mandag den 18. september 2017

3 råd til hurtigt at få en ide

Nogle gange kan det være svært at få ideer, også selvom man virkelig gerne vil skrive. Jeg har en række kreative indspark jeg bruger, og dem har jeg prøvet at formulere ned til tre råd her.

Det skal siges at jeg ofte bruger de her råd til at få ideer med når jeg skal i gang med at skrive. Langt fra alle af dem bliver til romaner eller noveller, men nogle gange er ideerne så gode at det sker. Andre gange var de bare sjove at skrive



#1 Læs letfordøjelig faglitteratur

Der findes tonstunge bøger om alle emner i verden. De er hårde at komme igennem, og det tager lang tid før man kan føle sig klog på bare et eller andet.

Gudskelov findes der også lettere faglitteratur. Jeg har i lange perioder haft abonnement på både Illustreret Videnskab og Historie-bladet.

Det ene blad er god til science fiction, det andet til historiske romaner og fantasy. Så vil du gerne skrive noget i den retning, så gå ned i din lokale kiosk og køb et blad.

Det du så gør er, at du læser indholdsfortegnelsen igennem: Er der noget der interesserer dig? Læs artiklen. Interesserer det dig stadig? Kan du lave en historie om det? Hvordan formidler du egentlig præcis samme viden, bare i en fiktionstekst?

Det er en skide god øvelse til at omsætte sin research, og så er det bare en sjov måde at få ideer på.
Skriver du realisme så køb et eksemplar af Ekstrabladet eller BT. Deres artikler spiller på frygt eller sensation, og der er altid guf til et eller andet.



#2 Gå på biblioteket

”Det gør jeg da tit!” siger du nok. Ja, men denne gang skal du gå anderledes til værks. Du skal ikke finde bøger du godt gad at læse. Du skal finde bøger du godt gad at skrive!

Ja, de er allerede skrevet når de står på biblioteket.  Men glem alt om bogstaver for nu. Du skal gøre det, man ellers har fået at vide man ikke må: Døm bøgerne på omslaget!

Ja. Du skal gå på jagt efter seje omslag. Led over alt, gerne i børnesektionen for de har altid meget eksplicitte forsider! (modsat fx Jojo Moyes – bøgerne er gode, forsiderne er fine, men så meget opdagelse er der ikke til denne øvelse).

Saml en stak lækre forsider og lån bøgerne, eller tag billeder med din mobil hvis du ikke vil slæbe/glemme at aflevere.

Og så er det bare at komme i gang. Gå hjem, sæt dig og skriv den historie der falder dig ind når du ser den forside. Glem titlen hvis den ikke giver dig noget.

Får du lavet noget godt, kan du jo altid låne den originale bog og sammenligne.



#3 Tag en tur med bussen

Eller et hvilket som helst andet offentligt transportmiddel, det er ikke så vigtigt hvad.
Det du skal gøre er nemlig at kikke på mennesker. Hvem kører med bussen? Hvordan ser de ud? Hvor er de på vej hen? Hvor er de på vej fra?

Ideen med øvelsen er så at du ved at observere dem skal finde beviser på dine svar. Har den unge kvinde en kage fra Lagkagehuset er hun måske på vej til fødselsdag. Har hun gummistøvler på selvom solen skinner? Måske er hun marinebiolog? Eller bare pædagog?

Det er en fantastisk måde at finde på nye personer på, samtidig med at det træner ens deduktive evner og øver en i at vise i teksten hvem personen er. (når du skal bevise at hun er marinebiolog og så finder gummistøvlerne øver du dig i show don’t tell).

Personerne fører måske ikke en historie med sig, men de fører små mikro-personkarakteristikker med sig, du måske kan bruge en dag du har en roman at skrive på – der bare lige mangler en bifigur!

Det var mine tre bedste råd til at få ideer. Håber de kan bruges 

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 10. september 2017

Romanskrivning som sportsgren

Når folk spørger hvordan man skriver en bog prøver jeg altid at finde ud af om de mener det rent tekniske, eller om de mener hvordan man overhovedet får samlet det gigantiske koncept, der er romanskrivningen, og gør det til et færdigt produkt.

