søndag den 21. maj 2017

To tilgange til ideudvikling

Der findes i min optik to måder at gå til ideer på, når man skal finde på en romans indhold. Enten er der plottet eller også er der personen. Selvfølgelig er både plot og personer vigtige i alle bøger, men afhængig af hvor fokus er i lige præcis din historie, kan det faktisk være afgørende for hvordan du udvikler ideen.

Plotdrevne bøger er for eksempel gode til fantasy, adventure og lignende, hvor det er spændende nye steder og oplevelser i jagten på et eller andet, der skal få os til at læse videre.

Persondrevne bøger er til gengæld gode når man arbejder med hverdags-realisme og psykologiske historier, hvor personernes indre tumult og handlinger er det, der skal få os til at læse videre.
 
Dermed ikke sagt at du ikke kan have begge dele.

Selvom Ringenes Herre er hovedsageligt plotdrevent, så er vi stadig spændt på om Boromir vælger at forråde sine venner. Selvom vi er spændt på om Romeo og Julie får truffet de rigtige valg, er vi stadig også spændt på det plot, der foregår, der får de unge elskende så langt ud.

Så du kan umiddelbart ikke have det ene uden det andet, men alt afhængig af hvor dit fokus ligger, kan du vælge at stille dig selv to meget forskellige rækker af spørgsmål.
 
 
 
Plotdreven ideudvikling
  • Hvad handler historien om?
  • Hvem handler historien om?
  • Hvad sker der?
Det der er værd at lægge mærke til her er at hovedpersonen faktisk kommer i anden række. Plottet er vigtigst, og personens primære funktion er at fortælle dette plot: passer han ikke ind i historien, så får du den måske ikke vist godt nok, og så har du et problem.

Indiana Jones er et godt eksempel. Han er universitetsprofessor ganske kort, og bliver så sendt ud for at finde værdifulde genstande før nazisterne gør. Havde historien været mere persondrevet havde vi måske hørt om hans indre turmult med også at skulle rette opgaver og måske glemme vejledningsgange med elever som han ellers brænder for ... Men det er lige meget her. Indiana Jones handler nemlig om plottet: Find pagtens ark før nazisterne!

Det sidste spørgsmål i rækken er altså der hvor du skal finde scener og udfordringer. Hvad kan der ske med din hovedperson i jagten på det, historien handler om?
 
 
 
Persondreven ideudvikling
  • Hvem handler historien om?
  • Hvad vil han have allermest i hele verden?
  • Hvordan kan jeg forhindre ham i det?
Nu vender vi det hele på hovedet. Denne gang er det din person det hele handler om. Hvem er han eller hun? Og endnu vigtigere: Hvad ønsker de sig mest af alt i verden? Hvad er deres drøm?
 
I min egen roman Standby er min hovedperson Niklas' største ønske at hans handicappede bror Storm har det godt. Han passer på ham så godt han kan, og er lige ved at tabe sit eget liv på gulvet da Storm bliver syg. Hvis jeg ved at det er hans største ønske - så er det sidste spørgsmål også rigtigt let: Hvordan kan jeg forhindre ham i at få det ønske opfyldt?
 
Jeg kan fx gøre Storm syg som jeg skrev ovenfor. Jeg kan også involvere en pige som Niklas forelsker sig i. Og hvad med skole og arbejde? Venner? Alt det, der kan tage fokus væk fra pasningen af Storm.
 
Lige pludselig har jeg en lang liste af forhindringer, der samtidig også er med til at skabe scener og historier. Og det er hele projektet med den persondrevne ideudvikling.
 
 
De er de to tilgange til at arbejde med sine historier både person- plotfokuseret som jeg selv bruger.

Da de ikke umiddelbart er vildt komplicerede er det gerne dem jeg bruger allerførst, mens jeg dagdrømmer i sofaen eller i parken. Bagefter sætter jeg selvfølgelig ideerne ind i en berettermodel af en art - simpelthen for at få en funktionel og gennemskuelig historie ud af det.
  God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 14. maj 2017

Må jeg godt bruge virkeligheden?

