søndag den 25. september 2016

Jeg har skrevet om ”den første gang”

Den 15. september udkom min novelle ”Alt det jeg plejer at fucke up” på forlaget Dreamlitt i samlingen Allerførste gang.

Modsat mine to tidligere ungdomsnoveller ”Kniven” (I På Kanten, 2011) og ”Chance eller Ambulance” (Historier til drenge – tøser ingen adgang, 2013) er ”Alt det jeg plejer at fucke up” en kærlighedshistorie.


Pigen Alba forelsker sig hovedkulds i den nye dreng i gymnasiet, og han forelsker sig i hende. Han har en plan – så snart han bliver 18, så er han skredet. Og Alba er selvfølgelig inviteret.
Men alt går ikke som planlagt. Alba har nemlig en speciel evne til at fucke alt op.


Samlingen er blevet lavet på grundlag af en konkurrence, hvor en række forfattere skulle fortolke udtrykket ”den første gang”. Det kunne være alt fra sex til første kys, til … ja, ALT! Og jeg tror måske det er det, jeg har valgt at tage med mig i min novelle.

For Alba får lov til at opleve stort set ALT for første gang. Hvad det betyder må du læse den for at forstå, men et helt liv kan udspille sig på bare et gymnasie-år. Hvis altså ikke man gør sig umage.

Jeg har det sidste års tid arbejdet meget med ungdomslitteratur, bl.a. kommer der snart endnu en ungdomsnovelle fra mig, og jeg har en realistisk ungdomsroman planlagt til starten af næste år. 
”Alt det jeg plejer at fucke up” er altså lidt en begyndelse for mig.

Derfor er jeg også sindssyg glad for at forlaget Kandor udvalgte min novelle til samlingen, og at forlaget Dreamlitt fortsat gerne ville lave samlingen, da Kandor overgik til dem. Jeg glæder mig både til at følge den her samlings liv, men også se hvad Dreamlitt kan få ud af Kandor-brandet, der de sidste par år har været en vigtig spiller i forhold til dansk fantasy og horror.


Vil du gerne læse ”Alt det jeg plejer at fucke up” og de 8 andre noveller i samlingen? Så kan du købe den HER!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 18. september 2016

Konkurrence: Metrolitteratur 2016

Metro-Litteratur er et kulturelt projekt, hvis formål er at skabe læseglæde for metro-rejsende. Det tror jeg, der er en del forfatterspirer der er glad for. Det er i hvert fald for sjette år at konkurrencen kører.
Formålet med konkurrencen er ifølge dem selv at promovere unge litterære og grafiske talenter i Danmark. Ideen er at teksterne bliver lavet til små e-bøger, som metro-brugere i Danmark så kan downloade via QR-koder til deres telefoner, og på den måde få sig en litterær oplevelse i pendler-kedsomheden.

Teksterne kan samtidig også downloades gennem SAXO, så der er rig mulighed for at komme ud til læserne, også selvom de ikke har QR-adgang.

Deadline for indsendelse af tekster er: 2. oktober 2016 så I har ikke meget tid. Man skal bruge Metro-litteraturs eget indsendelsessystem for at deltage.

Reglerne
  • Deltagere skal være under 35 år
  • Deltager man i flere kategorier skal teksterne også sendes ind af flere omgange: se på hjemmesiden hvordan.
  • Teksterne man deltager med må ikke før være publiseret.
  • Novellers længde må max være 18.000 tegn inkl. Mellemrum.
  • Noveller og digte skal indsendes som enten Word- eller PDF-fil
  • Tidligere vindere må ikke deltage.

Krav til genrerne

Noveller: Emne og handling er op til dig, men novellen må ikke tidligere være publiceret. Novellen må max. fylde 18.000 anslag inkl. mellemrum.

Digte: Tema og form er op til dig. Du skal enten sende flere digte eller et langt digt, der kan fungere i en lille udgivelse for sig selv.

Illustrationer: Illustrationerne være i formatet 10,5 cm x 14,5 cm. Illustrationerne skal indsendes i en enkelt PDF-fil på max. 2 Mb. Såfremt du vinder, vil dit bidrag blive udgivet i en serie med ni forsider i samarbejde med en professionel bogdesigner. På de endelige forsider skal indsættes forfatterens navn, værkets titel og Metro-Litteraturs logo


Du kan læse mere om konkurrencen på dens hjemmeside HER!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 11. september 2016

Person-trekanter: en let personkarakteristik

Jeg sidder i øjeblikket med et skriveprojekt, med en meget kort deadline. Det har fået mig til at skulle tænke meget konstruktivt i nogle situationer, hvor jeg normalt ville bruge længere tid på arbejdet. Et af de elementer, der mødte problemer, var karaktererne.

Jeg skulle have en god mængde karakterer i historien, men havde kun et setting, et plot og nogle svage ideer? Hvordan skulle jeg gribe det hele an? Hvem skulle fortælle min historie?