Det er svært at svare på når man taler om romaner. Derfor elsker jeg at sammenligne det med sport, for det er faktisk de samme dynamikker, der er på spil når du gerne vil være professionel fodboldspiller.



Træn hver dag

Du kan godt lide at skrive. Og når du lige får tid en gang imellem, så skriver du da også en masse sider. Det kunne være fedt hvis det engang blev en roman, men ind til videre er det bare en masse tekststykker du har arbejdet på i mange år.

Det er rigtigt fint. Det er ligesom når man en gang imellem spiller fodbold med vennerne. Det er hyggeligt, man har måske lidt talent, men man gør det faktisk mest for hyggens skyld. Du har heller aldrig hørt om en, der blev opdaget på den her måde, og fik lov til at deltage i de store kampe.

Nej. Vil du være professionel fodboldspiller (eller forfatter) så kræver det at du træner. Hver dag.
Så kom i gang. Udfordrer dig selv. Find ud af hvor meget du kan skrive i løbet af en dag, og hold dig til det. Pres dig selv nogen gange.


Bare sørg for at holde dig i form, for ellers kommer du ikke til at deltage i de store kampe.



Sæt dig ind i spillets regler

Jeg har spillet fodbold med nogle venner engang. Det er ikke det jeg gør mest af, men jeg har sparket til en bold og kan godt drible hvis det virkelig gælder. Men jeg skal heller ikke på landsholdet.
Til gengæld vil jeg gerne være professionel forfatter. Derfor har jeg sat mig ind i to ting. Skrivning og forlagsliv.


Skal jeg skrive i en genre sætter jeg mig ind i genren, dens regler, virkemidler og opbygning. Måske vil jeg gøre noget andet end det andre har gjort, måske vil jeg gøre noget af det samme – pointen er, at fordi jeg bliver bevidst om det, så har jeg lettere ved at gøre det originalt. Jeg ved simpelthen hvad jeg laver.

Det svarer lidt til en tømrers uddannelse. De lærer rent faktisk at lave det de skal, og det skal du også som forfatter.

På samme måde er det en god ide at sætte sig ind i forlagsverdenen og hvordan hele det aspekt fungerer. Om du så vælger at blive udgivet gennem dem eller være selvudgiver, så er det bare godt at vide. Hvad er en lektørudtalelse? Hvordan kontakter man et forlag? Hvordan markedsfører man sig selv? Hvad kan du forvente af biblioteker og forlag? Hvad forventer de egentlig af dig?

Sæt dig ind i den slags ting, så er du nemlig forberedt når du står i det, og folk vil gå ud fra at du er en professionel, der ved hvad du taler om.



Forbered dig til den store kamp

Du har en skriverutine, og du har sat dig ind i håndværket. Det er godt, nu er du på vej. Nu er du fodboldspilleren, der træner regelmæssigt, og som kender til spillet og ved hvordan det fungerer, både indenfor og uden for banen.


Nu skal du bare opdages.

Hvordan man bliver opdaget er der ikke ét svar på. Nogle sender ind til forlagene og håber at de kan lide det man skriver. Andre selvudgiver, og arbejder så hårdt på at blive opdaget af læserne.

Der er ingen af de to metoder, der er lettere end de andre. Det er en smagssag, og der er fordomme og fordele knyttet til begge tilgange.


Men når du er blevet opdaget, og har en fysisk bog i hænderne, hvad så?

Ja, nu skal du til alt det andet som fodboldspillere laver uden for banen. Du skal networke med andre i branchen og sørge for at de ved hvem du er. Du skal lave en person ud af dig selv, bl.a. gennem hjemmeside og sociale medier. Jo mere skarpskåret den her person er, des bedre – så ved folk præcis hvordan de skal huske dig!


Så hvad venter du på? Begynd din træning med det samme, litteraturens Messi opstår jo ikke af sig selv!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 3. september 2017

Scene-redigering – sådan gør du

Når man har skrevet en historie starter det hårde pille-arbejde, nemlig redigeringen. En del af denne er at gå sin historie igennem scene for scene for at se om de egentlig holder vand i forhold til plottet. En svær disciplin, for man har jo skrevet scenerne – så bliver de da også nødt til at være vigtige! Ikke?