For nyligt blev jeg spurgt om man godt måtte skrive ting, som var sket i virkeligheden i sin historie. Hvis man havde været i et grimt forhold eller havde en grum oplevelse med samfundets krav, måtte man så godt skrive en roman om det?
En bidende og ægte oplevelse af et problem, hvor ens egne erfaringer og oplevelser kan hjælpe andre med ikke at begå samme fejl.


Ja. Det korte svar er ja. Det kan du sagtens, og det må du gerne. Men spørgsmålet er om du bør?
Derfor har jeg lavet en lille række spørgsmål man ALTID skal stille sig selv i den situation.



Journalistik eller historiefortælling?
Hvad har du egentlig gang i? Forskellen på en forfatter og en journalist er at forfattere gerne må finde på og opdigte, hvor journalister gengiver og informerer om virkeligheden og hvad man kan lære af den.

Så er det egentlig en historie du vil skrive, eller vil du faktisk bare gerne dele dine oplevelser med andre? Det er nemlig to forskellige ting.

En historie har en spændingskurve, et plot og en stram struktur, der hjælper læseren med at fokusere historien. Der er også en udvikling i hovedpersonen, som kræver at denne kan se sin egen svaghed.
Dette betyder at du skal ændre ret meget på virkeligheden allerede her, hvis du gerne vil skrive et stykke fiktion: Er du parat til det?




Vil folk blive sure?

Det næste spørgsmål du bør stille dig selv er om folk vil blive sure over din historie. Skriver du om virkeligheden og bruger rigtige navne, så kan det godt være at du fremstiller personen sådan som du mener han eller hun var – men det er jo ikke sikkert at vedkommende eller jeres fælles bekendte ser det præcis på den måde?

Folk kan blive sure over at du skriver om dem. I nogle tilfælde kan du også blive sagsøgt. Er du villig til at leve med det?



Hvor meget bør du fiktionalisere?
Det tredje spørgsmål er faktisk det vigtigste. Du vil gerne skrive et stykke fiktion, men du har også en masse ideer som bygger på virkelige hændelser.

Det er helt i orden! Det virkelige liv er en fin inspirationskilde – det gør jeg også selv, det tror jeg alle gør! Spørgsmålet er hvordan du bruger det.

Hvis du har haft en forfærdelig chef, så find ud af hvad det var du synes var forfærdeligt. Bibehold det aspekt og lav så en ny person.

Din gamle chef vil aldrig blive sur over at du skriver om en dårlig chef – han kan jo læse at det ikke er ham. Ja, du ved bedre – men du har også stadig skabt en original karakter.

Det samme gælder oplevelser. Find ud af hvad det vigtige i den episode er i den historie du gerne vil skrive – og lav så scenen om så den igen kommer til at stå stærkere i forhold til resten af dit plot!
Min novelle ”…Dage siden du” i HUFs nye samling
”Glimt fra tiden der var os” er et godt eksempel på dette. Den handler ikke om mig. Jeg har aldrig været til den fest. Og fyren den handler om findes ikke. Men følelsen er min – følelsen af at blive forladt af en kæreste, og ikke vide hvad man skal stille op med sig selv, den er min.

Så find ud af hvor meget du egentlig behøver af virkeligheden, og hvor meget du bare kan fiktionalisere. Måske behøver bogen slet ikke handle om dig?



Måske du bare skal lave din egen historie alligevel?

Og det leder mig til sidste spørgsmål. Nu har du forholdt dig til at din historie skal passe ind i en berettermodel og overholde nogle narrative regler. Du har også taget stilling til at folk nok kan blive sure over hvis du bruger dem eller jeres fælles oplevelser i romanen. Dem du ikke vil gøre sure, har du altså valgt at fiktionalisere, det samme har du gjort med scener så det hele passer sammen …
Er det ikke nærmest en anden historie du har fået lavet nu?

