søndag den 18. februar 2018

Nicole Boyle Rødtnes' 6 tips til at få din bog færdig i 2018

Gør det til et mål, ikke en drøm!

Næsten alle vil gerne skrive en bog. Hver gang jeg møder nye folk og fortæller, at jeg er forfatter, går der ikke længe, før de siger, at de også gerne vil skrive en bog. Det kan jeg sagtens forstå. Det er den mest fantastiske følelse at give sin historie liv. Men sandheden er at mange af dem nok aldrig får det gjort. Ikke fordi de ikke er dygtige nok eller ikke har ideer. Men fordi de ikke prioriterer det. Vi går alle med en masse drømme inde i hovedet, og måden at få dem til at blive til virkelighed er ved at forvandle dem fra drømme til mål. Mål har deadlines. Det har drømme ikke, så hvis du vil lykkedes med din bog, så start med at sætte dig et mål. Gør 2018 til året, hvor du bliver færdig med din bog. Sæt en deadline. Det kan være alt fra om en måned til 31. december 2018. Hvad end der er realistisk for dig. Men sæt en deadline og lov dig selv at du vil overholde den.
 
 
Sæt delmål

Nu har du sat en deadline. Det er det fyrtårn, du hele tiden skal se hen imod. Men hvordan gør du det så? Det handler om at komme i gang nu. I dag. Ikke først i weekenden, eller næste uge eller i ferien. Det er let at udskyde, men den eneste du snyder, er dig selv. At skrive en bog er et stort arbejde. Derfor handler det om at dele den op i små bider. Sæt delmål om at du vil skrive fx 500 ord, tre sider eller et kapitel om dagen. Hvis du ikke har mulighed for at gøre det hver dag, så sæt et ugemål. Men sørg for at du hver dag eller uge rykker nærmere dit mål. Fald ikke i fælden med at tænke at det sagtens kan vente, for du kan jo bare lave en slutspurt i juleferien. Sandheden er, at det kan du måske, men kun måske. Når juleferien kommer skal du også nå tusind andre ting og pludselig bliver din slutspurt til et par enkelte hektiske dage, hvor du alligevel ikke når mere end 20-30 sider. Ved at arbejde i små bidder hver dag eller hver uge sikrer du, at du stille og roligt kommer i mål. Og ved ikke at skulle stresse afsted og nå det hele på ingen tid, kan du lettere fokusere på at det du skriver bliver bedst muligt.
 
 
 
Skriv en kladde

Når du skriver, så lad være med at forvente, at det er perfekt fra starten af. Glem den indre kritikker. Mind dig selv om, at det bare er en kladde. Du kan altid rette den senere, finpudse sproget osv. Lige nu handler det om, at du skal i flow. Du skal have en masse tekst ned. Og det behøver ikke være perfekt. Du kan altid vende tilbage og rette. Men hvis du blander skriveprocessen og redigeringsprocessen sammen, går du i stå. Hvis du derimod først har et førsteudkast på plads, så vil du opleve en kæmpe lettelse. Du har en bog. Ikke færdig, men du har den. Og det vil give dig et kæmpe energiboost. Samtidig er det meget mere overskueligt at begynde at rette, når du ved, hvor alting ender.
 
 
 

Læg en plan
Hvis du ikke allerede har en plan over den bog, du gerne vil skrive, så lav en. Alle forfattere arbejder forskelligt. Nogen har detaljerede kapiteloversigter. Andre skriver bare derudaf uden at vide, hvor de skal ende henne. Jeg har prøvet begge dele. Og for mig afhænger det meget af hvilken slags bog det er. Hvis det er en meget plotbåren bog, så har jeg altid en plan for at sikre, at det hele går op i sidste ende. Hvis det er en bog, hvor der er mere fokus på personernes følelser og indre liv planlægger jeg mindre. Men hvis jeg går i stå, så begynder jeg altid at planlægge. For tit er grunden til, at man går i stå, at man ikke ved, hvad der skal ske. Man mangler at træffe et valg. Så når du går i stå, så begynd at planlægge. Evt. bare et par kapitler frem, hvis ikke du kan overskue det hele på en gang.
 
