mandag den 24. september 2018

De tre typer afslag

Dette er et gammelt indlæg, men da flere har valgt at skrive og spørge til det der med afslag, har jeg valgt at revidere og genudgive det så I kan få et svar.

Vi kender det alle. For alt for mange måneder siden blev vi færdige med vores roman og sendte den ind til et forlag. I starten gik vi og håbede, og var måske også lidt bange for svaret. Så glemte vi det lidt, fordi vi gik i gang med et nyt skriveprojekt.

Og så en morgen går man ned i postkassen eller tjekker sin mailboks. Og hvad ligger der? En stor tyk konvolut fra forlaget! Allerede her er det første advarselstegn. De fleste forlag sender ikke hele manus tilbage uden advarsel, hvis de er interesserede i at udgive ens bog.
En kontrakt er drømmen, men før den kan gå i opfyldelse kan
man ske at skulle drabeligt mange afslag igennem.

Slukøret river vi derfor konvolutten op, og læser endnu et afslag, på vejen imod forfatterdrømmen

Men går verden nu også under?


Rundt regnet findes der tre afslag. Standard-afslaget, de gode råd-afslaget, og send ind igen/send os dit næste manus-afslaget.



Standard-afslaget

Standard-afslaget er det mest almindelige. Der står gerne noget i retning af "Tak fordi vi måtte se dit manuskript. Vi kan desværre ikke udgive det af den ene eller anden grund."

Det er det vi hader at få at vide. Vi vil ikke udgive din roman på grund af noget meningsløst. Får man et sådant afslag, skal man bare skynde sig at sende videre til et andet forlag. Man skal aldrig finde sig i noget.


De gode råd-afslaget

Den anden type afslag er afslaget med de gode råd. Her sker der mere. Forlaget virker rent faktisk til at have læst din roman, og gjort sig tanker om den. De kommer gerne med ændringsforslag og gode råd til dig som forfatter, men skriver også i bunden at de ikke er interesserede i at se manuskriptet igen.

Ved den type afslag skal man tage det med sig man kan bruge og glemme afslaget. Læs de gode råd igennem og kik dit manuskript igennem.
Har de ret? Vil det gøre historien bedre at ændre det? Brug det endelig, det er for det meste kompetente folk, der sidder inde på forlagene - også selvom de ikke vil udgive ens roman (Samtidig er det jo lidt fryd hvis man retter en bog efter et forlags råd, og den så bliver udgivet på et andet forlag og bliver en succes).



Send ind igen/send os dit næste manus-afslaget

Den sidste type afslag er det bedste man kan få. For det meste skriver de lidt i retning af de gode råd-afslaget, men med en vigtig lille forskel. I bunden af afslaget står der enten:

Send dit manus ind igen når du har lavet rettelserne (som jo betyder at de er rigtigt positive overfor det du har skrevet, men at det mangler lidt)

Send os dit næste manuskript (som er lige så positivt omend kræver lidt mere arbejde. De kan lide hvad du laver, og vil gerne se noget andet fra dig!)

Får du denne type afslag, så er du snart i mål! Det er det vigtigste at huske på. Man kan alt for let komme til at tænke: Åh, det sker aldrig, endnu et afslag. Men de her afslag betyder faktisk at forlagene holder øje med dig, og at de er interesserede i at få dig i stald.



Så næste gang du får et afslag. Så ignorer at de ikke vil lege med, og fokuser i stedet på hvad dit næste træk bliver. Skal du sende videre, rette til, eller skrive nyt? Og man må jo altid gerne gøre flere ting ad gangen!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 16. september 2018

Forfatter på farten

I øjeblikket rejser jeg rigtigt meget. Som i alt for meget kan det godt føles som. Det her efterår er hektisk med undervisningsforløb og foredrag på skoler, messer og biblioteker.

Det betyder rigtig meget tid i offentlig transport. Rigtig mange dage på hoteller og i sommerhuse. Ja. Et liv, der er i gang.

Og så kan det godt være svært at få skrevet. Men behøver det være sådan?



