mandag den 17. december 2018

Glædelig jul og god skrivning!

Så er der kun en uge til jul! Jeg har en masse, der skal ses til - bl.a. bøger, der skal skrives eller læses korrektur på, og samtidig vil jeg gerne tænke lidt over hvordan næste år kommer til at se ud på Skrivekrampe.

Derfor holder Skrivekrampe.dk juleferie fra nu af og indtil mandag d. 7. januar.


På falderebet vil jeg bare give jer mine ønsker om en glædelig jul og et fantastisk nytår, samt en god ide hvis I er så heldig enten at have eller arbejde med børn, og gerne vil fremme læseglæden.

For nylig var jeg nemlig til et julearrangement med andre forfattere, og vi kom til at tale om bl.a. kalenderlys-skrivning, som Nicole og jeg praktiserer hver jul, men også om hvordan man kunne få børn til at læse mere.

Det handler nemlig meget om at læse med børnene og skabe en hyggelig stund omkring det - men hvordan gør man det i en travl hverdag?

Et forslag kunne være her i slutdecember at købe en masse kalenderlys.

Så kan I fra 1. januar sætte et kalenderlys op og brænde et nummer ned mens I læser. På den måde kan i lave et hyggeligt ritual, der samtidig forhåbentlig kan sætte gang i læseglæden!


Og NU skal du i gang med at skrive! Glædelig jul og godt nytår her fra Skrivekrampe.dk!

Vi ses til Januar.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 9. december 2018

Hvem ejer egentlig en historie?

Du har skrevet en roman, og den er blevet udgivet og har taget verden med storm. Det er en genial bog, en serie faktisk og alle elsker den.

Så meget faktisk, at de er begyndt at skrive deres egne historier i universet: såkaldte fanfictions.

Og de nøjes ikke bare med at lave deres egne historier, de laver også nye regler i universet, laver nye par blandt dine hovedpersoner. Og de bliver læst og diskuteret …
Måske synes du det er rart. Måske er det lidt ubehageligt. For må de egentlig det?

Det er en evig debat. Hvem har ret til en historie når den er slut: forfatteren eller læseren? En debat som for nyligt er blusset op igen.



Forfatterens intention

Anne Rice er en forfatter, der har skrevet nogle virkelig populære vampyr-historier lang tid før Twilight eksisterede. Hun er også et godt eksempel på begrebet om forfatterens intention.

Når vi taler om forfatterens intention, så menes der gerne ”Hvad forfatteren ville med historien” og det er den ene, korrekte sandhed. Det betyder altså også at du ved at analysere en historie kan ringe til  forfatteren og få facitlisten udleveret.

Den ide er Anne Rice tilhænger af. Derfor, da der begyndte at dukke fanfictions op om hendes vampyrer, slog hende og hendes forlag rigtigt hårdt ned på det: De fanfictions måtte ikke fortælle om hendes karakterer, for det var hendes, og kun hun måtte fortælle om dem.

Dette er svært at gøre i dag, da fanfiction er langt mere anerkendt, men dengang lykkedes det, og det blev svært at finde fanfiction om hendes historier.


En anden måde forfatterens intention kommer i spil på, er ved aldrig rigtigt at slippe sin historie når sidste bind er udkommet. Det ser vi i øjeblikket med J.K. Rowling, der med jævne mellemrum giver små twitter-hints til sit univers, eller gennem nye film og bøger afslører noget som forandrer den gamle historie.

Det er på den måde at  vi har fået afsløret af Dumbledore er homoseksuel, Nagini er en menneskekvinde og at Hermione faktisk var en sort pige.

Denne måde at bruge forfatterens intention er farlig. Det kan enten få folk til at sige: ”ej, hvor fedt!” eller folk kan reagere ved at føle sig snydt, for: ”Hvor er det i bøgerne?”
Det bringer mig til forfatterens død …



Forfatterens død – historiens autonomi

For J.K. Rowling kom i ret mange problemer, da hun begyndte at bruge sin intention som forfatter. En masse læsere holdt af Harry Potter, og gør det stadig, og her er problemet.

