mandag den 1. juli 2019

De tre typer afslag

Vi kender det alle. For alt for mange måneder siden blev vi færdige med vores roman og sendte den ind til et forlag. I starten gik vi og håbede, og var måske også lidt bange for svaret. Så glemte vi det lidt, fordi vi gik i gang med et nyt skriveprojekt.

Og så en morgen går man ned i postkassen eller tjekker sin mailboks. Og hvad ligger der? En stor tyk konvolut fra forlaget! Allerede her er det første advarselstegn. De fleste forlag sender ikke hele manus tilbage uden advarsel, hvis de er interesserede i at udgive ens bog.

Slukøret river vi derfor konvolutten op, og læser endnu et afslag, på vejen imod forfatterdrømmen
Men går verden nu også under?


Rundt regnet findes der tre afslag. Standard-afslaget, de gode råd-afslaget, og send ind igen/send os dit næste manus-afslaget.

Standard-afslaget er det mest almindelige. Der står gerne noget i retning af "Tak fordi vi måtte se dit manuskript. Vi kan desværre ikke udgive det af den ene eller anden grund."
Det er det vi hader at få at vide. Vi vil ikke udgive din roman på grund af noget meningsløst som at manus ikke passede ind i deres program eller lignende. Får man et sådant afslag, skal man bare skynde sig at sende videre til et andet forlag.
  



Den anden type afslag er afslaget med de gode råd. Her sker der mere. Forlaget virker rent faktisk til at have læst din roman, og gjort sig tanker om den. De kommer gerne med ændringsforslag og gode råd til dig som forfatter, men skriver også i bunden at de ikke er interesserede i at se manuskriptet igen. 


Ved den type afslag skal man tage det med sig man kan bruge og glemme afslaget. Læs de gode råd igennem og kik dit manuskript igennem. Har de ret? Vil det gøre historien bedre at ændre det? Brug det endelig, det er for det meste kompetente folk, der sidder inde på forlagene - også selvom de ikke vil udgive ens roman (Samtidig er det jo lidt fryd hvis man retter en bog efter et forlags råd, og den så bliver udgivet på et andet forlag og bliver en succes).


Den sidste type afslag er det bedste man kan få. Send ind igen/send os dit næste manus-afslaget.


For det meste skriver de lidt i retning af de gode råd-afslaget, men med en vigtig lille forskel. I bunden af afslaget står der enten:
  • Send dit manus ind igen når du har lavet rettelserne (som jo betyder at de er rigtigt positive overfor det du har skrevet, men at det mangler lidt)
  • Send os dit næste manuskript (som er lige så positivt omend kræver lidt mere arbejde. De kan lide hvad du laver, og vil gerne se noget andet fra dig!)
Får du denne type afslag, så er du snart i mål! Det er det vigtigste at huske på. Man kan alt for let komme til at tænke: Åh, det sker aldrig, endnu et afslag. Men de her afslag betyder faktisk at forlagene holder øje med dig, og at de er interesserede i at få dig i stald.


Så næste gang du får et afslag. Så ignorer at de ikke vil lege med, og fokuser i stedet på hvad dit næste træk bliver. Skal du sende videre, rette til, eller skrive nyt? Og man må jo altid gerne gøre flere ting af gangen!



God skrivelyst

mandag den 24. juni 2019

At kalde sig selv forfatter - 5 gode råd til at opbygge din forfatterselvtillid

Alle forfattere har dage hvor de vågner og bare har lyst til at opgive skrivningen for altid. Det tror jeg i hvert fald alle forfattere har, men der er sikkert et par wonderboys/girls derude, der bare leverer varen hver gang, og kører derudaf.

Os andre, ja, vi må bare kæmpe med at holde selvtilliden oppe. Her er der fem tips jeg selv bruger:



1. Se dig selv i spejlet hver morgen og sig: Jeg er forfatter!

Det lyder fjollet og enkelt, men det virker. Med tiden vil du acceptere udgangspunktet, og det vil blive en vane for dig. ligesom det forhåbentlig også vil blive en vane at komme i gang med skrivningen.

Grunden til at dette punkt er på som det første er, at folk har en tilbøjelighed til at kategorisere sig selv som alt andet end netop forfattere – selv udgivne forfattere gør det endda.

I stedet for hver morgen at kalde dig selv skoleelev, key account manager eller kassedame så kald dig i stedet forfatter. Vær den du gerne vil være, den anden del er kun et overlevelsesgrundlag ikke en identitet.

Det er alt for let bare at kalde dig hvad end du tjener penge på, og så se skrivningen som en hobby – Men så bliver man også lettere ulykkelig, og man glemmer at holde sig selv ved ilden fordi man jo ikke kan prioritere en hobby på den måde. Så kald dig selv for forfatter. Foran spejlet. Hver morgen.



