem når du ser et sjovt sted at finde nisserne frem og lav en lille julehistorie på den måde. Bare for dig selv. Eller din instagram. Whatever. Bare gør det. Det vil gøre underværker for din fantasi og inspiration bare at lave noget uforpligtende.
Har dine børn en Lego-, Schleich- eller Playmobil-julekalender, så er det faktisk også alle tiders udgangspunkt for en lille julehistorie, og det bedste er: Du får en ny skrive-udfordring hver dag! Lad dit barn (eller dig selv, hvis du er ligesom mig) få glæden ved at åbne og bygge, og få selv glæden ved at lave en historie. Bare for dig selv.
Og måske dit barn.
Eller din facebook. Eller instagram …
Bare hyg dig med det, 5 minutter hver dag. Hvem ved, måske det bliver en genial historie som fortjener at blive omskrevet til papir?


Håber du kan bruge nogle af de her råd til noget. Ellers er det bare et meget godt billede af hvad min december kommer til at gå med.
Glæder du dig lige så tosset til jul?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 20. november 2016

Design dit eget monster

Hvis man skal skrive horror kan det være en god ide at have et monster med i sin historie. Et monster er i denne definition en antagonist med et monstrøst mål – hvilket også betyder at ”almindelige” mordere og røvere kan ses som monstre.

Monstre kan være vigtige i horror-historier, da de knytter sig til fobia-delen af horror-genren, som du kan læse mere om HER!

Men hvordan er et monster uhyggeligt? Hvad er det, der gør at vi bliver bange for monstret og frygter for hovedpersonens liv? Og hvorfor er nogle monstre netop ikke uhyggelige?




Hvornår er monstre uhyggelige?

Der findes tre grundlæggende tilgange eller frygte til at gøre et monster uhyggeligt (+ 2 beslægtede). De tre er Frygt for døden, frygt for lemlæstelse og frygt for tilfangetagelse. Et monster kan sagtens have flere, men skal have mindst en frygt tilknyttet sig.

Frygt for døden: Monstret er en morder, om det så er overnaturligt eller ej. Offeret skal frygte for sit liv, og det er det, der skal få hende til at ville undslippe – og få læseren til at gyse.

Beslægtet frygt for ego-død: dette er ideen om at morderen har en evne til at dræbe dit ego, men lade kroppen leve videre. Zombien er guld-eksemplet på ego-død.

Frygt for lemlæstelse: Ofte lemlæster brutale monstre også deres ofre inden de dræber dem, så hvordan skiller den her sig ud? Det er når lemlæstelsen i sig selv har en skræmmende funktion. I Saw ønsker Jigsaw ikke at dræbe sin ofre, men til gengæld lære dem en lektie gennem lemlæstelse – du kan jo godt overleve med et afhugget ben.
Kannibalen, der hugger en hånd af sit offer for at tilberede den til hende er også frygt for lemlæstelse.

Frygt for tilfangetagelse: Her spiller man på frygten for at blive spærret inde. De fleste gysere arbejder på sin vis med bottlenecks, altså at begrænse ens hovedpersons færden og tvinge til konfrontation med monstret – men hvad hvis tilfangetagelsen ER del af monstret.
Unge piger solgt som sexslaver og spærret inde i en mørk kælder spiller på denne frygt. Det samme gør home invasion-genren, hvor fremmede mennesker gør dit hjem til et usikkert sted at være.


Beslægtet frygt for adskillelse: Du bliver bortført og ender et mystisk sted, du ikke kender, og omringet af potentielt farlige mennesker/væsner, kan du nu ikke gøre andet end at prøve at overleve og eller forsøge at komme hjem. Historier hvor en person efter et skibbrud er fanget på en ø hører til denne frygt.
Forskellen på denne og tilfangetagelse er, at der ikke er nogen konkret fangevogter. Man er bare væk fra din kendte verden og overladt til sig selv.


De seks monstertyper

Mennesket: Et ”realistisk” menneske er monstret. Dette er psykopater, lejemordere, kannibaler, terrorister, ja – stort set alt du kan finde på fra den virkelige verden.

