mandag den 15. oktober 2018

Narrativt begær – når læseren bare ikke kan stoppe

Det er gået op for mig at jeg ikke har skrevet om narrativt begær. Eller jo, det har jeg – i et snydeindlæg da jeg lige startede Skrivekrampe, og brugte det som en undskyldning for at skrive om mig selv.

Narrativt begær er et udtryk for det drive, der får læseren til at læse videre. Det handler altså om de spørgsmål han bevidst eller ubevidst stilles i løbet af en historie.

Begæret er altid til stede i begyndelsen af en historie: Hvad handler det her om, men den kan dø ud hvis man ikke fortsætte med at enten holde spørgsmålet i live, eller stille flere spørgsmål. Der skal så at sige altid være noget på spil i din tekst.



De tre typer begær i en historie

Når man taler om narrativt begær, taler man gerne om tre forskellige slags, nemlig:
  • Læsernes begær: begær efter plottets mening – hvad er der på spil?
  • Figurernes begær: begær efter personernes handlinger – hvorfor er ham/hende så spændende?
  • Tekstens begær: begær efter forståelse af komposition/stilistik – hvorfor er historien bygget sådan op?

De tre typer begær spiller sammen. Den første type, læserens begær, er det første, der er til stede: Hvad handler den her historie om?

Det er fx når vi hører om et mord, der er ved at blive begået i 1800-tallet. Kommisær Lestrange er på sagen – men når han at stoppe den onde kult fra at dræbe deres offer? Og er der noget okkult i gang.

Kort efter møder vi Sherlock Holmes – en sær og quirky detektiv, som vi ikke helt kan regne ud. Han er underlig, arrogant men han ser også ting vi andre ikke ser. Han er spændende! Det er figurernes begær – hvorfor gør Sherlock som han gør? Hvordan ser han de ting han ser? Har han mystiske superkræfter?

Til sidst gennemgår vi i løbet af historien hvordan Sherlock bruger deduktions-teknikker til at opklare forbrydelserne – dette er tekstens begær, da dette vises gennem speciel komposition.

Det var en kort gennemgang af en af mine yndlings-Sherlock Holmes-film (den med Robert Downey Jr. og Jude Law). Ja, jeg bruger en film som eksempel, men det narrative begær bruges lige så fint i bøger, og alle andre produkter, der fortæller en historie.



Skal man bruge det narrative begær?

Der er intet krav om at man skal bruge det narrative begær. Har man ikke en speciel komposition eller stilistik, så skal man ikke opfinde en for at tilfredsstille nogen. Man behøver heller ikke have dragende og interessante karakterer (men let’s face it, vil vi være kendt som dem med kedelige personer?).

Læsernes begær behøver du dog. Der skal være en grund til at læse historien, og som jeg skriver tidligere kan du ikke undgå at have det. Det er der, når din læser åbner bogen.

Du skal bare sørge for at holde det ved lige. Og det gør du ved at stille spørgsmål til din læser. Om plottet. Om karaktererne og om hvorfor din bog er opbygget som den er.



Så du kan jo altid overveje om du får stillet de spørgsmål i din historie, og om du holder begæret i live hos din læser?



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 8. oktober 2018

3 simple råd til at optimere din skriveproces

Der findes et utal af metoder og redskaber til at få optimeret ens skriveproces. ”Brug den her metode,” ”Køb den her dims,” og så videre.
 
Måske virker det. Jeg tror helt bestemt det hjælper for nogen. Men sandheden er at hvis man ikke prioriterer sin skriveproces, så er der ikke noget at optimere.
 
Derfor kommer der her tre trin til at optimere din skriveproces, helt gratis – og derfra kan du så opgradere med flere metoder og programmer.
 
 
 
Find ud af hvad du vil skrive dagen før 
Det her er det bedste råd jeg kan give nogen. Lad være med at tro at du altid bare kan skrive når du sætter dig ind til computeren. Din hjerne jonglerer rigtigt mange ting, så gør den en tjeneste og forbered den på at være kreativ.
 
Det kan du gøre ved aftenen før at tænke over hvad du vil skrive næste dag. Det kan være under opvasken eller et andet tidspunkt hvor du laver noget, hvor hovedet kan køre frit.
 