2. Lav logbog hvor du skriver hvor meget du elsker at skrive, hvad du har lært, hvor meget du har skrevet osv.


Dagbøger er nemlig ikke kun til teenageværelset. Selv i Star Trek har de dagbøger, eller logbøger, og det er et af de vigtigste redskaber man kan have med sig.

For det første så får du skrevet ned hvordan det går, og hvordan du har det. Er du rigtigt god, og oplever du længere perioder hvor din skrivning går lidt trægt, så kan man endda bruge bogen til lige at tjekke efter om du ikke måske har skrevet noget, der måske kunne være grunden til at du ikke kan skrive? Er det hver gang du har haft en samtale med viceværten? Har du skænderier med en god ven de dage? på den måde kan du altså lettere diagnosticere dine problemer, og gøre noget ved dem!

Samtidig får du også en fornuftig nedskrivning af alt du har oplevet med bogen, dine følelser omkring den, og hvad processen har lært dig. Alt sammen ting du kan bruge til at udvikle dig selv, og som senere kan bruges som funny facts til forfatterhjemmesider og foredrag.

Så når du har skrevet dagens tekst så find logbogen frem og skriv om dagens tekst.


Byens Forlag har i starten af året udgivet en fin Forfatterkalender til dette. Har man ikke råd til den kan en almindelig kalender eller notesbog sagtens gå an!



3. Print din bog ud så tit som muligt og se den vokse

Det her er et sindssygt dyrt råd i længden – og heller ikke så sundt for miljøet. Det man dog kan gøre, er ikke at printe alle siderne igen, men kun printe de nye man har skrevet og lægge dem ovenpå det tidligere skrevet – det giver også en dejlig følelse af at tingene vokser og at du er på vej et sted hen.

Dette råd er specielt smart fordi det gør dit arbejde fysisk. Normalt sidder forfattere nu om dage og tæsker løs på et tastatur, og gemmer en wordfil, der så er et lille ikon på computeren.
Ved at printe teksten ud og gøre manuskriptet fysisk gør du også arbejdet tydeligt for dig selv, og du kan lettere se hvad det egentlig er du arbejder hen mod.



4. Omgiv dig med dine sejre - udprint, logbog, trykte noveller, ALT!

Hvorfor glemme sine successer? Hav manuskript-udprint liggende fremme på skrivebordet så du altid kan se hvor godt det går. Læs jævnligt i din logbog.
Får du trykt noget, så lad være med at gemme det væk blandt en masse andre bøger, nej, hav det stående fremme, måske på en hylde for sig selv. Og læs i det, se på indholdsfortegnelsen – det er dæleme dig, du er en forfatter.



5. Kald dig selv forfatter foran andre end spejlet!


Kan du først sige det til dig selv bliver det også lettere at sige det til andre. Ved at sige det til andre minder du dem nemlig om at det her er noget du vil, og at du skal tages seriøst – og forhåbentlig tager de dig så også seriøst.

Det forpligter så også, for det er ikke nok at sige at man er forfatter, man skal trods alt også skrive og arbejde med det man skriver – ellers lurer de dig hurtigt, og du går fra seriøs til dagdrømmer, men det ved du jo sikkert godt, så skriv og mind dig selv om at du er forfatter hver morgen når du står op.


God skrivelyst

mandag den 17. juni 2019

Et par gode råd til research

Hvad gør man når man som forfatter gerne vil skrive om noget man faktisk ikke ved noget om? ”Finder på!” hører jeg enkelte råbe, men det er jo ikke alt man lige kan finde på. Ikke uden at miste troværdigheden i hvert fald. Men hvad gør man så?
Man researcher!



Definer hvad du vil

Det første man kan gøre er at definere hvad det er man egentlig gerne vil vide.
For eksempel kan det være lærerigt at undersøge gammeldags torturmetoder, men er man interesseret i henrettelsesmetoder ved det franske hof i en bestemt periode, så nytter det jo ikke noget. Til sidst når man sikkert til sit svar, og man lærer da også en masse imens, men man bruger også en masse tid på ikke at skrive.


Derfor: Definer hvad dit spørgsmål er, for så har du lettere ved at finde et præcist svar.



Youtube/google it

Når du har defineret hvad det er du gerne vil vide, så er det på tide at gå i gang med at finde information. Her er google et godt sted at starte. Youtube er også ganske udmærket at prøve, da der nogle gange er dokumentarprogrammer eller lignende omkring lige ens emne. Men google er jo så svært, man får så mange hits og de er sjældent præcise. Det er her researcherens anden evne kommer ind i billedet: Udvælgelse!