Skriv i toget
Forfatteren har fundet et roligt øjeblik på en
cafe og får skrevet et par sider.
Tricket kan også gøres i busser, toge og på
dyreskuer, så der er ingen undskyldning!

Jeg har altid en lommebog med mig. I min taske har jeg derudover en lidt større notesbog og en computer med mig. Det gør, at jeg altid vil kunne skrive på en eller anden måde.

Hvis jeg lige har fem sekunder eller et par minutter, måske bare skal skrive en tanke ned, så er lommebogen genial!

Har jeg en 20 minutter så er min større notesbog god. Den har nogle sider, der er store nok til at man kan få noget tekst ned, samtidig med at man kan have den med sig og den er behagelig at sidde med.

Computermæssigt prøver jeg at få en så letvægt og lille model som muligt. Den skal ikke være en byrde for mig, men et redskab, der hurtigt kan findes frem. Samtidig må den også gerne kunne bruges til redigering, så det er en balancegang.

Gamer-pc’en til gengæld, den står derhjemme. Den er der ingen grund til at slæbe med overalt.



Gå på opdagelse de steder du er

Jeg var for nyligt i Frederikshavn. Jeg har også været i Sønderborg for ikke så lang tid siden. To jyske byer, men i hver sin ende af Jylland. Man kan godt formaste sig til at tro at fordi man har set en by, så har man set dem alle: det er ikke sandt.

Derfor går jeg tit på udflugt i de byer jeg er, og prøver at finde specielle steder og detaljer, man ville kunne bruge i sine historier.

Er jeg et sted i længere tid så prøver jeg også at lave en setting-portefølje (den kan du læse om her!) over stedet. Det er ret praktisk hvis man skriver en novelle eller lignende, der ikke lige skal foregå hvor man bor, så at have en mappe med detaljer og billeder, man kan slå op i og på den måde gøre sin historie mere realistisk.



Gennemlæsning og korrektur

Og så er der helt lavpraktisk: brug tiden på idiotarbejde.

Jeg haaader at læse korrektur og den slags. Det er kedeligt. Gudskelov kan en togtur også være kedelig, og hvis man har et manus med, der skal læses igennem – så skal tiden nok gå.

Jeg har sådan en lille brun læder-mappe med en clip-board på. Den har jeg tit en roman i, som bare venter på at blive læst. Den giver mig mulighed for altid at finde romanen frem og gennemlæse når jeg har lyst. Eller bare keder mig.

Er man ikke til at printe sine tekster, så er computeren fra før også en god ide at læse på. De fleste computere kan i dag rotere skærme, så du endda kan sidde med den som en bog.



Så selvom du er på farten som forfatter har du altså ikke nogen undskyldning for ikke at arbejde med din passion!



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 10. september 2018

Hvorfor skal du tage på bogmesser?

I næste weekend er der Esbjerg Fantasy-messe. Om noget tid er der Bogforum. Som forfatter begynder det sociale halvår altså snart. Men hvorfor skal man egentlig tage på Bogmesser?

Både Fantasy-messen og Bogforum er tilbagevendende arrangementer for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatter og -spirer til at mingle.

Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke til en bogmesse?



Se forlagene an

Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)

Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at høre hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?

Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.

Lad dog være med at være den pinlige person, der bliver hængende for længe for at de rigtigt skal se dig. Husk at det for forlagene også er en arbejdsplads, og de har ikke tid til at underholde dig hele dagen. Kom hen, få en hurtig snak hvis tid og stemning er til det, og træk dig så – der er alligevel også en masse andre ting at se på messen!



Mød dine kollegaer – se hvad de laver
Mig, der holder foredrag til Bogforum sidste år, og nogle
af de dejlige kollegaer, der dukkede op!

I gamle dage var bogmesserne gerne for købere og sælgere af bøger. Der var nogle foredrag og interviews af store forfattere, men ellers var det for læserne.

Det har forandret sig. Forfattere og forfatter-spirer flokkes nu også til messerne for at se deres forlag og hygge sig med kollegaer. Og derfor skal du da også med!

