mandag den 19. august 2019

Skrivekursus – aktiv læring hvor sproget bliver levende

Så har jeg igen været i Sønderborg, hvor jeg har undervist i skrivning på deres bibliotek.

Sammen med kollega Nicole Boyle Rødtnes har vi I en uge givet en gruppe unge en forståelse for historieopbygning, sprog og hvordan man arbejder med sin tekst – alt sammen med et fokus på konkrete skriveøvelser, så ungerne let kan få praksis ind under huden.

Men hvorfor er det egentlig vigtigt med de her skrivekurser? Er det bare for at jeg kan tjene lidt penge eller er der faktisk en dybere mening med det? Det synes jeg.



Kompetencer man kan tage med sig

Let’s face it. Vi har lige undervist 24 unger i skrivning. Det er ikke dem alle der bliver forfattere, mange af dem synes bare det er sjovt at skrive, og så virker kurset som en god måde at dyrke den hobby.

Fordelen er at man med god skriveundervisning både får trænet sit sprog og sin evne til at formidle sig, samtidig med at man får en masse litteraturanalytiske egenskaber ind fra sidevejen fordi man får dem prøvet af i praksis.

Vi arbejder gerne med spændingskurver, genre-kendetegn og/eller litterære virkemidler, og det giver ungerne en ballast ved senere møder med litteratur.

Samtidig er en af elementerne i et sådan kursus at man læser tekster højt for hinanden og øver sig i at give og modtage feedback: egenskaber som kan være svært for en ung person, og som derfor kan være rart at træne i trygge rammer med noget man godt kan lide.


Samtidig er evnen til både at give men også at modtage og bruge konstruktiv kritik sindssygt vigtig i vores verden, der bevæger sig hurtigt.


Specielt skolelærere er min oplevelse, er glad for lige præcis dette aspekt, fordi det giver børnene kompetencer til at bruge hinanden i arbejdet med at blive bedre til de skriftlige opgaver.



Inspiration og drive

Forfattere kan noget andet end lærere, pædagoger og bibliotekarer.  Alle tre grupper er sindssygt vigtige for unge, men at møde forfatteren kan altså ikke erstattes.

Samtidig kan en forfatter takket være sin træning i bogskrivning gribe situationer bedre, og støtte ungerne hvor de er kreativt.

Samtidig er der en mængde inspiration, der videregives ved at møde en, der rent faktisk lever forfatterlivet, og ikke bare formidler det, samtidig med at forfattere kan videregive et drive i ungerne, de kan tage med sig.

Og så skaber det bare liv i en klasse eller på et bibliotek. Der sker noget andet end der plejer, og det rusker op i hele huset, når man har besøg af kreative mennesker.


Og derfor vil jeg virkelig opfordre jer, der arbejder på institutioner at søge om at få en forfatter ud.


Hvis I er brugere på et bibliotek eller går i skole og gerne vil have besøg så spørg institutionen. Der findes så mange helt fantastiske skriveundervisere ude i landet, og de brænder alle for at give børn og unge en god oplevelse med ord og historier!


Vil I læse mere om mine tilbud kan I klikke ind på www.bjarkeschjødtlarsen.dk




God skrivelyst

mandag den 12. august 2019

Konkurrence: for ordblinde om ordblindhed

Jeg har fået tilsendt den her lidt sjove konkurrence for ordblinde forfattere. Projektet er for at skabe mere synlighed om ordblinde, og derfor ønsker man deres syn for sagen.

Du kan vælge frit, om du vil skrive om udfordringerne ved at være ordblind - eller om du hellere vil skrive om, hvor godt du klarer dig på trods af din ordblindhed. Du må også gerne skrive om en konkret hændelse, du har haft i forbindelse med din ordblindhed.

Om du skriver om din egen ordblindhed, eller om du skriver om nogle andre ordblinde, er helt op til dig selv.