Google skriver gerne et uddrag af den tekst de har fundet din søgning i, og kan du ikke hurtigt genkende noget du skal bruge i det, så lad være med at spilde tid på den side. Sådan kan man ret hurtigt bladre igennem flere google-sider med links.
Er der stadig ingen hits man kan bruge, så kan det være en fordel at sætte sit søgeord eller søgesætning i citationstegn (gåseøjne), da det sørger for at google kun søger på sider hvor den præcise formulering findes.

Opdager man at google også finder en masse sider med et lignende ord, så kan man bruge minustegn (-) til at definere hvilke ord der ikke skal findes. Lad os sige du gerne vil lære mere om havdyret marsvin, og derfor ikke gider læse dig igennem tusind sider omkring kæledyret. Så kan du skrive:
marsvin –kæledyr i dit søgefelt, og så sorterer google sider hvor der samtidig står kæledyr væk for dig. Smart ikke? 



Brug din bibliotekar

Bibliotekarer er ikke, på trods af vedvarende rygter, kedelige mennesker, der kun interesserer sig for gamle danske digtere. De er faktisk en slags superseje vidensvogtere, der så let som ingenting kan finde det du har brug for.

I hvert fald hvis det er skrevet bøger, artikler eller på nogen anden måde findes noget litteratur på området.


Derudover er de hyggelige at snakke med, og bliver din bog engang udgivet så er det ofte bibliotekarer, der skal vurdere om bibliotekerne gider købe din bog (og det er ligesom halvdelen af salget), så dem skal man holde sig gode venner med!



Spørg eksperten

Kan bibliotekaren til gengæld ikke hjælpe dig, så er der kun en ting at gøre. Du må opstøve en ekspert, og det kan være rigtigt svært.
For det første skal man finde en der ved noget om emnet. Fx ved politiarbejde, skal man finde en der kender til politiet og dets arbejde – en politibetjent ville være en god ide at spørge. Men hvordan kontakter man lige sådan en? Man kan vel ikke bare så godt møde op på sin lokale politistation og spørge om de har tid til et interview?

Jo, hvorfor ikke? Eksperter plejer at være ret venlige når man interesserer sig for deres område. (Husk på at 112 ikke er nummeret til politiet. 112 er kun til nødstilfælde - og ens bog er sjældent et nødstilfælde). 

Selvfølgelig kan det godt ske de ikke har tid til at snakke med dig lige den dag, men så kan I måske aftale et møde en anden gang? Bare sørg for at vide hvad du vil spørge om. Det virker professionelt, og det er ikke altid at en sludder for en sladder kan være lige det man søger som forfatter.



Er der hverken eksperter eller litteratur?

Sker det utænkelige, så er der ikke andet tilbage end at finde på. Eller jo, der er en ting, men det kræver at man husker rigtigt godt. For noget tid siden blev jeg spurgt hvordan man finder viden om hvad der står i en CIA-personprofil. Et godt spørgsmål, man ikke lige kan finde svar på, da dette ofte er hemmeligt.
Men hvorfor er denne information vigtig for forfatteren? Fordi man skriver en krimi selvfølgelig. Okay, men hvor har forfatteren så en ide om CIA-profiler og lignende? Sikkert fra en agentbog eller film. Okay, det giver egentlig meget fint mening.

Kan man så vælge at bruge spændingslitteraturen som kilde? Ja, hvorfor ikke? Du har ikke kunnet finde informationerne andre steder end i fiktionen, og det betyder vel at dine læsere heller ikke ville kunne finde informationen andre steder end i fiktionen – så hvem skulle sige dig imod?
I stedet vil det virke logisk at din CIA-profil ser sådan ud, for sådan ser den jo også ud i Bourne-filmene, og så giver det da mening.



Så research altid så meget du kan. Lykkes det ikke, så spørg dig selv hvorfor, og prøv i stedet at finde ud af hvad din tanke opstod af. Du ville jo aldrig tro at CIA havde profiler over hemmelige agenter, hvis du aldrig var stødt på information om at de havde netop hemmelige agenter og profiler på disse, vel?



God skrivelyst

mandag den 10. juni 2019

Hvordan finder man lige på bogtitler?

 Der findes nogle mennesker, der bare er mestre til det med titler. Faktisk findes der nogle mennesker, der nærmest virker til at få leveret plot, titel og karakterer i en fin lille pakke, så det hele giver sig selv. Vi andre må bare prøve at arbejde med det vi har.