Dette er de spørgsmål jeg spørger mig selv, når jeg redigerer en historie. De gør til tider ondt, men historien bliver bedre af det.
 
 
 
Påvirker denne scene plottet?

Det er det første spørgsmål man skal stille sig selv. Det er en låner fra filmens verden, hvor man kun havde et vidst antal minutter at lave en historie på – så skal hver scene tælle!
 
Selvom man har en del mere frihed pladsmæssigt i bøger, så kan det stadig være et godt spørgsmål at stille sig selv, for læsere læser gerne en historie for dens handling, og er scenen ikke relevant for handlingen, så kan de komme til at kede sig, og potentielt lægge din bog fra sig.
 
Så har scenen intet at gøre med plottet, så skal den væk.


 
   Kan scenen fjernes uden problemer?

Det er beslægtet med første spørgsmål, men går skridtet dybere. Er du lidt ligesom mig, så vil dit første svar til første spørgsmål altid være: ”Nåh, ja. Men de får da den her lille information at vide, og uden den …”
 
Og det er her andet spørgsmål kommer ind. Kan den ene vigtige information skrives ind i en af de førliggende eller følgende scener, hvorfor gør den så ikke det? Du sparer plads, og gør de scener stærkere, i stedet for at levere en vigtig information, i en scene, der ikke er yderligere beslægtet med det der plot.
 
Gør det stadig for ondt at skulle slette scenen, så må du arbejde med den. Måske kan du finde på noget plot-relevant, der kan ske. Måske kan du sløjfe et tidligere kapitel, der kun er der for at give plot-info, men egentlig ikke rigtigt er en scene – slå dem sammen! Så har du en scene, der samtidig giver en masse plot, og ikke enten eller.
 
 
 
Kan jeg gøre denne scene stærkere/vigtigere for plottet

Jeg har allerede nævnt det før. Vil du ikke slette scenen, så må du gøre den stærkere. Her er der to ting du skal lægge mærke til:
  • Er scenen kun info-dumping, hvor læseren får en masse info uden at der er en egentlig scene med handling? En lang gennemgang af en piges barndom, og hvordan den har påvirket hendes nuværende situation er ren info-dumping, og ikke en egentlig scene med handling.
  • Er scenen ren handling, uden at det har relevans for plottet? To piger, der sidder på en cafe og snakker om noget uskyldigt er IKKE plot-relevant, også selvom det viser hvordan de to piger hygger sig.

De to eksempler er fra samme historie. Den ene har scene uden plot, den anden har plot uden scene. Den øverste er sådan set vigtig fordi den giver kontekst til en historie, men den fungerer ikke i sin nuværende form, det er tell og ikke show, for at bruge et fortærsket begreb.

Slår du dem sammen har du show i en scene mellem to veninder, hvor du kan få deres samtale til at afspejle hovedpersonens minder og påvirkning fra barndommen. Pludselig har vi en spændende scene hvor der er noget på spil.
 

 
Startede scenen for tidligt? Slutter den for sent?

Hvornår er en scene en scene? Det er et svært spørgsmål, men ofte kan man se på det sådan her:

Har historien en masse ligegyldigt information og beskrivelser i starten, så starter den for tidligt.
 
Det skal ikke tage meget mere end tre linjer at slå scenen an, og SÅ skal der også komme noget, der giver os lyst til at læse scenen.

Det samme gælder dialoger. Har du en masse hej’er og hvad så’er med, så starter du nok for tidligt – cut to the point!

Hvornår ved man så at en scene er slut? Når du har fået sagt det du gerne vil med scenen, men mens der stadig er en spænding tilbage. Det nytter ikke at de to piger på cafeen bliver bedste venner til sidst, hvis de har skændtes. De må gerne forsones, men der skal være en gnist af spænding – der får os videre i historien.

Og det fører mig til sidste spørgsmål.
 
 

Hvad er læserens grund til at læse næste scene?

