mandag den 17. april 2017

Hverdagens skrivning

Så er påsken ovre. Forhåbentlig har du fået skrevet en masse i ferien. Måske har du ikke fået skrevet nær så meget som du gerne ville.

I hvert fald starter hverdagen igen nu. Og derfor skal du og jeg tilbage til hverdagsskrivningen. Men hvordan gør man lige det?



Husk hvordan din hverdag så ud
Har du et fuldtidsarbejde og en familie? Er det så overhovedet muligt for dig at skrive et kæmpe antal sider om dagen når det hele igen begynder at rase?
Det er det nok ikke. Det er det i hvert fald ikke for mig. Det første man skal gøre inden man vender tilbage til hverdagens skrivning er altså lige at huske hvordan hverdagen egentlig så ud.
Min hverdag plejede at stå på morgenskrivning inden jeg tog på job. Det kommer nok til at forandre sig inden længe, da jeg skrifter job fra næste måned af. Det er også værd at tænke over - for mit vedkommende handler det altså at nå tilbage til den gode rutine de sidste to uger her, inden en ny hverdag står klar, hvor jeg igen skal til at finde ud af hvordan jeg får bedst muligt ud af min skrivning.

Det leder mig til næste punkt



Afsæt tiden, find hullerne
På mit nuværende job har jeg en computer stående, hvor jeg hver morgen møder en halv time tidligere ind og får skrevet. Nogle gange har jeg længere tid end en halv time, men i hvert fald får jeg skrevet i 30 minutter.

Kan du det?

Er det ikke muligt, eller er du ikke en morgenskriver – så må du finde ud af hvornår du egentlig skriver bedst? Er det om aftenen efter børnene er puttet? Så gør det der, lav en aftale med din familie om at det tidsrum er din skrivetid. Aftal med din ægtefælle hvis du har sådan en, at i det tidsrum er der ”Egentid”, og det må de jo også bruge som de vil.

Det vigtigste er faktisk bare at du giver dig selv lov til at skrive. I stedet for at håbe på at der kommer et hul, så lav dem. Aftal med dig selv at du skal have skrevet mindst 30 minutter hver dag – og aftal med din omverden at det er et krav. Lav det hul i kalenderen, for det kommer ikke mirakuløst.

Du hører jo heller ikke om andre arbejdende mennesker, der bare så gerne ville arbejde, men ikke kan finde plads til det i kalenderen. Sådan er livet som professionel forfatter.



Skriv eller dø
Det sidste punkt er mere en metode til at få gang i skriveflowet igen, hvis det har stået lidt stille i ferien. Både min kone og jeg er store fortalere for programmet Write og die, som kan findes gratis på denne hjemmeside!

Der er mange forskellige funktioner i det. Enten kan den larme og blinke, hvis du ikke skriver hurtigt nok, eller også kan den decideret begynde at slette det du har skrevet, hvis du ikke får nok ord ned i minuttet.

Det kan være en stressende, men god øvelse i at give slip på den indre kritiker og bare komme i gang igen. Sådan bruger jeg den i hvert fald selv, samtidig med at der kommer lidt gaming over skrivningen – og det kan også være meget skægt.

Velkommen tilbage fra påskeferie, forfattere!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 10. april 2017

Er din historie forudsigelig?

Det er forfatterens værste fjende: Forudsigelighed – for hvem gider læse en historie, de kan regne ud fra starten af?
Mange, for let’s face it, vi læser ikke kun på grund af plottets uforudsigelighed, vi læser af mange grunde, for eksempel sprog, glæde ved karakterer og alt muligt andet. Ikke kun fordi vi vil have at noget uventet skal ske hele tiden.


Når det så er sagt, så kan det være rart alligevel at vide hvordan man kan undgå at ens historie er forudsigelig – bare i tilfælde af at du som jeg skriver dén type historier.
Der er en rimelig god metode, der dog kræver at du ikke er bange for at vise dine ting frem – men hvorfor skulle du også være det? Som forfatter drømmer du sikkert om tusinder af læsere, så kan du også godt overleve en betalæser.
Metoden har tre led.