Konkurrencereglerne:
  • Din tekst må højst være tre sider lang, og du skal skrive i punkt 12. Tekster, der er for lange kan risikere at blive valgt fra, så vær opmærksom på dette punkt.
  • Du bestemmer frit formen på din tekst. Du kan fx skrive: et brev, et digt, en fortælling, en novelle eller en artikel.
  • Og det er som sagt et krav at du er ordblind. Alle ordblinde, der er testet ordblinde og har deltaget eller deltager i ordblindeundervisning
  • Det er selvfølgelig tilladt at benytte sig af alle de apps og it-støtteprogrammer, der findes til ordblinde – også Tale-Til-Tekst-programmer og apps.
  • Din tekst vil blive vurderet på din evne til at beskrive og formulere dig om ordblindhed.


Dit bidrag sendes til peter.munch.jorgensen@AOF-Roskilde.dk
Vedlagt din tekst skal der på et ark for sig skal skrives: navn, adresse, mail og mobilnummer

Deadline er fredag den 13. september 2019 kl. 12.00 - men du må gerne sende ind før


God skrivelyst!

søndag den 4. august 2019

Når man skriver flashbacks

Et spørgsmål, der til tider dukker op, når jeg snakker med forfatterspirer, er: Hvordan skriver jeg flashbacks? Og hvordan får jeg mine flashbacks til at give mening i historien?
Det er en uhyggelig let ting at skrive flashbacks. Til gengæld er det uhyggeligt svært at gøre dem gode.



Historien og fortællingen – spændingsfeltet
Det du læser når du læser en roman er historien. Det er også historien modeller som spændingskurven og treaktsstrukturen arbejder med. Den historie, der fortælles i romanen eller novellen.
 
Når man så taler om fortællingen, så taler man ofte om alle de elementer, der indgår i romanen. Også de elementer, der ligger udenfor. 


Ser vi på Harry Potter så er historien det vi hører om fra bog et til syv. Fra Harry begynder på Hogwarts til det sidste opgør med Voldemort. Det er alt sammen historien. 


Hver gang vi så får et flashback fra Harrys forældres tid, så er det både en del af historien – fordi de afslører en vigtig detalje, der får historien videre – og samtidig en del af fortællingen. Det er scener, der er foregået lang tid før historien, men som alligevel har en relevans for Harrys problemer.

Dette er kendetegnet for et godt flashback.




Det gode flashback
Et godt flashback er et, der er en del af historien. Harry Potter er eksempler på gode flashbacks, hvor Harrys forældres minder bliver rodet sammen med Harrys egne oplevelser på Hogwarts. Samtidig er Voldemorts minder med til at fortælle hvorfor det er Harry kæmper, og hvor farlig den nye trussel er.
Imens Rowling fortæller om datiden, giver hun også vigtige spor. Spor, der i sidste ende er med til at hjælpe Harry Potter i kampen imod det onde. 

Ser man på Harry Potter-eksemplet er det tydeligt, at det kræver et godt overblik over sin roman for at lave et godt flashback. Har man ikke det, kan man nemlig risikere at lave et dårligt flashback.
  



Det dårlige flashback

Det dårlige flashback er kendetegnet ved at det ikke har nogen relevans for historien udover lige at forklare noget hurtigt.

De rigtigt dårlige flashbacks bliver ofte blot skrevet ind for at forklare hvorfor hovedpersonen lige kunne flyve ud af dragens mund – det var da fordi han har været i lære hos flyvemunkenes tempel.
Et sådant flashback gør ikke historien bedre. det er en let købt forklaring på hvordan helten lige overlevede (et såkaldt deus ex machina, mere om det en anden gang). 

Er det vigtigt at helten skulle have denne egenskab for at overleve, så burde forfatteren have introduceret den tidligere end lige når det går galt – eller have startet romanen på templet, imens hovedpersonen afslutter sin uddannelse der. 

Flashbacks kan altså hurtigt blive en dårlig vane, med at lave en historiebid fra fortiden, der lige forklarer det problem, man har skrevet sig ind i.

De gamle Batman-tegneserier var tit præget af dette. Batman og Robin er i livsfare og tegneserien slutter. I næste nummer finder man så ud af at Batman heldigvis havde iført sig termo-underbukser her til morgen, og derfor overlever de dødsfælden. 


Det er en letkøbt løsning, og det er ikke sjovt for nogen.
  