Det første jeg gjorde var at gå ind på en masse forskellige tøj-hjemmesider. Ikke fordi jeg impuls-shopper, når jeg stresser over skrive-projekter, men fordi jeg manglede noget visuelt.


De fleste tøjbutikker på nettet har billeder af deres tøj, gerne påklædt en model. Disse er også gerne stylet på en måde, så de ligner en person, som tøjselskabet gerne vil have dig til at tro du bliver, hvis du køber lige præcis det sæt tøj.

De billeder stjæler jeg. Det er mine karakterer.


Jeg bruger gerne en morgen eller et andet afgrænset tidspunkt på bare at finde en masse interessante mennesker på den måde, som jeg synes kunne være sjove at beskrive i min historie.

Nu har jeg altså et visuelt grundlag for at skulle beskrive mine karakterer. Jeg behøver ikke at skulle huske en masse detaljer, eller lave lange beskrivende noter. Jeg kan forholde mig til mit billede af karakteren, og beskrive ud fra det.

Men en visuel beskrivelse af en karakter er jo ikke nok. Så ville historien blive godt kedelig. Nej, de skal have noget personlighed, men heller ikke her har du tid til at bruge flere dage. Du skal i gang med skrivningen. ASAP.

Men hvad så?

Der er selvfølgelig brug for en person-trekant.

En person-trekant er en meget simpel måde at få et overblik over sin karakter. Det man gør, er, at man tegner en trekant på et stykke papir. Derefter udfylder man de to hjørner, der ligger i forlængelse af hinanden. Disse to hjørner skal have to ord – gerne beslægtede – du mener er med til at definere din karakter.

Det kan fx være Struktureret, oprydningsfreak.

De to ord er nu basen for din karakter. Ja, det lyder kliche-fyldt, det kan det næsten ikke undgås. Men har du aldrig mødt et menneske, hvor du tænker at det de er, et eller andet sted også er en kliche på sig selv?

Det har du sikkert. Jeg har i hvert fald.

Og det er fordi jeg ikke har lagt mærke til deres tredje hjørne på person-trekanten.

Det tredje hjørne er nemlig anderledes. Det er her du skal skrive en modsætning til de to første punkter, som din karakter også er i besiddelse af.

Paintball-spiller kunne være en. Lige pludselig har du en struktureret oprydningsfreak, der udover at gå og rydde op, også har en paintball-spillers tanker, og måske også tilgang til førnævnte oprydning. Skyder hun med sæben?

Et andet ord kunne være sjusket. En struktureret oprydningsfreak, der samtidig sjusker når hun kan komme til det – og så alligevel bliver overrasket over at hun ikke fik al snavset. Her kommer der igen en interessant karakter.


Metoden skaber en automatisk konflikt i karakteren fordi man arbejder med modsætninger. Karakteren har to primære ord knyttet til sig, ord som den sikkert vil føle kendetegner den i en eller anden udstrækning.

Og det sekundære ord kan så være en positiv eller negativ tilføjelse, der gør at der vil være en konflikt i karakteren.

Denne konflikt kan være helt lille, så mange problemer har paintball-spilleren nok ikke med hvem hun er. Så er det bare med til at gøre hende tredimensionel, så hun ikke bare opfylder en rolle i historien.

Er det en større konflikt, så er der masse stof at arbejde med i forhold til personen. Så prøv dig altid lidt frem, og lad gerne karaktererne have primær- og sekundær-egenskaber, der kan skabe interessante situationer.


Jeg bruger selv gerne denne metode når jeg skal have lavet en gruppe karakterer til en historie, og jeg hellere vil i gang med skrivningen end sidde i timer og nørkle med personerne.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 4. september 2016

Konkurrence: Årlig Science Fiction er tilbage

Nu søger Science Fiction Cirklen også igen noveller, denne gang til 12. udgave af deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”.

Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdener osv. er ok.


”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”


Novellerne har en max ordgrænse på 15.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord.
Man må højest sende 3 noveller ind, da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!

Deadline er d. 1. marts 2017, så er der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!

Novellen skal sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på ceskovgaard@e-box.dk  med emnet: ’Lige under overfladen 2016 tekst’
Husk også en lille tekst om forfatteren på 100-400 ord skrevet i 3. person + fødselsår.



Sammen med jeres tekst skal du vedlægge en postadresse (ikke kun mail).

 

For yderligere information kan du gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 28. august 2016

Konkurrence: Erotisk novelle

Kan du skrive så man får røde kinder og må samle benene på busturen? Så har Dreamlitt lige sat gang i en konkurrence, hvor de gerne vil have en erotisk novelle fra lige netop dig.