Der skal være en sammenhæng mellem din intention og det værk, din intention dækker. To af de ekstra detaljer, der fik meget kritik er hhv. at Dumbledore var homoseksuel og at Nagini var en asiatisk kvinde.

Folk mente det var tydeligt at Rowling kun prøvede at vise hvor åben overfor minoriteter hun var ved at påstå at Dumbledore var homoseksuel, og manglede at det var tydeligt i bøgerne. Da Fantastic beasts 2 kom ud, og Dumbledore og hans eftersigende partner begge var vigtige personer i filmen, var det klart: Nu fik vi endelig historien!
Men igen undgik Rowling den, til stor vrede.

Og det skyldes historiens autonomi. For en historie er ejet af læseren når den først er udkommet.

Det betyder at hvis man finder spor til noget i en historie, så er der en god sandsynlighed for at det er rigtigt. Hvem ved det? Ingen, men hvis flere andre finder sporene og også tror på det, så bliver ideen langsomt mere og mere ægte.

På den måde skaber vi altså vores tolkning af historier sammen. Forfatteren har givet læserne en bog, og nu er det op til læserne at finde ud af hvad der sker deri gennem analyse og diskussion.

Og lige meget hvad forfatteren siger, så er der ikke noget at gøre: bogen står  på egne ben, og står  det ikke deri, så gælder det ikke!



Rettigheder og økonomi

Og nu til sidste punkt, for der er jo altid et sidste punkt.

Der er blevet skrevet fanfictions til din kæmpe succes fra før, og det er du træt af. Specielt fordi vedkommende nu har udgivet dem og tjener penge på dine figurer og originale historier. Må de det?

Nej. Her er loven ret tydelig.

Man må gerne lave satire over etablerede værker. Man må også gerne lave faglitteratur om etablerede værker. Man må også gerne lade etablerede værker optræde som etablerede værker i sine historier (min hovedperson må gerne læse og citere Harry Potter).

Men man må ikke tage udgangspunkt i en anden forfatters univers og arbejde videre derpå med økonomisk gevinst for øje. Det er forbudt.

Så man må skrive fanfiction og dele den med andre, men ikke udgive og tjene penge på dette. Og det er faktisk forskellen.

For det giver dig som forfatter mulighed for at lade dine fans opbygge en stærk fankultur omkring din serie, hvor de holder den i live for dig, og gør andre interesserede i dine originalværker, som de bliver nødt til at læse for at forstå de fanfictions de læser.

Så du skal som forfatter ikke være ked af at få fanfictions, i bedste fald kan det betyde at din bog bliver ved med at sælge.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 3. december 2018

Anmeldelse: Forfatterkalender 2019

Sidste år udgav Aarhus Litteraturcenter i samarbejde med Alice Aagaard en såkaldt Forfatteralmanak.

Det var en fin lille bog, som jeg dengang fik muligheden for at anmelde her på bloggen. Min anmeldelse blev sluttet af med at jeg håbede, at der i 2019 ville komme en lignende udgivelse, hvor de rettede et par af skønhedsfejlene til.

Med et nyt forlag (Byens Forlag) er der kommet et eksemplar til 2019. Denne gang hedder det en Forfatterkalender, hvilket får det hele til at lyde meget mere nede på jorden. Og igen i år har jeg fået mulighed for at anmelde kalenderen set ud fra et praktisk udgangspunkt.



Kalenderens primære funktion

Det, der fylder mest i kalenderen er også det, der gør det til en kalender. Dette består af et indledende opslag hvor man har muligheden for at lave en liste over hvad man gerne vil arbejde på af projekter i 2019. Der er god plads, så der er rig mulighed for at være ambitiøs!

Derefter kommer der opslag, der hver dækker over en uge. Ud fra alle ugens dage har du mulighed for at skrive hvad du har tænkt dig at skrive, og derefter kan du tjekke af om du har nået dette mål i en lille boks.

Hver uge indledes med et lille tekststykke med et godt råd eller en betragtning fra en dansk forfatter – de kan være meget motiverende for at gribe en hel uge an, og det er spændende at komme ind bag en anden forfatters arbejde.

