søndag den 15. april 2018

Novellekonkurrence: Kærlighed 2.0 Problemer på nettet

(Billede lånt fra Forlagets hjemmeside)
Forlaget Silhuet har lanceret en ny novellekonkurrence. Denne gang er det ikke eventyr eller ordsprog, der skal skrives om, men et mere nutidigt problem, der skal tages op.

Inspireret af de mange unge, der er kommet i problemer efter delingen af en sexvideo på nettet, vil de gerne høre om hvordan unges forhold til kærlighed, seksualitet og nøgenhed har forandret sig siden internettets indpas, eller som de skriver:

”Det kan være store problemer, som pigen der blev hacket og endte nøgen på nettet. Drengen der delte sin ekskærestes billede og pludselig blev anklaget for distribution af børneporno. Parret der blev optaget i skjul mens de havde sex og nu bliver afpresset. Drengen der troede han flirtede over webcam, men pludselig fandt ud af der ikke var nogen pige i den anden ende … og alt han gjorde blev optaget. Eller pigen der sendte et frækt billede til fyren, hun syntes var lækker … for at finde det på en russisk internetside dagen efter.”


Kan du skrive om det emne? Så kan du læse mere om krav og præmie herunder.



Krav
  • Novellerne skal behandle problemer med kærlighed, seksualitet eller nøgenhed på nettet.
  • Målgruppen der skal skrives til er unge i alderen 13-18. Det vil sige at novellerne skal kunne læses af et ungt publikum.
  • Der er som udgangspunkt ikke noget krav til novellens længde, men som vejledning anbefaler vi mellem 3000-10.000 ord.

Præmie

Præmien til den bedste vindernovelle er på 2000 kr. De ca. 10 bedste noveller, inklusiv vindernovellen, udgives i en novellesamling som både trykt bog og e-bog.
Alle forfattere som udgives modtager et trykt eksemplar af novellesamlingen.


Ønsker du at deltage i konkurrence skal du sende din novelle som word-dokument via e-mail til post@forlagetsilhuet.dk. Deadline er 1. august 2018.

Hvis din novelle bliver udvalgt forbeholder vi os retten til at gennemgå den redaktionelt. Du vil naturligvis skulle godkende evt. ændringer.

Læs mere om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 9. april 2018

Når opvasken bare er for spændende – om overspringshandlinger

Jeg skal jo egentlig have skrevet det der kapitel, men øv hvor er det svært at komme i gang i dag. Den følelse kender vi nok alle sammen. Opvasken virker pludselig mere spændende end noget andet.
Men der er ikke noget at gøre. Vil du være forfatter må du også skrive. Så her har du mine bedste råd til at komme over en skriveblokering.



3X20 min
Det her råd lærte jeg i sin tid af Camilla Wandahl. Hun havde en fast rutine, der ganske enkelt går ud på at skrive 20 minutter, tage en pause på 20 minutter, skrive tyve minutter mere, pause igen, og så 20 minutters skrivning en tredje gang. På den måde fik hun opdelt en times skrivning i mere mundrette bidder.

Jeg bruger også den metode i dag. 20 minutter er en god mængde tid at være koncentreret i, og der er indregnet pauser hvor man så kan få kikket på den der sindsoprivende opvask.

Den dur også Ganske godt til redigeringer, der foretrækker jeg bare gerne at have halve timer, fordi man så ikke så let bliver afbrudt midt i et kapitel eller lignende. Men det er måske også op til en selv og hvordan man arbejder.



Pitching while you Work
Hav lige en notesbog i vindueskarmen når du laver mad
eller lignende

Jeg laver ret meget mad. Jeg kan virkelig også godt lide at lave mad, så det er helt fint. Nogle gange hører jeg podcasts, andre gange musik. Det hænder også at jeg pitcher eller plotter.

Jeg har måske en roman, der skal planlægges. Det kan man sagtens mens man står over kødgryderne. Så har jeg gerne en blok med en berettermodel på køkkenbordet, og kan røre lidt i sovsen med en hånd, og nedfælde vigtige plotelementer med den anden.

Det at man har fokus på maden kan gøre at man slipper hovedet mere fri, og åbner op for nye kreative indspark.

Så prøv det næste gang du lader kartoflerne simre.



