søndag den 15. januar 2017

De dødes cirkus er udkommet!

Fredag d. 13. er en dag, der symboliserer uhygge, ikke mindst på grund af filmene af samme navn. Derfor er det også meget passende at det var i fredags (d. 13.) at min nyeste roman udkom!

Romanen De dødes cirkus handler om drengen Tore, der lader sig lokke ind i skoven af sin fætter Jørk. Det er der på sin vis ikke noget farligt i - hvis ikke det altså var fordi at skoven vidst nok er hjemsøgt.
På den anden side er der nemlig en stor åben plads, hvor der engang var et cirkus. Et cirkus hvor klovnen gik amok og dræbte alle.


Nu er skoven hjemsøgt, og Tore og Jørk må gøre alt for at kæmpe sig fri fra knivkastere, løvetæmmere og alle de andre, der engang arbejdede i de dødes cirkus.

Men hvorfor er de efter Tore og Jørk? Og Hvad med klovnen, der dræbte dem alle?

udgivelsesdatoen blev fejret med gaver:
Her en hoptimist-klovn fra min kone!

Historien om De dødes cirkus er inspireret af mange forskellige elementer. I dens originale udgave var den meget anderledes, men i et pludseligt slag af kreativitet (og inspiration fra min altfortærende interesse for gys) gik det op for mig præcis hvordan den skulle se ud, og hvem, der skulle være skurken: dræberklovnen Bondo blev simpelthen født.

Lidt ligesom R.L. Stine har det med sin dukke Slappy, sådan tror jeg også jeg har det med Bondo - der er så mange historier i ham! Derfor håber jeg også at De dødes cirkus kommer til at klare sig så godt, at forlaget ikke kan andet end bede om en efterfølger!

Tegningerne er af den talentfulde Mads Themberg, der i mine øjne er lykkedes med at fange en god blanding mellem twilight zone og Stranger Things i stregen - det kan jeg godt lide!


Så mit år er startet godt på forfatterfronten. Hvad med dit?

Er du interesseret i at købe et eksemplar af De dødes cirkus kan det fx gøres HER eller HER!

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 8. januar 2017

Forfatterstatus 2016

Så er 2016 ovre, og nøj hvor er der sket meget i verden. Flere kendte er døde, og mange har stemplet året som et, der bare skulle overstås.

Selvom jeg også savner Sonnergaard, Carrie Fisher og Bowie så vil jeg dog ikke erklære 2016 nær så slem. På forfatterfronten er det faktisk aldrig gået bedre.


Jeg er Frankenstein er udkommet, og har fået en masse dejlige anmeldelser med på vejen. I den forbindelse afholdt jeg også i foråret en række monsterworkshops for mellemtrinnet sammen med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes.

Tre noveller blev det til i år, nemlig den realistiske Alt det jeg plejer at fucke up på DreamLitt, Science fiction-historien Den danske kulturskat samt fantasy-novellen Dødedagene. I forbindelse med den sidste deltog jeg i en paneldebat på Fantasticon, hvor vi diskuterede Sword & Sorcery-genrens relevans i dag.

Tre bøger er ligeledes blevet antaget og udkommer i 2017. En af de bøger har banet vejen for at jeg kunne komme til Høstfest på forlaget Høst & Søn – noget jeg har drømt om nærmest siden jeg begyndte at skrive. Det var en fantastisk fest, og alt hvad jeg drømte om!

I efteråret afholdt jeg et par foredrag, bl.a. i Svendborg hvor jeg ”snød” og introducerede nogle af de bøger, der reelt set først udkommer her i 2017 – og det var herligt! Tager resten af verden lige så godt imod de nye titler, så bliver det et fantastisk år!


Sidst men ikke mindst har jeg modtaget 2 arbejdslegater i løbet af året, der har hjulpet meget med at finde tiden til skrivningen. Jeg er sindssygt lykkelig over den mulighed det er, at få et tilskud så man kan tage sig tid til at gå ind i en dyb proces med sine romaner, også selvom økonomien i forfatterlivet ikke nødvendigvis er til det endnu.


Så som jeg skrev på min forfatter-facebookside, så har 2016 faktisk været så godt, at jeg i stedet for et nytårsforsæt vil lave et –fortsæt – en sprogjoke jeg har ventet et helt år med at lave!

Jeg har skrevet en lille liste til mig selv: de bøger jeg gerne vil arbejde med i år. Der er en 2’er, en ny serie og en realistisk ungdomsroman mere, som har rumsteret i flere år i mit baghoved.
2017 – bare kom an!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 18. december 2016

Juleferie

Igen i år har jeg valgt at Skrivekrampe.dk holder juleferie. Derfor vil der ikke komme nogen indlæg igen før den 9. januar.