Jeg har før skrevet om hvordan man skaber karakterer og strukturerer sit plot, men hvordan bærer man sig ad med at lave det første et forlag læser når de får ens manuskript ind? Hvordan kommer man på den skide titel, der bare fanger hele bogen?



Hvilke temaer arbejder du med?

Temaer er et godt sted at starte når man skal komme på titler. temaet er det som din historie handler om i store træk. fx er temaet i Romeo og Julie Ulykkelig kærlighed, imens et af temaerne i Camilla Wandahls Hjerte i Vente, er at hovedpersonen ikke tør forelske sig rigtigt, da lillesøsteren venter på et donorhjerte.
Hendes titel er fantastisk da den også har dobbeltbetydningen: Hjerte i vente - de venter på lillesøsterens hjerte, men samtidig prøver hovedpersonen også at vente med kærligheden (som hjertet jo også repræsenterer)

Så find ud af hvad du prøver at sige med din bog, og leg dig frem. Hvis du kan finde en spændende titel, der også fortæller læseren om hvilke temaer din tekst arbejder med, er du nået langt.



De enkelte ord

Foregår hele handlingen et sted, eller er der et sted i teksten der går igen og bliver omdrejningspunktet for plottet, kan du også opkalde teksten efter dette (hvis det giver mening).

I en af mine noveller på H.Harksen Productions skriver jeg om en gruppe kultister, der tilbeder en afgud og vil hidkalde denne igennem et ritual. Den historie valgte jeg at kalde Kælderen.

Hele historien kan sagtens opsummeres uden at snakke om en kælder, jeg ville sagtens kunne fjerne dem fra kælderen uden at det gjorde en forskel. Men nu foregik den tilfældigvis i en kælder, og kældre er uhyggelige, sådan er det bare. Og ved at kalde den kælderen spiller jeg også på folks forventninger, for hvad er der nede i kælderen?
Havde jeg kaldt novellen "Det onde ritual for at genføde en afgud" ville jeg ikke kun have afsløret for meget, jeg ville også have lavet en titel, der var lang og sjusket. Så prøv dig frem, og vær ikke bange for at tænke kreativt.

Har du fx en hovedperson, der hedder Danny Ocean, og han i plottet skal bruge 11 forbrydere for at røve et casino, så kan det jo være lige til højrebenet at kalde historien Oceans 11. En titel der giver mening for kenderen, men som undrer den uindviede, der lige vil se hvad det navn dækker over.



Har du et mantra?

En anden måde at finde en titel på, er ved at se sin tekst igennem for mantraer eller sætninger der går igen.

Jeg har før skrevet om mantraer i dette indlæg, hvor jeg også kommer ind på hvordan de kan hjælpe ens historie til at stå tydeligere.


Hvis man alligevel har et mantra, kan man lige så godt overveje om dette giver mening at bruge som titel.  Steen Langstrup har et afsluttende mantra i en af sine gysere, og dette bliver meget elegant til hans titel: Alt det hun ville ønske hun ikke forstod.


På samme måde bliver filmen No strings attached titel flere gange brugt som mantra i filmen, der opsummerer hvordan de to hovedpersoner ser deres forhold. Her bliver det så interessant da vi netop finder ud af at der ER strings attached.



Original kliche

En sidste metode som er let, men også kan være farlig er at finde noget unikt for ens historie og så bruge det sammen med en kliche. Har man fx et magisk ur, kan man vælge at lade dette ur indgå i titlen. Uret er måske ikke så fed en titel, men der er altid muligheden for at sætte en kliche-sætning på: Urværkets forbandelse, Urværkets magi, det magiske urværk ... 

Man skal bare være forsigtig, da man sagtens kan komme til at lave nogle ret tåbelige overskrifter. Har du en speciel drage i din historie, og kan denne drage magi, så er "Den magiske drage" ikke en god titel , da man som udgangspunkt ofte går ud fra at drager er magiske.
Den UMAGISKE drage til gengæld …


Foregår historien i nutiden og måske i New York vil jeg i stedet foreslå "Storbyens drager" eller lignende. Hvis det originale bliver til kliche går det ikke, originalen skal gøre klicheen spændende.



Jeg håber dette har givet dig nogle fifs til hvordan man kan komme på en titel. Lykkes det stadig ikke at komme på noget man er tilfreds med selvom man har prøvet dette, må man bare vente og se om skrivningen får en til at tænke på noget.

Skal du til at sende din historie til forlag og mangler stadig en titel, så vil jeg prøve en af de tre metoder og så bare se hvad der dukker op. Hellere have en overskrift som kan forbedres, end ikke at have nogen - det virker så ufuldendt.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 2. juni 2019

Konkurrence: YA-novellesamling med emnet TABU!