Jeg gør det gerne inden jeg går i seng, hvor jeg så fortæller mig selv hvad der skal ske nu i historien. Det gør scenen frisk i mit hoved, samtidig med at jeg i den gennemgang kan luge ud i plothuller eller manglende informationer.
 
Henover natten sover jeg og får måske flere ideer i drømme, og når jeg vågner er jeg klar til at skrive. Ideen har hævet, og nu skal den i bageform!
 
 
 
Stå op før din familie eller find et bibliotek du kan lide
 
Det næste handler om tid. Du skal finde tid til at skrive!
 
Jeg står gerne op før alle andre for at skrive. Min energi er stærkest om morgenen, så det er bedst for mig.
 
Problemet med at finde tiden løser jeg ved at stå op en halv time eller mere før alle andre. Så bestemmer jeg selv over min tid, og kan skrive.
 
Er det ikke muligt så er der andre muligheder. Kan du skrive efter arbejde? Så find et lokalt bibliotek og skriv der en halv time om dagen, inden du køber ind, henter børn osv.
 
Er aftnerne din skrivetid, så sørg for at få mulighed for at trække dig tilbage for at skrive. Men lad være med at tro at du kan gøre det når alle andre går i seng. Tit og ofte holder folk sig vågne for hinandens skyld, og du kan ende med selv at køre lige så træt som din familie og ikke have overskud til at skrive når det først bliver tid.
 
Så find den tid hvor du har mest energi, og prioriter den! En halv time eller en time er alt du behøver. Du kan producere meget tekst på den tid.
 
Hvordan? Med Power writing.



Power writing all the way
 Power Writing blev skabt af amerikaneren Peter Elbow. På dansk blev det bl.a. adopteret af forfatter Bo Skjoldborg, der omdøbte det flowskrivning. Jeg har skrevet mere om det HER.
 
Metoden er smart til at producere tekst med, da den fokuserer på at få noget for hånden frem for at fedte rundt med rigtige ord. Eller som jeg plejer at sige når jeg underviser:
Det er svært at lave sandslotte, hvis du ikke allerede har sand i sandkassen.
 
Power Writings regler er ret simple:
  • Stop ikke op. Mangler du et ord skriver du X, Y eller lignende.
  • Vær ikke bange for at skrive: ”Her skal der stå noget om et eller andet jeg lige skal researche” eller skrive meta-lignende stykker a la: Denne scene kommer til at handle om …
  • Det vigtigste er at du producerer noget råt, og retter til i senere processer.
  • Start med at skrive 20 minutter (gerne om morgenen) – og byg så langsomt flere minutter til.
  • Prøv ikke at skrive i for lange stræk, men gerne flere gange om dagen.
 
 
Det er de tre råd jeg selv prøver at følge for at få min skriveproces i gang. Når den så er i gang kan man begynde at udvide – men når man skal i gang med en rutine er det vigtigt med simpelt og med stor sandsynlighed for succes, og det synes jeg den her metode har.
 
Du starter heller ikke med at løbe en marathon, du starter med at løbe en kort tur og ligger mere på.
 
 
 
God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 1. oktober 2018

Den gode bagside-tekst

Tillykke, du er blevet antaget, og nu skal du snart udgives. Forlaget og dig har arbejdet med din historie i lang tid, og måske er du heldig at du vågner op til en mail med titlen: Skriver du ikke lige en bagside-tekst til din bog?

Får du ikke den mail, vil jeg altid synes du skal bede om at se bagside-teksten alligevel, og måske komme med dit eget forslag. For nu kommer vi til det sjove – du har en letoverskuelig bagside til at sælge hele dit arbejde! Hvad gør du?

Det her skal ikke ses som en udførlig guide, men mere mine fokuspunkter når jeg laver bagside-tekster. Der er tusind måder, nogle mere kreative end andre - men det her er en god og solid måde at starte ud på.



Citat fra bogen?

Mange bøger bruger gerne et sigende citat fra bogen. Ikke et hvilket som helst citat, men ét der siger noget vigtigt. Det du skal tænke på her er hvad det citat skal kunne.

For det første skal det vise læseren hvor godt du skriver.

