mandag den 26. april 2010

Hvordan skriver man lige en roman? (2)

Her kommer anden del af hvordan man bærer sig ad med at skrive en bog. I sidste del skrev jeg om de to første faser, ideen til romanen og udviklingen af den. Denne gang er det Struktureringen af ideen og selve skriveprocessen vi skal i gang med.
Struktureringen er langt den sværeste af alle faserne, men også den sjoveste. Det er her ens ide begynder at ligne en roman.
3. fase: Strukturér
Har man været igennem 1. og 2. fase så har man nu en masse papirer med scener, karakterer og alt muligt andet pjat, der ikke helt er en historie endnu. Det skal man lave i fase 3.
Når man laver puslespil er det en god ide at starte med kanten. Det første led af brikker, så man har en ramme til resten af brikkerne. If it works, why fix it? Hvad er starten på din historie? Hvad er slutningen?
Spændende start
Husk på at starten skal være spændende, så start ikke med en fødsel medmindre den er vildt vigtig for historien. Start når hovedpersonen er i fare. Start spændende.
Mange gyserfilm starter med at skurken (Freddy Krueger, Jigsaw, Jason) begår et mord, vi er spændte, vi bliver bange. Historien har fanget os. Og den reele historie starter faktisk først i næste scene hvor vi bliver præsenteret for hovedpersonerne.
Indiana Jones gør det samme. Vi ser Indy finde en artefakt og flygte fra et fældefyldt tempel, det er spændende, og det sætter stemningen. Bagefter tager Indy tilbage til universitetet og får en ny opgave, filmens historie. Starter man på universitetet er der god sandsynlighed for at man ville være ligeglad med den rolige Dr. Henry Jones.
Starten på ens roman skal simpelthen give en lyst til at læse videre. Og det gør en lang fødsel ikke.
berettermodellen
Efter at have fastslået start og slutning så begynder det sjove. Her vil jeg anbefale at man bliver gode venner med berettermodellen! (link fører til mit indlæg om netop berettermodellen)
Man bliver gerne præsenteret for den i folkeskolen som en analysemodel, men det er noget pjat. Eller nej, det er det ikke, men den er langt bedre at bruge som forfatter.
Tegn berettermodellen af. Klask alle de forskellige ideer fra udviklingen ind på den og vær ikke bange for at ændre på rækkefølgen. Så snart man har udfyldt den så den giver mening, så er man klar til sidste led af struktureringen.
Nu har man en spændingskurve (den udfyldte berettermodel) over ens roman, hvor man kan se rækkefølgen på handlingen. Man kunne godt begynde at skrive nu. Men det skal man ikke (det bestemmer du selvfølgelig selv, men altså).
kapiteloversigten
Kapiteloversigten er det sidste led af struktureringen. Hvor mange kapitler skal ens bog være på? Gigolo Hitman var på de 50 kapitler, mine ungdomsgysere er på 25. Man bestemmer helt selv. For lethedens skyld vil jeg sige 25 kapitler. Så skriver man tallene fra 1 til 25 med god mellemrum imellem. Man kan også vælge at bruge en blank side til hvert nummer. Skrive nummeret øverst oppe så man rigtigt kan gå i detaljer med sit kapitel.
Derefter tager man sin spændingskurve og inddeler den i kapitler. Fylder mere på kapiteloversigterne, sådan at det ikke bare bliver en enkelt historie. Måske skal der også være et sideplot med hovedpersonens mor eller lillesøster? Alt det kan man flette ind i kapiteloversigten.
Samtidig kan man bruge den til at holde styr på ens personer. Den bedste ven man introducerer i kapitel 1 er måske fint nok med i de ti første kapitler, men hvor forsvinder hun hen i de 14 sidste? Den slags ting får man bedre overblik over ved at lave en kapiteloversigt, og man vil kunne finde mange fejl i sin bog længe før man overhovedet har skrevet på den. Lækkert!
Når ens kapiteloversigt er fejlfri kan man gå i gang med 4. fase. Man har nu en miniudgave af sin bog. En oversigt, man altid kan støtte sig til når ens skrivelyst knirker. Ja, en drejebog til når skriveprocessen går i gang.
4. fase: Skriv!
Ja, den giver sig selv. Gør den ikke? Nu er det bare at følge planen og skrive derudaf.
God Skrivelyst
Bjarke

mandag den 19. april 2010

Unævnelig Horror udgivet!


Så er min novelle Unruhe kommet på gaden! Det er i novellesamlingen Lyden af vanvid der er andet bind i forlaget H.Harksen Productions Lovecraft-samling.
Udover mig er der 9 andre forfattere, blandt andet A. Silvestri, som jo mere eller mindre er i alle novellesamlinger nu om dage, hehe.
I forhold til første bog i serien, Fra skyggerne, så er Lyden af vanvid en rigtig moppedreng på 256 sider med lækker forside og illustrationer til alle novellerne! Disse tegninger er fantastisk lækre og lavet af min gode ven Søren Klok.

Min novelle handler om forskeren Lars Gavlgård, der efter at være blevet præsenteret for et mystisk manuskript fundet gemt i en vikingerustning, søger efter ... Ja, hvad søger han egentlig efter? Han ved det heller ikke selv, men søgningen får ham bl.a. til at stifte bekendtskab med en dansk oversættelse af Necronomicon og byen Bork i Jylland. Finder Gavlgård det han ikke ved han søger? Og ønsker han egentlig at finde det?