Der er en sidste konkurrence på banen også. Denne gang er det foreningen HUF, som jeg faktisk var med til at stifte i sin tid, der vil lave en novellesamling til YA-segmentet, med temaet TABU. Som de selv skriver:

”Ensomhed. Religion. Sex. Psykisk sygdom. Sorg. Uperfekthed.
Tabuer er overordnet emner, der vækker stærke følelser af skam eller blufærdighed. Med andre ord, tabuer er dét, vi ikke taler om. Men måske kan du skrive om det i stedet.”

Det praktiske:
  • Max. længde: 36.000 tegn.
  • Målgruppe: 12-17 år.
  • Genre: Realisme.
  • Højst tre bidrag per deltager.
  • Krav: Man skal være medlem af HUF.

Deadline for indsendelse er d. 31. juli 2019, og novellerne skal sendes til huf.samling@gmail.com


Er du i tvivl om de formelle krav for novellesamlingen, eller hvorvidt din historie passer inden for rammerne, er du velkommen til at skrive til huf.samling@gmail.com

Du kan også finde konkurrencen på deres facebook-side HER

Så hvis du har et tabu, du tænker virkelig kunne være interessant til YA-segmentet, så er det nu du skal slå til!


God skrivelyst!

søndag den 26. maj 2019

Konkurrence: Nelumbo vil have New Romance

Det relativt nye forlag Nelumbo er i gang med at slå sig fast som et lækkert nicheforlag med fokus på kærlighed, erotik og chicklitt.

Nu søger de bøger i New Romance-genren, og har i den anledning lanceret en konkurrence, som de selv skriver, til:

”Dig der vil tilstå dine forestillinger, fantasier, drømme og erfaringer. Dig, der kan skrive, så læseren lever sig ind i teksten og bliver en del af din fortælling. Dig, der får læseren til at kræve mere.”


REGLER
  • Længde: 45.000 - 60.000 ord
  • Genre: New Romance - Erotik - Chick Litt

Konkurrencebidrag skal sendes som word-fil til manuskript@nelumbo.dk - mærkes romankonkurrence og deadline er d. 1. marts 2020 kl. 12.00

Konkurrencebidrag ikke må have været offentliggjort andre steder - hverken i fysisk eller digital form.


Forfatteren af vinderromanen tilbydes en forlagskontrakt med udgivelse af vinderromanen på e-bog og trykt bog, samt evt. lydbog.


Du kan læse mere på konkurrencens facebook-opslag HER.

Så har du hjertet fyldt med romancer og det der følger med, så er det måske nu du skal gribe pennen?


God skrivelyst!

mandag den 20. maj 2019

Når du skriver en novelle …

Lige i øjeblikket er der en masse novellekonkurrencer i omløb. Det er super fedt! Min forfatterkarriere startede med at skrive noveller, og havde jeg tiden ville jeg stadig gøre det – for de lyder så mega sjove og spændende, de mange konkurrencer.

Derfor skal i dag handle om tre ting man skal huske på, når man skriver en novelle. Det er nemlig ikke helt det samme som at skrive en roman – bare mindre.




… Har du én handling, frem for flere

Romaner er gerne kendetegnet ved at kunne have mange fortællere, mange handlingstråde og flere twists og overraskelser hen ad vejen. Den frihed har du ikke med en novelle.

Noveller er kendetegnet ved at være korte historier. Kort kan selvfølgelig gradbøjes, og ofte skelner man mellem to forskellige typer novelle:


Den traditionelle novelle som er et par sider lang og kun går ind i konflikten. Den betegnes tit som ”At stikke en pind i en myretue” og fokuserer på en handling, der ryster personerne i teksten. Der er ikke plads til uddybende baggrunde for karakterer, eller længere udviklinger af det store plot – Du er præcis i situationen og bliver i den.


Short story’en er den anden type novelle. Den er blevet meget udbredt i DK de sidste mange år, og er ofte den de mange konkurrencer jeg nævner her på siden forventer. Short story-novellen giver mere plads – nogle gange så meget, at antallet af ord let kan forveksles med en roman!

Man skal dog ikke lade sig narre. Denne type novelle er stadig kendetegnet ved én handling, frem for flere – der er blot mere plads til karakterudvikling og at ”sætte scenen op”.

Så den gode novelle er altid kendetegnet ved én handlingstråd og få personer, der på en eller anden måde er engageret i handlingstråden. Spørgsmålet er hvor meget plads du har til at ”sætte scenen”.




… Har du begrænset antal karakterer

Når du kun har én handling at gøre godt med, har du også kun et begrænset antal karakterer at fortælle din historie ud fra. Afhængig af din opbygning vil mit forslag altid være at man holder sig til én fortæller, da det gør det lettere at fortælle én kohærent fortælling.