For det andet skal det give et indtryk af hvad man kan forvente af historien.

Hvis din store force er dialog, så lad være med at have en kedelig stemningsbeskrivelse som dit citat.

Få citatet til at vise hvad du gør med din bog, og hvad de har i vente. Tænk på det som en filmtrailer, eller en lille teaser. Du kan ikke nå at sælge en historie i et citat – du skal sælge en følelse! Så gør det!



Ikke for langt

Efter citatet får du mulighed for at sælge dit plot. Nu skal du nemlig skrive en kort tekst, der fortæller hvem din bog handler om, hvad den handler om og hvad vi som læsere skal glæde os til!

Du har ikke meget plads her (og endnu mindre hvis du har brugt et citat først). Men det kan sagtens lade sig gøre. Tænk på det som et pitch, men hvor du har en klar personlig vinkel.

Handler bogen om Torben, så skriv det i tredje person men ud fra ham:
Torben troede det skulle være en helt almindelig dag, da …

Hvis Torben så også optræder i citatet ovenover, så får vi nu en relation til Torben og begynder automatisk at finde ham spændende.

Så skal du bare fortælle hvad hans projekt er, og hvorfor det er en spændende historie.



Vigtige informationer
Og til alleraller sidst skal du lige have alle vigtige detaljer med. Er bogen en del af en serie? Har den vundet priser eller andet? Er historien personlig relateret til dit liv? Skriv en linje eller to om det her, så folk lige får en tredje grund til at forstå vigtigheden af din bog.

Det sidste punkt her er ikke nødvendigt hvis du ikke har nogen detaljer at sætte ind, men har du er det dumt at gemme væk.

Det er de tanker jeg har når jeg laver en bagsidetekst for et forlag.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 24. september 2018

De tre typer afslag

Dette er et gammelt indlæg, men da flere har valgt at skrive og spørge til det der med afslag, har jeg valgt at revidere og genudgive det så I kan få et svar.

Vi kender det alle. For alt for mange måneder siden blev vi færdige med vores roman og sendte den ind til et forlag. I starten gik vi og håbede, og var måske også lidt bange for svaret. Så glemte vi det lidt, fordi vi gik i gang med et nyt skriveprojekt.

Og så en morgen går man ned i postkassen eller tjekker sin mailboks. Og hvad ligger der? En stor tyk konvolut fra forlaget! Allerede her er det første advarselstegn. De fleste forlag sender ikke hele manus tilbage uden advarsel, hvis de er interesserede i at udgive ens bog.
En kontrakt er drømmen, men før den kan gå i opfyldelse kan
man ske at skulle drabeligt mange afslag igennem.

Slukøret river vi derfor konvolutten op, og læser endnu et afslag, på vejen imod forfatterdrømmen

Men går verden nu også under?


Rundt regnet findes der tre afslag. Standard-afslaget, de gode råd-afslaget, og send ind igen/send os dit næste manus-afslaget.



Standard-afslaget

Standard-afslaget er det mest almindelige. Der står gerne noget i retning af "Tak fordi vi måtte se dit manuskript. Vi kan desværre ikke udgive det af den ene eller anden grund."

Det er det vi hader at få at vide. Vi vil ikke udgive din roman på grund af noget meningsløst. Får man et sådant afslag, skal man bare skynde sig at sende videre til et andet forlag. Man skal aldrig finde sig i noget.


De gode råd-afslaget

Den anden type afslag er afslaget med de gode råd. Her sker der mere. Forlaget virker rent faktisk til at have læst din roman, og gjort sig tanker om den. De kommer gerne med ændringsforslag og gode råd til dig som forfatter, men skriver også i bunden at de ikke er interesserede i at se manuskriptet igen.

Ved den type afslag skal man tage det med sig man kan bruge og glemme afslaget. Læs de gode råd igennem og kik dit manuskript igennem.
Har de ret? Vil det gøre historien bedre at ændre det? Brug det endelig, det er for det meste kompetente folk, der sidder inde på forlagene - også selvom de ikke vil udgive ens roman (Samtidig er det jo lidt fryd hvis man retter en bog efter et forlags råd, og den så bliver udgivet på et andet forlag og bliver en succes).