Naturen: Enten har naturen overtaget civilisationen, eller også er offeret fanget i naturen. Strandet på en øde ø er en klassisk trope her, men historier om tornadoer og slanger, der ikke bare er kæledyr hører også til her.

Det overnaturlige: Spøgelser, besættelser, dæmoner og andet ånderi. Fra besatte dukker til hjemsøgte huse falder indenfor denne kategori.

Videnskaben: EN gal videnskabsmand opfinder en maskine eller drik, der gør noget forfærdeligt ved mennesker eller dyr. Bruger vi fx videnskaben til at lave nulevende dinosaurer i en familiepark? Det er videnskab, der går amok. Det er transport-stråler, der forvandler deres brugere til fluer også.

Myten: Varulve, vampyrer, nisser og elvere. Alt hvad der hører til i gamle myter og folklore kan potentielt gøres uhyggeligt og passe ind i denne monstertype.

Rummets væsner: Ja, rumvæsner er altid uhyggelige. De kommer måskke ned på jorden for at bruge os som resourcer, eller for at studere os på bestialsk vis, det ved ingen: for vi er jo bare kvæg i disse rummets overherrers øjne.
Vær ikke bange for at blande de seks typer – Jurassic park er jo lige dele videnskab og natur.


Regler og kræfter

Opstil nogle regler for dit monster. Hvornår angriber det, og hvordan? Hvordan passer disse regler med dens styrker? Angriber det kun om natten er den måske god til netop at jage om natten. Er det i en sump har det måske ligheder med en frø, der kan gavne den – til gengæld skal den jo så også bare have passende svagheder.


Svagheden

Et monster må ikke have for mange svagheder før det bliver pinligt. Hvis vi lavede en vampyr i dag, der havde alle de klassiske svagheder ville vi heller ikke synes den var rigtigt farlig. De kan fx ikke krydse rindende vand, og de fleste af os kan godt lige nappe en aqua d’or og hælde på jorden.

Så vælg heller en god svaghed end ti, der måske vil gøre monstret latterligt. Gremlins-filmen har tre. De dør af sollys, kopierer sig ved vand, og bliver først dødelige når de får mad efter midnat.


Oprindelse og M.O.

Det sidste man godt må tænke lidt over er hvor monstret kommer fra, og hvorfor det gør som det gør (dets såkaldte modus operendi eller M.O.).

Er det en spøgelseshistorie du skriver, hvad er det så for en tragisk begivenhed, der har været skyld i at ånden går igen? Hvem har skabt dinosaurerne i din familiepark, og hvordan? Har du en gal massemorder, så find ud af hvorfor han er blevet netop dette, og hvordan det har gjort at han gør som han gør. Det er med til at gøre dit univers mere troværdigt i sidste ende.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 13. november 2016

Konkurrence: Storytel søger horror

Storytel er allerede på banen igen, og vil denne gang gerne have dig til at skrive horror. Udfordringen er i deres egne ord:
”Vi leder efter en ny serie, der er mindst lige så uhyggelig som Stranger Things, Twin Peaks, American Horror Story eller Seven, men som er tættere på os og vores danske hverdag. Hvis vi alle kan spejle os i historien, bliver oplevelsen kun endnu mere uhyggelig. ”

Præcis som sidst er det et pilot-afsnit på ca. 45.000 tegn de ønsker. Derudover skal du også lave en kort outline på seriens sidste 9 episoder (max ½ side per episode).
 
Andre krav:
  • Perspektiv: Jeg-fortæller (en eller to)
  • Sted: Danmark
  • Tid: Handlingen udspiller sig i nutiden
  • Hovedpersoner: Du skal vælge to hovedpersoner - en mand og en kvinde
  • Bipersoner: En gruppe på 4-5 bipersoner af forskellig alder og køn
  • Elementer: I handlingen skal indgå en nedlagt slagtehal, tomme kontorbygninger eller et fabriksområde. Der skal også være en karakteristisk lyd, der forvarsler noget uhyggeligt i handlingen.
  • Tema: Udover handlingen skal der være et overordnet tema, nemlig 'angsten for det fremmede'.
  • Der skal være en sideløbende kærlighedshistorie.