Hvordan flashbacket ser ud


Hvordan gør man så folk kan se at det er et flashback i romanen? Der er ikke ét specifikt svar på dette.

Rowling bruger mindekaret når der skal laves flashbacks – en smart måde, der også gør at Dumbledore kan forklare Harry, hvad det er han ser.

Skriver man sin roman i nutid kan det også være sjovt at skrive sine flashbacks i datid, for at markere at her bliver der fortalt noget, der er sket.
Er man ikke interesseret i den slags humoristiske markeringer, så er det nok at markere det på en speciel måde. Fx kan man indlede flashbacks med en lille stjerne, eller ændre skrifttype.

Et godt råd vil være ikke at bruge kursiv. Kursiv er god til at markere enkeltord eller –sætninger med. For store tekst-blokke med kursiv bliver til gengæld svære at læse. Gør i stedet som jeg skrev før, vælg en anden skrifttype.



Håber du nu har lyst til at give dig i kast med Flashbacks, et herligt værktøj for forfattere.




God skrivelyst

mandag den 29. juli 2019

Få forfatterdrømmen sikkert gennem sommervarmen

Lige nu går en hedebølge gennem Danmark, og det er svært at foretage sig noget uden at kampsvede. Ikke just et vejr, der giver en lyst til at sidde på et kontor og skrive mens alle andre er ude og nyde varmen.

Men så må man tænke kreativt og flytte arbejdet udenfor – med de problemer, der nu følger med! Her kommer der de tre råd jeg bruger til at komme gennem sommeren med.



En solblændet skærm

Det problem kender vi alle sikkert. Vi slæber computeren udenfor for at skrive, og kan pludselig ikke se noget for solen. Men det findes der mange løsninger på.

Jeg har i mange år skrevet i blinde. Det er en god øvelse, der ret effektivt gør at man ikke hele tiden kan gå tilbage og rette i sin tekst og dermed får produceret en masse tekst.

En ny trend jeg har lagt mærke til er at have en papkasse eller lignende på bordet, den kan man stille computeren ind i så den blokerer for solen mens du selv kan nyde den! (er kassen stor nok er der også plads til at afkøle en cola eller andet lækkert).

I værste tilfælde er der altså stadig ikke noget galt i at sætte sig ned i parken og bruge en blok eller notesbog, og se lidt forfatteragtig ud.



Plot om dagen, skriv om aftenen

Går det slet ikke at skrive om dagen, så er der intet galt i at lave en masse plotarbejde. Find en tegneblok eller hvad du har, sæt dig til rette et godt sted, luk øjnene og drøm dig hen til din næste bog.

Det du plotter frem kan du så om aftenen, når det hele er blevet mere køligt, vælge at skrive på.

Der er også god mulighed for at researche en masse med en god bog på stranden eller lignende.
Faktisk er det kun din fantasi, der her sætter grænsen for hvordan du får solen inkorporeret i din skriverutine!




Og nyd nu bare den sommer

Måske behøver du ikke arbejde 100% hele tiden. Den danske sommer er flygtig, og inden vi ved af det er den væk. Tag nu bare på stranden, ned i parken eller sæt dig på altanen med en kold drink eller en is.

Selvfølgelig skal man kæmpe for forfatterlivet, men man må altså også godt nyde livet bare en gang imellem!

Hvem ved, måske får du endda mere energi til at skrive af at unde dig selv en lille sommerpause? Eller researche is-varianter og hvilken der lige præcis er din hovedpersons favorit? Man bliver jo nødt til at teste en del så!


Så god sommer herfra!



God skrivelyst

mandag den 22. juli 2019

Det er lidt en krimi med drager – en tilgang til at blande genrer

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker når der blandes genrer. Jeg elskede Twilight, fordi det var gyserkarakterer (vampyrer, varulve, surviving girl osv) sat i et teen drama-setting.

Sidste halvdel af første sæson af Game of Thrones har også en speciel plads i mit hjerte, fordi Ned Stark blev en slags detektiv på sporet af kongens arving, og lige fantasy-krimi mix er min guilty pleasure!


Men hvordan laver man egentlig en mixed genre? Der er ikke et enkelt svar, men jeg har her prøvet at sætte ord på en metode, der giver mening.