Markedsføring og andre praktiske ting

Godt. Du har prøvet alt muligt. I dag er bare ikke dagen du får skrevet. Hvad kan du så gøre, for at føle at du i det mindste arbejder lidt som forfatter?

Har du opdateret din hjemmeside? Ryddet op i din mailboks? Fundet på nogle nye spændende markedsføringsting, som kan få dit navn frem i verden?

Alt det skal man jo også som forfatter, og kan du ikke skrive lige nu, så kan du altid gøre den slags ting.

Så tag en masse instagram-billeder, du kan uploade løbende. Opdater din hjemmeside, så den er up to date. Få gjort alt det, der kun lige perifært handler om det at skrive, men som du ikke får gjort når du endelig kommer i gang med skrivningen.

Og så kan du jo lige tjekke min instagram ud HER!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 1. april 2018

Konkurrence: Dark Fantasy

Det er ikke lang tid siden at der opstod et nyt horror-forlag i Danmark, nemlig Enter Darkness. De har stået bag snart tre horror-samlinger (du kan nok stadig nå at deltage i den sidste hvis du ser ude i siden af bloggen her), og en roman.
I anledning af Enter Darkness' deltagelse i Fantasyfestival i Esbjerg 15.-16. september, ønsker forlaget at udgive en antologi med dark fantasy-noveller.
 
Om novellen er high/episk fantasy eller urban fantasy er forlaget ikke så interesserede i at vurdere, så længe det er DARK fantasy.
Har du en mørk fantasyide, der bare skal skrives? Så læs mere herunder.
 
Krav til novellen:
  • Genren skal være dark fantasy.
  • Målgruppen er voksne.
  • Der lægges især vægt på en helstøbt handling og en god fortællestil.
  • Det forventes at forfatteren har sørget for grundig korrektur og beskæring inden indsendelse.
  • Længde 4.000 til 8.000 ord.
 
Tekniske krav:
  • Filformatet skal være docx, doc eller odt.
  • Brug tabulator til indrykning.
  • Anvend anførselstegn ved dialog.
  • Eneste accepterede tekstformatering er kursiv.
 
Deadline for indsendelse er 1. juli 2018. Samme forfatter er velkommen til at indsende flere noveller, men kun én af disse vil kunne blive antaget. Novellen sendes som vedhæftet fil til info@enterdarkness.dk – det er også muligt at skrive til denne mail, hvis man har spørgsmål til konkurrencen.

Forlaget honorerer de bidrag, der kommer med i samlingen således at forfatteren af titelnovellen udbetales et engangsbeløb på 500 kr.  Til forfattere af øvrige noveller udbetales et engangsbeløb på 300 kr. Honorarer udbetales omkring udgivelsestidspunktet. 
Hver forfatter modtager to frieksemplarer (og vil blive tilbudt at købe op til ti ekstra eksemplarer til nedsat pris). Hver forfatter bliver tilbudt adgang til festivallen.
 
Du kan læse mere om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!
 
God skrivelyst!
Bjarke

mandag den 26. marts 2018

Konkurrence: Fantasy-noveller om at blive voksen

Så er der kommet en ny novellekonkurrence. Denne gang er det fantasy, og det er det unge fantasy-forlag Ulven og Uglen, der står bag.

I 2015 udgav Ulven og Uglen novellesamlingen Hvad skoven skjuler, og nu samler de igen noveller ind til en antologi. Denne gang skal det handle om at blive voksen.

Hvordan du tackler temaet betyder ikke så meget, bare det rammer inden for fantasygenren.

Hvis du er tvivl om hvad fantasy er for en størrelse, så kan du læse deres definition af genren på DETTE LINK.



Ulven og Uglen regner med at bogen er klar til udgivelse i foråret 2019. Forlaget giver intet honorar for noveller der kommer med i den trykte bog, men hver forfatter får 5 frieksemplarer af bogen + royalties for e-bogsudgaven af den pågældende novelle.

Derudover er der følgende krav til novellen:
  • Længdekrav: 5.000-10.000 ord
  • Man må indsende op til 3 noveller.
 

Deadline for indsendelse af noveller er 1. oktober 2018, og de skal sendes til noveller@ulvenoguglen.dk som Word-fil.