Kan du skrive ud fra disse krav så har du altså muligheden for ikke kun at blive til en Storytel-historie, men også vinde 100.000 kr (dvs. 25.000 for piloten og 75.000 for resten af serien).
Alt du skal gøre er at indsende dit bidrag til storyteloriginal@storytel.dk inden d. 1. marts 2017

Du kan læse mere om konkurrencen på dens hjemmeside HER!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 6. november 2016

Ses vi på Bogforum?

Næste weekend er det Bogforum, Kommer du?

Bogforum er et tilbagevendende arrangement for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede, der bliver afholdt i Bella Center i København. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatterspirer til at mingle.


Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke på Bogforum?


Se forlagene an

Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)

Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at se an hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?

Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.


Lad forlagene se dig an

Den er måske endnu mere vigtig. Forfatterbranchen handler om tekst, og det er tekst vi bliver bedømt på, men derfor er der jo ingen skade i at gøre sig (positivt) bemærket hos et forlag. Og beundrer man deres bøger og falder tilfældigvis i snak, så kan man jo altid Pitche dem ens ide hvis de er lydhør: "Ja, jeg arbejder jo egentlig med det her manuskript, hvor ..."

Det værste der kan ske er at de siger, "Det kan vi ikke lige tage stilling til her, send det til os." - og allerede der er du nået langt! For er det lykkedes dig at få din historie til at lyde original nok, så vil de tænke - "nåh, ja. det er ham/hende." - Og så er dit manuskript allerede forbi den første forhindring hos forlaget.

Og så kan det aldrig skade at virke engageret. Vis dem at du er en forfatter der elsker det du gør, er produktiv, og ved hvad du laver. At du er interesseret i deres forlag, og at du er villig til at arbejde med dit manuskript. Men hvordan viser man lige det uden at det bliver en kæmpe salgstale?

Det er svært, men det kan lade sig at gøre. Hovedsageligt handler det bare om at være ydmyg, og ikke have for høje tanker om sit manuskript. Det er en god historie, og du er villig til at arbejde videre med den hvis de vil udgive den.

Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatterspirer kan bruge Bogforum. Ses vi?



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 30. oktober 2016

Do you NaNoWriMo?

Igen i år er der NaNoWriMo, og i år vil skal det være: Jeg deltager!

Andre år er flytninger, bogforummer og jeg ved ikke hvad kommet i vejen, men i år er det faktisk næsten lykkedes for mig at holde november fri – ser man bort fra et par foredrag her og der – og så skal der altså skrives!



Men hvad er NaNoWriMo?

NaNoWriMo (Hvis hjemmeside du kan se HER) står for national novel writing month (om end det nu om dage burde være InNaNoWriMo, da det mere eller mindre er blevet internationalt!)

Selve ideen er simpel. Du skal i løbet af november måned (30 dage) skrive en roman på minimum 50.000 ord. Om du har plottet planlagt, eller bare skriver ud fra inspiration er op til dig, så længe man skriver!

Rundt regnet kræver konkurrencen at man skriver ca. 1667 ord pr dag. Ikke en umulig opgave! Svær, ja, men ikke umulig!



Hvorfor NaNoWriMo?

Fordi det er fedt. Det er fedt at kunne sige at man lige har skrevet en roman på en måned.

Selvfølgelig kan man ikke forvente en genial roman på 30 dage, men det er heller ikke meningen med NaNoWriMo. Ideen er at skrive. Og skrive en masse. Slå den indre kritiker fra, og bare få ord ned på papiret.

Det er faktisk sket, at nogle af de romaner, der er blevet produceret i løbet af NaNoWriMo er blevet udgivet. Efter en voldsom omskrivning selvfølgelig.

Og efter at NaNoWriMo er blevet så stor en success, så er der selvfølgelig også kommet en måned til omskrivningen. Marts måned er NaNoEdMo (National Novel Editing Month), og her er der mulighed for at rette sin roman til, så den er klar til den endelige bedømmelse: forlagsturneen.