Dog håber jeg at I alle får hygget jer en masse her i julen, og at der ligger gode litterære gaver under træet. Kan I slet ikke vente med at få nye indlæg kan jeg foreslå jer at læse nogle gamle igennem eller – grunden til at I overhovedet læser siden – komme i gang med den der historie, I så gerne vil skrive.

Jeg skal i hvert fald selv skrive lidt mellem julens madorgier og nytårets branderter, og jeg skal have lagt nogle gode fremtidsudsigter for mit forfatterliv i 2017 – og jeg glæder mig!

 

Så glædelig jul og et godt nytår fra Skrivekrampe!

God skrivelyst

Bjarke

søndag den 11. december 2016

Tid til at se tilbage (og fremad)

Året er snart gået, og jeg kan rigtigt godt lide at bruge den her tid på at se tilbage – det synes jeg også du skal gøre.

Min forfatterstatus for 2016 kommer i starten af det nye år, men jeg synes allerede nu at du også godt må begynde at se tilbage på hvordan dit forfatterliv har klaret sig – og måske overveje hvad der nu skal ske?



Når man ser tilbage
 
Det her er faktisk ekstremt let – medmindre du har haft så meget gang i den, at du nu ikke kan huske alt det du har opnået på et år!
 
Du laver en liste, og her skriver du det hele ned:
  • De bøger du har skrevet
  • Dem du har udgivet
  • De noveller du har skrevet og udgivet
  • Hvis du har lavet andre forfatter-ting
  • Hvis du har fået legater eller priser
Alt skal på, lige meget hvor lidt eller meget der er. Og selvfølgelig – er du en spire, så er der ikke så meget: men lidt er også godt!
 
Til næste år er der formegentligt mere, så du skal ikke skamme dig eller være ked af det. Faktisk skal du i stedet se fremad.
 
 
 
Når man ser fremad

Du har opnået noget i år. Der må stå et eller andet på den liste du lige har lavet. Nu skal du bygge mere på.

Har du skrevet en roman? Så skal du måske overveje at gøre den forlagsklar?
Dine fremtidsplaner skal gerne være en udfordring i forhold til hvor du er nået til. Hvis du kun lige har færdiggjort en novelle, så lad være med at bestemme dig for at få udgivet 45 romaner til næste år – det vil stresse dig, der er en stor sandsynlighed for at det vil skuffe dig, og let’s face it: Det er ikke særligt fedt når nu du faktisk gerne vil det her!

Men beslut dig måske for at sende en roman til forlag, mens du fortsætter med at skrive også. Målet må være at få antaget en bog.

Har du fået antaget en bog er målet at få antaget en mere, måske også få stablet foredrag eller den slags på benene. Eller opbygge din tilstedeværelse på de sociale medier?

Find et mål der er realistisk, men hvor du også skal presse dig selv lidt.
Du skal ikke dele det med nogen, det gør jeg heller ikke. Men du skal gemme det, og gå efter det.
Og glæde dig til at du forhåbentlig kan skrive den nye udvikling på din forfatterstatus året efter.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 4. december 2016

Er din historie Sort/hvid?

Jeg elsker at skrive action. Der sker hele tiden noget, og man kan altid kaste nye forhindringer mod ens hovedperson – what’s not to like?

Problemet er at man meget hurtigt kan blive meget sort/hvid i denne genre, og det bliver ofte kedeligt. Batman er jo også sjovere at læse om end superman fordi han agerer på begge sider af loven, mens den anden bliver hyldet af de gode.



Men hvad kan man så gøre for at undgå at ens historie bliver netop sort/hvid? Her er mine fem råd – og en masse superhelte-referencer (Jeg prøver at undgå spoilers og fortæller derfor om filmene på pitch-niveau, men er du totalt spoiler-bange, så skynd dig lige at se nogle Marvel-film!)


Hvem skal helten stole på?

De gode! Selvfølgelig. Men hvem er de gode? Hvad hvis politiet er korrupt, eller vil forhindre vores hovedperson i at nå sit mål fordi de ikke forstår det? Og hvad hvis manden i et fint jakkesæt har et godt tilbud? Er han så god eller ond?
Marvels Ant-man er et godt eksempel. Her skal vores hovedperson agere tyv – noget, der jo ikke er en heroisk ting i sig selv. Og han er da også i tvivl, for han vil gerne vise sin datter at han har forbedret sig – men kan han stole på den gamle mand, der giver ham super-dragten? Kan han stole på mandens datter, der også arbejder for ham vi får at vide er skurken, og som mener at hendes far er en gammel tosse? Kan han stole på politimanden, der nu kommer sammen med eks-konen?