Min store anke ved lige den her del er, at det kræver at man sætter sig et skrivemål for hver dag. Sådan arbejder jeg ikke. Jeg sætter mig og skriver, og kan ikke som sådan sige hvor mange sider, ord eller timer der går med det før bagefter. Dette generede mig grænseløst de første tre måneder af 2018, indtil jeg ”hackede” kalenderen og vendte det hele om.

I stedet bruger jeg siderne til at holde regnskab: jeg skriver om aftenen hvor mange ord jeg har fået skrevet, hvad jeg ellers har lavet af forfatterliv og lignende så jeg bedre kan holde regnskab med min proces: Det giver det nye design af siderne meget bedre mulighed for, så det er et stort plus.
Så find en rytme der passer til dig, og brug kalenderen så den støtter din proces! Det er jo dit redskab!



Det sekundære guf

Bagerst i kalenderen er der en blanding af informerende artikler og lister, man selv kan udfylde.


Artiklerne består af alt fra råd til at skrive Tween-bøger forbi markedsføring og til hvordan de forskellige skrivefaser fungerer. Gode og informative, specielt for nybegyndere ud i skrivningen, hvor det måske også kan være rart at sætte sig skrivemål på forhånd.

Den artikel jeg nød mest er evig gyldig lige meget hvor man er som forfatter, nemlig bag om bibliotekspengene, hvad er det? Hvordan fungerer de? Dejligt informerende.

Derudover er der som sagt en række lister. Både med information om det litterære landskab, men også lister du selv kan udfylde. Her er der alt fra lånte og udlånte bøger (rart at have hvis du er glemsom eller har glemsomme venner), bøger man gerne vil læse, bøger man har læst med mulighed for noter. Derudover er den sidste liste et MUST for forfatterspirer og nye forfattere: Indsendte manuskripter. Det er SÅ dejligt at have et regnskab over dette. Jeg har altid haft forskellige noter på computeren, men der er noget lækkert ved at have det samlet her.

Der er også en række skriveøvelser som kan være en god måde at sætte gang i skrivningen!



Samlet vurdering

Man kan tydeligt mærke at de meget små børnesygdomme, der var i 2018s udgave er ovre, og Forfatterkalender 2019 virker som et godt værktøj til forfatterlivet. Man kan altid holde regnskab eller lave skrivemål i en notesbog, men der er noget lækkert i at have en dedikeret bog til dette, liggende på skrivebordet klar til at høre, om du igen i dag nåede dine mål.

Forfatterkalenderen 2019 er udgivet af Byens Forlag og kan købes online på byensforlag.dk eller i Byens Cafebar på Istedgade 102.
Bogen koster 149 kr.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 25. november 2018

Børn og monstre – om børns møde med det uhyggelige

Panelet: Morten Dürr, Ellen Holmboe, Anne Mette Thorhauge
Og mig selv.
Hvor bange må man gøre børn? Er det i orden at lave gys til børn og fortælle uhyggelige historier? Er der grænser og hvor går de?

I onsdags deltog jeg i en paneldebat på Hovedbiblioteket sammen med forfatter Morten Dürr og Anne Mette Thorhauge, der arbejder i Medierådet med bl.a. at sætte aldersmærkninger på film med skræmmende og traumatiserende indhold.
Panelet blev ledt af ordstyrer og forfatter Ellen Holmboe.

Jeg selv var blevet inviteret, da jeg både skriver gys til børn og unge, er medlem af Dansk Horror Selskab og for nyligt har færdiggjort min master i Børne- og ungdomskultur, hvor jeg skrev afsluttende opgave om netop Børn og deres måde at bruge, skabe og italesætte monstre i en æstetisk praksis.
Nogle af de pointer, der kom frem, vil jeg prøve at sammenfatte her.



Narratologien som middel mod det uhyggelige

En af de vigtigste pointer, der dukkede frem var forskellen på det æstetiske eller narrative gys, og så virkelighedens grusomheder.

Min forskning viste hvordan børn helt ned i børnehavealderen bruger aristotelisk narratologi (ja, det kalder de det ikke), til at italesætte og forholde sig til monstre.
De skaber monstre for at kunne forholde sig til en fysisk repræsentation af noget uhyggeligt, noget, der kan bekæmpes, og danner så interne regler for selv samme monstre.