Send ind igen/send os dit næste manus-afslaget

Den sidste type afslag er det bedste man kan få. For det meste skriver de lidt i retning af de gode råd-afslaget, men med en vigtig lille forskel. I bunden af afslaget står der enten:

Send dit manus ind igen når du har lavet rettelserne (som jo betyder at de er rigtigt positive overfor det du har skrevet, men at det mangler lidt)

Send os dit næste manuskript (som er lige så positivt omend kræver lidt mere arbejde. De kan lide hvad du laver, og vil gerne se noget andet fra dig!)

Får du denne type afslag, så er du snart i mål! Det er det vigtigste at huske på. Man kan alt for let komme til at tænke: Åh, det sker aldrig, endnu et afslag. Men de her afslag betyder faktisk at forlagene holder øje med dig, og at de er interesserede i at få dig i stald.



Så næste gang du får et afslag. Så ignorer at de ikke vil lege med, og fokuser i stedet på hvad dit næste træk bliver. Skal du sende videre, rette til, eller skrive nyt? Og man må jo altid gerne gøre flere ting ad gangen!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 16. september 2018

Forfatter på farten

I øjeblikket rejser jeg rigtigt meget. Som i alt for meget kan det godt føles som. Det her efterår er hektisk med undervisningsforløb og foredrag på skoler, messer og biblioteker.

Det betyder rigtig meget tid i offentlig transport. Rigtig mange dage på hoteller og i sommerhuse. Ja. Et liv, der er i gang.

Og så kan det godt være svært at få skrevet. Men behøver det være sådan?



Skriv i toget
Forfatteren har fundet et roligt øjeblik på en
cafe og får skrevet et par sider.
Tricket kan også gøres i busser, toge og på
dyreskuer, så der er ingen undskyldning!

Jeg har altid en lommebog med mig. I min taske har jeg derudover en lidt større notesbog og en computer med mig. Det gør, at jeg altid vil kunne skrive på en eller anden måde.

Hvis jeg lige har fem sekunder eller et par minutter, måske bare skal skrive en tanke ned, så er lommebogen genial!

Har jeg en 20 minutter så er min større notesbog god. Den har nogle sider, der er store nok til at man kan få noget tekst ned, samtidig med at man kan have den med sig og den er behagelig at sidde med.

Computermæssigt prøver jeg at få en så letvægt og lille model som muligt. Den skal ikke være en byrde for mig, men et redskab, der hurtigt kan findes frem. Samtidig må den også gerne kunne bruges til redigering, så det er en balancegang.

Gamer-pc’en til gengæld, den står derhjemme. Den er der ingen grund til at slæbe med overalt.



Gå på opdagelse de steder du er

Jeg var for nyligt i Frederikshavn. Jeg har også været i Sønderborg for ikke så lang tid siden. To jyske byer, men i hver sin ende af Jylland. Man kan godt formaste sig til at tro at fordi man har set en by, så har man set dem alle: det er ikke sandt.

Derfor går jeg tit på udflugt i de byer jeg er, og prøver at finde specielle steder og detaljer, man ville kunne bruge i sine historier.

Er jeg et sted i længere tid så prøver jeg også at lave en setting-portefølje (den kan du læse om her!) over stedet. Det er ret praktisk hvis man skriver en novelle eller lignende, der ikke lige skal foregå hvor man bor, så at have en mappe med detaljer og billeder, man kan slå op i og på den måde gøre sin historie mere realistisk.



Gennemlæsning og korrektur

Og så er der helt lavpraktisk: brug tiden på idiotarbejde.

Jeg haaader at læse korrektur og den slags. Det er kedeligt. Gudskelov kan en togtur også være kedelig, og hvis man har et manus med, der skal læses igennem – så skal tiden nok gå.

Jeg har sådan en lille brun læder-mappe med en clip-board på. Den har jeg tit en roman i, som bare venter på at blive læst. Den giver mig mulighed for altid at finde romanen frem og gennemlæse når jeg har lyst. Eller bare keder mig.

Er man ikke til at printe sine tekster, så er computeren fra før også en god ide at læse på. De fleste computere kan i dag rotere skærme, så du endda kan sidde med den som en bog.