Arbejder du dog med historier hvor ideen er vigtigere end handlingen, så kan man have helt op til 3, da de mange fortællere bruges til at fortælle hvordan ideen eller novummet påvirker folk forskelligt. Dette ses bl.a. i min novelle Den danske kulturskat, hvor jeg viser hvordan en mulig skat på kulturforbrug ville påvirke forskellige mennesker.


Ved at gøre dette, giver jeg også mulighed for at vise flere forskellige syn på temaet, og skabe debat – jeg er efterfølgende blevet spået at være både for og imod novellens ide.


SÅ er handlingen det bærende i din novelle vil jeg altid nøjes med en fortæller. Er det til gengæld ideen eller temaet, der er vigtigt, så kan man sagtens balancere helt op til 3 fortællere, men med det forbehold at man så gør dem til ”udstilling af novum.”


I handlingsorienterede historier vil jeg også altid anbefale at man har få karakterer, der har en tæt relation til fortælleren, for at de ikke skal blive diffuse.




… Har du ét tema du vil have læseren til at tænke over

Og så kommer vi tilbage til temaet.
Romaner har gerne flere relaterede temaer, som det kan springe lidt i, og på den måde holde sin meget lange historie frisk ved at komme med nye vinkler.


Den luksus har du ikke i en novelle. Til gengæld har en velkomponeret novelle heller ikke brug for det.


Så spørg altid dig selv: Hvad er mit tema i den novelle jeg gerne vil skrive. Hvad er det egentlig min historie prøver at sige? (alle historier har mindst et tema. Du behøver ikke vide det når du finder på historien, men find ud af det inden du skriver, for så kan du styrke den ved at udvikle på temaet).


Når du så har et tema, kan du finde ud af om du kan gøre nogle ting om i din historie så temaet og din mening står stærkere. Hvad nu hvis ham her i virkeligheden var adopteret, ville det gøre temaet ”Efterladt” stærkere? Det er små ting, der kan få din novelle til hurtigt at stå stærkere i dine læseres bevidsthed.




… Skal du altså huske:
  • At overveje om det er en traditionel novelle eller en short story
  • At finde ud af hvad dit tema er så du kan udvikle historien ud fra det
  • Finde ud af om din historie er ide-drevet eller handlingsdrevet.
  • Er den ide-drevet, hvor mange karakterer skal du så bruge for at vise alle sider af ideen?
  • Hvor mange scener og detaljer kan du skære fra mens du stadig kan fortælle det du gerne vil fortælle? Jo kortere og mere præcis en novelle kan blive, jo bedre!


Det var det. Så håber jeg du føler dig rustet til at skrive en novelle! Jeg glæder mig i hvert fald til at læse.


God skrivelyst

mandag den 13. maj 2019

Skrivekonkurrence: Mofibo krimi

Det vrimler med skrivekonkurrencer i øjeblikket. Denne gang er det Mofibo, der vil have en krimi, der ikke skal læses men høres. Det skulle gerne blive en episodisk historie, og for at deltage skal du skrive pilot-afsnittet – altså det første afsnit af serien.

Er det noget for dig?



Præmien

Vinderen får en forlagskontrakt med Mofibo og får udbetalt et forskud på 50.000 kroner. Det vil være en digital first-udgivelse, men forlaget People'sPress vil senere udgive bogen på print.


Du vil få udtalelser fra tre krimiforfattere og blive interviewet af Cecilie Frøkjær i Mofibos bogpodcast, Mellem ørerne.




Regler:

Pilotafsnittet skal fungere direkte til lyd!
Du skal skrive et pilotafsnit på 50.000 anslag samt en synopsis for de resterende ni afsnit.



Indsendelse

Deadline for indsendelse af manus er 15. august 2019. Mail dit bidrag til skrivekonkurrence@storytel.com 


Vinderen bliver koblet sammen med en redaktør og får udgivet sin serie i 2020. 




Mofibo giver 6 råd til at skrive til lyd som det kan være godt at have i mente i skriveprocessen.

1 Fang lytteren ind fra første side
Din krimi kommer til at ligge på en streamingtjeneste med tusindvis af andre titler, så
konkurrencen er stor og tålmodigheden lille.

2 Gør dig umage med din dialog
Indlæseren kan sætte liv i karaktererne, og det er en god mulighed for at få deres backstory i spil uden at stoppe historien med uelegant infodump.

3 Fortæl 'på farten'
Der skal være energi i fortællingen, og der skal skrues ned for de lange miljøbeskrivelser.

4 Undgå gentagelser
Lyd er ikke så tilgivende som tekst.

5 Begræns dig
Undgå for mange karakterer og hop i tid. Det bliver svært for lytteren at holde styr på, når
man ikke kan ’bladre tilbage’.