For at hjælpe inspiration og skrivelyst på vej har forlaget fået fire forfattere til at dele skrivetips på Ulven og Uglens blog. Der vil være et indlæg cirka hver måned frem mod oktober. Jeg kan afsløre at jeg selv bidrager med et indlæg om plot i løbet af perioden 😊

Læs mere om konkurrencen HER.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 18. marts 2018

3 ting jeg lærte da min første bog blev antaget

Min første roman, og begyndelsen på
nye oplevelser
Det er det vi alle ser frem til. Nogen af os har måske endda oplevet det: at blive antaget.

Før jeg blev antaget af et forlag antog jeg meget fejlagtigt at så var min lykke gjort. Jeg havde snart en bog i hånden, som var min. Jeg var forfatter. Jeg skulle til at leve livet.

Men nøj, hvor havde jeg stadig meget at lære.




Forlag er en forretning

Det kommer måske ikke bag på så mange. Selvfølgelig er det en forretning. Men det, der kan komme bag på specielt os forfattere er hvad det betyder.

Din bog er dit hjertebarn. Men for forlagene er det et af mange projekter. Det er lidt ligesom børn i børnehaven. Alle de her børn har en forælder, der elsker dem over alt på jorden, men lige nu er de sammen med pædagoger, der har ansvaret for en stor gruppe børn – og deres mål er altså heller ikke kun at tage hensyn til forældrenes følelser, men også at gøre barnet – din bog – klar til livet i den virkelige verden.

Så de ser på hvad der sælger. De prøver at få bogen til at lande så de kan se den er bedst salgbar. Din roman bliver kort sagt pludselig et merkantilt produkt. Den kan godt være svær at sluge hvis man ikke er indstillet på det.

Ved nogle forlag er dette tydeligere end andre. Jeg har oplevet ikke at høre noget om min bog efter redigeringen, før den faktisk er klar til at blive sat i handlen. Jeg har også oplevet at blive involveret i alt fra valg af illustrator til opsætning af bogens indhold.

Her handler det om at vælge et forlag, der passer til dig og dit projekt. Bare man husker på, at de stadig er en forretning, der skal betale penge til dig, deres grafikere, redaktører, reklamemænd, sælgere osv.



Det er ikke længere KUN dit projekt

Det er meget i forlængelse af første punkt. Du har brugt år på at skrive et genialt mesterværk – DIN bog! Og pludselig, med en underskrift på et stykke papir, er det ikke kun din bog længere.

Redaktøren har noget at skulle have sagt. Måske kan de ikke lide slutningen, måske kan de ikke lide en karakter. Måske er midten bare for flad og skal omskrives. Og det skal du være klar til enten at gøre, eller virkelig at argumentere mod. For nu har redaktøren også en aktie i din bog.

Illustratorer er ligesådan. Nogle vil helst have anvisninger: Hvad er det tegner/forlag gerne vil have. Andre vil gerne slå sig løs, og fortælle deres egen historie i historien. Det skal der være plads til. Igen handler det om hvad forlaget mener er bedst for bogen, hvilken type bog det er, og hvordan tegneren arbejder. Ofte kommer der ret fede ting ud af det, man skal bare som forfatter være åben på, at det ikke længere er kun ens eget projekt.

Og derudover er der reklamefolk, opsættere og grafikere, osv. De vil alle også gerne have et ord indført.



Man skal ikke sige sit job op med det samme

Man skal ikke tro at man kan leve af de vilde forfatterindtægter med det samme. Jeg kender mange forfatterspirer, der taler om den første bog som om de så er klar til at droppe deres dødelige arbejde for at leve det vilde forfatterliv. Sandheden er at det sjældent er sådan.

Du kan godt vælge at springe ud som fuldtidsforfatter. Men tænk over hvor pengene skal komme fra. Et forskud på en bog er ikke mange penge i et månedsregnskab. Royalties gør heller ikke det store. Bibliotekspenge er rare, men det kræver at du har en del sider stående på biblioteket – Og hvor stor er din første bog egentlig?

Så hold fast i dit arbejde. Eller skift det ud med et andet, der bedre kan give dig overskuddet til at skrive (Jeg er cand.mag. i dansk, men har brugt størstedelen af mit arbejdsliv i børnehaver). Gå først ned i tid når du kan se det giver mening.

