mandag den 25. april 2016

Cliffhangere - når læseren ikke må give slip!

Jeg må indrømme at cliffhangere er en af de her små ting i skrivningen, som man sjældent tænker over, men som har en ekstremt stor effekt.

De sidste to romaner jeg har arbejdet på, har cliffhangers været en vigtig del af opbygningen, hvilket jeg tror har været med til, at de er blevet så godt taget imod af mine testlæsere og redaktør. Samtidig har arbejdet med cliffhangerne også gjort, at jeg hurtigere har villet tilbage til skrivningen – for hvad skal der nu ske! Præcis samme følelse som læseren jo også skal sidde med.

Men hvad er en cliffhanger? En cliffhanger er i tekstform flere forskellige ting.

Selve begrebet kommer fra de gamle biograf-føljeton’er (dette var før tv), hvor man måtte sørge for at seerne måtte vende tilbage ugen efter for at se fortsættelsen. Den letteste måde var at efterlade helten, hængende fra en klippe – for hvordan skulle han nu klare sig ud af den kattepine?
Deraf begrebet cliffhanger.




Kapitel-cliffhangere

En kapitel-cliffhanger, er lidt ligesom det førnævnte. Det er en uforløst spændende scene lige inden kapitlet slutter. For at man som læser kan få forløsning bliver man altså nødt til at gå videre med næste kapitel: Og man stopper jo ikke midt i et kapitel, vel?
Meningen er altså, at kapitlerne mere eller mindre skal sluge hinanden, så læseren ikke kan stoppe læsningen.


Det vigtigste når man arbejder med kapitel-cliffhangere er, at man ikke kommer til at bruge den samme type for mange gange i træk. Der er en naturlig grænse for hvor mange gange vores helt kan blive truet med en pistol for panden, før vi keder os.

Det smarteste her er, at skifte mellem actionfyldte cliffhangers, som fx en pistol for panden eller lignende, og følelsesmæssige cliffhangers, som kan være at heltens kæreste er blevet bortført, eller at veninderne sender en sms rundt, som hovedpersonen ikke ønsker.


Det kan også være et ganske almindeligt spændende spørgsmål, der udgør cliffhangeren: Hvem er morderen? Hvor gemmer den mystiske fremmede sig? Og hvem er han? Et så simpelt spørgsmål kan med lidt snilde blive en ganske effektfuld cliffhanger.

Jeg har ret korte kapitler i de sidste par bøger, derfor har jeg ikke haft behov for at tænke i den næste type cliffhanger: Men skriver du længere kapitler, er det måske noget for dig!



Pageturneren

Pageturner kan frit oversættes til ”side-vender”, og skal ses som en cliff-hanger, midt i teksten, gerne i bunden af hver side, så læseren føler en trang til at bladre endnu engang, i stedet for at smide bogen fra sig.

De kan være svære at regne med, da en bogs opsætning, sjældent er samme opsætning som et manuskripts. Her kan det være en god ide at finde en bog af samme type som den man skriver, og tælle tegn på en side. Når du ved hvor mange tegn, der er på en side, ja, så ved du også hvor mange tegn du har at gøre godt med, før du igen lige skal prikke fiskekrogen i læseren.


Modsat cliffhangeren behøver pageturneren ikke at blive brugt så punktligt som jeg lige har sat det op (omend det er et meget godt udgangspunkt). Måske behøver du kun en hver anden side, eller hver tredje? Det kan dog være en god ide at have et par stykker en gang imellem for netop at holde læseren fanget indtil de når til slutningen af romanen.


Forhåbentlig bliver de forløst af slutningen, eller måske er du en af de der onde forfattere, der bruger den tredje type cliffhanger ...



Serie-cliffhangere

Serie-cliffhangeren fungerer egentlig lidt som kapitel-cliffhangeren. Den er bare i sidste kapitel af bogen, for den skal få læseren til at sidde spændt og vente på den næste bog i serien.

Den skal også gerne være ond. Det skal gerne gøre lidt ondt på læseren at vente, hun skal faktisk helst frygte det værste, og hade dig som forfatter lidt for at udsætte hende for netop dette.
Men hun skal også elske det ... Og det er måske det sværeste at opnå.