Så selvom du er på farten som forfatter har du altså ikke nogen undskyldning for ikke at arbejde med din passion!



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 10. september 2018

Hvorfor skal du tage på bogmesser?

I næste weekend er der Esbjerg Fantasy-messe. Om noget tid er der Bogforum. Som forfatter begynder det sociale halvår altså snart. Men hvorfor skal man egentlig tage på Bogmesser?

Både Fantasy-messen og Bogforum er tilbagevendende arrangementer for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatter og -spirer til at mingle.

Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke til en bogmesse?



Se forlagene an

Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)

Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at høre hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?

Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.

Lad dog være med at være den pinlige person, der bliver hængende for længe for at de rigtigt skal se dig. Husk at det for forlagene også er en arbejdsplads, og de har ikke tid til at underholde dig hele dagen. Kom hen, få en hurtig snak hvis tid og stemning er til det, og træk dig så – der er alligevel også en masse andre ting at se på messen!



Mød dine kollegaer – se hvad de laver
Mig, der holder foredrag til Bogforum sidste år, og nogle
af de dejlige kollegaer, der dukkede op!

I gamle dage var bogmesserne gerne for købere og sælgere af bøger. Der var nogle foredrag og interviews af store forfattere, men ellers var det for læserne.

Det har forandret sig. Forfattere og forfatter-spirer flokkes nu også til messerne for at se deres forlag og hygge sig med kollegaer. Og derfor skal du da også med!

Er du på et forlag, men kender ikke rigtigt nogle af de andre forfattere eller redaktører? Find ud af om de er til den næste messe, og hør om I ikke skal mødes.
Spørg om din redaktør er der, og om I ikke lige kan hilse på hinanden – det kan være meget rart for begge parter, hvis ens forlag fx ligger i den anden ende af landet.

Hør også om nogle af dine kollegaer holder foredrag eller lignende. Gør de det, så overvej at mød op. Folk elsker tilhørende, og det er faktisk nogle gange svært at få i det kaos, der er en bogmesse – og der kan det være dejligt med lidt støtte fra kollegaer. Står der nogen ved en scene, kan det også lokke flere til.

Og det fede ved at hjælpe sine kollegaer på den her måde er at du lærer noget om dem, og at de måske vil gøre det samme for dig når DU måske engang skal stå på en scene!



Få inspiration

Når du alligevel går rundt på messen, så se lidt på hvad forlagene udgiver. Er der en rød tråd? Kan du se en bestemt genre, der virker som det nye? Eller et emne? Måske synes du at der er noget der mangler?

Du kan altid bruge din tur på messen til at finde ud af hvad der rører sig, og på den måde måske også få ideer til nye bogprojekter. Er du kæk nok, kan du måske endda spørge tilfældige købere i målgruppen hvad de har købt/har kik på og på den måde lave noget research.



Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatter og forfatterspirer kan bruge de kommende bogmesser. Ses vi?

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 2. september 2018

3 hurtige punkter til at lave karakterer

Der er mange forfattere, der ynder at lave vilde karakter-ark til deres hoved- og bipersoner i deres historier. Det kan også være rigtigt hyggeligt, og som gammel rollespiller har jeg selv en forkærlighed for den slags.

Men tit og ofte ender jeg med at føle at det er meningsløst for mig i den lange bane.

Laver jeg et karakterskema med alle mulige og umulige oplysninger føler jeg mig tit nødsaget til at bruge de oplysninger, og det bliver nogle gange meget konstrueret. Er det vigtigt at bifiguren Berit fra Nettos livret er spaghetti med kødsovs?

Derfor prøver jeg i starten af skrivningen at holde min viden om mine karakterer så lavpraktisk som muligt for bedre at kunne se hvad de vil have frem i historien. Selvfølgelig skal jeg vide lidt om dem, og helst lidt mere om min hovedperson – men langt hen ad vejen tror jeg også på at man skal have tilliden til at de vil afsløre det for en gennem netop historien.

Derfor laver jeg gerne de her tre punkter som mit udgangspunkt for skrivningen.