Men lad være med bare at springe hovedkulds. For du opdager hurtigt at du kommer til at lave alle mulige andre ting end det det handler om: Nemlig at skrive.

Håber de tre råd her ikke dræber din lyst til at blive forfatter. Det lyder måske slemt lige når man hører det, men sandheden er, at det faktisk er enormt inspirerende. Der er ikke noget bedre end at se illustratorers fortolkning af ens roman. Der er ikke noget federe, end når ens redaktør kan vise åbenlyse plotfejl man ikke selv har set. Og du får nogen at dele din roman med, som faktisk er lige så engageret i den som dig!


Så glæd dig til livet efter antagelsen hvis du ikke er der endnu. Den er faktisk ret dejlig.



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 12. marts 2018

Du får aldrig tid til at skrive den bog – Vil du det nok, tager du dig tiden!

”Ja, og så skal jeg jo skrive den der bog, engang når jeg får tid til det.” Det er en sætning jeg har hørt mange gange, og i mange forskellige variationer.  Jeg møder mange, der drømmer om at skrive en roman engang, og det synes jeg er alle tiders. Men ligesom alt muligt andet her i verden sker det ikke af sig selv. Man må tage et valg. Et af dem er, at finde tiden til at gøre det.
For tiden opstår aldrig. Du vil altid have noget andet, der også presser. Om det så er noget arbejde, en opvask, et barn, der skal hentes i børnehaven eller bare den der Netflix-serie, så er vi menneskers liv kendetegnet ved, at vi aldrig løber tør for ting at nå.
Vi har alle 24 timer i døgnet – I stedet for at tro at de skal udfyldes, så tænk i stedet på at der skal ryddes op i dem. Du har sikkert indhold til 72 timer, men du har stadig kun de 24. Hvad er vigtigst for dig?
 
 
 
De to vigtigste tidsslugere før skrivningen
Arbejde er selvfølgelig vigtigt, det giver mad på bordet – går du i skole, er det det, der giver SU, og dermed mad – så den kan ikke slettes. Der røg 8 timer.
De fleste mennesker har brug for et gennemsnit af 7 timers søvn. Har du brug for mere eller mindre, retter du selvfølgelig det til.
Regner man de to tal fra er der derfor nu kun 19 timer tilbage. Sådan! 19 timer til at skrive, det kan man jo godt presse ind, ikke?

 
Alt det andet
  • Det er svært, for der er jo også transport til og fra skole og arbejde, det tager tid.
  • Der er også indkøb og madlavning/spisning.
  • Der er familie og venner.
  • Interesser fylder sikkert også en del i dit liv, og forfattere plejer at have mange udover lige skrivningen.
 

Det er dit valg – men det skal være et valg!
 
Som du nok kan høre, så er der ikke nogen let måde at få tid til at skrive. Det handler om at give sig tid til det. Sig til dig selv: Det her, det er noget jeg gerne vil!
 
Og så skal du finde ud af hvornår du skriver bedst. Er det om aftenen? Er det om morgenen? Og hvordan passer det med dit job og liv?
 
Skriver du bedst lige præcis når du er på arbejde, så må du enten bryde den vane, eller finde dig et andet arbejde. Betragt det som en beslutning om hvor meget du egentlig gerne vil være forfatter.
 
Har du lang transporttid, så overvej om du kan udnytte denne. Jeg er stor fan af tog og busser for man kan arbejde på sådan en tur. Pludselig bliver 45 minutters transporttid til 45 minutters skrivning.
 
Og gør det til en rutine. Skriver man kun en gang imellem når man lige har lyst, så opbygger du ikke en rutine, og dit sprog kommer ikke ”i form”. Du kan heller ikke løbe en maraton ved bare at træne en gang om måneden når du lige har lyst.
 
 
Skrivearbejdet kræver dedikation. Er du villig til at give det?
   God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 4. marts 2018

Worldbuilding – 4 gode råd til historier

Niels Ebbesen, malet af Agnes Slott-Møller i 1893-1894.
Billedet hænger på Randers Kunstmuseum, og du kan læse
videre for at finde ud af hvad han har med worldbuilding at
gøre.
Jeg kender mange der skriver fantasy som også elsker at world-builde. Selvom jeg ikke rigtigt selv har skrevet fantasy kan jeg faktisk også selv ret godt lide det.