Fordi han gerne vil have forløsning på/opklare … Hvis ét af de to spørgsmål ikke knytter sig til slutningen af din scene, så må du kikke på scenen en gang til. Hvis du lukker historien af ved dræbe plottets drivkraft, så er scenen ikke stærk nok.
 
En scene skal være vigtig for plottet, have et dramatisk aspekt OG skal ende med at læseren har lært noget, der får ham til at ville opklare mere i forhold til dit plot og hovedpersonerne deri.
 
Det kan være en rigtig svær opgave at scene-redigere, og som jeg sagde, nogle gange kan det gøre rigtigt ondt. Brutale tilfælde kan resultere i karakterer, der bliver skrevet ud fordi deres eneste grund til at være i historien, var én ting, som en anden biperson lige så godt kunne gøre. Brutalt, men det er bedre sådan. For plottet.
 
 

God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 27. august 2017

4 tips til at skrive dystopier

I dette indlæg vil forfatteren Nicole Boyle Rødtnes komme med lidt skrivetips til, hvordan du kan skrive dystopier. Hun har selv skrevet YA-serien ”Ilttyv”.


Hvad er en dystopi?

Men hvad er en dystopi overhovedet? Helt kort sagt er det en historie, der foregår i en nær eller fjern fremtid, hvor noget er ”gået galt” eller har udviklet sig i en negativ/dyster retning.

I min serie ”Ilttyv” har en katastrofe efterladt verden fyldt med stråling og forurening, så vi ikke længere kan trække vejret normalt, men må gå rundt med ilttanke på ryggen. Ilt er derved blevet en handelsvare, sådan så alle mennesker hver dag skal kunne betale for deres næste åndedrag.
Det betyder, at de rige kan pumpe deres huse fyldt med ilt og leve, som vi gør nu, mens de fattige dør på gaden, når deres ilttank løber tør.
I Ilttyv oplever vi altså en mørk og barsk fremtid, hvor der er et stort skel mellem rige og fattige. Og dette er et eksempel på, hvordan en dystopi kan se ud. Men hvordan skriver man så en dystopi?



Tip 1: Lav en fremskrivning af et eksisterende problem

Hvis du mangler ideer til din dystopi, så kig på nogle af de problemer, som du synes, der er i verden og lav en ”fremskrivning” dvs. prøv at forestille dig, hvis det problem bare voksede og voksede. Hvordan ville verden så se ud?

I Ilttyv blev jeg inspireret af, at vi i den vestlige verden bliver mere og mere grådige. Alt kan købes, hvis man har penge nok. Og det fik mig til at tænke på, at hvad hvis ilt blev en handelsvare. Ideen til katastrofen der ødelagde verden kom efter atomulykken i Fukushima i 2011.



Tip 2: Definer dit univers

Når du ved, hvad det er for et problem, du vil lave en fremskrivning af, så begynd at brainstorm på, hvordan denne fremskrivning vil sætte sit præg på verden. Tænk både i de store politiske og globale rammer, men også helt ned på hverdagsplan.

I ilttyv måtte jeg fx tænke over alt fra, hvordan deres ilttanke så ud, til hvem der distribuerede ilten.  Sørg for at komme hele vejen rundt. Jo mere du ved om universet, jo mere helstøbt bliver din fortælling.



Tip 3: Det ulmende oprør

Men hvad skal det så handle om? Et fælles træk for mange dystopi-bøger er at man tit følger en eller flere personer, der bliver involveret i en form for oprør. I ilttyv møder vi fx de to søskende Troy og Shay som bliver en del af en oprørsgruppe mod styret, da de opdager at styret har skjult oplysninger for dem i årevis for at kunne undertrykke dem.

Så når du kender dit univers, så overvej hvilke personer, der kommer i klemme i det. Er der nogen, der bliver udnyttet af andre? Nogen der har fået frataget deres rettigheder? Og hvad ville der skulle til for at de begik oprør mod ”styret” eller ”systemet”?



Tip 4: Alt skal ikke være trist, husk lyspunkter

Dystopier er næsten som navnet afslører ofte triste og mørke historier. Det er det, der drager mange til at læse dem, men husk når du skriver, at alt ikke skal være mørkt og forfærdeligt.

