søndag den 12. august 2018

Skrivekurser – et aktivt møde med sprog og forfatter

GHOST var selvfølgelig med i sidste uge!
Jeg er lige kommet hjem fra Sønderborg, hvor jeg har undervist i skrivning på deres bibliotek.

Sammen med kollega Nicole Boyle Rødtnes har vi I en uge givet en gruppe unge en forståelse for historieopbygning, genrer og hvordan man arbejder med sin tekst – alt sammen med et fokus på konkrete skriveøvelser, så ungerne let kan få praksis ind under huden.

Men hvorfor er det egentlig vigtigt med de her skrivekurser? Er det bare for at jeg kan tjene lidt penge eller er der faktisk en dybere mening med det? Det synes jeg.



Kompetencer man kan tage med sig

Let’s face it. Vi har lige undervist 23 unger i skrivning. Det er ikke dem alle der bliver forfattere, mange af dem synes bare det er sjovt at skrive, og så virker kurset som en god måde at dyrke den hobby.

Fordelen er at man med god skriveundervisning både får trænet sit sprog og sin evne til at formidle sig, samtidig med at man får en masse litteraturanalytiske egenskaber ind fra sidevejen fordi man får dem prøvet af i praksis.

Vi arbejder gerne med spændingskurver, genre-kendetegn og/eller litterære virkemidler, og det giver ungerne en ballast ved senere møder med litteratur.

Et billede fra et af vores mange skrivekurser i Vanløse.
Samtidig er en af elementerne i et sådan kursus at man læser tekster højt for hinanden og øver sig i at give og modtage feedback: egenskaber som kan være svært for en ung person, og som derfor kan være rart at træne i trygge rammer med noget man godt kan lide.


Samtidig er evnen til både at give men også at modtage og bruge konstruktiv kritik sindssygt vigtig i vores verden, der bevæger sig hurtigt.



Specielt skolelærere er min oplevelse, er glad for lige præcis dette aspekt, fordi det giver børnene kompetencer til at bruge hinanden i arbejdet med at blive bedre til de skriftlige opgaver.



Inspiration og drive

Forfattere kan noget andet end lærere, pædagoger og bibliotekarer.  Alle tre grupper er sindssygt vigtige for unge, men at møde forfatteren kan altså ikke erstattes.
Samtidig kan en forfatter takket være sin træning i bogskrivning gribe situationer bedre, og støtte ungerne hvor de er kreativt.
Samtidig er der en mængde inspiration, der videregives ved at møde en, der rent faktisk lever forfatterlivet, og ikke bare formidler det, samtidig med at forfattere kan videregive et drive i ungerne, de kan tage med sig.
Og så skaber det bare liv i en klasse eller på et bibliotek. Der sker noget andet end der plejer, og det rusker op i hele huset, når man har besøg af kreative mennesker.
Og derfor vil jeg virkelig opfordre jer, der arbejder på institutioner at søge om at få en forfatter ud.


Hvis I er brugere på et bibliotek eller går i skole og gerne vil have besøg så spørg institutionen. Der findes så mange helt fantastiske skriveundervisere ude i landet, og de brænder alle for at give børn og unge en god oplevelse med ord og historier!


Vil I læse mere om mine oplevelser i Sønderborg, så kan de læses i avisen her:
https://www.jv.dk/soenderborg/Droemmen-om-at-blive-den-nye-JK-Rowling/artikel/2633489
Vil I læse mere om mine tilbud kan I klikke ind på www.bjarkeschjødtlarsen.dk

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 5. august 2018

3 råd til ideer og inspiration uden at skrive et ord!

Du er gået i stå. Du kan simpelthen ikke få et ord ned på papiret, og du er bange for at din ild er blevet slukket. Du kan ikke engang tvinge noget frem, så ideforladt er du.

Det problem kender jeg godt. Derfor har jeg samlet mine tre bedste råd til at få gang i ideerne igen, helt uden at det behøver involvere skrivning. Forhåbentlig kan det få gang i fingrene igen snart!



Lær om ting – men gå ikke for meget i dybden!

En af mine yndlingsbeskæftigelser er at lære ting. Om det så er gennem bog, tv-dokumentar eller foredrag er for mit vedkommende lige meget. Bare jeg lærer noget!

Den viden kan det være kan vække noget i mig, som jeg kan skrive ud fra. Som fx en artikel i Illustreret Videnskab om svampe, der forvandlede myrer til zombier, som gik hen og blev plottet til GHOST 2: Kontrolløren.