Jeg kan kun opfordre til at deltage, hvis du har tid! Det er en fantastisk øvelse, og så fedt at nå i mål to minutter i midnat d. 30. november. Det skal prøves. Mindst en gang!


Jeg glæder mig til at komme i gang i år! Det er 5-6 år siden sidst jeg deltog (dengang jeg stadig var ung studerende), så det er et godt stykke tid siden. Til gengæld har jeg holdt en del PerNoWriMo – personal novel writing months, og er november bare for booked for dig, så kan jeg anbefale dig at kaste dig ud i den slags i stedet.

Men er du til NaNoWriMo? Og i så fald, hvad skal du skrive?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 23. oktober 2016

Jeg er Frankenstein bliver anmeldt

Jeg er Frankenstein har været ude her i sommeren, og nu hvor vinteren nærmer sig er det på tide at se lidt på de anmeldelser bogen har fået.

Den første anmeldelse var fra Bogrummet, og de skrev blandt andet:

”Romanen er spændende fra start til slut, og derfor læste jeg hele bogen af én omgang, og teen blev kold. Hvis jeg var teenager – eller bare ung – så ville jeg helt sikkert ligge med denne bog under dynen, i sommerhuset eller i selskab med en bidsk undulat som kunne forsvare mig. Let læselig, humoristisk og meget meget fantasifuld.”


At jeg har evnen til ikke kun at gøre min egen, men også andres te kold – det er sgu en ret stor ros i mine øjne!
Og så er det bare nogle lækre ord at få med på vejen – så ved man at man har lavet en god bog.


Fra Bibliotekattens læsning - tjek lige det seje bogmærke ud!
Næste anmeldelse er fra Bibliotekatten, som jeg har fulgt i et godt stykke tid, så det er en anmeldelse, der betyder rigtigt meget for mig! (Så meget at jeg slet ikke går ind i diskussionen om monstret og manden faktisk).

Hun skriver blandt andet:

”Kan man virkelig fortælle en hel action/zombie historie på omkring 70 sider? Det er i hvert fald lykkedes ret godt i Jeg er Frankenstein. Selvom bogen er letlæst og fyldt med (megaawesome) illustrationer, får vi også en hel historie – med referencer til den oprindelige Frankenstein, hvilket jeg er glad for.”

Anika Eibe er en forfatterkollega, der også anmelder bøger. Hun har også haft fat i Jeg er Frankenstein, og skriver:

”Der er fart over feltet i denne ungdomsbog, og man bliver hele tiden drevet videre af den stramt skrevne historie samt af nysgerrighed for at se hvad der så vil ske.”

Sidste anmeldelse er fra en bogtuber, Asta, der i anledning af Halloween og oktober, har kastet sig over min bog. Hun afslutter med de ret lækre ord:

”Jeg kan uden tvivl anbefale den her bog […] Og hvis du er en ny læser der skal i gang med nogle rigtige bøger, så er det her et must read for dig!”

Fedt!

Tak til alle jer anmeldere, der har givet jer i kast med Jeg er Frankenstein! Jeg ser sindssygt glad for jeres mange og pæne ord, det er virkelig dejlig at høre at ens arbejde bliver læst og nydt!

Nu vil jeg igen kaste mig over skrivningen, meget lettere om hjertet, nu hvor jeg ved at min bog er blevet godt modtaget!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 16. oktober 2016

Øvelser til karakterudvikling

Man kan let gå i fælden med ikke at have karakterudvikling i en historie, simpelthen fordi man tænker for meget over sit plot, og karaktererne ender som aktører mere end involverede i historien.
Selvfølgelig handler dette om at give hovedpersonerne personlig konflikt, der kan udvikle dem – så simpelt er karakterudvikling faktisk set ud fra et plot-perspektiv. Men for at gøre det, kræver det også at man lærer at forstå personer, deres drømme og mål.
Jeg har før fortalt om ønsker og behov i forbindelse med hovedpersonen, men her kommer der også et par trænings-øvelser man kan bruge i hverdagen.
Øvelsen er funderet i spørgsmålet ”hvorfor” og ”hvordan”. Dette er fordi at lige præcis disse spørgende ord tvinger dig til at finde spor, der bekræfter din påstand. Du kan altså ikke bare opdigte, du bliver også nødt til at begrunde din historie.