Du er nødt til at lave nogle lyspunkter undervejs, så folk ikke drukner i alt det triste. Hvordan du laver de lyspunkter er op til dig, det kan være en sjov biperson, en smuk kærlighedshistorie, et rørende bånd mellem to søskende eller noget helt fjerde.



God skrivelyst!
Om Nicole Boyle Rødtnes


Nicole Boyle Rødtnes er født i 1985 og uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Nicole har skrevet en lang række bøger for børn og unge bl.a. serierne ”Ilttyv”, ”Elverskud” og ”Zombie-jæger” samt de realistiske ungdomsbøger ”Hul i hovedet”, ”XY” og ”Ar fra mit glemte liv”.

søndag den 20. august 2017

3 spørgsmål forfattere altid bør stille sin historie

Når man skriver kan man sagtens blive fanget af sin egen historie eller personerne deri, og så glemmer man måske at der også er brug for handling og spænding.

I stedet for altid at skulle begynde på lange analyser af sin historie for at finde ud af hvor man er gået galt, så kan det nogen gange være nok bare at stille sig selv 3 simple spørgsmål.

Det er de spørgsmål som en læser ofte stiller til en historie, og har man et godt svar, så er der ofte også spænding. Spørgsmålene virker både på hele historier, og enkelte scener. Har du en scene, du føler måske dræber spændingen eller lignende, så stil dig selv de følgende tre spørgsmål.



Hvem er ude efter hvad?

Er hovedpersonen på jagt efter noget? Et magisk sværd, en diamant, en rapper-karriere? Eller er det skurken, der måske er ude efter noget? Nazisterne er ude efter dommedagsvåbnet, den korrupte politiker er ude efter magten …

Meget mindre kan faktisk også gøre det. Der er en Kaj-kage tilbage, og alle tre mennesker omkring bordet er ude efter den!

Nogen skal være ude efter noget, for ellers er alle tilfredse – og så er det kedeligt.



Hvorfor må de ikke få det?

Hvorfor er det så vigtigt for de andre involverede at personerne ikke får dette? Ridderen må ikke få det magiske sværd, for så kan han bekæmpe skurkens drager – derfor prøver skurken at stoppe ham! Drengen, der drømmer om at blive rapper, skal ikke have lov til at blive rapper, for hvad så hvis han glemmer alle sine venner nu hvor han er berømt?

Det samme med nazisterne, får de dommedagsvåbnet går verden under – det må sgu da være den ultimative mission for Indiana Jones!

Og de andre må ikke få Kaj-kagen fordi Karen har haft en virkelig dårlig dag. Dårligere end alle andre, og derfor har hun fortjent den!



Hvad rager det mig?

Dette spørgsmå spørger de fleste læsere sig altid om, og kan de ikke finde svaret, så opgiver de bogen. Historien om det magiske sværd skal være vigtig for læseren, noget skal være på spil. Måske har skurken bortført heltens familie? Måske har den rappende knægts far selv drømt om at blive musiker, og måtte se det falde til jorden. Det giver vores helt sympati i sin mission, og dermed får vi lyst til at følge hende.

På samme måde skal vi føle for Karen, og forstå hvor hård en dag hun har haft, med chefen, der fyrede hende, buskortet, der blev stjålet, nøglen der knækkede så hun ikke kunne komme ind i lejligheden – vi skal forstå hvor hårdt det er for Karen, for så føler vi at hun har fortjent den Kaj-kage. Og Så læser vi videre for at se retfærdigheden ske fyldest.


Så består din historie de her tre spørgsmål?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 13. august 2017

Konkurrence. Kan du skrive en erotisk roman?

SAGA, Lindhardt og Ringhofs digitale forlag, har i samarbejde med den nye platform, Unite & Write, indledt jagten på Danmarks kommende stjerneforfatter inden for erotisk litteratur.

Det sker med en skrivekonkurrence, som vil køre frem til d. 1. oktober.

Sådan deltager du
  • For at deltage, skal du uploade dit bidrag på siden www.uniteandwrite.com
  • Bidraget skal være dem i hænde senest d. 1. oktober kl. 05:59.
  • Omfanget skal være 130-150 sider (max. 300.000 anslag i alt).