Er du på et forlag, men kender ikke rigtigt nogle af de andre forfattere eller redaktører? Find ud af om de er til den næste messe, og hør om I ikke skal mødes.
Spørg om din redaktør er der, og om I ikke lige kan hilse på hinanden – det kan være meget rart for begge parter, hvis ens forlag fx ligger i den anden ende af landet.

Hør også om nogle af dine kollegaer holder foredrag eller lignende. Gør de det, så overvej at mød op. Folk elsker tilhørende, og det er faktisk nogle gange svært at få i det kaos, der er en bogmesse – og der kan det være dejligt med lidt støtte fra kollegaer. Står der nogen ved en scene, kan det også lokke flere til.

Og det fede ved at hjælpe sine kollegaer på den her måde er at du lærer noget om dem, og at de måske vil gøre det samme for dig når DU måske engang skal stå på en scene!



Få inspiration

Når du alligevel går rundt på messen, så se lidt på hvad forlagene udgiver. Er der en rød tråd? Kan du se en bestemt genre, der virker som det nye? Eller et emne? Måske synes du at der er noget der mangler?

Du kan altid bruge din tur på messen til at finde ud af hvad der rører sig, og på den måde måske også få ideer til nye bogprojekter. Er du kæk nok, kan du måske endda spørge tilfældige købere i målgruppen hvad de har købt/har kik på og på den måde lave noget research.



Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatter og forfatterspirer kan bruge de kommende bogmesser. Ses vi?

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 2. september 2018

3 hurtige punkter til at lave karakterer

Der er mange forfattere, der ynder at lave vilde karakter-ark til deres hoved- og bipersoner i deres historier. Det kan også være rigtigt hyggeligt, og som gammel rollespiller har jeg selv en forkærlighed for den slags.

Men tit og ofte ender jeg med at føle at det er meningsløst for mig i den lange bane.

Laver jeg et karakterskema med alle mulige og umulige oplysninger føler jeg mig tit nødsaget til at bruge de oplysninger, og det bliver nogle gange meget konstrueret. Er det vigtigt at bifiguren Berit fra Nettos livret er spaghetti med kødsovs?

Derfor prøver jeg i starten af skrivningen at holde min viden om mine karakterer så lavpraktisk som muligt for bedre at kunne se hvad de vil have frem i historien. Selvfølgelig skal jeg vide lidt om dem, og helst lidt mere om min hovedperson – men langt hen ad vejen tror jeg også på at man skal have tilliden til at de vil afsløre det for en gennem netop historien.

Derfor laver jeg gerne de her tre punkter som mit udgangspunkt for skrivningen.



Hav en ide om deres udseende, men vær ikke for fasttømret

Nogle gange står en persons udseende ret klart i ens hoved. Andre gange gør de ikke. Nogle gange er det vigtigt, andre gange er det ikke.

Nogle gange bruger jeg model-sider eller tøj-webshops til at få mig en ide om hvordan mine hovedpersoner ser ud. Andre gange sidder jeg og tegner lidt for mig selv.

Men jeg prøver så vidt muligt ikke at få et for klart billede af min hovedperson.

For det første kan det blive noget rod når der skal laves forside til din bog. Niklas fra Standby ligner fx IKKE min udgave af Niklas – men gør det noget? Frank fra Jeg er Frankenstein ligner til gengæld næsten hundrede min tanke, og det uden at tegneren havde set mine skitser.

Samtidig kan man fange sig selv i halvtunge beskrivelser som: Han lignede Tom Hiddleston med sit lange hår og …

Ja, du synes Tom Hiddleston ser godt ud. Det kan jeg godt forstå. Andre vil nok ikke synes han er noget specielt. Og du sætter bare en underlig situation op, hvor din læser skal forholde sig til en moderne skuespillers udseende, lækkerhed og kendthed.

Prøv i stedet at sætte to tre ord på hvad du synes er så fascinerende ved Tom Hiddleston – og i hvilken rolle – Og beskriv det! Så bliver det også mere din karakter, og ikke en typecasting til en film.



Brug en karakter-trekant

Jeg har før skrevet om karakter-trekanter her på Skrivekrampe.dk. Men jeg er altså også vild med dem!