Og er det så ikke smartest i sidste ende? At arbejde med det tema du gerne vil bruge, få sagt det du gerne vil sige: Men at lave din egen historie i stedet for at bruge DIN egen historie?
Det synes jeg …


Og tror du ikke på hvad jeg siger, så prøv at læs lidt om hvordan filmene om Steve Jobs (Jobs) og Facebook (The Social Network) blev modtaget = virkeligheden var blevet klippet i smadder for at passe ind i en spændingskurve. Folk blev sure over hvordan de var blevet fremstillet, og forvirrede over hvorfor lige dén ting var blevet fiktionaliseret.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 7. maj 2017

5 tips til dig, der gerne vil i gang med at skrive

Tit og ofte er mine indlæg herinde fokuseret på enten strategier, modeller og stile man kan bruge i skrivningen lige meget hvilket niveau man er på. I dag fokuserer jeg på dig, der lige skal til at starte.
Jeg taler altså ikke om at skrive romaner eller noveller. Jeg taler ikke om de store forkromede tanker.
Nej. Jeg taler om dig, der lige nu tænker ”Jeg vil gerne være forfatter, men man starter jo ikke bare lige sådan …”

Jo man gør. Men her er alligevel en kort guide.


Sluk nu tv’et
Jeg ved godt at Dr. Who er begyndt at køre på Dr3 – det er jeg også glad for. Game of Thrones er også snart, og der er ALTID en kanal, der viser Harry Potter-Marathon.
Men lige nu handler det om at skrive. Så sluk tv’et. Sæt telefonen på lydløs. Luk ned for youtube (den er let at blive væk i når man lige skal have noget baggrundsmusik).
Udryd alle distraktioner. For nu skal du skrive …
Men hvad skal du skrive?


Læs, men …

Jeg kender mange, der drømmer om at blive forfattere. En ting, jeg lægger mærke til er at de tit startede som læsere, og nu vil skrive deres eget. Desværre glemte de læsningen på halvvejen.
Jeg opfordrer dem altid til at komme i gang igen. Og læs det, der er på det danske marked specielt! Det er det du gerne vil udgives på, så det er altid en god ide at sætte sig ind i hvad der bliver læst og udgivet.
Men det er ikke nok bare at læse, du skal gøre noget mere. Du skal nemlig …


Lur deres tricks
Du skal ikke kun læse. Du skal prøve at se på hvad du læser. Hvis du kommer til at holde af en hovedperson, så prøv at find ud af hvor præcis det sker! I teksten, ikke bare generelt. Hvis du bliver bange midt i en gyser, hvor i teksten er det så det sker? Hvad er det sprogligt forfatteren gør, der skaber disse følelser i dig?
Hvordan står ordene sammen? Er der gentagelser? Udeladelser?
Læsere læser bøger for historien. Forfattere læser bøger for at lure tricks.
Men det handler jo ikke bare om tricks og tryllekunster. En møbelsnedker laver heller ikke bare en stol, fordi han lige så en …


Lær reglerne
En møbelsnedker bliver enten mesterlært eller går i en eller anden skole. Der findes forfatterskoler, men det er ikke et krav for at blive forfatter.

Til gengæld skylder man sig selv og sin egen faglighed at sætte sig ind i hvilke litterære regler og formler, der er.
Skal du skrive en gyser, hvilke stil-træk er der så? Er der regler i Science fiction?Hvordan ser et spændende plot ud? Det ved du når du kender til en spændingskurve eller to.
Ja, du har lært at skrive i skolen, men har du lært at forfatte? Nej, det skal du til nu.
Og du er på skrivekrampe.dk så du er allerede godt på vej!


Før du bryder reglerne

Og når du kan reglerne, så skal du selvfølgelig bryde dem. Du skal lave noget nyt, udfordre det gamle. Og du skal have det sjovt med det.

Og nu spørger du sikkert: Hvis jeg skal lave noget nyt, hvorfor så al det tidligere arbejde med at lære det gamle?