Personen i bussen
Dette er første øvelse. Det behøver selvfølgelig ikke at foregå i bussen, men det skal være en tilfældig person du ikke kender. Det kan være på en cafe, i en park, whatever. Bare sørg for at du har mulighed for at observere dem i et stykke tid, så du kan finde facts.

Hvor er de på vej hen? Og Hvad har de lavet? er de første spørgsmål du skal stille dig selv. Dette kan både være rent fysisk – hvor kører de hen? Men også eksistentielt. Er de på vej på en blind date? Håber de på at finde den eneste ene? Har de fri fra et arbejde de hader, og glæder sig til at komme hjem til sine 17 katte?

Når du er nået frem til et svar du er tilfreds med, så skal du spørge dig selv: Hvorfor? Hvorfor antager jeg at han har 17 katte? At han hader sit arbejde? At hun er på vej på blind date og vil finde den eneste ene? Hvilke spor er det jeg lægger mærke til, der opdigter denne historie?

Øvelsen er god fordi du ikke kender personen, og derfor har frit spil til at finde spor – der er ikke nogen chance for at du kan gå forkert, for let’s face it: Du kender ikke vedkommende! Du træner altså dig selv i at opdigte hypoteser eller historier begrundet i facts du ser – men uden nogensinde at få dette af- eller bekræftet.

Hvilket bringer mig til næste øvelse.


Personen du kender
Nu skal vi lidt tættere på. Nu skal du tage en kollega eller et fjernt familiemedlem, og lave en variation af første øvelse. Et godt råd er at lade være med at tage en for tæt på, som fx en kæreste eller forældre – det kan jo være at du finder ud af at kæresten burde forlade dig, eller noget andet grimt.

Godt. Vælg en person du kender, og stil så dig selv spørgsmålet: Hvad er deres drøm?

Drømmer din kollega om at gå på pension og leve i ro og mag? Drømmer de om at rejse ud og se verden? Drømmer de om at blive forfatter? Når du er nået frem til din konklusion så spørg dig selv samme spørgsmål som tidligere: Hvorfor?

Hvorfor siger du det? Hvordan viser det sig at de glæder sig til pensionen? Hvordan kan du se deres eventyrlyst? Snakker de hele tiden om at skrive, fortæller de hele tiden om de historier de gerne ville skrive? Og endnu sjovere – lever de så op til deres drøm? Kommer de ud at rejse, får de skrevet den bog? Hvad er deres drøm? Hvordan kan du se det? Lever de op til den drøm? Og hvordan kan du se det?

Den sidste øvelse er en spørgsmålskæde, man skal ikke gå for meget i detaljerne, men i stedet sørge for at få et svar på alle: Hvor er han/hun om 5 timer, 5 dage, 5 uger, 5 måneder, 5 år? Hvorfor?
Kæden er beslægtet med sidste spørgsmål: Lever de op til deres drøm? For gør de det, hvordan vil det så påvirke deres liv? Gør de det ikke, hvordan vil det så påvirke deres liv? Hvad hvis der sker noget, der ændrer dette? Hvordan vil det påvirke dem? Hvorfor?

Disse to øvelser er med til at træne din evne til at se på mennesker, og måske finde ud af hvad der rumsterer i deres hoveder, eller i hvert fald komme på nogle gode historier ud fra det du nu ser.

Når du for eftertiden skal til at lave personer i dine historier kan du altså begynde at tænke tilbage på hvilke spor, du mente fortalte noget – og samme spor kan du jo bruge i din egen historie.
Samtidig øver det dig også i at finde ind til essensen af en karakter gennem observation, og begrunde din karakterudvikling i din sporlægning og karakterers udgangspunkt.
Er du for åbenlys er der også hele creepy stalker-følelsen man kan få ved øvelserne, men hvor meget man giver sig selv til projektet er gudskelov op til en selv.


God skrivelyst
Bjarke