Det samme gør gyserfilm gerne. Der er et monster eller et monstrøst menneske, en som man kan bekæmpe og dermed sejre.

Det aspekt mangler virkeligheden. I terror-angreb findes der intet monster, der findes kun en uforklarlig grusom handling. Det samme sker ved krig: krigens rædsler er ikke personbåren, det  er kaos og det er mennesker, der dræber hinanden af store svært-fattelige grunde.

Selv som voksne har vi behov for at danne monstre til at kunne forsvare den rædsel: Osama Bin Laden blev terrorens ansigt. Hitler blev 2. verdenskrigs personifikation. Mange science fiction-historier handler ikke om at stoppe anden verdenskrig, men at dræbe Hitler for at stoppe krigen – han bliver det monster, vi skal bekæmpe.

På samme måde ser vi børn, der kan blive vildt skræmte af nyhedernes dækning af krig, men som rask væk kan spille krigsspil på computeren uden problemer: Måske fordi, de her igen får en narratologisk mission. Løs opgaven og sejr!



Forandringens uhygge

En anden vigtig pointe var at det uhyggelige også kunne opstå ved det uventede. Her talte vi meget om genrebrud og forventning. Ellen havde for nyligt hørt om et dukketeater, der optrådte med Dracula, hvor flere unge mennesker var gået ind med en forudindtagelse om at dukketeater ikke kunne være uhyggeligt (impliceret nok at et var for børn). Flere børn havde reageret med at blive skræmt, da de så forestillingen, da uhyggen var kommet mere bag på dem end de havde troet ville ske – simpelthen gennem gysets virkemidler.

Det samme ser vi i Tarrantinos From Dusk til Dawn, der halvvejs bryder sin genre og går fra roadmovie til gysersplat.

Det samme er også et vigtigt aspekt af gysere generelt, hvor man tit ser det vante, det vi stoler på, blive uhyggeligt og ville os det ondt. For eksempel alle de voksne i Stephen Kings IT, der alle ignorerer børnene og deres kamp mod det onde.



Så må man skræmme børn?

Ja. Vi sad tre forfattere i panelet, der alle var enige, så det hele hvilede lidt på Anne Mette Thorhauge som the voice of reason.

Og hun forklarede sit arbejde ganske godt: De vurderede om film kunne give langsigtede skader for børn i forhold til tro på egen sikkerhed, og om hvorvidt uhyggen kunne skade troen på forældre og lignende. De var ofte meget mådeholdne med at dømme noget farligt og skadeligt.

Gys skal nemlig være uhyggeligt. Det ligger i genren. Du læser ikke en uhyggelig bog hvis du ikke vil skræmmes. Og det er der nogen børn, der gerne vil.

Og derfor skal vi som voksne give dem den mulighed. Vi skal lade dem opleve det uhyggelige, på samme måde som vi skal kunne tale med dem om de oplevelser bogen eller filmen giver dem.

Læser man en uhyggelig bog eller ser en uhyggelig film har man en mulighed, en magt. Man kan lukke bogen hvis det bliver for uhyggeligt. Man kan slukke for filmen. Man får ikke slutningens forløsning, men man har den magt.

Så lad bare dit barn interessere sig for det uhyggelige 😊



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 19. november 2018

Method writing: at skrive ud fra dine følelser

Jeg har tit tænkt på hvordan man virkelig får følelserne frem i det man skriver, og bestræber mig altid på det når jeg arbejder på et projekt. Men hvordan gør man egentlig? Hvordan beskriver man en 1000-årig gammel drages sindsstemning, når hendes var-væselkæreste forlader hende?

Den følelse kommer jeg aldrig til at opleve. Men jeg har prøvet at en kæreste gik fra mig. De to ting kan selvfølgelig ikke sammenlignes, min kæreste dengang var ingen var-væsel, og jeg har modsat hvad folk siger, aldrig været 1000 år.