Find en betalæser, der ikke kender din ide
Det er sindssygt vigtigt at din læser IKKE kender din ide. Jo, på pitch-niveau, da de jo stadig skal have lyst til at læse den, og du lige skal sælge ideen til dem. Men derudover må de ikke vide noget!
Sammenlign det med at du låner en bog på biblioteket: Du har en bagside at orientere dig med, intet andet. Afslører du mere end det, så vil metodens senere led blive ødelagt.


Bed dem læse ét kapitel ad gangen!
Næste led er kun at give dem et kapitel af gangen. Dette er selvfølgelig med det forbehold, at der skal ske noget uventet ved hvert kapitelskift. Har du fx kun to store uforudsigeligheder i din bog, så lad din betalæser læse lige op til, men uden at afsløre dit twist.
Her er det meget vigtigt at du kender din historie godt nok til at cutte din betalæser af tidligt nok, til at de ikke lugter lunten.


Få dem til at skrive ned hvad de nu tror, der skal ske
Når de har læst det stykke tekst du har givet dem, så få dem til at skrive ned til dig, hvad de tror der nu skal ske. Man kan også godt have samtalen, men så er det vigtigt at du skriver det ned, da den slags er mere konkret, så snart man har en håndgribelig note at hæfte sig ved.
Hvad skriver de? Rammer de din historie 100% så er det forudsigeligt. Er de helt ved siden af er vi i 0%, og så kan man også få oplevelsen af at forfatteren har slået plat og krone (Hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting).
Ligger man lige midt imellem, noget er rigtigt gættet, andet er skævt, så har man en god start på et godt twist. Det skal dog helst være et twist, der er forbundet med hovedpersonen eller plottet – er det bare en biperson eller lignende, så er det ikke et virkelig stort twist.


Bonus: Brug metoden pro-aktivt
En fordel ved metoden her er, at du ikke behøver være en forfatter, der har 100% styr på din historie. Skriver du fx et par kapitler af gangen og får en betalæser til at læse dem inden du skriver videre, så kan du jo vælge at lade denne gætte med.
Og gør de det, kan du jo så vælge at gøre det modsatte af hvad de gætter – bare for at drille! Bare husk at du stadig skal have historien for øje. Den skal give mening, for ellers driller du bare en betalæser.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 3. april 2017

planlæg din skriveproces

Det kan være meget fristende bare at sætte sig ned og skrive så snart man får en ide, men det er ikke altid så let. Faktisk vil jeg foreslå at man ikke altid begynder at skrive, lige når man får en ide.

I stedet skal man prøve at arbejde med den, køre den igennem et par processer og på den måde se, om man ikke på den måde kan få en stærkere ide at skrive ud fra – inden man begynder.

Så du har fået en ide. Måske er det en hovedperson eller en ide til et plot. Hvad gør du?


Du brainstormer

Du skal jo først og fremmest finde nogle karakterer, du gider skrive om. Der skal også være nogle scener, der understøtter dit plot og kan give nogle spændende sceniske beskrivelser – så spændende er stereotyp cafe eller skolegård jo heller ikke. Overrask os med valg af karakterer og setting – og plotpoints for den sags skyld.

Når du har samlet en masse af den slags, og nu har en ide om en historie du gerne vil arbejde med, så skal du til det spændende. Eller kedelige, afhængig af hvordan du ser det.


Du researcher

Nej, du skal ikke researche detaljer, der skal gøre dine scener mere levende. Ikke endnu. Du skal finde ud af hvad for en type roman, det er du vil skrive. Genre, stil, al den slags ting. Er der nogle historier du gerne vil minde læseren om? For eksempel er Hunger Games flere steder en genfortælling af Minotaurus-sagnet.

Kan du allerede nu se at din bog har nogle træk til overs med en anden bog eller film? En hel genre måske? Fungerer din scifi-roman også stilistisk som en noir-krimi? Leg med det, find ud af hvilke spilleregler, der er i den genre og integrer dem. Hvordan ser en femme fatale fra en fremmed planet ud?