Gør det svært for din hovedperson at vide hvem han skal stole på, så bliver grænsen mellem sort og hvid nemlig allerede lidt udtværet.


Clasher helten med de gode autoriteter?

Hvad nu hvis det ”rigtige” er IKKE at lytte til autoriteterne. Forbrydelse er slemt, alligevel bliver Ant-man nødt til det. Captain Americas overordnede forbyder ham at undersøge sin gamle ven Bucky, men Bucky har også informationer, der kan redde verden – skal han lytte til autoriteterne?
Og gør han det ikke, får det så konsekvenser?


Hulk er også et godt eksempel – militæret er efter ham, de vil stoppe det masseødelæggelsesvåben han besidder /altså Hulken): Alligevel flygter Banner, og bringer menneskeheden i fare.
Når to gode personer har en konflikt

Selvfølgelig gør det det. I Civil War-filmen kommer heltene endda op at slås, og det fede ved den her film er, at lige meget hvem din yndling er, så kan du faktisk forstå begges udgangspunkt. Iron Man vil sætte ting i system, så der bliver højere sikkerhed (Tak, det lyder som en god ide, efter at I har smadret flere byer tidligere!), mens Captain America ser fordele i at superhelte IKKE skal handle under autoriteter, da det kan forhindre dem i at redde verden.

Så har du to gode personer i din historie, så lad dem gerne clashe – find ud af hvor de er forskellige og dyrk det! Det er konflikt, og fordi at ingen af de involverede nødvendigvis tager fejl, så bliver det også mere gråt.


Skurkenes hierarki

Er skurkene kun en ond herre og så hans hjælpere, eller er der nuancer? Marvel er gode til netop dette, og selvom Thors bror Loke er skurken i Avengers, så finder vi flere steder ud af at han faktisk arbejder for en, der er større end ham selv – og ikke nødvendigvis velvilligt!

Guardians of The Galaxys skurk Ronan er i Thanos sold, men det er fra starten tydeligt at mærke at det ikke er velvilligt heller.

Så hvis du har store skurke i din historie, så vær ikke bange for at give dem modstand indbyrdes. Er generalen der kæmper mod dine helte i virkeligheden magtliderlig og vil gøre alt for at vælte den onde kejser?

Og hvad hvis en skurk slet ikke er en skurk, men bare er tvunget til at handle sådan? Se Jessica Jones på Netflix, hvis du ikke forstår hvad jeg mener. Faktisk: Bare se Jessica Jones!


At såre sine nærmeste
Om det så er direkte eller indirekte, så er det her en fantastisk måde at gøre linjerne mellem sort og hvid grå.

Vores helt har ikke lyst, men det er det eneste, der er at gøre. Det kommer til at gøre ondt, og det kommer til at ødelægge et venskab eller et familieforhold.

Captain America og Iron Mans forhold er ikke det samme efter Civil War. Thor og Lokes forhold er heller ikke det samme efter Thor-filmen.
Alligevel bliver de nødt til at gøre det for at opnå det, der ligger i deres karakter-udvikling.


Jeg håber det her har givet dig nogle gode ideer til hvordan du kan gøre din historie mindre sort/hvid.

Jeg plejer selv at gennemgå de forskellige vinkler i hovedet når jeg får en historie-ide, simpelthen fordi det giver en god dynamik at have mere end én modstander.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 27. november 2016

Julen er forfatterens fest

November og NaNoWriMo er snart overstået. Julen står for døren, og med den, forpligtelser med familie og venner, julehygge, arbejde og for de studerende, eksamener. Man kan faktisk lige så godt lægge forfatterlivet på hylden her i december. Kan man ikke?
Nej, selvfølgelig ikke!

Julen er faktisk et af de bedste tidspunkter at skrive på. Det handler faktisk bare om at være åben og fortælle dem du julehygger med, hvad du går og laver.