Alligevel tror jeg godt jeg kan bruge det minde. Jeg tror  grundlæggende essensen er det samme. Og så gør jeg det skuespillere har gjort i mange år nu. De kalder det method acting, at vække følelser og stemning ved at trække på egne minder. Vi kan kalde det Method Writing.

Men hvordan griber man lige det an? Uden at det skal være en 1:1 guide vil jeg her give mine tre råd til hvordan jeg kom i gang.



Sæt dig ned og grav minder frem

Det første råd er at sætte dig i en sofa med et tæppe og en kop te, og så begynd at grav de minder frem. Har du ført dagbog, så læs i den. Ellers begynd at tænke tilbage. Prøv at finde helt præcise minder for hvornår du var rigtig glad, ked af det, sur, trist, ekstatisk, forelsket, alle de følelser du kan få frem.

Og med præcise minder taler jeg om at finde en næsten filmisk genkendelse af mindet. Hvordan så det ud, hvad duftede der af. Hvad blev der sagt? Jeg har nogle gange kunnet finde hele dialoger fra mange år siden, og de kan give mig en knude i maven, der virkelig kan gøre min skrivning skarp.

Når jeg så er parat begynder jeg at skrive minderne ned som en blanding af dagbog og fiktion. Det vigtigste for mig her er at sproget bliver stærkt og godt, og at jeg ved at læse teksten kan finde tilbage til følelsen og sansningerne igen.

Så jeg skriver ikke for at det skal udgives her. Jeg skriver poetisk, i billeder, i sansninger, i dialoger, ALT hvad jeg kan trække ud af mindekaret kommer ned på papir.



Lav ting, der bringer minderne frem

Det ligger lidt i forlængelse af sidste punkt. Nu har vi siddet og skrevet en masse, og fået en masse tekster. Men vi kan nå endnu dybere.

Jeg har flere tekster om min farfar jeg fandt frem til ved at skrive og mindes. Rigtigt mange minder, og det er, synes jeg selv, virkelig stærke tekster om en mand jeg virkelig savner i dag.

Men minderne begyndte først rigtigt at give los, da jeg også greb ud efter mine sanser. Jeg fandt en gammel æbleskivepande og begyndte at bage købe-æbleskiver i den. Noget jeg altid gjorde med min farfar hjemme hos ham.

Det giver æbleskiverne en helt unik fasthed og skorpe som jeg ikke skal kede jer med, men som  virkelig fik hul igennem minderne og som også gjorde mine førskrevne tekster endnu stærkere.

Så find ud af om de minder du graver frem handler om noget specielt, om du eller andre foretog jer noget, og så genskab det. Få dine sanser i spil, og forstærk dine minder derigennem.



Find et minde, der minder om den følelse du vil skrive

Nu springer vi i tid. Du er i gang med at beskrive den 1000-årige hundrage, der er blevet forladt af sin varvæsel-kæreste. Men hvordan får vi følelsen med? Hvordan får vi de der helt hårde sansninger that hits right at home hos læseren?

Du går tilbage til dine minde-tekster og finder de der tekster, fra da Yrsa forlod dig i 1.g. Så finder du alle de sansninger du skrev deri, alt det billedsprog, og ser om noget af det kan bruges. Kan du prøve at omformulere det så det passer til din hovedpersons sprog? En 1000-årig drage taler nok ikke som en 1.g’er, men følelsen er den samme. Sansningen er. Så prøv virkelig at finde ud af hvordan du kan bruge de minder bedst muligt.

Skal du gøre det til alle scener? Nej, så ville du jo ikke kunne lave andet, og nogle gange kommer følelsen bare helt naturligt til dig. Men til de vigtige scener, der er det rart at have minderne som bagage til at trække på.


Så har du brugt en aften på at huske hvordan det var at blive forladt af gymnasiekæresten?



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 11. november 2018

Lidt om at skrive slutninger

Slutninger er for mange svære at skrive og plotte – for hvad er en god slutning? Vi ved det når vi har læst en god slutning i en bog eller set den i en film. Vi har også prøvet at sidde med den der eeeh-følelse når slutningen var knapt så god – men hvad er det egentlig, der gør slutninger gode?

Jeg har ikke nogen endegyldig sandhed, men vil alligevel skrive et par ord om mine tanker her.