 
 
Og til dem, der har siddet fast længe: start forfra!
Hvis du læser det her og sidder med en bog, du har arbejdet på i årevis uden at komme videre, så er mit råd at du åbner et nyt dokument og starter forfra. Det kan lyde hårdt. Smerteligt. Men min oplevelse er, at hvis ting har ligget stille så længe, så er al energien, alt flowet i historien væk. Hver gang du dykker ned i den, kommer du til at redigere i stedet for at skrive. Måske er du i løbet af årene, der er gået udviklet din skrivestil så meget, at sproget i begyndelsen ikke længere passer. Derfor føles bogen ikke rigtig.
 
Så start forfra. Skriv bogen på ny. Med ny energi og glæde og det sprog, du har her og nu. Det virker overvældende at slippe dit tidligere arbejde. Men det er ikke spildt. Du har stadig lært meget om karaktererne, universet og ikke mindst historien. Og du vil sikkert opleve at det er meget let at skrive det forfra, da du ved, hvad der skal ske. Og bliver du i tvivl kan du hele tiden støtte dig til det gamle dokument.
 
 
 
Giv ikke op
Mit sidste råd er at du skal blive ved. Du må ikke give op. Hold fast i dine delmål og din deadline. Bliv ved, selv når det er hårdt. I alle bøger, jeg har skrevet, har jeg haft en periode, hvor jeg havde lyst til at give op. Hvor jeg synes, det hele var dårligt. Nu ved jeg, at det bare er en del af procesessen. At det er den indre kritiker, der går amok og får dig til at tvivle og tøve. Men det er bare et punkt du skal igennem. Typisk varer det ikke mere end en dag eller en uge, så er du videre med bogen, du har løst problemerne og tvivlen forsvinder. Så bliv ved! Også hvis livet kommer på tværs. Måske må du skyde et delmål eller to, hvis der sker ting i dit liv, der gør det umuligt at skrive. Ingen af os kan forudsige fremtiden og sandheden er, at nogen gange bliver vi ramt af sygdom eller kriser. Men det afgørende er, at du finder tilbage igen.  Det er det her punkt, der afgør om du bliver forfatter eller ej. Hos dem, der ikke kan finde viljen og motivationen igen, forbliver forfatterdrømmen en drøm. Men dem der hænger i, de skal nok nå det i sidste ende. Så tro på dig selv og din ide og skriv!
 
 

Om Nicole 
 
Nicole Boyle Rødtnes har skrevet over 50 bøger for børn og unge. Hun er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og kan i dag leve at skrive og holde foredrag på skoler og biblioteker. Du kan læse mere om Nicole på www.nicoleboyleroedtnes.dk eller følge hende på Facebook Nicole Boyle Rødtnes – Forfatter eller Instagram: Nicoleboyleroedtnes
 
Dette indlæg har tidligere været bragt i Skrivelyst, der er HUF – Håbefulde Unge Forfatteres medlemsblad. Nicole var med til at stifte HUF i 2005 og sad i bestyrelsen i en årrække.

mandag den 12. februar 2018

Vil du gå på verdens fedeste forfatterskole?

Tilbage i 2012 begyndte jeg på de fedeste to år af mit liv. Jeg var nemlig kommet ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur, og det skulle vise sig at være lige præcis dét jeg havde brug for, for at komme videre med den her forfatterdrøm, jeg gik og tumlede med.
 
Min første roman blev antaget mens jeg gik på skolen. Den vandt førstepræmien på en konkurrence, der blev afholdt på skolen, og som medførte en udgivelse. Ikke nok med at jeg endelig skulle udgives, jeg havde også vundet noget. Det var den fedeste oplevelse.
 
Og nu er det din tur. For i år åbnes der igen for ansøgninger til skolen. Skriver du til børn og unge, så vil jeg helt klart anbefale dig de to år og den kæmpemæssige ballast som det giver en som forfatter, at gå på skolen.
 