KRAV TIL NOVELLEN
  • Novellen skal være skrevet til voksne.
  • Novellen skal være på mellem 5.000 og 10.000 ord.
  • Novellen må ikke tidligere have været offentliggjort.
  • Novellen skal have et erotisk udgangspunkt.
  • Der skal være korrekt brug af … (udeladelsestegn).
  • Der skal være korrekt brug af ; og : (semikolon og kolon).
  • Der skal bruges automatisk indrykning ved begyndelse af nyt afsnit og IKKE tabulator eller mellemrumstasten.


Vindernovellen præmieres med 2.000,- samt et eksemplar af antologien.

Alle andre udvalgte noveller modtager et eksemplar af antologien.


Novellen sendes som word- eller pages-dokument (og IKKE andet!) til info@dreamlitt.com
Dokumentet skal være navngivet som følgende: ditnavn-novellenavn. Det er kun tilladt at deltage med én novelle.

Deadline er 30. september 2016.

Antologien forventes udgivet som trykt bog og ebog i løbet af efteråret/vinter 2016. Dreamlitt forbeholder sig retten til ikke at udgive antologien, såfremt de ikke modtager tilstrækkeligt med kvalificerede noveller.

Du kan læse mere om konkurrencen på Dreamlitts hjemmeside HER!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 21. august 2016

Historiens momentum

Når man taler om historier, så siger man gerne at de skal være spændende, og der skal ske noget. Men hvad betyder det egentlig?

Spænding i historier er flere forskellige ting. Det er spændingen ved, at der er noget læseren ikke ved, spændingen over en deadline … Ja, det her indlæg skal ikke være en gennemgang af hvad spænding i en historie kan være. I stedet skal den handle om hvordan man bruger den spænding bedst muligt.
Og det gør man gennem momentum.



En kælk på en bakke

Momentum er et udtryk man bruger om ting i bevægelse. Det er også det et plot skal være, i bevægelse, og derfor mener jeg at udtrykket er ganske brugbart her også.

For at forstå billedet skal vi dog lige have det beskrevet. Forestil dig en sneklædt bakke. Denne bakke er din spændingskurve. Den skal ikke være for lille, heller ikke for stejl. Den skal være helt perfekt og god til at kælke på.

Og så har du din hovedperson. Det er kælken.

Hvad er sjovest når man kælker. En masse stop på vej ned af bakken fordi man ikke kan få ordentlig afsæt, eller en lang tur hvor der kommer mere og mere fart på?

Har du været et sundt og raskt barn svarer du selvfølgelig det sidste. Det samme gælder for historiers momentum.

Der må ikke komme dumme stop i historien, fordi du afslutter et mini-plot, og så starter et nyt. Afslutter. Starter. Afslutter, starter.
Sørg i stedet for at du gør det mere flydende: Starter, starter, afslutter, starter, afslutter … osv, så der hele tiden er en åbning i historien. Nu afslutter man den her plotstreng, til gengæld så er der en ny, der åbner som holder momentum oppe for læseren.


Kører du med den første struktur er det for let for læseren at lukke bogen i efter en plotstreng, og sige: Nå ja, så behøver jeg ikke læse mere. Og det er det værste en læser kan sige om ens bog!

Så sørg for at opbygge momentum, lad det være en glat vej ned af kælkebakken. På den måde holder du læseren fanget med et nyt spørgsmål, mens et gammelt bliver besvaret, og der kommer mere og mere fart på for at nå til slutningen og forløsningen for enden af bakken.



Pauser, ikke stop

Ja, men en bog kan jo ikke kun være spænding, så bliver den jo også kedelig. Hvad med fordybelsen?
Selvfølgelig skal der også være fordybelse. Det skal bare ikke være på bekostning af plottet.

Hovedpersonerne må godt holde pauser hvor de lige får pusten, men de må ikke stoppe op og vente på at det næste sker.

Dette er kendetegnet i det, man i historie-terminologien kalder Bålscenen. Bålscenen er et øjeblik i en historie, hvor hovedpersonerne sætter sig og taler. Hastigheden daler, og der er mulighed for lige at få gentaget nogle informationer, og gjort sig nogle overvejelser. Det skal der være plads til.

Denne scene er også bare afhængig af momentum. For hvis de sætter sig ned og slapper af uden at der er en historie, der venter på at de vender tilbage – ja, så kan de jo blive ved med at hygge sig rundt om bålet. Men er der en historie, og fortsætter den selvom de gemmer sig væk, ja, så bliver de jo nødt til efter pausen at rejse sig og komme videre. Momentum er altså stadig i gang, selvom hovedpersonerne holder et hvil.


Selv i Tv-serier, der ellers er episodiske, gør forfatterne faktisk alt hvad de kan for at opbygge momentum. En episode af The Flash eller lignende, hvor skurken bliver fundet og fanget i samme episode har måske ikke relevans for seriens store plot – alligevel bliver der gerne givet en information, der er med til at lade os forstå at noget større er på spil: og derfor skal vi selvfølgelig se næste afsnit.