Vogt dig for bare at smaske det hele sammen

Det er mit første råd. Lad være med at pøse det hele sammen i en stor pærevælling, for så kan det ret hurtigt blive forvirrende for læseren, der også skal prøve at finde et ståsted i din historie.

I stedet så vil jeg anbefale at man blander sine genrer ud fra 3 områder, nemlig setting/miljø, karakterer og plot.



Setting/Miljø

Nu laver jeg en grov antagelse: Dit setting/miljø er din umiddelbare genre. Hvorfor siger jeg det? Fordi det er det første visuelle cue til din læser om hvad de kan forvente. Både igennem forside og beskrivelser i dine historier.


Hvis vi er i en støvet middelalderverden med orker og dværge så tænker folk automatisk nok fantasy, og derfor er det smartest at antage at dit setting er den umiddelbare genre.

  • Er vi på et rumskib vil folk nok tænke Science fiction.
  • Er vi på en politistation i Vanløse, så er det nok en realistisk politihistorie/krimi vi skal til at læse.
MEN! Det er ikke en gylden regel, og man kan sagtens bryde den. I filmen Bright spiller Will Smith fx en politibetjent, der arbejder i noget der ligner vores verden: Men hans politimakker er en trold!
Her er hovedgenren altså faktisk fantasy (fordi der er fantasyvæsner med), men setting er en udgave af vores verden.


Alligevel gælder reglen om læsernes forventning stadig. De forventer højest sandsynlig stadig en slags politihistorie, for hvorfor ellers have dette setting?




Karakterer

Karakterer er det næste punkt. Det skal ikke forstås som den ene karakter kaldet Berit, men mere som stereotypiske karakterer, der hører en genre til.

  • Fx riddere og kutteklædte tyve er noget vi ser i fantasy. Det er drager også.
  • Aliens er noget vi forventer af Science Fiction.

Men hvad hvis vi skriver en fantasyhistorie om et middelalderunivers, hvor de pludselig får besøg af Aliens?


Filmen Cowboys vs Aliens tager fat i dette, ved at lave et klassisk western-setting med gunslingers, og så lade aliens dukke op – altså bruge en stereotypisk karaktertype fra science fiction.


På samme måde bruger computerspillet Discworld Noir en hårdkogt privatdetektiv-type som sin hovedperson, altså noget, der hører krimien til, men lader ham optræde i det kendte Discworld-univers. Spillet bruger flere troper, bl.a. femme fatales, og en grum klubejer, der er en trold!


Så hvis du gerne vil krydse genrer og har et tydeligt setting, så overvej stærkt at finde karaktertyper fra den genre du gerne vil krydse med. Det kan give et rigtigt fint og homogent udtryk til din historie.




Plot

Sidste punkt er plot, og det er også det sværeste element.


Jeg nævnte tidligere Ned Starks storyline i Game of Thrones. Her er krimi-inspirationen plottet. Ned Stark er en klassisk fantasykarakter, og han er sat i et klassisk fantasyunivers. Der er intet ved den sæson, der skriger at den blander genrer!

Og det er fordi det er plottet, der krydser.

Vi er ikke nødvendigvis som læsere trænet i at se når genrers plot-opbygning lånes, fordi vi oftere er opslugt af historien (som er berettermodellernes fortjeneste).


Jeg kan godt lide serien Community. Dens gimmick er at de fleste afsnit er specialafsnit. Det er en komedie på overfladen, men i flere afsnit låner de fra andre genrer (fantasy i rollespilsafsnittene, westerns og dystopier i paintball-afsnittene, og horror i halloween-afsnittene).
De lån sker så naturligt i serien, at man sjældent tænker over det – det er bare en del af seriens humor, og det fungerer!


Så låner man plot-elementer fra andre genrer skal man ikke blive ked af hvis læserne ikke opdager det, men bare vide at de nok stadig vil føle at det er en frisk og original måde at fortælle din historie på!