Ideen er at du tegner en trekant. Ved hver kant skal du skrive en egenskab eller et personlighedstræk.
To af dem skal være beslægtede (dette er din hovedpersons primære karakter): fx kærlig og opryddende.


De to egenskaber er tæt beslægtet (de kunne være tættere, men det er også for at I kan se spændet). NU har vi en stereotyp mor-agtig karakter. Jeg har så tænkt mig at det skal være en gymnasie-fyr, der sker der allerede noget spændende.

Og den sidste egenskab skal som sagt være en modsætning til de to første. Paintball-nørd. Han skal simpelthen elske at lege krig, og specielt gennem paintball. Han har al udstyret og elsker at snakke om det. Nogle gange lidt for meget. Tit ligner hans tøj med røde malingsplotter de bær-muffins han bager.

Sådan. Nu har vi en karakter, der har et par modsætninger i sig, som kan gøre ham interessant at udforske i en historie – samtidig med at han ikke er planlagt så langt ud, at jeg føle mig nødsaget til at fortælle om hans yndlingstandpasta.



Hav en blok foran dig når du skriver

Det her råd er faktisk det jeg bruger mest når jeg skriver.

Tit og ofte introducerer jeg karakterer før jeg har fået lavet arbejdet i de to første punkter, og derfor har jeg intet på dem.

Når man introducerer nye karakterer, kommer man til gengæld tit til at give dem karaktertræk (man beskriver dem jo), og for at man ikke skal glemme hvad man egentlig skriver, så kan jeg godt lide at have en blok liggende hvor jeg skriver de nye ting ned.

Jeg har gerne noter om deres udseende, tøj, hvis de har en bestemt ting de siger og lignende.
Blokken har jeg altid på mig, så jeg hurtigt kan slå op når jeg skriver.


Også efter jeg har lavet de førnævnte råd gør jeg det her. Man kommer så hurtigt til at introducere et eller andet, og så er det en god måde at holde styr på det hele.


Sådan arbejder jeg med karakterer. Metoden giver nogle gode vinkler til en afrundet karakter, hvor der stadig er meget plads til at fylde huller ud løbende.

Jeg kan lide metoden fordi jeg finder den organisk. Karaktererne bliver levende og hjælper mig med at fortælle historien. Samtidig fortæller de mig deres liv når det bliver relevant, og jeg føler mig ikke tvunget til at skulle fortælle alt muligt og umuligt om dem.

Når det så er sagt er der intet galt i at lave udførlige karakterark. Man skal bare passe på ikke at fortabe sig i det, så man til sidst får en karakter, der er så veludført, at man ikke kan overskue at skrive ham eller hende.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 26. august 2018

Sådan laver du en historie i 3 lette trin

En af de fedeste øvelser jeg kender er når nogen spørger mig om jeg ikke lige kan lave en historie om et eller andet. Jeg har arbejdet i børnehave i en årrække og der kan man jo næsten ikke gå i fred uden at det sker.

Men udenfor børnehaven kan det også være en ret givende egenskab at kunne, på få øjeblikke at bikse en historie sammen som man kan fortælle. Nogle gange kan det føre til en ny bogide eller et projekt med en illustrator.

Men hvordan gør man? Hvordan laver man en historie på få øjeblikke når det nu tager tusind år at plotte og planlægge?*

Simpelt: Du besvarer 3 spørgsmål, som kommer her.



En problemstilling

Hvad er der på spil? Savner Peter sin mor og far? Er der en ond fyrste, der har bortført prinsessen?

Dette er basis for enhver historie. Der skal være en konflikt eller en problemstilling og den skal du kende, for ellers kommer dine personer til at gå viljeløse rundt, eller have mindre vigtige problemer som blæser væk i vinden.
En problemstilling er kun god, hvis du
har den rigtige hovedperson til den!

Så det er det første spørgsmål du skal stille dig selv. Her kan det være en god ide at se din modtager i øjnene, hvis det er en historie du skal fortælle: Hvad vil de måske gerne høre om? Hvilken konflikt kan fange dem lige der hvor det er spændende?