Fordi at det er meget svært at lave noget nyt uden at kende det gamle. Du ved måske ikke hvad du skal bygge videre på, eller hvad der er originalt egentlig.

Du kan sagtens få en vildt original ide og skrive den – men har du ikke sat dig ind i the basics, så kan det let vise sig at din ide slet ikke er så original igen.

Så lær reglerne. Og bryd dem så.


Og skriv så!

Og så er det jo bare at skrive. Både efter al det arbejde, men også under. At være forfatter er en livslang uddannelse. Stop aldrig med at læse. Stop aldrig med at sætte dig ind i faget. Og stop aldrig med at skrive.

Så kan du næsten ikke undgå på et tidspunkt at få en historie færdig, og måske en dag blive udgivet.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 1. maj 2017

Den gode scenes 4 byggesten

En romans byggesten er de mange scener, der tilsammen danner den fulde historie. Det tror jeg vi alle er klar over, og jeg tror ikke nogen forfattere sætter spørgsmålstegn ved vigtigheden af gode scener.

Men hvad er en god scene egentlig? En god scene indeholder i hvert fald disse fire punkter.


En ide om tid og sted
Det giver måske sig selv, men det er også hurtigt let at overse. Som forfatter kan man risikere at være så optaget af sit eget univers, at man glemmer at læseren altså ikke kender det helt så godt. Jeg glemmer det også tit, og må tit rette det ind efter betalæsers gennemgang.
En god huskeregel er her, at vi indenfor de første tre linjer skal vide hvor og hvornår vi er. Nogle gange kræver det en lang beskrivelse, andre gang er det nok at skrive "til Antons fest ..."

En meningsfyldt konflikt
Hvad er meningen med scenen, og hvorfor er lige præcis denne scene vigtig for at føre historien videre? Hovedpersonen har jo et mål i historien, og hvordan får scenen ham tættere på det? Eller hvordan får den Skurken tættere på sit?
En scene hvor hovedperson bare sidder og triller tommelfingre er ikke sjov for nogen. Tænk i stedet over hvad, der kan ske, og hvordan du kan få lidt spænding ind i scenen. Det behøver ikke altid at være de store kampe med Voldemort, nogle gange skal vi også bare redde en huskekugle ned fra et træ, eller snige os hen på Hogwarts bibliotek.


Action og dialog
Hvor romanens grundsten er scenen, så er action og dialog to af hovedingredienserne i selv samme byggesten. Er der ingen action så sker der ikke noget. Uden dialog bliver historien hurtigt flad.

Selvfølgelig kan du godt have scener uden dialog - i gysergenren sker uhyggen også gerne når hovedpersonen er alene. Men dialogen er en god og elegant måde at gøre sin historie levende, og formidle ny viden til læseren, samtidig med at man viser hvem ens personer er.
Action er det samme. Som før handler det ikke om altid at bekæmpe Voldemort, men der skal altså ske et eller andet, der fører scenen fra punkt A til B og dermed sidste punkt:


En slutning, der fører videre til næste scene
Og det her er faktisk det vigtigste.
Da jeg først startede med at skrive var der en der kom med et godt citat, som jeg sidenhen har glemt hvor kommer fra:
"Din romans første ord skal sælge romanen. Din romans sidste skal sælge den næste."

Det gælder også for dine scener. Stop dem hellere lidt for tidligt end alt for sent, sørg for at mystikken er der. Arbejd med cliffhangere om nødvendigt!
Bare husk på, at føler man noget afsluttet når man er færdig med en scene, så er sandsynligheden for at man går i seng, og derefter glemmer at læse videre større. Den mulighed må læsere aldrig få!
Så derfor skal du sørge for at din scene til sidst fører videre, så læseren bare ikke kan slippe din historie.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 24. april 2017

Konkurrence: historisk novelle

Er du mellem 13 og 25 år og kan lide at skrive historiske noveller? Så har siden Movellas lige lavet konkurrencen for dig! Men du skal skynde dig, for du har kun en uge.
 