Det var mine tanker om hvordan man krydser genrer. Jeg er som sagt stor fan af det, men kan også godt lide en klassisk historie i ny og næ, så der er ingen krav om at dette er noget man skal gøre.
Jeg håber i hvert fald det har inspireret dig til måske at lege lidt mere med krydsgenrer!


God skrivelyst

mandag den 1. juli 2019

De tre typer afslag

Vi kender det alle. For alt for mange måneder siden blev vi færdige med vores roman og sendte den ind til et forlag. I starten gik vi og håbede, og var måske også lidt bange for svaret. Så glemte vi det lidt, fordi vi gik i gang med et nyt skriveprojekt.

Og så en morgen går man ned i postkassen eller tjekker sin mailboks. Og hvad ligger der? En stor tyk konvolut fra forlaget! Allerede her er det første advarselstegn. De fleste forlag sender ikke hele manus tilbage uden advarsel, hvis de er interesserede i at udgive ens bog.

Slukøret river vi derfor konvolutten op, og læser endnu et afslag, på vejen imod forfatterdrømmen
Men går verden nu også under?


Rundt regnet findes der tre afslag. Standard-afslaget, de gode råd-afslaget, og send ind igen/send os dit næste manus-afslaget.

Standard-afslaget er det mest almindelige. Der står gerne noget i retning af "Tak fordi vi måtte se dit manuskript. Vi kan desværre ikke udgive det af den ene eller anden grund."
Det er det vi hader at få at vide. Vi vil ikke udgive din roman på grund af noget meningsløst som at manus ikke passede ind i deres program eller lignende. Får man et sådant afslag, skal man bare skynde sig at sende videre til et andet forlag.
  



Den anden type afslag er afslaget med de gode råd. Her sker der mere. Forlaget virker rent faktisk til at have læst din roman, og gjort sig tanker om den. De kommer gerne med ændringsforslag og gode råd til dig som forfatter, men skriver også i bunden at de ikke er interesserede i at se manuskriptet igen. 


Ved den type afslag skal man tage det med sig man kan bruge og glemme afslaget. Læs de gode råd igennem og kik dit manuskript igennem. Har de ret? Vil det gøre historien bedre at ændre det? Brug det endelig, det er for det meste kompetente folk, der sidder inde på forlagene - også selvom de ikke vil udgive ens roman (Samtidig er det jo lidt fryd hvis man retter en bog efter et forlags råd, og den så bliver udgivet på et andet forlag og bliver en succes).


Den sidste type afslag er det bedste man kan få. Send ind igen/send os dit næste manus-afslaget.


For det meste skriver de lidt i retning af de gode råd-afslaget, men med en vigtig lille forskel. I bunden af afslaget står der enten:
  • Send dit manus ind igen når du har lavet rettelserne (som jo betyder at de er rigtigt positive overfor det du har skrevet, men at det mangler lidt)
  • Send os dit næste manuskript (som er lige så positivt omend kræver lidt mere arbejde. De kan lide hvad du laver, og vil gerne se noget andet fra dig!)
Får du denne type afslag, så er du snart i mål! Det er det vigtigste at huske på. Man kan alt for let komme til at tænke: Åh, det sker aldrig, endnu et afslag. Men de her afslag betyder faktisk at forlagene holder øje med dig, og at de er interesserede i at få dig i stald.


Så næste gang du får et afslag. Så ignorer at de ikke vil lege med, og fokuser i stedet på hvad dit næste træk bliver. Skal du sende videre, rette til, eller skrive nyt? Og man må jo altid gerne gøre flere ting af gangen!



God skrivelyst

mandag den 24. juni 2019

At kalde sig selv forfatter - 5 gode råd til at opbygge din forfatterselvtillid

Alle forfattere har dage hvor de vågner og bare har lyst til at opgive skrivningen for altid. Det tror jeg i hvert fald alle forfattere har, men der er sikkert et par wonderboys/girls derude, der bare leverer varen hver gang, og kører derudaf.

Os andre, ja, vi må bare kæmpe med at holde selvtilliden oppe. Her er der fem tips jeg selv bruger:



1. Se dig selv i spejlet hver morgen og sig: Jeg er forfatter!

Det lyder fjollet og enkelt, men det virker. Med tiden vil du acceptere udgangspunktet, og det vil blive en vane for dig. ligesom det forhåbentlig også vil blive en vane at komme i gang med skrivningen.