Historien skal afsluttes

Det giver sig selv når man siger det, men er det så let? Nej. Specielt ikke hvis man skriver serier! Et af mine yndlingseksempler er Pirates of the Caribbean-filmene. Film 1 er perfekt afsluttet: De får stoppet piraterne, Norrington opgiver Elisabeth og forfølger Jack i stedet – og Will får Elisabeth. Alle tråde afsluttes!

Film 2 er knapt så elegant. Filmen ender med Jacks død, og nu skal vi redde ham fra efterlivet. Vi finder også en ny kaptajn så det store klimaks med skurken Davy Jones må I vente på!

Filmen er ikke en hel film! Den mangler sit klimaks! Den virker derfor mere som en opbygning til næste film, og derfor kan man let føle sig snydt fordi man ikke får den narrative forløsning man søger.

Det skal du derfor huske når du skriver. Skriver du serier må du gerne lave store cliffhangers – men husk også på at folk gerne vil have en eller anden form for forløsning til slut.

Dette gøres ved at finde ud af hvad din histories grundhistorie er. Din serie har en grundhistorie, selvfølgelig, men hvad med den første bog? Hvad med bog 2? Hvad er deres selvstændige grundhistorier? Hvad er grunden til at du opdeler din historie i bøger? (og er svaret ”fordi ellers bliver det for langt” så overvej om du ikke skal gøre noget ved det.)



Skal der åbnes for mere?

Godt nu har du en selvstændig historie til dit manuskript. FEDT! Men det er jo også en serie – hvordan får du læseren til at glæde sig til næste bind samtidig med at du skal afslutte din historie som jeg nævnte før?

En god huskeregel når man plotter en bog er ikke at introducere ny viden om plottet den sidste ¼ af historien. Ny  viden om plottet så sent i historien bliver gerne betragtet som et deus ex machina – at man tilfældigvis falder over løsningen på sin konflikt. Historier er ALDRIG tilfældige! Sørg altid for at den viden kommer før slutningen.

Men det betyder til gengæld at du har ¼ historie hvor du IKKE skal introducere ny viden om det nuværende bind i din serie. Der er rig mulighed for at lære os nyt om hvad der skal ske i de senere bind.

Så brug den plads til at introducere tråde til hvor hovedpersonerne skal rejse hen efter dette binds klimaks. Udnyt den plads til at give informationer, der skal føre os videre – men uden at du tager fokus fra dit nuværende klimaks selvfølgelig.

Derfor er det godt at huske en meget berømt sætning blandt forfattere, nemlig:

”Første sætning skal sælge din bog, sidste sætning skal sælge den næste.”

Håber det sætter et par ord på hvad du kan gøre for at gøre din slutning til et stærkt punktum i et manuskript.



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 5. november 2018

Kan du skrive om drager?

Er du vild med store majestætiske drager, der bryder himlen? Skriver du mere om onde forkrøblede slangevæsner, der lokker mennesker i fordærv? Så skal du spidse pennen nu.

Forlaget Langdyssen søger nemlig noveller, der omhandler temaet ”drager”. Hvordan temaet forstås, er mere eller mindre op til forfatteren, så længe at der er tale om fantastisk og/eller spekulativ fiktion.

Krav til teksten:
  • Bidraget skal være en novelle
  • ca. 3000 til 8000 ord.
  • Det må ikke have været udgivet før, men forfatteren beholder naturligvis alle rettigheder til novellen efter antologien er udkommet.
  • Der vil være redaktionel hjælp under processen for at skabe den bedst mulige novellesamling.

Deadline er 1. april 2019, men send gerne så tidligt som muligt, især hvis der ønskes en eller anden form for feedback. Novellerne sendes til forlaget [snabel-a] langdyssen.dk.

Bogen vil blive udgivet både på papir og i et eller flere elektroniske formater. Bidrag modtages løbende, og redaktøren vil bestræbe sig på at give svar indenfor en måned.
Alle accepterede bidrag får et eksemplar af bogen.


Du kan læse om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!

Så nu er det bare at finde ud af hvad din dragehistorie skal handle om!



God skrivelyst
Bjarke