Min egen City Surfer har flere steder lån fra filmen (og bogen) trainspotting. Hele rammen i historiernes første og sidste kapitel, mimer ret tydeligt samme tone, og uden at de er kopieret eller stjålet, så trækker jeg nu på en oplevelse fra en anden bog.

Næste punkt bliver svært, for nu skal du få én tydelig historie ud af alt det rod her.


Du pitcher

Et pitch er to til tre sætninger, der opsummerer din historie. Fordi den ikke må fylde mere end det, er det en god øvelse til at finde ud af hvad din hovedhistorie er.

Ofte kan man lave to-tre sætninger, alle med forskellig fokus, og det er dét, der er hele finten her. Pitchen beder dig ikke om at slette nogle af dine fantastiske ideer – den beder dig finde ud af hvad der er din hovedhistorie!

Og når du er klar over det, så kan du begynde at få dine sidehistorier til at passe sammen og understøtte din hovedhistorie.

Det vigtigste ved at du nu har en klart defineret hovedhistorie er, at du kan gå i gang med fjerde del.


Du plotter

Find en berettermodel du bryder dig om at bruge. Jeg foretrækker selv DEN HER i øjeblikket. Nu tager du din pitch og sætter den ind i berettermodellen – det er jo trods alt dén, det hele skal handle om.

Når det er gjort, så tjekker du om du mangler et felt – for eksempel et pitch-point eller lignende, for så er det jo på tide at finde det.


Derefter tager du alle dine sidehistorier – hvordan passer de ind i dit plot? De skal jo køre sideløbende, men du kan jo ikke bare skrive syv forskellige bøger og klaske dem sammen.

Sidehistorierne skal plottes ind i det store plot – hvordan påvirker de hovedhistorien? Hvordan påvirker hovedhistorien dem? Hermiones tidsrejseplot i Fangen fra Azkaban fører frem til at de kan redde buckbeak til sidst – det sideplot bliver altså vigtigt for historien, også selvom det nok ikke ville blive nævnt i en pitch af den bog.


Nu har du været igennem alt forarbejdet, og nu er du klar. Nu skal du finde din hovedpersons stemme, rette til i hans person så den passer til den historie du skal skrive.
  • Du har en masse tidligere værker fra research-fasen – film, bøger, malerier – til at inspirere dig.
  • Du har en klar og tydelig ide om hvad din historie er og vil.
  • Du har et plot med sidehistorier, der nu ikke bare er ekstra historier, men rent faktisk forstærker plottet.
Hvad venter du på?  Gå i gang med din historie. Det er jo bare at følge det forarbejde du selv har lagt ud.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 27. marts 2017

Det er snart forår og du kan vinde min nye bog!

Derfor kan du vinde min nyeste YA-roman Standby.

Bogen handler om drengen Niklas, der går i 1.g. Han har sat sit liv, sine venner, festerne og kærligheden på standby. Hans lillebror Storm er multihandicappet og har fået en ny diagnose, der truer med at tage livet af ham. Niklas bor sammen med Storm og deres mor, der har svært ved at magte det hele.

Hverdag er blevet til hver dag med det samme ansvar og den samme mørke, uundgåelige fremtid, der truer forude. Lige indtil den fest, hvor Niklas møder Liva, der både taler lige ud af posen, og som ikke uden videre vil lade Niklas sætte deres spirende følelser for hinanden på Standby.

Standby er min første realistiske ungdomsroman og er udkommet på forlaget Turbine. Den bygger på mine personlige oplevelser i arbejdet med udviklingshæmmede og handicappede, og er en meget personlig bog om ansvar og søskendekærlighed.


Hvordan kan du vinde?

Du skal gå ind på min officielle forfatterside på facebook – HER – og skrive en kommentar til dette opslag, hvor du fortæller hvad du glæder dig allermest til ved foråret. Det kan være alt fra at sidde i parken og læse (Det glæder jeg mig til), eller at Doctor Who snart starter en ny sæson, jeg vil høre det hele.