Eller da jeg til et foredrag om middelalderens lægevidenskab fik ideen til Dr. Krank. Dengang var aborter ulovlige, og kvinder måtte gå til uhumske læger for at få foretaget indgrebet. Denne læge gemte gerne fostrene på flaske i sprit og solgte dem videre.

Da denne praksis var ulovlig kunne han jo ikke sælge det som Døde børn. I stedet gik det under navnet Syltede Rødder – som også var originaltitlen på Dr. Krank, før den blev en labyrintbog og kom til at handle om noget ganske andet. Men de syltede rødder er der stadig!

Så sæt dig ind i en masse, og vær altid åben for at lære ting. Bare pas på at du ikke bliver FOR specialiseret. Problemet med det er, at ideerne gerne skal sælges til den almindelige læser, og jo mere du lærer, jo mindre bliver historien for dem.

Den oplagte ide ligger ofte ved krydsningen af et emne, ikke i dybden. Selvfølgelig er dette ikke evigt gyldigt, og ideer findes også dybere nede. Men ofte går ens hjerne bare i læringsmode, og glemmer at være kreativ.



Vær åben for din omverdens historier

Nogle mennesker læser aviser og ser nyhederne for netop at få nyheder: Hvad er der sket. Gode forfattere, derimod, dem tror jeg ser og læser den slags for at kunne stille sig selv et helt andet type spørgsmål: Hvad er historien her?

Mange af mine ideer kommer af at jeg har set nyhederne eller læst om noget i en avis eller et blad, som jeg synes er vildt fascinerende. Nogle gange fanger jeg mig selv i at gå ind på ekstrabladet.dk for at browse efter ideer til ungdomshistorier. De sørger for at deres historier har en sensationalistisk vinkel, og det et er guf at skrive bøger ud fra.

Det samme gælder de mennesker du omgår dig. Jeg siger ikke du skal planke din bedste vens liv af i en roman, men det kan betale sig at være åben for inspiration.

Mange af mine karakterer bygger til dels på rigtige mennesker. Ikke en til en, jeg ændre mange ting, og blander folk på kryds og tværs. Det skal man gøre hvis man ikke vil beskyldes for et eller andet.

Så vær åben. Læs blade og nyheder, lyt til dine venner og til folk i bussen. Digt med på hvad deres historie egentlig er, så begynder ideer snart at stå på stribe.



Meld dig til et sykursus

Det behøver ikke være et sykursus. Det kan være mange ting. Men prøv noget nyt, noget som du ikke selv ville have tænkt på, men som du kan bruge i din bog.

Jeg har arbejdet med udviklingshæmmede i en periode af mit liv, det førte til figuren Niklas i min roman Standby.

Så måske skal du tage et bådkursus, eller få et job i Tivoli næste sommer. Måske ligger din næste historie der?

I hvert fald får du nogle nye inputs helt ind i kroppen fordi du prøver det og ikke kun læser om det, og det gør at karakterer kan stå langt mere tydeligt for dig, I får et fælles tredje så at sige.


Et sidste råd jeg gerne vil komme med er ret simpelt: Ryd op.

Ikke i din stue eller sådan noget, om end det også kan hjælpe. Ryd op i dit liv. Er der en masse skoleopgaver, der skal overstås? Er der noget, der bare venter på at du får det gjort?
Få det ud af verden. Få ryddet op. Så får din hjerne også mere energi til skrivningen!



Det var mine ideer til at komme i gang med at få ideer og inspiration helt uden at skrive et ord. Håber de kan bruges!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 30. juli 2018

3 ting jeg lærte efter min første udgivelse

Som forfatterspirer tænker man rigtigt meget over hvornår man bliver udgivet og hvordan det vil blive. Det  tror jeg er meget sundt og naturligt, det er jo det de fleste af os drømmer om!

Men jeg kan huske at det faktisk var ret svært lige efter den første udgivelse. Lige pludselig er man forfatter, men verden har faktisk ikke forandret sig synderligt.

Hvor står man? Hvad kan man gøre krav på i den her nye verden? Og hvad er næste trin?

Det var nogle af de spørgsmål jeg haavde efter udgivelsen af min første bog City Surfer. Her har jeg samlet de tre vigtigste ting jeg lærte på den rejse.



Du er ikke lovet noget

Jeg var selvfølgelig mega glad for at få antaget min bog. Alt andet ville have været en forbrydelse tænker jeg. Jeg kan huske det meget tydeligt, jeg tænkte nemlig: Nu er det sket. Jeg har knækket koden.

Jeg skulle til møde med min nye redaktør, og jeg printede selvfølgelig alle mine gamle manuskripter ud og lavede en fin lille bunke til hende: Der var kommet hul igennem, så NU skulle der udgives!