Her får du altså rigtigt mange ting på plads: genre, hvad missionen er og hvorfor det  er vigtigt.



Hovedpersonen og hans projekt

Næste spørgsmål er: Hvem skal det handle om?
Savner Peter sin mor og far fordi de er antropologer, der er ude at rejse? Er det en ung troldmand, der skal redde den bortførte prinsesse fordi han drømmer om at blive kongelig hoftroldmand?

Du mangler en eller flere hovedpersoner. I en hurtigt fortalt historie er en person mere end rigeligt, men selvfølgelig kan du godt have en pointe i at have flere. Et godt råd er dog altid at have en bærende hovedperson i en historie.

Nu har du pludselig et mål, fx en prinsesse der skal reddes, og en hovedperson, fx en troldmand, der skal redde hende for at blive hoftroldmand. Nu kan du teknisk set begynde at fortælle – men mangler måske stadig lige én ting for at undgå at historien siver ud i sandet.



Et klimaks du kan bygge historien op mod

Et klassisk råd er, at man skal finde ud af hvor historien slutter. Hvorfor? Ja, fordi hvis du ikke ved det kan du komme til at føre historien alle mulige steder hen, den ikke burde være, og så kan den blive ufokuseret og forvirre læseren/lytteren. Det gælder sig specielt ved mundtlige fortællinger – du har ikke tid til svinkeærinder.

Så find ud af hvordan historien skal ende. Skal troldmanden finde en magisk pil, som er det eneste våben, der kan skade fyrsten? Fint. Placer den i et fremmed land og  lad ham rejse dertil, nu kan du gøre hvad du vil faktisk – for du har målet for øje!

Tænk dog stadig på din målgruppe: Har du ti minutter foran en gruppe børn skal du ikke lave et eventyr med rejser mellem mange lande osv. Keep it simple.
Er det for dig selv, så slå dig løs.


Faktisk kan jeg godt lide at lege den her leg med andre, der også arbejder med historier, da man hurtigt får tre historie-elementer på plads som man sammen kan bygge videre på. Så bliver det pludselig en leg eller et spil på hvor lang tid man kan køre historien og underholde hinanden (Det kan man ret længe).

Man kan også bruge den til kontrollerede dagdrømme. Inden jeg skal sove bruger jeg gerne en halv times tid på at ligge og fortælle mig selv en godnathistorie. Der bruger jeg den her metode og klør så bare på med historien. Enkelte historier har kørt over mange år, andre er afsluttede. Enkelte  er blevet til bøger.


Så hvad venter du på? Fortæl din historie!


God skrivelyst
Bjarke



*En disclaimer: jeg bruger den her metode til at komme på hurtige historier jeg kan fortælle og pitche. Kan folk lide dem sætter jeg mig gerne og laver grundarbejdet med plotmodeller og person-trekanter. En forfatter bør aldrig springe over hvor gærdet er lavest.

søndag den 19. august 2018

Vær en selvsikker forfatter – selv når du føler dig som en taber

Hold kæft hvor er jeg egentlig dårlig. Ja, jeg kan da sætte ord sammen, men jeg kan jo ikke skrive noget spændende. Noget som folk gider læse. Jeg bliver aldrig udgivet …
Virker de tanker bekendte?

Det tror jeg de gør for mange. Der er en skrøne om at når man er forfatter, eller drømmer om at blive det, så er det også fordi man er et meget sårbart og følelsesmæssigt menneske. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men når jeg taler med andre forfattere (og ser på mig selv), så er der måske noget om snakken.

Men vi bliver nødt til at være selvsikre for at overleve den her branche – også når vi føler os som jordens største tabere. Men hvordan bliver man lige selvsikker på kommando? Det kan man nok ikke, men jeg har da et par tricks eller tre, jeg selv bruger.



Synliggør dine sejre
To bøger og en masse noveller. Sådan så hylden ud i 2015.

I et jantelovsland som Danmark er det her måske lidt svært, med mindre at vi virkelig føler at vi har noget at komme med – og hvis man føler sig som en taber, så hænger de to ting ikke sammen.