Konkurrencen kører helt til d. 21. april, men skynd jer at gå ind og skriv en kommentar, og like også gerne siden hvis du ikke allerede har gjort det ;)

Efter d. 31. trækker jeg lod blandt de mange kommentarer, og 3 personer vinder min bog Standby – jer vil jeg kontakte gennem facebooks messenger-system, så husk at tjekke efter anmodninger efter den dato!

Jeg glæder mig til at høre hvad I skal bruge foråret på!


God skrivelyst
Bjarke


Det med småt: Hvis jeg ikke har fået fat i vinderen efter 1 måned, går præmien til en anden. Konkurrencen er hverken sponsoreret, administreret af eller associeret med Facebook.

mandag den 20. marts 2017

Er din historie sort/hvid?

Jeg elsker at skrive action. Der sker hele tiden noget, og man kan altid kaste nye forhindringer mod ens hovedperson – what’s not to like?

Problemet er at man meget hurtigt kan blive meget sort/hvid i denne genre, og det bliver ofte kedeligt. Batman er jo også sjovere at læse om end superman fordi han agerer på begge sider af loven, mens den anden bliver hyldet af de gode.

Men hvad kan man så gøre for at undgå at ens historie bliver netop sort/hvid? Her er mine fem råd – og en masse superhelte-referencer (Jeg prøver at undgå spoilers og fortæller derfor om filmene på pitch-niveau, men er du totalt spoiler-bange, så skynd dig lige at se nogle marvel-film!)



Hvem skal helten stole på?
De gode! Selvfølgelig. Men hvem er de gode? Hvad hvis politiet er korrupt, eller vil forhindre vores hovedperson i at nå sit mål fordi de ikke forstår det? Og hvad hvis manden i et fint jakkesæt har et godt tilbud? Er han så god eller ond?

Marvels Ant-man er et godt eksempel. Her skal vores hovedperson agere tyv – noget, der jo ikke er en heroisk ting i sig selv. Og han er da også i tvivl, for han vil gerne vise sin datter at han har forbedret sig – men kan han stole på den gamle mand, der giver ham super-dragten? Kan han stole på mandens datter, der også arbejder for ham vi får at vide er skurken, og som mener at hendes far er en gammel tosse? Kan han stole på politimanden, der nu kommer sammen med eks-konen?


Gør det svært for din hovedperson at vide hvem han skal stole på, så bliver grænsen mellem sort og hvid nemlig allerede lidt udtværet.


Clasher helten med de gode autoriteter?

Hvad nu hvis det ”rigtige” er IKKE at lytte til autoriteterne. Forbrydelse er slemt, alligevel bliver Ant-man nødt til det. Captain Americas overordnede forbyder ham at undersøge sin gamle ven Bucky, men Bucky har også informationer, der kan redde verden – skal han lytte til autoriteterne?
Og gør han det ikke, får det så konsekvenser?


Hulk er også et godt eksempel – militæret er efter ham, de vil stoppe det masseødelæggelsesvåben han besidder /altså Hulken): Alligevel flygter Banner, og bringer menneskeheden i fare.
Når to gode personer har en konflikt

Selvfølgelig gør det det. I Civil War-filmen kommer heltene endda op at slås, og det fede ved den her film er, at lige meget hvem din yndling er, så kan du faktisk forstå begges udgangspunkt. Iron Man vil sætte ting i system, så der bliver højere sikkerhed (Tak, det lyder som en god ide, efter at I har smadret flere byer tidligere!), mens Captain America ser fordele i at superhelte IKKE skal handle under autoriteter, da det kan forhindre dem i at redde verden.

Så har du to gode personer i din historie, så lad dem gerne clashe – find ud af hvor de er forskellige og dyrk det! Det er konflikt, og fordi at ingen af de involverede nødvendigvis tager fejl, så bliver det også mere gråt.