6 Hold lyden i fokus
Læs gerne din tekst op for dig selv.




Så skal du skrive en krimiserie til høretelefonerne? Du kan læse mere om konkurrencen på deres hjemmeside HER!



God skrivelyst!

mandag den 6. maj 2019

Konkurrence: gyserroman

Forlaget Petunia kan slet ikke få nok af gys. Udover novellekonkurrencen jeg skrev om sidste uge, så vil de også rigtigt gerne have gyser-romaner, igen til YA-segmentet.

Er det lige dig?



REGLER
  • Længde: 35.000 til 60.000 ord
  • Konkurrencebidrag ikke må have været offentliggjort andre steder - hverken i fysisk eller digital form.
  • Der søges overnaturlig horror.
  • Deadline er d. 31. december 2019 til midnat, og din roman indsendes til konkurrence@forlagetpetunia.dk - mærkes med roman.



PRÆMIE

Forfatteren af vinderromanen tilbydes en forlagskontrakt med udgivelse af vinderromanen på e-bog og trykt bog. I vurderingen lægges vægt på helstøbte og gennemarbejdede bidrag.

Forfatter og redaktør Rikke Ella Andrup og forfatter Tenna Vagner vurderer og bedømmer bidrag til konkurrencerne. Forlagets repræsentanter vælger suverænt vinderhistorien.
Forlaget forbeholder sig retten til ikke at udgive, hvis ikke de rette bidrag modtages.

Så har du en ide, der ikke helt passer i novelleformatet, men mere er en roman – så er der altså også en chance for det her!

Så find lige ud af hvordan du beskriver de grufuldeste rædsler, så du kan deltage i konkurrencen!
Du kan også læse mere på konkurrencens facebook-opslag her:

https://www.facebook.com/events/2361692084065920/


God skrivelyst

søndag den 28. april 2019

Konkurrence: Gysernoveller

Forlaget Petunia udgiver en YA-gyserantologi den 31. oktober 2019.
Kan du omsætte overnaturlig rædsel og snigende uhygge til skrift? Så søger Forlaget Petunia nemlig gysernoveller til en antologi, der blæser spindelvævet ud af læsehulerne – lige i tid til Halloween.

PRÆMIE

  • De 10 bedste noveller udgives som trykt bog og e-bog.
  • Alle forfattere med bidrag i antologien modtager 3 frieksemplarer af den trykte antologi og mulighed for at købe ekstra eksemplarer til indkøbspris + moms.
  • Forfatteren af vindernovellen tilbydes desuden en forlagskontrakt med selvstændig udgivelse af vindernovellen på e-bog.

REGLER
  • Længde: 8.000 til 12.000 ord
  • Målgruppe: Young Adult
  • Genre: Gys med overnaturligt indhold – dog ingen fantasy.
  • Konkurrencebidrag Samme forfatter må gerne sende flere bidrag, men forlaget antager kun én novelle pr. forfatter.
  • Konkurrencebidrag ikke må have været offentliggjort andre steder - hverken i fysisk eller digital form.
Deadline: 31. august 2019 til midnat og din novelle sendes til sendes til konkurrence@forlagetpetunia.dk – emnefeltet mærkes novelle.

Du kan læse mere om konkurrencen på det her Facebook-opslag: https://www.facebook.com/events/569265336815908/

Så er du parat til at skræmme livet af ungdommen denne halloween? Så skynd dig at komme i gang!


God skrivelyst!

mandag den 8. april 2019

Konkurrence: Dramatisk Debut 2020

Dramatisk DEBUT er Teater V`s manuskriptkonkurrence for debuterende dramatikere. Det har kørt nogle år nu, og det er igen tid, hvis du har et teaterstykke i dig!

Alle, der ikke har haft dramatikerdebut med overenskomstmæssig dramatikerløn, kan deltage.
Alle deltager anonymt, i forhold til jury og udvælgelse. Manuskripterne vil blive vurderet uafhængigt af dramatikerens navn, alder, køn, etniske oprindelse og profession.



Krav


  • Manuskriptet skal være skrevet på dansk og må behandle et hvilket som helst emne.
  • Det skal være på minimum 75 sider og maximum 90 sider 
  • Det skal kunne spilles af maximalt 4 skuespillere.
  • Det skal være skrevet med henblik på en teateropsætning 
  • og henvende sig til aldersgruppen 17 år og op.
  • Hver deltager kan kun deltage med 1 manuskript.
  • Manuskriptet må ikke tidligere have været sat i produktion og spillet overfor et betalende publikum.