Men det man skal huske på når man bygger verdner er, at man ikke er i gang med historien imens – man laver en spilleramme, en kulisse, og man skal dermed passe på, at man ikke laver så meget, at det faktisk går ud over historien.

Tænk hvis et teater lavede tolv kulisser for meget fordi de blev så grebet af det, og derefter insisterede på at du skulle se dem, selvom de egentlig ikke var relevante for historien?
Derfor har jeg altid fire gode råd jeg arbejder ud fra når jeg worldbuilder til en historie.
 
 
Hverdagens rutiner
Din historie foregår på en gård. Din hovedperson er en ung bondepige. Hun kender ikke til de store krige, der hærger landet (hun ved måske ikke engang at de er der), eller har et specielt kendskab til vigtige generaler eller historiske sagn (medmindre de er omskrevet til børnehistorier).
Hun kender til gengæld til at malke en ko, lave mad og hun ved hvordan en mødding fungerer.
Brug din energi på at finde ud af de ting du ved du kommer til at bruge på at lave levende beskrivelser.


Selvfølgelig skal du finde ud af hvordan en krig fungerer, hvis der er en krig i din historie – men du behøver ikke have en liste over de 17 foregående krige, som ingen i din historie alligevel ville have en jordisk chance for at huske.
 
 

Den dumme almue/den uvidende adel
Dette råd ligger i forlængelse af det andet. En adelsmands søn vil som udgangspunkt ikke vide hvordan man malker en ko. Eller hvordan man laver mad – han ved måske til gengæld hvordan man bestiller den. Og han kender måske til nogle krigsfortællinger eller noget historisk om sin egen og andre adelsslægter. Men lad være med at lade ham være et leksikon.
Du går jo heller ikke rundt og fortæller alle om alt det du ved om krigshistorie og adelsslægter via dit research. Vælg det ud, der giver mening i konteksten, og lad resten være usagt – præcis som i den virkelige verden.
 
 
Turen går til – lav en kort guide
Når jeg skal ud og rejse læser jeg gerne en ”turen går til …”-bog. De er sindssygt gode til på meget lidt spalteplads at fortælle mig det vigtige om et sted. Står der en statue? Hvordan ser den ud og hvad er historien bag? Så kort kan det gøres.

På Randers Torv står Niels Ebbesen. Han var en frihedskæmper, der lå i strid med den kullede greve. Niels flygtede engang fra greven ved at fjerne plankerne fra en bro, så han ikke kunne ride over. Der er en historie fortalt på et par linjer. Det er nogenlunde det de fleste ved om ham.

Selvfølgelig er der mere, men man behøver ikke vide mere for at få sig et godt indtryk af ham. Det samme gælder sagn og legender fra din verden.

Er det nødvendigt at bruge 5 sider på noget, der kan fortælles på 3 linjer? Fører det hoved-historien videre? Ellers er det bare støj for læseren.
 
 
Kongerækker er kedelige/læseren må ikke kede sig

Der er én sindssygt vigtig regel i stort set al underholdning. Bøger, film, you name it: Du må IKKE kede din modtager!

Det kan godt være at du synes at en fiktiv kongerække er sindssygt spændende, men det er også et meget tydeligt break i en historie du er i gang med at fortælle – bare for lige at belære din læser.
Det skal man ikke gøre mange gange før folk falder fra. De kan ikke se hvorfor det er relevant: de vil jo hellere høre om Bror Jerik overlever krigen mod Okse-ridderne!

 
Så overvej altid om dine lister, anekdoter og så videre er relevante for historien – fører de den videre? Bruger du dem aktivt? Eller mener du bare det giver historien en dybde?

Sandheden er ofte at det gør den slags sjældent. Jo, måske for dig, men ikke for læseren. De vil hellere høre om hovedpersonens levede liv, og hvilke udfordringer han eller hun er udsat for.
 

Så world-build endelig for sjov – men sørg for virkelig at skære ind til benet, og kun skrive det, der er relevant for din historie.



God skrivelyst
Bjarke