Ingen af de manuskripter blev udgivet. De var stadig ikke gode nok – præcis ligesom de ikke var første gang de var hos forlag. Og det havde ikke ændret sig bare fordi jeg var inde i varmen.

For jeg var heller ikke mere inde i varmen. Et forlag har mange forfattere, og mange bøger de skal have udgivet. De kaster ikke nødvendigvis alt væk for en ny forfatter, der skal hævde sig.
Selvfølgelig skal man vise de manuskripter man har, men man skal også overveje om gamle manuskripter er blevet bedre af at ligge stille - eller om det er på tide at se fremad!

På samme måde gjorde jeg det, jeg troede man skulle gøre. Jeg pøsede en masse penge ind i markedsføring og det var der på daværende tidspunkt ikke brug for.

Selvfølgelig var der brug for markedsføring, men der var ikke brug for at pøse penge i det. I stedet skulle jeg lave benarbejde: bruge de sociale medier til at opbygge et følge og gøre mig selv interessant, og den sidste del er i min optik det vigtigste.

Du er ikke lovet noget i den her branche, og det nytter ikke noget bare at sige du er her. Du bliver nødt til at gøre dig selv interessant for dem, der skal lytte til dig. Ellers er der jo også hende den anden …

(Og så har jeg stadig et par City Surfer-kopper tilbage hvis det har nogen interesse …)




Det er en trappe, ikke et podie

En anden ting man også kommer til når man endelig bliver antaget er at betragte forfatter-titlen som et podie. Det lykkedes. Man har gerne brugt mange år på at nå dertil, og måske er mange af de år gået med den samme bog, så det føles helt specielt når den endelig er røget gennem nåleøjet.

Nu vender lykken og man bliver en succesfuld forfatter. Forlaget vil servere champagne til store receptioner og betale markedsføringen af din bog, så du får reklamer over alt! (Tror du stadig på det refererer jeg til første punkt på den her liste).

Men det er ikke et podie. Det er en trappe.

Og hvor hårdt det end lyder, så har du kun lige trådt dit første trin på den trappe, og der er mange endnu.
Som alle der kender Game of Thrones
ved, så er magt en stige. Det samme
er forfatterlivet!
Og selv The Hand er vild med mine
bøger


De trin er der af en grund har jeg erkendt. Jeg har set nogen forfattere springe mange af trinene over, og har set endnu flere tro de kan gøre det, men i min optik er det altså en bjørnetjeneste af de store.

Jeg opdagede selv ret hurtigt hvor lille jeg egentlig er i den her verden. Der er en helt speciel måde at gøre tingene på, og selvom den har ændret sig med alle de nye forlag, så er der stadig en del af de gamle træk, der går igen: Fx i forbindelse med legater, synlighed og hvordan man bliver mødt i branchen.

Så mit bedste råd er faktisk at koncentrere sig om skrivningen. Opbyg et bagkatalog, lad bibliotekarer og andre få øje på dig og lære dine bøger at kende. Kom til forfatter-arrangementer og få kollegaer.

Og for Guds skyld: Hav en fest med det!



Hold fast i hvorfor du skriver!

Det her punkt kunne jeg mærke blev sindssygt vigtig for mig lige efter udgivelsen af min første bog.

Jeg var endelig kommet ordentlig ind i branchen (haha, tjek punkt 2), og nu skulle jeg bare til at være hotshot-forfatter og leve livet.

Jeg begyndte at skrive for at blive udgivet. For at leve op til en eller anden ide om hvordan forfattere gør. Og min skrivning led under det.

Jeg fik antaget et manuskript mere. Et nystartet forlag var interesseret, men de havde ikke fundet deres fodfæste endnu. Manuskript blev aldrig til bog, jeg afbrød samarbejdet da jeg kunne se at det ikke ville føre nogen steder hen.

Så besluttede jeg mig for at finde tilbage til hvorfor jeg skrev! Hvad det var jeg syntes var fedt.

Og pludselig kørte det hele igen.



Det er faktisk det vigtigste jeg vil sige i dag. Hold fast i hvorfor du skriver. Hvem du skriver for, og hvad du vil med det.

Det tror jeg giver bedre bøger. Og faktisk også sundere forfattere.


God Skrivelyst
Bjarke

søndag den 22. juli 2018

Kan du skrive i varmen

Lige nu går en hedebølge gennem Danmark, og det er svært at foretage sig noget uden at kampsvede. Ikke just et vejr, der giver en lyst til at sidde på et kontor og skrive mens alle andre er ude og nyde varmen.

Men så må man tænke kreativt og flytte arbejdet udenfor – med de problemer, der nu følger med! Her kommer der de tre råd jeg bruger til at komme gennem sommeren med.