Hav en ide om deres udseende, men vær ikke for fasttømret

Nogle gange står en persons udseende ret klart i ens hoved. Andre gange gør de ikke. Nogle gange er det vigtigt, andre gange er det ikke.

Nogle gange bruger jeg model-sider eller tøj-webshops til at få mig en ide om hvordan mine hovedpersoner ser ud. Andre gange sidder jeg og tegner lidt for mig selv.

Men jeg prøver så vidt muligt ikke at få et for klart billede af min hovedperson.

For det første kan det blive noget rod når der skal laves forside til din bog. Niklas fra Standby ligner fx IKKE min udgave af Niklas – men gør det noget? Frank fra Jeg er Frankenstein ligner til gengæld næsten hundrede min tanke, og det uden at tegneren havde set mine skitser.

Samtidig kan man fange sig selv i halvtunge beskrivelser som: Han lignede Tom Hiddleston med sit lange hår og …

Ja, du synes Tom Hiddleston ser godt ud. Det kan jeg godt forstå. Andre vil nok ikke synes han er noget specielt. Og du sætter bare en underlig situation op, hvor din læser skal forholde sig til en moderne skuespillers udseende, lækkerhed og kendthed.

Prøv i stedet at sætte to tre ord på hvad du synes er så fascinerende ved Tom Hiddleston – og i hvilken rolle – Og beskriv det! Så bliver det også mere din karakter, og ikke en typecasting til en film.



Brug en karakter-trekant

Jeg har før skrevet om karakter-trekanter her på Skrivekrampe.dk. Men jeg er altså også vild med dem!

Ideen er at du tegner en trekant. Ved hver kant skal du skrive en egenskab eller et personlighedstræk.
To af dem skal være beslægtede (dette er din hovedpersons primære karakter): fx kærlig og opryddende.


De to egenskaber er tæt beslægtet (de kunne være tættere, men det er også for at I kan se spændet). NU har vi en stereotyp mor-agtig karakter. Jeg har så tænkt mig at det skal være en gymnasie-fyr, der sker der allerede noget spændende.

Og den sidste egenskab skal som sagt være en modsætning til de to første. Paintball-nørd. Han skal simpelthen elske at lege krig, og specielt gennem paintball. Han har al udstyret og elsker at snakke om det. Nogle gange lidt for meget. Tit ligner hans tøj med røde malingsplotter de bær-muffins han bager.

Sådan. Nu har vi en karakter, der har et par modsætninger i sig, som kan gøre ham interessant at udforske i en historie – samtidig med at han ikke er planlagt så langt ud, at jeg føle mig nødsaget til at fortælle om hans yndlingstandpasta.



Hav en blok foran dig når du skriver

Det her råd er faktisk det jeg bruger mest når jeg skriver.

Tit og ofte introducerer jeg karakterer før jeg har fået lavet arbejdet i de to første punkter, og derfor har jeg intet på dem.

Når man introducerer nye karakterer, kommer man til gengæld tit til at give dem karaktertræk (man beskriver dem jo), og for at man ikke skal glemme hvad man egentlig skriver, så kan jeg godt lide at have en blok liggende hvor jeg skriver de nye ting ned.

Jeg har gerne noter om deres udseende, tøj, hvis de har en bestemt ting de siger og lignende.
Blokken har jeg altid på mig, så jeg hurtigt kan slå op når jeg skriver.


Også efter jeg har lavet de førnævnte råd gør jeg det her. Man kommer så hurtigt til at introducere et eller andet, og så er det en god måde at holde styr på det hele.


Sådan arbejder jeg med karakterer. Metoden giver nogle gode vinkler til en afrundet karakter, hvor der stadig er meget plads til at fylde huller ud løbende.

Jeg kan lide metoden fordi jeg finder den organisk. Karaktererne bliver levende og hjælper mig med at fortælle historien. Samtidig fortæller de mig deres liv når det bliver relevant, og jeg føler mig ikke tvunget til at skulle fortælle alt muligt og umuligt om dem.

Når det så er sagt er der intet galt i at lave udførlige karakterark. Man skal bare passe på ikke at fortabe sig i det, så man til sidst får en karakter, der er så veludført, at man ikke kan overskue at skrive ham eller hende.


God skrivelyst
Bjarke