Kalenderlysskrivning
Hjemme hos mig praktiserer vi kalenderlysskrivning. I år er den endda blevet suppleret af en te-julekalender, hvor vi hver dag skal smage en ny slags te, mens der skal skrives løs på forskellige bogprojekter.
Kalenderlysskrivning er ganske simpelt: Man har et kalenderlys, og man skriver imens datoen brænder ned. Når man det ikke en dag, så må man skrive det længere en anden dag. HUSK DOG at se på brændetiden for et lys, og afstem det med hvor lang tid du vil bruge. Har du en halv times skrivetid nytter det jo ikke noget at du køber en, der er 3 timer om at brænde gennem et døgn.
Ja, ja. Det er let for dig at sige. Du har en kone, der også er forfatter – I kan jo bare skrive!
Det er rigtigt. Vi kan bare skrive, det er dejligt let. Mange af jer har sikkert børn og ægtefæller, der ikke ved en døjt om skrivning. Men det er faktisk heller ikke vigtigt, det handler om at lave aftaler, og om at nyde samvær uden at kræve hinanden.
Lyden af tastatur, der klakker kan være helt fantastisk. Som barn nød jeg tit at lege inde på min mors kontor når hun skrev opgave. Ja, eller jeg læste, eller jeg … pointen var at vi var sammen uden at forstyrre hinanden. Det var hyggeligt.
Og hvorfor er det at man ikke må have tid til sig selv bare fordi man er sammen? Efter den halve time kan man så samles og tale om hvad man har skrevet, læst, leget osv.


Få nu købt den notesbog
Julen = rigtigt mange aktiviteter man skal til, og mange af de aktiviteter ligger sjældent i perfekte blokke i tidsskemaet. Hvor andre ser spildtid er jeg et menneske, der ser skrivetid – og det skal du da også!
Med en notesblok eller lille computer ved hånden kan du altid lige kradse nogle sider ned inden du er på igen, og det er fantastisk. Glæden ved lige at have givet skrivningen en skalle kan faktisk næsten gøre en helt høj og opkvikket til den næste aktivitet – og det er da bedre end en udgave af dig, der er frustreret over ikke at få skrevet?
Udnyt de tomme huller, også udenfor julen. På mit arbejde har jeg nogle gange aftenaktiviteter, også selvom jeg har tidligt fri – men med en USB-pen og en computer er en ½ time eller nogle gange 3 timer jo faktisk bare virkelig brugbar skrivetid! Flere af mine bøger er faktisk blevet skrevet på den måde.

Og igen, du bliver et overskudsmenneske af det, fordi det der betyder noget for dig: skrivningen, bliver gjort. Du prioriterer det, og det er dét, der er brug for i en travl måned som december.

Lav en julehistorie
Gå ind i Flying Tiger og køb 2-3 små nissemænd. De er ganske vidst til at pynte med, men de fungerer altså også ganske godt til leg. Specielt når det er dig der skal lege med dem.
Du har en mobil, og de har ofte kamera. Prøv en gang imellem når du ser et sjovt sted at finde nisserne frem og lav en lille julehistorie på den måde. Bare for dig selv. Eller din instagram. Whatever. Bare gør det. Det vil gøre underværker for din fantasi og inspiration bare at lave noget uforpligtende.
Har dine børn en Lego-, Schleich- eller Playmobil-julekalender, så er det faktisk også alle tiders udgangspunkt for en lille julehistorie, og det bedste er: Du får en ny skrive-udfordring hver dag! Lad dit barn (eller dig selv, hvis du er ligesom mig) få glæden ved at åbne og bygge, og få selv glæden ved at lave en historie. Bare for dig selv.
Og måske dit barn.
Eller din facebook. Eller instagram …
Bare hyg dig med det, 5 minutter hver dag. Hvem ved, måske det bliver en genial historie som fortjener at blive omskrevet til papir?


Håber du kan bruge nogle af de her råd til noget. Ellers er det bare et meget godt billede af hvad min december kommer til at gå med.
Glæder du dig lige så tosset til jul?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 20. november 2016

Design dit eget monster

Hvis man skal skrive horror kan det være en god ide at have et monster med i sin historie. Et monster er i denne definition en antagonist med et monstrøst mål – hvilket også betyder at ”almindelige” mordere og røvere kan ses som monstre.

Monstre kan være vigtige i horror-historier, da de knytter sig til fobia-delen af horror-genren, som du kan læse mere om HER!

Men hvordan er et monster uhyggeligt? Hvad er det, der gør at vi bliver bange for monstret og frygter for hovedpersonens liv? Og hvorfor er nogle monstre netop ikke uhyggelige?




Hvornår er monstre uhyggelige?

Der findes tre grundlæggende tilgange eller frygte til at gøre et monster uhyggeligt (+ 2 beslægtede). De tre er Frygt for døden, frygt for lemlæstelse og frygt for tilfangetagelse. Et monster kan sagtens have flere, men skal have mindst en frygt tilknyttet sig.

Frygt for døden: Monstret er en morder, om det så er overnaturligt eller ej. Offeret skal frygte for sit liv, og det er det, der skal få hende til at ville undslippe – og få læseren til at gyse.