Derfor opfordrer jeg til at vi dropper janteloven lige lidt. Udstil dine sejre, lige meget hvor små de er. I hvert fald bare for dig selv.

Har du udgivet en roman? Lav en hylde til den. En hel hylde hvor alle kan se dit første mål! Har du udgivet en novelle i en antologi? Gør det samme. Gør det tydeligt hvad du arbejder på! Min største fejl i starten af min karriere var at gemme mine bøger lidt væk, og det gjorde at jeg ikke altid lige kunne se hvad jeg faktisk havde opnået. Så frem med dem! Synliggør dine sejre!

Hvad hvis jeg ikke har udgivet noget endnu? Så synliggør alt hvad du laver. Print dit manuskript ud og læg det på skrivebordet. Se på det: Det har du lavet!

Det samme med afslag: Stephen King havde et søm på væggen hvor han hængte alle sine afslag – en stigende bunke papirer – Indtil han endelig fik hul igennem. Hvorfor? For at minde sig selv om at han er i gang! Bunken er ikke kun afvisninger, det e også tegn på hvor meget du har lavet, hvor meget du allerede er i gang med projektet!
Ny hylde, flere noveller og 20 bøger. Vi tæller året 2018.

(Men er du sårbar og får det dårligt af at se på dine afslag, så lad være med at hænge dem op. Gem dem i en skuffe så de ikke ødelægger din skrivning. Men gem dem stadig, og kik på dem når du har brug for en reminder om den kamp du er i gang med – og for at se hvor mange du skal vise at du faktisk ER sej nok!)



Hvorfor er det DU skriver?

Problemet med forfatterlivet er at du ofte bliver så forhippet på udgivelse at du kommer til at skrive mere for forlag og alle andre end dig selv. Måske er det det her de vil have? Måske hvis jeg …

Det gjorde jeg engang. Jeg ville så gerne blive udgivet, og der var et forlag, der måske var interesseret. Jeg begyndte selvfølgelig at ændre på mig selv, for at ramme deres tone – og min skrivning blev dårligere af det. Ikke fordi jeg ikke kunne, men fordi det ikke var den jeg var. Det var ikke det jeg ville skrive.

Jeg fik en skriveblokering, og den forsvandt først da jeg droppede tanken om det forlag.
Da jeg begyndte at finde tilbage til mig, så fik jeg også selvtilliden igen.


Så vær glad hvis et forlag er interesseret – men lad dem ikke ødelægge grunden til at DU skriver! Udgivelse er rar, men ikke hvis det du udgiver ikke er din stemme.



Glem alle de andre

”Forfattere skal jo være på facebook og instagram.” I dagens Danmark har alle en forfatterside og en instagram. Det er også fedt, for det er herligt at være social og mødes med ligesindede: Fejre deres sejre, dele tvivl og tanker osv. Mennesket er som udgangspunkt social.

Men det kan let tage overhånd. Jeg tager til tider facebook- og instagram-pauser for at finde tilbage til mig selv. Ikke fordi jeg ikke gerne vil dele andres sejre og ulykker, men fordi jeg er et påvirkeligt menneske.

Jeg kan godt få de der grimme tanker om at bogbranchen er ved at dø, om at der sidder en gruppe forfattere og tager al opmærksomheden osv. Det er jeg ikke hævet over.

Men jeg ved også at når jeg får de tanker, så skal jeg gå af sociale medier og finde tilbage til min skrivning og synliggøre mine sejre.


Og når jeg har fået fat i mig selv igen, vender jeg tilbage – og fejrer folk dobbelt så meget!

(Og ja, det er ikke rart at have grimme følelser på den måde, men det kan være en del af livet. Jeg er ikke stolt af at indrømme at jeg også har det, men jeg tror det er vigtigt at stå ved. For det handler meget sjældent om dem eller det man bliver sur på, men om en selv – så det er bare kroppen, der siger: Vend tilbage til dig selv).




Det var mine tre råd. Det kan godt være det kun er mig, der tvivler på mig selv. Måske er det ikke. Måske lever man i en tro på at det forsvinder så snart man bliver udgivet (Det gør det ikke). Jeg tror det handler om at kikke indad, og det gælder alle aspekter i livet.