Skurkenes hierarki
Er skurkene kun en ond herre og så hans hjælpere, eller er der nuancer? Marvel er gode til netop dette, og selvom Thors bror Loke er skurken i Avengers, så finder vi flere steder ud af at han faktisk arbejder for en, der er større end ham selv – og ikke nødvendigvis velvilligt!

Guardians of The Galaxys skurk Ronan er i Thanos sold, men det er fra starten tydeligt at mærke at det ikke er velvilligt heller.

Så hvis du har store skurke i din historie, så vær ikke bange for at give dem modstand indbyrdes. Er generalen der kæmper mod dine helte i virkeligheden magtliderlig og vil gøre alt for at vælte den onde kejser?


Og hvad hvis en skurk slet ikke er en skurk, men bare er tvunget til at handle sådan? Se Jessica Jones på Netflix, hvis du ikke forstår hvad jeg mener. Faktisk: Bare se Jessica Jones!


At såre sine nærmeste
Om det så er direkte eller indirekte, så er det her en fantastisk måde at gøre linjerne mellem sort og hvid grå.

Vores helt har ikke lyst, men det er det eneste, der er at gøre. Det kommer til at gøre ondt, og det kommer til at ødelægge et venskab eller et familieforhold.

Captain America og Iron Mans forhold er ikke det samme efter Civil War. Thor og Lokes forhold er heller ikke det samme efter Thor-filmen.
Alligevel bliver de nødt til at gøre det for at opnå det, der ligger i deres karakter-udvikling.



Jeg håber det her har givet dig nogle gode ideer til hvordan du kan gøre din historie mindre sort/hvid.

Jeg plejer selv at gennemgå de forskellige vinkler i hovedet når jeg får en historie-ide, simpelthen fordi det giver en god dynamik at have mere end én modstander.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 13. marts 2017

Konkurrence: Vil du vinde en gyldendal-udgivelse?

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 åbner 13. marts for den landsdækkende skrivekonkurrence ’500 Ord’ i tæt samarbejde med DR, Gyldendal og Aarhus Kommune. Børn og unge mellem 8-16 år over hele landet inviteres til at skrive en historie på maksimalt 500 ord over temaet ’rejse’.

”På Gyldendal har vi længe gerne ville eksperimentere med at udgive tekster skrevet af børn. Så da vi hørte, at Aarhus 2017 gik med planer om at udskrive en konkurrence, hvor børn skriver for børn, foreslog vi straks, at en del af præmien skulle være, at få sin tekst udgivet som en rigtig bog og med illustrationer af professionelle tegnere. Jeg er sindssygt spændt på at læse de bidrag, der kommer ind til konkurrencen, og jeg håber, der kommer mange, ” siger Elin Algreen-Petersen, Gyldendal.


Regler
  • Konkurrencens tema ’rejse’ må tolkes helt frit, altså er fortællinger om alt fra rumrejser til cykelture tilladt.
  • Bidragene deles op i to aldersgrupper: 8-12 årige og 13-16 årige.
  • Børn og unge i aldersgruppen kan individuelt sende historier ind til konkurrencen via hjemmesiden www.dr.dk/500ord.
  • Sidste frist for indlevering af bidrag er 1. maj.


"I DR vil vi gerne dyrke kreativitet og medskabelse i børnehøjde. Vi synes, det er vigtigt, at børn får mulighed for at slippe fantasien løs, og det er vigtigt, at vi tager dem alvorligt, når de gør det. Børnenes kreativitet og fortælleglæde er i fokus her." Siger Dennis Glintborg, DR



Præmie
De to vindere får udgivet deres historier på Gyldendal med illustrationer af professionelle illustratorer.
Skrivekonkurrencen er en del af et større fokus på børne- og ungelitteratur i 2017, som også markerer 50-året for en lille revolution i dansk børnelitteratur med udgivelsen af fem store moderne klassikere i 1967.

En professionel jury bedømmer de mange bidrag, og de to vindere får deres bog redigeret, illustreret og udgivet på Gyldendals forlag. Juryen består af: Elin Algreen-Petersen chefredaktør Børn og Unge Gyldendal, Stine Sillesen redaktør på DR-Ultra, Mads Geertsen (Onkel Reje) og forfatteren Cecilie Eken.