Grunden til at dette punkt er på som det første er, at folk har en tilbøjelighed til at kategorisere sig selv som alt andet end netop forfattere – selv udgivne forfattere gør det endda.

I stedet for hver morgen at kalde dig selv skoleelev, key account manager eller kassedame så kald dig i stedet forfatter. Vær den du gerne vil være, den anden del er kun et overlevelsesgrundlag ikke en identitet.

Det er alt for let bare at kalde dig hvad end du tjener penge på, og så se skrivningen som en hobby – Men så bliver man også lettere ulykkelig, og man glemmer at holde sig selv ved ilden fordi man jo ikke kan prioritere en hobby på den måde. Så kald dig selv for forfatter. Foran spejlet. Hver morgen.



2. Lav logbog hvor du skriver hvor meget du elsker at skrive, hvad du har lært, hvor meget du har skrevet osv.


Dagbøger er nemlig ikke kun til teenageværelset. Selv i Star Trek har de dagbøger, eller logbøger, og det er et af de vigtigste redskaber man kan have med sig.

For det første så får du skrevet ned hvordan det går, og hvordan du har det. Er du rigtigt god, og oplever du længere perioder hvor din skrivning går lidt trægt, så kan man endda bruge bogen til lige at tjekke efter om du ikke måske har skrevet noget, der måske kunne være grunden til at du ikke kan skrive? Er det hver gang du har haft en samtale med viceværten? Har du skænderier med en god ven de dage? på den måde kan du altså lettere diagnosticere dine problemer, og gøre noget ved dem!

Samtidig får du også en fornuftig nedskrivning af alt du har oplevet med bogen, dine følelser omkring den, og hvad processen har lært dig. Alt sammen ting du kan bruge til at udvikle dig selv, og som senere kan bruges som funny facts til forfatterhjemmesider og foredrag.

Så når du har skrevet dagens tekst så find logbogen frem og skriv om dagens tekst.


Byens Forlag har i starten af året udgivet en fin Forfatterkalender til dette. Har man ikke råd til den kan en almindelig kalender eller notesbog sagtens gå an!



3. Print din bog ud så tit som muligt og se den vokse

Det her er et sindssygt dyrt råd i længden – og heller ikke så sundt for miljøet. Det man dog kan gøre, er ikke at printe alle siderne igen, men kun printe de nye man har skrevet og lægge dem ovenpå det tidligere skrevet – det giver også en dejlig følelse af at tingene vokser og at du er på vej et sted hen.

Dette råd er specielt smart fordi det gør dit arbejde fysisk. Normalt sidder forfattere nu om dage og tæsker løs på et tastatur, og gemmer en wordfil, der så er et lille ikon på computeren.
Ved at printe teksten ud og gøre manuskriptet fysisk gør du også arbejdet tydeligt for dig selv, og du kan lettere se hvad det egentlig er du arbejder hen mod.



4. Omgiv dig med dine sejre - udprint, logbog, trykte noveller, ALT!

Hvorfor glemme sine successer? Hav manuskript-udprint liggende fremme på skrivebordet så du altid kan se hvor godt det går. Læs jævnligt i din logbog.
Får du trykt noget, så lad være med at gemme det væk blandt en masse andre bøger, nej, hav det stående fremme, måske på en hylde for sig selv. Og læs i det, se på indholdsfortegnelsen – det er dæleme dig, du er en forfatter.



5. Kald dig selv forfatter foran andre end spejlet!


Kan du først sige det til dig selv bliver det også lettere at sige det til andre. Ved at sige det til andre minder du dem nemlig om at det her er noget du vil, og at du skal tages seriøst – og forhåbentlig tager de dig så også seriøst.

Det forpligter så også, for det er ikke nok at sige at man er forfatter, man skal trods alt også skrive og arbejde med det man skriver – ellers lurer de dig hurtigt, og du går fra seriøs til dagdrømmer, men det ved du jo sikkert godt, så skriv og mind dig selv om at du er forfatter hver morgen når du står op.


God skrivelyst