 
Krav
  • Du skal skrive en novelle, eller starte på en …
  • Novellen skal indeholde en af tre historiske tider og lokationer (læs om dem nedenunder).
  • Max 10 sider (24.000 tegn inkl. Mellemrum)
  • 13-25 år for at deltage
 
Konkurrencen slutter d. 1. maj (så du har en uge til at deltage), og du deltager ved at følge linket inde på Movellas hjemmeside.
 
 
De tre kategorier:
  • Renæssancen og Kronborg
  • Besættelsen og Frøslevlejren
  • Vikingetiden og Trelleborg
Du kan læse mere om de tre steder ved at gå ind på konkurrencens side på Movellas HER!
 
 
Hvad sker der med novellerne?
 
Movellas udvælger 30 af de bedste noveller – 10 for hver af de tre kategorier. Deltagerne vinder en overnatning på det historiske sted, de har skrevet om. På hvert sted mødes deltagerne i et døgn og får en særlig mulighed for at opleve stedet og leve sig ind i tiden. Der vil også blive afholdt oplæg af forfattere, der skriver historisk fiktion.
 
Efter overnatningerne vil deltagerne få tid til at skrive novellerne færdig, og derefter vil 9 noveller blive udvalgt (3 fra hver kategori), og de 9 vinder en kontrakt og bliver udgivet i en samlet antologi.

Er du mellem 13-25, og kan du tage os med på en historisk rejse, så er det da bare at komme i gang.


God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 17. april 2017

Hverdagens skrivning

Så er påsken ovre. Forhåbentlig har du fået skrevet en masse i ferien. Måske har du ikke fået skrevet nær så meget som du gerne ville.

I hvert fald starter hverdagen igen nu. Og derfor skal du og jeg tilbage til hverdagsskrivningen. Men hvordan gør man lige det?



Husk hvordan din hverdag så ud
Har du et fuldtidsarbejde og en familie? Er det så overhovedet muligt for dig at skrive et kæmpe antal sider om dagen når det hele igen begynder at rase?
Det er det nok ikke. Det er det i hvert fald ikke for mig. Det første man skal gøre inden man vender tilbage til hverdagens skrivning er altså lige at huske hvordan hverdagen egentlig så ud.
Min hverdag plejede at stå på morgenskrivning inden jeg tog på job. Det kommer nok til at forandre sig inden længe, da jeg skrifter job fra næste måned af. Det er også værd at tænke over - for mit vedkommende handler det altså at nå tilbage til den gode rutine de sidste to uger her, inden en ny hverdag står klar, hvor jeg igen skal til at finde ud af hvordan jeg får bedst muligt ud af min skrivning.

Det leder mig til næste punkt



Afsæt tiden, find hullerne
På mit nuværende job har jeg en computer stående, hvor jeg hver morgen møder en halv time tidligere ind og får skrevet. Nogle gange har jeg længere tid end en halv time, men i hvert fald får jeg skrevet i 30 minutter.

Kan du det?

Er det ikke muligt, eller er du ikke en morgenskriver – så må du finde ud af hvornår du egentlig skriver bedst? Er det om aftenen efter børnene er puttet? Så gør det der, lav en aftale med din familie om at det tidsrum er din skrivetid. Aftal med din ægtefælle hvis du har sådan en, at i det tidsrum er der ”Egentid”, og det må de jo også bruge som de vil.

Det vigtigste er faktisk bare at du giver dig selv lov til at skrive. I stedet for at håbe på at der kommer et hul, så lav dem. Aftal med dig selv at du skal have skrevet mindst 30 minutter hver dag – og aftal med din omverden at det er et krav. Lav det hul i kalenderen, for det kommer ikke mirakuløst.

Du hører jo heller ikke om andre arbejdende mennesker, der bare så gerne ville arbejde, men ikke kan finde plads til det i kalenderen. Sådan er livet som professionel forfatter.