Så har du gået momentum efter i din historie? Er det en kælketur eller har du trukket håndbremsen?



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 15. august 2016

Hurtig guide til Kærlighed

I anledning af at det er en af de genrer Storytel gerne vil have skrevet til deres konkurrence, så vil dagens indlæg handle om kærligheds-genren.

Kærlighed er udover en genre i sig selv også brugt som sideplot i mange andre genrer. Derfor kan det være rart at vide hvad der helt præcist fungerer, når man skal skrive den slags.

Det er så også stort set umuligt, da kærlighed ikke er ens for alle. Dog er kærlighedsromaner ofte kendetegnet ved to elementer:


Det handler om kærlighed

Selvom der sker alt muligt i ens bog, om det så er zombie-angreb eller en arbejdsferie til Bahamas, så skal kærligheden være central i en kærlighedsroman. Modsat fx en zombie-roman, hvor kærligheden bare er en bi-historie.

For at forstå det her kan jeg godt lide at referere til en tv-serie og en film. The Walking Dead og Warm Bodies. Begge omhandler zombier, men der er en meget vigtig forskel mellem dem.

The Walking Dead handler om overlevelse i en zombie-hærget verden. Der sker en masse mellem karaktererne, også kærlighed, men overlevelsen og truslen fra de levende døde er det primære fokus.
Warm Bodies er til gengæld en kærlighedshistorie al a Romeo og Julie, hvor hovedpersonerne på grund af hvem de er, ikke må få hinanden! Men intet kan som sagt stoppe kærligheden. Heller ikke at den anden er en hjerneædende zombie!


Den første er klart gys, den anden klart kærlighed. De bruger bare begge zombier til at give deres historie spænding og stil.



En vedkommende og positiv slutning

Dette betyder ikke nødvendigvis at de elskende skal have hinanden til sidst. Det kan sagtens ende med at en af hovedpersonerne dør (a la En flænge i himlen) eller at de elskende går fra hinanden.

Men der skal stadig være en slutning, der giver læseren oplevelsen af at kærligheden mellem de to ikke har været spildt – hvorfor skulle de ellers bruge så lang tid på at læse om den? Samtidig skal hovedpersonen også gerne komme ud af historien som en stærkere person.

Ja, men hvad så med Romeo og Julie? Kan man så spørge. Den ender jo med at de begge dør. Ja, men de dør sammen, når nu deres familier ikke kan lade dem leve sammen. Og forhåbentlig får begivenheden også de to stridende familier til at indse nogle ting. Så det er stadig en positiv slutning i den forstand – specielt når alternativet er ikke at få hinanden.



Kærlighedens 6 faser
Jeg skal ikke til at lege amatørpsykolog eller noget, men lidt har jeg da kunnet lære fra min gamle psykologi-bog fra gymnasiet. Kærligheden har for eksempel 6 faser. Er man åben nok, så kan man også godt argumentere for at kærlighedsromaner derfor må have 6 punkter i sin opbygning.


Første fase: Den potentielle kæreste dukker op

Her skal du lade to personer høre om hinanden eller evt. endda møde hinanden kort. En gnist eller noget andet skal få disse to personer til at ville lære hinanden mere at kende (eller bare få hovedpersonen til at have det sådan).
Hvordan mødes de? Hvorfor bliver de forelsket?


Anden fase: De indledende møder

De to personer dater, det vil sige at de har flere møder, og nu lærer mere om hinandens verdener.
Hvordan begynder de at være sammen? Hvordan passer de sammen? Hvordan ikke? Hvilke konflikter kan de få anlæg til?



Tredje fase: Forelskelsen tager over

De to opsluges af hinanden. Man kan kun fokusere på det positive, og glemmer næsten alt om det negative.

Her dukker usikkerhed og jalousi også gerne op, for pludselig er den anden jo perfekt, mens man selv bare er den samme.


Fjerde fase: Kærester

De elskende introducerer partneren for venner og familie. Det er også nu at de skal afstemme om de er samme sted, og om de vil det samme i forholdet – dette er ofte indledningen til næste fase, nemlig Den hårde tid.


Femte fase: Den hårde tid
Hormonerne damper af, pludselig skal de elskende til at finde ud af om de faktisk kan være sammen.
Er man forelsket? Går man nu glip af noget? Er det virkelig det man vil bruge sit liv på?



Sjette fase: Det stærke par

Endelig kan de elskende komme ud på den anden side af krisen, og er derfor nu stærkere.



Jeg håber dette har givet dig et par fif til hvordan man kan gribe kærlighedsgenren an. Eller måske bare at tænke over hvordan du bruger et romantisk side-plot i dine historier, og hvordan du bruger kærlighedens faser heri.


God skrivelyst
Bjarke