 
 
 
Ansøgningen
 
Når du søger skal du gøre to ting, nemlig:
  • Skrive 1 til 2 A4-sider med oplysninger om personlige data (Navn, fødselsår, adresse, telefonnummer og mailadresse). Her skal du også skrive din baggrund, uddannelse og beskæftigelse, samt en begrundelse for hvorfor du søger ind, og hvad du gerne vil opnå på uddannelsen.
  • Derudover skal du besvare én af to opgaver, der kommer op på skolens hjemmeside, når ansøgningsfristen nærmer sig.
  • Desuden er der mulighed for at sende én kort tekst, der tidligere har været offentliggjort.
 
Men det kan du alt sammen læse mere om på hjemmesiden når tiden nærmer sig. For behandling af ansøgningen skal der indbetales et gebyr på kr. 500.



Hvordan er livet på skolen?

Ekstremt hyggeligt. Selvom man bliver bombet med information er man altid ekstremt opløftet bagefter. Man sidder med en masse mennesker i samme båd, og alle er interesseret i hinanden og hvordan man sammen kan blive stærkere.
 
  • Man er 12 elever, håndplukket ud fra kvaliteten af ens ansøgninger – så kommer man ind er man altså en af de 12 bedste allerede!
  • I får et ekstremt stærkt bånd, og holder i fast i det, er det venskaber og kollegaer for livet! Jeg bliver glad hver gang jeg ser mit hold eller deres bøger!
  • Man mødes en aften om ugen, hvor der er undervisning og skriveøvelser. Her kan man møde forfattere og forskere med hænderne nede i håndværket og børnelitteraturen.
  • Man får et kæmpe kendskab til sprog og genre, der selvom man måske kun vil fokusere på en af dem i sit senere forfattervirke, gør en til en stærkere forfatter.
Man skal det sidste halvår på skolen koncentrere sig om et roman-projekt, hvis mål det er at få en videre med forfatterlivet efter skolen. Man får professionel sparring fra etablerede forfattere og sine holdkammerater. Jeg kender flere, der har fået udgivet deres roman-projekt sidenhen. Og flere af de projekter de lavede løbende gennem skolens skriveøvelser.



Hvad fik jeg ud af skolen?
 
Først vil jeg sige at man får det ud af skolen som man selv ligger i det. Og nogen gange får man noget ud af det, som man ikke havde regnet med. Man skal altså være åben for de inputs man får mens man går der.
 
Jeg vidste allerede en del om skriveteknik og genre, da jeg startede. På det område blev jeg ikke overrasket. Det ved jeg til gengæld at andre af mine medstuderende blev.
 
Jeg gik samtidig på et hold med enkelte forfattere, der allerede var etablerede. De virkede ret sikre på deres rolle som forfattere. Der lærte jeg til gengæld alt, og det gjorde op med en usikkerhed, der alt for længe havde hjemsøgt mig. Jeg lærte simpelthen hvad det ville sige at være forfatter, og hvad det egentlig drejer sig om når man skriver.
 
Samtidig fik jeg også en masse sparring og kontakter i miljøet, fik en større indsigt i forlags arbejde, og en kæmpe viden om forfatterliv, kunst og æstetik samt skrivning. Ja, fokus var på børn og unge, og deres litteratur, men det jeg fik ud af de to år, kan strække meget længere end blot det.
 
Uden at have prøvet alle i landet, vil jeg gerne sige at det er Danmarks bedste forfatterskole – men jeg er også relativt bias’et, for den forandrede trods alt mit liv.

Hvis det er noget for dig, eller hvis du måske overvejer det, så vil jeg varmt anbefale dig at komme til infomødet Torsdag d. 1. marts. Det foregår på:
 
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Campus Emdrup, Aarhus Universitet
Tuborgvej 164
2400 København NV
lokale B276, indgang B8


Du tilmelder dig infomødet her!

Du kan også læse mere om skolen på deres hjemmeside HER!


Om ikke andet, så kik forbi for at se om det ikke er noget for dig.