En solblændet skærm

Det problem kender vi alle sikkert. Vi slæber computeren udenfor for at skrive, og kan pludselig ikke se noget for solen. Men det findes der mange løsninger på.


Jeg har i mange år skrevet i blinde. Det er en god øvelse, der ret effektivt gør at man ikke hele tiden kan gå tilbage og rette i sin tekst og dermed får produceret en masse tekst.

En ny trend jeg har lagt mærke til er at have en papkasse eller lignende på bordet, den kan man stille computeren ind i så den blokerer for solen mens du selv kan nyde den! (er kassen stor nok er der også plads til at afkøle en cola eller andet lækkert).

I værste tilfælde er der altså stadig ikke noget galt i at sætte sig ned i parken og bruge en blok eller notesbog, og se lidt forfatteragtig ud.



Plot om dagen, skriv om aftenen

Går det slet ikke at skrive om dagen, så er der intet galt i at lave en masse plotarbejde. Find en tegneblok eller hvad du har, sæt dig til rette et godt sted, luk øjnene og drøm dig hen til din næste bog.

Det du plotter frem kan du så om aftenen, når det hele er blevet mere køligt, vælge at skrive på.

Der er også god mulighed for at researche en masse med en god bog på stranden eller lignende.


Faktisk er det kun din fantasi, der her sætter grænsen for hvordan du får solen inkorporeret i din skriverutine!



Og nyd nu bare den sommer

Måske behøver du ikke arbejde 100% hele tiden. Den danske sommer er flygtig, og inden vi ved af det er den væk. Tag nu bare på stranden, ned i parken eller sæt dig på altanen med en kold drink eller en is.

Selvfølgelig skal man kæmpe for forfatterlivet, men man må altså også godt nyde livet bare en gang imellem!

Hvem ved, måske får du endda mere energi til at skrive af at unde dig selv en lille sommerpause? Eller researche is-varianter og hvilken der lige præcis er din hovedpersons favorit? Man bliver jo nødt til at teste en del så!

Så god sommer herfra!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 16. juli 2018

Forlaget Montagnes Romankonkurrence

Så er et nyt forlag dukket op i den litterære muld, og de åbner ballet med en romankonkurrence. Det er forlaget Montagne fra Århus, der står bag, og konkurrencen har få og brede krav.
 
 
Krav:
  • Manuskriptet skal være fiktion, fx en krimi eller spændingsroman, men alle subgenrer er velkomne, bortset fra fantasy, sci-fi og børnebøger.
 
Det er umiddelbart det eneste krav til din roman, og det giver ret meget plads til at boltre sig på. Der virker ikke til at være længdekrav, så også her har du frie rammer.
Deadline er den 15. april 2019. Vinderen udpeges den 15. juni 2019.
 
Konkurrencen er åben for både nye og etablerede forfattere. Førstepræmien er på 75.000 kr.
 
 
Sådan sender du ind:  
Vinderromanen udgives i oktober 2019 og lanceres på Bogforum. Udover udgivelse herhjemme laver forlaget en prøveoversættelse på engelsk med henblik på udgivelse i udlandet.
Årets jury består af forfatterne Katrine Engberg, Michael Larsen og Trisse Gejl samt forlagschef Britt B. Tippins.
 
 
Er det noget for dig, og har du måske et manuskript i den genre allerede, så kan du jo overveje at deltage!



God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 9. juli 2018

Find din histories relevans

 
Har du nogensinde fået spørgsmålet: Hvorfor har du skrevet den historie? Har du også stået og trippet lidt over at det eneste du kan svare er, at du skrev den for dig selv, og fordi det er en historie du gerne vil fortælle?

Jeg kender mange, der giver det svar. Og det er virkelig skadeligt for din bog, for det du i bund og grund siger er: Du skal læse min bog fordi jeg havde lyst til at skrive den.

Misforstå mig ikke. Selvfølgelig skal jeg læse din bog! Men det der er ingen grund. Så I dag skal det handle lidt om hvordan vi gør historier relevante.



Temaer og emner
Alle historier har et eller flere temaer. Også din. Også selvom du ikke er bevidst om det.

Dit job som forfatter er faktisk at blive bevidst om det, for så snart du er det, så kan du tale om din bog på et helt andet niveau. Du kan sætte nogle ord på – temaerne – som fanger folk, og giver dem lyst til at høre hvordan du i din historie har tacklet dem.

Tema betyder ”Det som det handler om”, og der kan sagtens være flere i en tekst. Min roman Standby handler fx om at være pårørende til en handicappet, om forelskelse i nogen, der er uden for ens comfort zone, og om børn og unges ansvar, og når det bliver for stort.