Mit bedste bud her er, at hvor du i kapitel-cliffhangeren skal skifte mellem tre forskellige typer, så skal du her smide det hele i hovedet af læseren:

Vores helt skal have en pistol for panden, hans kæreste skal være bortført og vi ved ikke hvorhen, og nåh ja, vi ved ikke hvem det egentlig er, der ønsker ham død.

BUM! Der er nok for læseren at forholde sig til. Og fanger spændingen, dem ikke, så kan det være action-elementet gør. Eller også gør følelses-delen. Forhåbentlig gør de alle tre.



Håber du nu har fået lyst til at bruge cliffhangers i dine bøger. Jeg er i hvert fald blevet stor fan af dem, både som en måde at få mig selv videre i skrivningen, men også som et redskab til at holde læseren fanget.



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 18. april 2016

Bussemændene bliver anmeldt

Da jeg skrev Bussemændenes Rekordbog sammen med Nicole Boyle Rødtnes var vi fuldt klar over at den ville dele vandene. Nogle ville hade alle de klamme beskrivelser af bussemænd og snot, andre ville som os elske dem og elske at gå på eventyr i den meget alternative verden.
Det er også det anmeldelserne bærer præg af.
 


Børnenes bøger på Instagram er et godt eksempel. Her skriver anmelderen hvordan hun som voksen fandt den meget grænseoverskridende, men barnet anmelder nu engang også bogen bedre:
”Min søn var til gengæld ellevild med de utrolige bussemændsrekorder og insisterer på, at vi skal læse den igen i aften.”


Anmelderen afslutter med de dejlige ord:

”En bog som udover at være ulækker, faktisk også er ret underholdende. For alle, der er optaget af snot og bussemænd. Og bare generelt synes, at ultraklamme ting er for seje.”

Så kan det da ikke blive bedre?!
 




Jo, det kan det. For da Nicole og Jeg  optrådte på Bogforum med netop Bussemændenes rekordbog skete det med hvide kitler som to bussemandsforskere, og det har litteraturm

agasinet Littuna.nu opdaget, da de var i gang med en reportage fra bogmessen.

”Larsen og Rødtnes leverede et morsomt indslag med oplæsning fra deres bog og ”demonstrationer” af, hvorledes man selv kan blive en fremragende næsepiller.”


Og igen, med en konklusion som den følgende, hvem kan så ikke være glad?

 ”Jeg har måske ikke været målgruppen for denne bog, men ikke desto mindre så jeg, hvor stor begejstring forfatterne vakte hos de børn, der også sad i Lyttesalonen og vekslede mellem at måbe og grine højt. Det var imponerende, hvor meget de fangede børnenes – og min – opmærksomhed gennem hele deres præsentation.”



Emil Blichfeldt, der anmelder i Weekendavisens børnesektion Faktisk er inde på lidt af det samme med ordene:

”Men hvis du kender en, der er i den alder, hvor prut, bæ og snot er verdens sjoveste underholdning, så skal du ikke holde dig tilbage, for forfatterne og illustratoren har haft en fest med at lave bogen og virkelig levet sig ind i deres roller som bussemandseksperter.”


Og hans afslutning på anmeldelsen vil jeg bare lade stå tilbage:

”Der bliver virkelig gået i dybden med snottet, og med den rigtige oplæser og publikum er Bussemændenes rekordbog stor underholdning.”



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 10. april 2016

Kan du skrive til Texas Longhorn?

Sidste år skete der rigtigt meget på den danske litterære scene. Danmark fik bl.a. et litterært magasin Texas Longhorn.

Det er udgivet af Gladiatorskolen, og har nogle ret spændende navne bag sig, og nu er der spændende nyt.