Det er godt nok specielt at holde en bog i hånden som indeholder ens egne ord. Eller, jeg har faktisk en bog fra et skrivekursus jeg var på, men det er ikke helt det samme. Lyden af vanvid har ISBN og kan købes og alt muligt!
Det her er et godt tegn, det er jeg sikker på. Nu kommer det til at gå fremad med forfatterkarrieren!
bogen kan købes på forlagets hjemmeside!

God Skrivelyst og læselyst!
Bjarke

torsdag den 15. april 2010

Hvordan skriver man lige en roman? (1)

Et af de fantastiske spørgsmål man altid får når man siger man skriver romaner er:
”Jamen, hvordan bærer man sig lige ad?”
Alle folk kan skrive, men hvordan bærer man sig ad med at anskue en kæmpe tekst som en roman jo er?
Der er lige så mange måder at skrive en roman på, som der er forfattere. Dog vil jeg tillade mig at mene at min metode er rigtig god. Den går lidt væk fra ideen om at forfatteren er genial, og handler i stedet om planlægning og håndværk.
De fire faser
Generelt er der fire faser i en god skriveproces:
  • Ideen
  • Udviklingen
  • Struktureringen
  • Skrivningen
Selve processen skal ses som en spiral, det vil sige at man sagtens kan få ideer til romanen selvom man er i gang med at lave strukturen og man sagtens kan ændre lidt på strukturen under skrivningen. Det eneste, der er vigtigt at huske er, at jo tættere du kommer på den egentlige skrivning, jo mere sikker skal du være på, at du er tilfreds med historien. Der er intet mere irriterende, end at skulle omskrive i en uendelighed fordi man ikke er tilfreds med noget man burde have lavet om på i en tidligere fase.
1.fase: Ideen
Alt starter med en ide. Denne er det mest individuelle. Hvordan får man bedst ideer? Ved at høre rockmusik? Ved at læse aviser? Ved at stirre ud af vinduet eller lege med lego? Gør det der inspirerer dig til at komme på historier.
En af mine ideer fik jeg engang jeg læste et ungdomsblad ude på universitetet. Der var to artikler i: en om en selvhjælpsbog, der var blevet forbudt. Sådan bliver du en lejemorder, eller sådan noget.
Den anden artikel handlede om mænd, der solgte sig selv til ældre kvinder for at tjene penge. SMASK, et eller andet bandt de to artikler sammen i mit hoved og vupti var Gigolo Hitman opfundet. En mand der var lejemorder og mandlig prostitueret på en og samme tid.
Så gå ud, få nogle ideer, og læs videre om 2. fase bagefter.
2. fase: Brainstorm og udvikl
Nu begynder arbejdet. Man har en ide. Måske har man også nogle ideer til scener, karakterer eller handling. Man har en lille ide om sammenhæng inde i hovedet, men den skal man ikke lytte til nu. Nu skal man bare tænke og udvikle sine ideer fra før.
Hvordan kan man rigtigt irritere sin hovedperson? Hvad kan man udsætte ham for? Hvad mangler ens historie?
Ser vi igen på Gigolo Hitman, så bliver det lidt lettere. Han fik et navn: Tobias. Han fik en personlighed, han var arrogant. En nar, der vidste at han var intelligent. Han fik en ven, en, der var på hans side, en han kunne finde trøst hos når det virkelig brændte på.
Så gik jeg ellers derefter i gang med at finde på modstandere. Ældre kvinder han skulle forføre, deres mænd, en masse modstandere som han skulle overvinde.
Jeg havde ret tidligt en ret klar scene hvor Tobias skal snakke med alle kvinderne på en gang uden at de skal vide at han er sammen med dem alle, og så skal han slippe godt fra det. Den scene stod klar, det kunne være fedt. Så skulle der også være et mord med. Måske flere. Han skulle jo være en hitman.
Sådan bliver man bare ved med at brainstorme, hvad kan man udsætte ens hovedperson for? Når man har en masse ting nede på papiret, så læser man 3. og 4. fase, som også snart kommer online!
God romanudviklingslyst
Bjarke

onsdag den 7. april 2010

Her er dit næste indkøb!

I går blev bogen Dødsbørn – skeletter i skabet 1 udgivet på forlaget Facet.
Bogen er skrevet af debutanten Nicole Boyle Rødtnes og er en fantasyhistorie om en verden hvor man er meget bogstavelig når man siger at man har skeletter i skabene.
Handlingen fortælles af den unge hovedperson Davie som skal begynde på sin tvungne læreplads som kloakpasser. Dette fører til flere spændende kapitler med farlige blåslanger under jorden og dødbringende dødsbørn over den!
Er dette nok til at få dig hooked kan jeg også lige vise den her:



Nemlig bog-traileren. At have en trailer for en bog er et relativt nyt fænomen, men ikke desto mindre et genialt et. En lille video-bid (som er lettere at overskue end fx en tekstbid) og straks er man hooked! Det er sgu da genialt! Traileren er også lavet af en efter min mening genial grafik-mand og en god ven af mig: Søren Klok, og jeg håber helst bestemt også at han vil lave noget lige så fedt til min bog når den engang kommer!
Er man stadig ikke helt overbevist om hvorvidt man vil bruge sine sparepenge på bogen kan jeg kun sige at man skulle skamme sig. Personligt har jeg fulgt bogen fra noget nær begyndelsen og op til udgivelsen – en af fordelene ved at dele lejlighed med forfatteren – og ved at dette vil blive en af de bedste bøger du nogensinde har læst! (Altså ind til mine engang kommer ud, men en 2. plads er også pæn, Nicole)
Hvad venter I på? Ud og køb bogen!
god læselyst
Bjarke