Konkurrencen slutter den 1. oktober 2017 kl. 6:00.


Præmie
I løbet af efteråret vil SAGA og Unite & Write læse de indsendte bidrag. Vinderen kåres på Bogforum i Bella Center til november, og serien udgives digitalt i foråret 2018.

Præmien er en udgivelsesaftale hos L&R SAGA. Udgivelsen vil bestå af en e-bog, lydbog og print on demand. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.



Ved deltagelse i konkurrencen gives samtidig samtykke til registrering af navn og øvrige nødvendige kontaktoplysninger. De oplysninger, som afgives i forbindelse med kampagnen, vil kun blive brugt i denne sammenhæng. Data kan ikke bruges af tredjepart.

Unite & Write kan du læse mere om på deres hjemmeside:  www.uniteandwrite.com – selvom de på deres facebook-side skriver at siden skulle være åbnet, ser det pt. ud til at vi må vente lidt endnu på noget egentlig indhold.


Men hvad siger du? Skal du skrive Danmarks svar på Fifty Shades?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 6. august 2017

To gode muligheder til forfattere

Det er som om der sker en masse på børnelitteratur-markedet. To lidt specielle af disse vil jeg gerne dele med jer, nemlig Global Meva og Forlaget Lær & Lev.

Jeg ved ikke meget om nogen af dem, men synes bestemt det kan være værd at undersøge hvis deres projekter fanger jeres interesse. Bare husk på at det altid er en god ide at kontakte at høre om projekterne, hvis man savner viden.



Global Meva savner forfatter til børneunivers!

Vil du vinde 4000 kr. så kan du nu deltage i Global Mevas konkurrence.

Global Meva er et dansk-baseret firma, der vil etablere et stort børneunivers, hvor de på nuværende tidspunkt har brug for en forfatter til at skabe den tekstmæssige baggrund til dette univers. Er du altså interesseret i sparring med marketingsfolk og lignende om at skabe et stort børneunivers, så er det her din chance!

Hvad vil de have?

  • At du skriver for 6-10 årige
  • 1 side hvor du kort beskriver dit univers
  • 1 karakterbeskrivelse
  • 2-4 sider, hvor du tager læseren med på historien ud fra ovennævnte karakter
  • Det skal helst skrives på engelsk, men dansk bedømmes på lige fod.

Historien skal sendes inden 31 august og indsendes til: competition@globalmeva.com med dine kontaktoplysninger.

Vinderen findes i løbet af september.

Derudover står der ikke meget om dem eller universet, så lyder det interessant ville jeg helt sikkert tage kontakt til dem og høre mere om deres planer, så du kan levere et produkt, der passer deres vision.

Læs om projektet på deres hjemmeside HER.



Forlaget Lær & Lev søger læsebearbejdede børnebøger

Forlaget Lær & Lev søger forfattere til deres bøger til børns egen læsning. Er du interesseret i at skrive letlæsning er det altså nu du skal slå til.

Målgruppen er børn fra 6-15 år, og historierne skal være i øjenhøjde med børnenes eget univers.

Sproget i bøgerne skal være uhøjtideligt og vil blive didaktisk gennemarbejdet. Det betyder altså at der også er en masse at lære i denne opgave, hvis man drømmer om at skrive bøger, der får børn i gang med at læse!

Forlaget fokuserer meget på digitale produkter, så det er ikke sikkert at ens manuskript vil blive udgivet på andre måder end digitalt så vidt jeg kan forstå? Dette skal man selvfølgelig overveje hvis man vil være en del af dette projekt.


Hvordan gør du?

Forlaget vil gerne se noget tekst-materiale fra dig. Umiddelbart fremgår det ikke om de er interesseret i et helt manuskript, men er det noget for dig ville jeg prøve at tage kontakt til Jonas@laerlev.dk



Det var alt for mig for denne gang. Nu vil jeg bruge resten af ugen på at komme mig over en fantastisk uge på Brønderslev Forfatterskole, hvor jeg sammen med Nicole Boyle Rødtnes lærte 12 helt fantastiske unge mennesker at skrive fantasy.

God skrivelyst
Bjarke