Står jeg overfor nogen og taler, nævner jeg dem alle tre for at se hvilken der virker mest interessant for vedkommende, og så fortæller jeg om den vinkel.

Laver jeg markedsføring på SoMe vælger jeg et tema ad gangen. Mest fordi mit oplæg er statisk, og jeg kan ikke skifte kurs halvvejs. Næste gang jeg reklamerer for bogen kan jeg så altid tage et andet tema.

Så tænk din bog igennem. Læs den igennem hvis du allerede har skrevet den. Hvilke temaer er der til stede?



Hvor kommer din ide fra? Hvad vækkede den i dig?

Når man står og skal forklare sin bog kan man let komme til at sige: ”Fordi det var det jeg havde lyst til at skrive,” og det er såmænd også rigtigt nok. Men alle forfattere har (forhåbentlig) lyst til at skrive det de skriver.

Så grav dybere: Hvorfor havde du lyst til at skrive den historie? Hvad vækkede den i dig og hvor kommer den fra?

Måske skriver du om en hovedperson, der længes efter at se verden? Måske længes du selv efter det? Eller har set nyhederne og hørt om en masse unge, der længes, men ikke kan komme ud på grund af deres skole og så videre?

Måske handler din fantasy-historie om de samme temaer som mange af de unge går igennem? Eller måske er det noget personligt, noget almenmenneskeligt du har oplevet, som du mener andre kan få noget ud af at høre om?

Så overvej altid hvor dine historier stammer fra, for der har du et tema også, og en indgangsvinkel til at gøre din bog relevant i den offentlige debat.



Hvad kan din historie lære andre?

Og nu til sidste punkt.

Du har fundet ud af hvad dine temaer er. Du har også fundet ud af hvor din inspiration kom fra, og hvordan du kan bruge den til at tale om dine bøger.

Nu skal vi gøre din historie relevant.
Altså. Det er den jo i forvejen, ellers havde du ikke skrevet den. Men nu skal vi finde ud af hvordan vi fortæller andre, at den er relevant.


Andre vil gerne vide hvad de kan få ud af at læse din bog. ”En god historie” kan alle forfattere forhåbentlig sige, så den går ikke.

Men du kan fortælle dem hvad de kan lære af at læse din bog. Måske kan den skabe debat om hvordan man behandler psykisk syge i dag? Eller hvordan livet som pårørende til en syg er?
Eller måske er ens bog en historie om udlængsel, sat i et fantasy-univers, der gør det hele magisk og utroligt, men som stadig er med til at illustrere den magi unge mennesker oplever ved endelig at bryde ud af mønstret og komme ud for at se verden!

Pludselig vil ens bog mere. Noget den hele tiden har villet. Du er bare begyndt at sætte ord på det. Og læserne er begyndt at få øjnene op for hvad de kan få ud af at læse lige din bog i den store mængde.



Så hvordan gør du din bog relevant? Det glæder jeg mig til at følge.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 1. juli 2018

Konkurrence: Gyldendal vil have tween romance

Der er rigtigt mange konkurrencer i omløb i øjeblikket, og nu har et af de helt store forlag også valgt at komme på banen! Gyldendal beder nemlig om Tween Romance-romaner. Kan du skrive om bankende hjerter og svedende hænder til den målgruppe (Tweens er 10-14 årige)? Så er det nu du skal slå til!

Der er nemlig også en præmie involveret: 100.000 kr oveni en udgivelse af din roman!
Kravene for at deltage er få:
  • Det vigtigste krav er, at bogmanuskriptet skal være godt, velskrevet og originalt.
  • Manus må max fylde 150.000 tegn, inkl. Mellemrum
  • du skal være fyldt 18 år for at kunne deltage
  • Deadline for konkurrencen er mandag den 3. marts 2019.

Sådan deltager du:
Print af manuskriptet sendes med post til:

Gyldendal, Børn & Unge
Klareboderne 3,
1001 København K

eller indleveres i Gyldendals reception i Klareboderne 3, som er åben på hverdage fra 8.30-16.00.

Aflever manuskriptet i en kuvert mærket ’ROMANKONKURRENCE’, sammen med en lukket kuvert med manuskriptets titel samt forfatterens navn og kontaktoplysninger.
Du kan IKKE aflevere digitalt.

Har du spørgsmål, skal du skrive til Matilde Hou Thomsen på mht@gyldendal.dk

Du kan læse mere om konkurrencen på Gyldendals hjemmeside HER!

Skal du deltage?

God skrivelyst
Bjarke