I næste nummer vil de nemlig se nærmere på de to genrer horror og science fiction, men ud fra et litterært udgangspunkt som de beskriver med ordene:

”Ikke bare som genrer, men som greb eller blik. Genre er ikke et lukket system, det er en ramme, som ethvert kunstværk forhandler med og forandrer forventningerne til. Når vi i næste nummer sætter fokus på science fiction og horror er det derfor heller ikke for at bekræfte de vante genrebeskrivelser, men for at undersøge dem: det mekaniske, det samfundsrettede og de eksistentielle spørgsmål, der ligger i science fiction og undersøgelsen af det ukendte og fremmede, der ligger i horroren.”


Har du interesse for at bidrage til dette, eller bare at bidrage til bladet, så er de altid glade for at se nye bud på litteratur.

Har du horror eller science fiction-materiale så skynd dig at gøre det klar, det skal nemlig være dem i hænde senest 1. maj!

Bidrag skal sendes til tlh@forlagetgladiator.dk
Og det indsendte må max fylde 5 A4-sider.


Er det noget for dig at blive trykt i Texas Longhorn? Er du ikke sikker? Så kan du læse tidligere numre, og læse mere om bladet på deres hjemmeside HER!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 3. april 2016

Bruger du Flowskrivning?

Flowskrivning handler om at komme i en tilstand hvor ordene bare kommer af sig selv, og man bliver et med fortællingen. Man skriver ikke længere en historie, den skriver sig selv. Mange af os har måske prøvet at være i denne tilstand, andre synes det lyder helt tosset.

Selv er jeg ret vild med flow, og det synes jeg også du skal blive!


Det danske begreb blev introduceret af forfatteren Bo Skjoldborg, som en metode til at nå dybere ind i din skriveproces og få sat fart på produktionen.

Originalt er det udviklet af Amerikaneren Peter Elbow, som et studieværktøj på universiteter, så den kan også bruges til faglig brainstorm og ideudvikling på skoleopgaver og lignende.



Hvorfor skal man i flow?

Flow er en dejlig tilstand, hvor det hele flyder. Ens tekst virker stærkere, og man har en nærmest narkotisk trang til igen at møde tasterne.

Målet er her at dræbe den indre kritiker, ham eller hende, der altid sidder og siger at du ikke er god nok, og at du bør tænke mere over teksten. Du skal producere tekst! Men for ikke at gøre hende helt sur, så skal man minde hende om, at hun får lov til at redigere, så snart du har produceret noget – det er alligevel også sjovere for jer begge at redigere i skreven tekst, end at dræbe den før det er kommet ned på papiret.

Så vil du gerne slippe for selvværdsnøkker, og i stedet bare gå i et med det du skriver, så vil jeg helt klart anbefale dig at komme i flow.



Kom i flow

Men hvordan gør man så? Det er ret simpelt, men det kræver at du får has på den der indre kritiker.

Og det gør man bedst, ved bare at skrive og fortælle, uden at tænke for meget over sætning og syntaks – tro mig, den slags kommer alligevel også lettere, når man er i flow: sproget bliver nemlig levende.

SÅ her er et par gode råd til at komme i flow:
  • Stop ikke op. Mangler du et ord skriver du X, Y eller lignende.
  • Vær ikke bange for at skrive: ”Her skal der stå noget om et eller andet jeg lige skal researche” eller skrive meta-lignende stykker a la: Denne scene kommer til at handle om …
  • Det vigtigste er at du producerer noget råt, og retter til i senere processer.
  • Start med at skrive 20 minutter (gerne om morgenen) – og byg så langsomt flere minutter til.
  • Prøv ikke at skrive i for lange stræk, men gerne flere gange om dagen.



Hvordan ved man at man er i flow?

Flow opleves som en euforisk tilstand, nærmest en rus, hvor teksten bare flyder ud på siden, og scenerne kommer til dig, måske taler hovedpersonerne direkte til dig, og du begynder at opleve at følge deres tankerække – hvilket er en helt fantastisk oplevelse.

Når de begynder at tale og fortælle, bliver det også lettere at komme tilbage til skrivningen efter korte pauser, for de har i mellemtiden fortalt dig alt det du behøver at vide til at kunne genoptage skrivningen.


Så er det svært at holde sig væk.



God skrivelyst
Bjarke