Skriv eller dø
Det sidste punkt er mere en metode til at få gang i skriveflowet igen, hvis det har stået lidt stille i ferien. Både min kone og jeg er store fortalere for programmet Write og die, som kan findes gratis på denne hjemmeside!

Der er mange forskellige funktioner i det. Enten kan den larme og blinke, hvis du ikke skriver hurtigt nok, eller også kan den decideret begynde at slette det du har skrevet, hvis du ikke får nok ord ned i minuttet.

Det kan være en stressende, men god øvelse i at give slip på den indre kritiker og bare komme i gang igen. Sådan bruger jeg den i hvert fald selv, samtidig med at der kommer lidt gaming over skrivningen – og det kan også være meget skægt.

Velkommen tilbage fra påskeferie, forfattere!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 10. april 2017

Er din historie forudsigelig?

Det er forfatterens værste fjende: Forudsigelighed – for hvem gider læse en historie, de kan regne ud fra starten af?
Mange, for let’s face it, vi læser ikke kun på grund af plottets uforudsigelighed, vi læser af mange grunde, for eksempel sprog, glæde ved karakterer og alt muligt andet. Ikke kun fordi vi vil have at noget uventet skal ske hele tiden.


Når det så er sagt, så kan det være rart alligevel at vide hvordan man kan undgå at ens historie er forudsigelig – bare i tilfælde af at du som jeg skriver dén type historier.
Der er en rimelig god metode, der dog kræver at du ikke er bange for at vise dine ting frem – men hvorfor skulle du også være det? Som forfatter drømmer du sikkert om tusinder af læsere, så kan du også godt overleve en betalæser.
Metoden har tre led.


Find en betalæser, der ikke kender din ide
Det er sindssygt vigtigt at din læser IKKE kender din ide. Jo, på pitch-niveau, da de jo stadig skal have lyst til at læse den, og du lige skal sælge ideen til dem. Men derudover må de ikke vide noget!
Sammenlign det med at du låner en bog på biblioteket: Du har en bagside at orientere dig med, intet andet. Afslører du mere end det, så vil metodens senere led blive ødelagt.


Bed dem læse ét kapitel ad gangen!
Næste led er kun at give dem et kapitel af gangen. Dette er selvfølgelig med det forbehold, at der skal ske noget uventet ved hvert kapitelskift. Har du fx kun to store uforudsigeligheder i din bog, så lad din betalæser læse lige op til, men uden at afsløre dit twist.
Her er det meget vigtigt at du kender din historie godt nok til at cutte din betalæser af tidligt nok, til at de ikke lugter lunten.


Få dem til at skrive ned hvad de nu tror, der skal ske
Når de har læst det stykke tekst du har givet dem, så få dem til at skrive ned til dig, hvad de tror der nu skal ske. Man kan også godt have samtalen, men så er det vigtigt at du skriver det ned, da den slags er mere konkret, så snart man har en håndgribelig note at hæfte sig ved.
Hvad skriver de? Rammer de din historie 100% så er det forudsigeligt. Er de helt ved siden af er vi i 0%, og så kan man også få oplevelsen af at forfatteren har slået plat og krone (Hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting).
Ligger man lige midt imellem, noget er rigtigt gættet, andet er skævt, så har man en god start på et godt twist. Det skal dog helst være et twist, der er forbundet med hovedpersonen eller plottet – er det bare en biperson eller lignende, så er det ikke et virkelig stort twist.


Bonus: Brug metoden pro-aktivt
En fordel ved metoden her er, at du ikke behøver være en forfatter, der har 100% styr på din historie. Skriver du fx et par kapitler af gangen og får en betalæser til at læse dem inden du skriver videre, så kan du jo vælge at lade denne gætte med.
Og gør de det, kan du jo så vælge at gøre det modsatte af hvad de gætter – bare for at drille! Bare husk at du stadig skal have historien for øje. Den skal give mening, for ellers driller du bare en betalæser.


God skrivelyst
Bjarke