Beslægtet frygt for ego-død: dette er ideen om at morderen har en evne til at dræbe dit ego, men lade kroppen leve videre. Zombien er guld-eksemplet på ego-død.

Frygt for lemlæstelse: Ofte lemlæster brutale monstre også deres ofre inden de dræber dem, så hvordan skiller den her sig ud? Det er når lemlæstelsen i sig selv har en skræmmende funktion. I Saw ønsker Jigsaw ikke at dræbe sin ofre, men til gengæld lære dem en lektie gennem lemlæstelse – du kan jo godt overleve med et afhugget ben.
Kannibalen, der hugger en hånd af sit offer for at tilberede den til hende er også frygt for lemlæstelse.

Frygt for tilfangetagelse: Her spiller man på frygten for at blive spærret inde. De fleste gysere arbejder på sin vis med bottlenecks, altså at begrænse ens hovedpersons færden og tvinge til konfrontation med monstret – men hvad hvis tilfangetagelsen ER del af monstret.
Unge piger solgt som sexslaver og spærret inde i en mørk kælder spiller på denne frygt. Det samme gør home invasion-genren, hvor fremmede mennesker gør dit hjem til et usikkert sted at være.


Beslægtet frygt for adskillelse: Du bliver bortført og ender et mystisk sted, du ikke kender, og omringet af potentielt farlige mennesker/væsner, kan du nu ikke gøre andet end at prøve at overleve og eller forsøge at komme hjem. Historier hvor en person efter et skibbrud er fanget på en ø hører til denne frygt.
Forskellen på denne og tilfangetagelse er, at der ikke er nogen konkret fangevogter. Man er bare væk fra din kendte verden og overladt til sig selv.


De seks monstertyper

Mennesket: Et ”realistisk” menneske er monstret. Dette er psykopater, lejemordere, kannibaler, terrorister, ja – stort set alt du kan finde på fra den virkelige verden.

Naturen: Enten har naturen overtaget civilisationen, eller også er offeret fanget i naturen. Strandet på en øde ø er en klassisk trope her, men historier om tornadoer og slanger, der ikke bare er kæledyr hører også til her.

Det overnaturlige: Spøgelser, besættelser, dæmoner og andet ånderi. Fra besatte dukker til hjemsøgte huse falder indenfor denne kategori.

Videnskaben: EN gal videnskabsmand opfinder en maskine eller drik, der gør noget forfærdeligt ved mennesker eller dyr. Bruger vi fx videnskaben til at lave nulevende dinosaurer i en familiepark? Det er videnskab, der går amok. Det er transport-stråler, der forvandler deres brugere til fluer også.

Myten: Varulve, vampyrer, nisser og elvere. Alt hvad der hører til i gamle myter og folklore kan potentielt gøres uhyggeligt og passe ind i denne monstertype.

Rummets væsner: Ja, rumvæsner er altid uhyggelige. De kommer måskke ned på jorden for at bruge os som resourcer, eller for at studere os på bestialsk vis, det ved ingen: for vi er jo bare kvæg i disse rummets overherrers øjne.
Vær ikke bange for at blande de seks typer – Jurassic park er jo lige dele videnskab og natur.


Regler og kræfter

Opstil nogle regler for dit monster. Hvornår angriber det, og hvordan? Hvordan passer disse regler med dens styrker? Angriber det kun om natten er den måske god til netop at jage om natten. Er det i en sump har det måske ligheder med en frø, der kan gavne den – til gengæld skal den jo så også bare have passende svagheder.


Svagheden

Et monster må ikke have for mange svagheder før det bliver pinligt. Hvis vi lavede en vampyr i dag, der havde alle de klassiske svagheder ville vi heller ikke synes den var rigtigt farlig. De kan fx ikke krydse rindende vand, og de fleste af os kan godt lige nappe en aqua d’or og hælde på jorden.

Så vælg heller en god svaghed end ti, der måske vil gøre monstret latterligt. Gremlins-filmen har tre. De dør af sollys, kopierer sig ved vand, og bliver først dødelige når de får mad efter midnat.


Oprindelse og M.O.

Det sidste man godt må tænke lidt over er hvor monstret kommer fra, og hvorfor det gør som det gør (dets såkaldte modus operendi eller M.O.).

Er det en spøgelseshistorie du skriver, hvad er det så for en tragisk begivenhed, der har været skyld i at ånden går igen? Hvem har skabt dinosaurerne i din familiepark, og hvordan? Har du en gal massemorder, så find ud af hvorfor han er blevet netop dette, og hvordan det har gjort at han gør som han gør. Det er med til at gøre dit univers mere troværdigt i sidste ende.


God skrivelyst
Bjarke