Med skrivning er det måske bare endnu mere vigtigt, for det er kun dig selv, der styrer dit engagement. Derfor er det også vigtigt at du ikke går død på at please alt og alle, men lytter til dig selv.

En kunstnerisk kollega sagde engang noget klogt, der også gælder os forfattere:

”Hvis en stemme i dig siger at du ikke kan male, så mal! Og gør den stemme stille for stedse.”
– vincent van Gogh


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 12. august 2018

Skrivekurser – et aktivt møde med sprog og forfatter

GHOST var selvfølgelig med i sidste uge!
Jeg er lige kommet hjem fra Sønderborg, hvor jeg har undervist i skrivning på deres bibliotek.

Sammen med kollega Nicole Boyle Rødtnes har vi I en uge givet en gruppe unge en forståelse for historieopbygning, genrer og hvordan man arbejder med sin tekst – alt sammen med et fokus på konkrete skriveøvelser, så ungerne let kan få praksis ind under huden.

Men hvorfor er det egentlig vigtigt med de her skrivekurser? Er det bare for at jeg kan tjene lidt penge eller er der faktisk en dybere mening med det? Det synes jeg.



Kompetencer man kan tage med sig

Let’s face it. Vi har lige undervist 23 unger i skrivning. Det er ikke dem alle der bliver forfattere, mange af dem synes bare det er sjovt at skrive, og så virker kurset som en god måde at dyrke den hobby.

Fordelen er at man med god skriveundervisning både får trænet sit sprog og sin evne til at formidle sig, samtidig med at man får en masse litteraturanalytiske egenskaber ind fra sidevejen fordi man får dem prøvet af i praksis.

Vi arbejder gerne med spændingskurver, genre-kendetegn og/eller litterære virkemidler, og det giver ungerne en ballast ved senere møder med litteratur.

Et billede fra et af vores mange skrivekurser i Vanløse.
Samtidig er en af elementerne i et sådan kursus at man læser tekster højt for hinanden og øver sig i at give og modtage feedback: egenskaber som kan være svært for en ung person, og som derfor kan være rart at træne i trygge rammer med noget man godt kan lide.


Samtidig er evnen til både at give men også at modtage og bruge konstruktiv kritik sindssygt vigtig i vores verden, der bevæger sig hurtigt.



Specielt skolelærere er min oplevelse, er glad for lige præcis dette aspekt, fordi det giver børnene kompetencer til at bruge hinanden i arbejdet med at blive bedre til de skriftlige opgaver.



Inspiration og drive

Forfattere kan noget andet end lærere, pædagoger og bibliotekarer.  Alle tre grupper er sindssygt vigtige for unge, men at møde forfatteren kan altså ikke erstattes.
Samtidig kan en forfatter takket være sin træning i bogskrivning gribe situationer bedre, og støtte ungerne hvor de er kreativt.
Samtidig er der en mængde inspiration, der videregives ved at møde en, der rent faktisk lever forfatterlivet, og ikke bare formidler det, samtidig med at forfattere kan videregive et drive i ungerne, de kan tage med sig.
Og så skaber det bare liv i en klasse eller på et bibliotek. Der sker noget andet end der plejer, og det rusker op i hele huset, når man har besøg af kreative mennesker.
Og derfor vil jeg virkelig opfordre jer, der arbejder på institutioner at søge om at få en forfatter ud.


Hvis I er brugere på et bibliotek eller går i skole og gerne vil have besøg så spørg institutionen. Der findes så mange helt fantastiske skriveundervisere ude i landet, og de brænder alle for at give børn og unge en god oplevelse med ord og historier!


Vil I læse mere om mine oplevelser i Sønderborg, så kan de læses i avisen her:
https://www.jv.dk/soenderborg/Droemmen-om-at-blive-den-nye-JK-Rowling/artikel/2633489
Vil I læse mere om mine tilbud kan I klikke ind på www.bjarkeschjødtlarsen.dk

God skrivelyst
Bjarke