Det hele kulminerer med Den Internationale Børnelitteraturfestival Aarhus 39, hvor vinderne offentliggøres og hyldes og de to vinderbøger udkommer.


Så er du mellem 8 og 16 er det bare at komme i gang – hvilken rejsen inviterer du folk på?

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 5. marts 2017

Konkurrence: Dramatisk Debut 2018

Dramatisk DEBUT er Teater V`s manuskriptkonkurrence for debuterende dramatikere. Det har kørt nogle år nu, og det er igen tid, hvis du har et teaterstykke i dig!

Alle, der ikke har haft dramatikerdebut med overenskomstmæssig dramatikerløn, kan deltage.
Alle deltager anonymt, i forhold til jury og udvælgelse. Manuskripterne vil blive vurderet uafhængigt af dramatikerens navn, alder, køn, etniske oprindelse og profession.
 
 
 
Krav

  • Manuskriptet skal være skrevet på dansk og må behandle et hvilket som helst emne.
  • Det skal være på minimum 75 sider og maximum 90 sider
  • Det skal kunne spilles af maximalt 4 skuespillere.
  • Det skal være skrevet med henblik på en teateropsætning
  • og henvende sig til aldersgruppen 17 år og op.
  • Hver deltager kan kun deltage med 1 manuskript.
  • Manuskriptet må ikke tidligere have været sat i produktion og spillet overfor et betalende publikum.
 
 
 
Formatkrav

Manuskripterne skal afleveres i følgende format:
  • Titelbladet: Manuskriptet skal have to titelblade. Èt med stykkets titel og forfatterens navn, adresse, mail og telefonnummer og et andet kun med titel.
  • Den følgende side: En rolleliste med relevante karakterdata: Alder, køn m.v.
  • Skrifttype: Courier new
  • Skriftstørrelse: Pkt. 12
  • Linieafstand: Dobbelt
  • Margener: Top – 2,5 cm/ Bund – 2,5 cm/ venstre – 3,4 cm/ højre – 1,5 cm
  • Sidenummerering: Første manuskriptside er side 1. Sidenummer påføres nederst i højre hjørne.
  • Rollenavn: Skrives med STORE BOGSTAVER. Navnet placeres ved tabulator 6 (centreret)
  • Regibemærkninger: (Understreges og skrives i parentes)
  • Sceneskift: SCENE 1, 2, 3 osv. skrives med STORE BOGSTAVER. Sceneangivelse placeres ved venstre margen.
Bemærk! Kun tekster, der indleveres i det foreskrevne format, vil blive taget i betragtning.
 
 

Deadline er tirsdag den 1. september 2017 kl. 12.00 og manuskriptet sendes i elektronisk form (word.doc/word.docx) til: debut@teater-v.dk
Du vil efterfølgende modtage en mail fra sekretariatet som bekræftelse på, at manuskriptet er modtaget og godkendt.
 
 
Præmier:
  • 1. prisen er 100.000 Dkr. samt professionel debut på Teater V i efteråret 2018.
  • 2. prisen er et arbejdslegat på 10.000 Dkr. samt en uges workshop med professionelle teaterfolk.
  • 3. prisen er et arbejdslegat på 5.000 Dkr. samt en uges workshop med professionelle teaterfolk.
 
Vinderen findes ved et storstilet finalearrangement på Teater V i Prøvehallen i Valby i løbet af efteråret 2017, hvor der desuden uddeles en Publikumspris på 15.000 Dkr. Denne gives til dét af de tre finalemanuskripter som opnår flest stemmer fra det fremmødte publikum.
Yderligere syv manuskripter udvælges til at modtage en skriftlig vurdering fra juryen.
 

Har du spørgsmål til konkurrencen kan du kontakte Projektkoordinator Lone Sørensen på: lone@teater-v.dk, eller på telefon: + 45 2480 4208
Du kan også læse mere om konkurrencen på deres hjemmeside HER!
 

God skrivelyst
Bjarke