God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 5. februar 2018

Om at skrive LIX

For nyligt udkom min nye roman En flamme i øjet. Det er en bog til unge mennesker – folkeskolens store klasser – men den er også noget andet. Den er nemlig skrevet med LIX. Bogen har en LIX på 9.

Men hov. Er LIX ikke noget man bruger til små børns bøger? Den her var til unge mennesker jo?
Lad mig forklare.


Hvad er Lix
LIX er en forkortelse for Læsbarheds IndeX. LIX regnes som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning plus procentdelen af lange ord (over seks bogstaver). Det er meget rart at vide, men er ikke værd at huske på, når man arbejder med det.
Det man i stedet skal huske er de to parametre, der påvirkes når man skriver lix:
  • Antal ord mellem punktum.
  • Antal lange ord (over seks bogstaver).

Det er de to ting, du skal huske på, når du skal skrive lix-egnet. Det gør teksten lettere at læse for alle.
Er du ikke skarp til matematik, kan du bruge LIX-beregneren på denne side! Den ved jeg at mange forlag også bruger – det er billigere end at hyre en matematiker.


For at finde ud af hvor ens tekst så ligger sig, kan man ty til denne opdeling:
  • >55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
  • 45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
  • 35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.
  • 25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.
  • <24 alle="" b="" f.eks.="" font="" for="" l="" let="" rnelitteratur.="" sere="" tekst="">

Det jeg gerne vil kommentere på er den sidste rubrik. Børnelitteratur ses som alt under 24. Der er en ret stor spredning her, som tabellen slet ikke nævner. Bl.a. som jeg nævnte tidligere min egen LIX 9.
Det skyldes at tabellen her kun tager højde for kompleksiteten af teksten til rutinerede læsere.

Taler man om nye læsere, så skal man altså længere ned.

Helt lavt
Jo lavere du gerne vil have din bog jo mere skal du tænke over korte sætninger og korte ord.

Gudskelov skal bøger til begynderlæsere også helst være spændende, så de kan fange den utrænedes interesse: Og på den måde går de to ting faktisk hånd i hånd:
Korte, velvalgte sætninger gør ens historie spændende. Så skal du bare tænke over et lækkert plot, der understøtter dette.


Men før du gør det, så vil jeg faktisk anbefale dig og tænke over hvilken type historie du vil skrive!


Vælg et LIX-egnet setting

Vil du skrive om det ydre rum? Eller lave en fed fantasy-historie? Godt. Så tag et stykke papir og begynd at find de ord du gerne vil bruge. Fx:

Ydre rum: er bedre end galakse, da det ord er på syv bogstaver. Du kan overveje at bruge det måske en gang.

Rumpistol: er for langt. Her kan du bruge Laser, eller bare pistol. Gevær er også fint.

Lyssværd: alt for langt. Men sværd af lys er fint nok. I bestemt form er det problematisk: Sværdet.

Rumskib: Ikke godt. Raket er bedre. Rumskib er også okay en gang, så kan du tale om skibet senere.


Og sådan bliver du ved, til du har en hel liste med ord, du kan ty til i din historie. Forhåbentlig giver de dig også en ide om hvilken type historie du gerne vil skrive!


Intet emne er for svært

Min roman En flamme i øjet handler om pyromani, løgne og ufortjent heltedyrkelse. Tre af de fire er alt for lange ord til en LIX-egnet bog. Alligevel er det lykkedes.

Jeg besluttede mig for ideen og fandt de ord, der skulle bruges. At sætte ild til noget kan man sagtens, og ting kan også brænde. Jeg kan godt bruge ordet pyromani en gang eller to, unge mennesker kender ordet. Men derefter skal jeg jo alligevel bare beskrive hvad de gør.

Så skal du skrive lix skal du ikke begrænse dig af hvad du tror nogen kan forstå. Lad sproget være dit benspænd, men skriv ellers en historie du synes er fed!

Simpelt sprog og spænding, så kommer LIXen hurtigt til at arbejde for i stedet for imod dig.


Har du nogensinde skrevet med LIX? Eller overvejer du det efter at have læst den her artikel?


God skrivelyst
Bjarke