Formatkrav


Manuskripterne skal afleveres i følgende format:
  • Titelbladet: Manuskriptet skal have to titelblade. Èt med stykkets titel og forfatterens navn, adresse, mail og telefonnummer og et andet kun med titel.
  • Den følgende side: En rolleliste med relevante karakterdata: Alder, køn m.v.
  • Skrifttype: Courier new
  • Skriftstørrelse: Pkt. 12
  • Linieafstand: Dobbelt
  • Margener: Top – 2,5 cm/ Bund – 2,5 cm/ venstre – 3,4 cm/ højre – 1,5 cm
  • Sidenummerering: Første manuskriptside er side 1. Sidenummer påføres nederst i højre hjørne.
  • Rollenavn: Skrives med STORE BOGSTAVER. Navnet placeres ved tabulator 6 (centreret)
  • Regibemærkninger: (Understreges og skrives i parentes)
  • Sceneskift: SCENE 1, 2, 3 osv. skrives med STORE BOGSTAVER. Sceneangivelse placeres ved venstre margen.

Bemærk! Kun tekster, der indleveres i det foreskrevne format, vil blive taget i betragtning.

 

  • Deadline er mandag d. 2. september 2019 kl. 12.00 og manuskriptet sendes i elektronisk form (word.doc/word.docx) til: debut@teater-v.dk
  • Du vil efterfølgende modtage en mail fra sekretariatet som bekræftelse på, at manuskriptet er modtaget og godkendt.

Præmier:

  • 1. prisen er 100.000 Dkr. samt professionel debut på Teater V i efteråret 2020.
  • 2. prisen er et arbejdslegat på 10.000 Dkr. samt en uges workshop med professionelle teaterfolk.
  • 3. prisen er et arbejdslegat på 5.000 Dkr. samt en uges workshop med professionelle teaterfolk.


Vinderen findes ved et storstilet finalearrangement på TeaterV søndag d. 12. januar 2020, hvor der desuden uddeles en Publikumspris på 15.000 Dkr. Denne gives til dét af de tre finalemanuskripter som opnår flest stemmer fra det fremmødte publikum.


Har du spørgsmål til konkurrencen kan du kontakte Projektkoordinator Lone Sørensen på: lone@teater-v.dk, eller på telefon: + 45 2480 4208

Du kan også læse mere om konkurrencen på deres hjemmeside HER!



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 1. april 2019

Første kapitler – ting du skal huske

Så er det nu. Du har endelig fået tid til at gå i gang med den bog du altid har drømt om at skrive. Du er så klar. Du har en ide om hvad for en type historie du vil skrive, hvordan din hovedperson er – alt er på plads! Alt, undtagen lige præcis der hvor du er nu …
For hvordan laver man egentlig det der første kapitel?



Start spændende

Det første råd er sådan lidt ”høhø” for selvfølgelig skal man starte spændende. Men det er alligevel værd at nævne.


Når man skal skrive bliver man ofte selv ret opslugt i sine ideer og karakterer, og vil derfor altid selv synes ting er spændende, som læsere – der er primært engageret i historien – ikke vil fatte interesse for.


Så hold det for øje: Er din histories første kapitel spændende for læseren? Første kapitel skal helst sælge resten af bogen, og give læseren en ide om hvad de kan forvente.


Er det spænding og action eller en hovedperson, der er fem sider om at gøre sig klar fordi du lige ville have hverdagen med?




De tre anslag

Anslag er den måde historien begynder. Der findes primært tre variationer, men et godt anslag kan sagtens bestå af flere af dem.

De tre variationer kan være gode at kende, da de giver forskellige indtryk af hvilken type historie man skal til at læse.

Karakter: karakter-anslaget fortæller læseren hvem det her handler om. Det er hovedpersonen, der er vigtig. Det er deres udvikling, der skal være the main focus ift plot (selvom der stadig skal være plot).


Tema: Tema-anslaget fortæller til gengæld hvad bogen skal handle om på et tematisk niveau. Mit yndlingseksempel er fra Twilight-filmen hvor vi i en voice-over hører Bella fortælle om døden og kærligheden. Det er temaet. Der skal også være plot og karakterudvikling med, men det er bearbejdningen af det store tema, der er i højsædet.

Hook: Hook-anslaget skal sætte en krog i læseren, deraf navnet. Hook er gerne forbundet med plottet, og skal præsentere hvad for en slags historie/plotstruktur vi skal forvente. Det behøver dog ikke være plottet, der er i centrum.
I Indiana Jones er hook-anslaget altid ham, der finder en ny sjælden ting og må flygte fra et farligt sted. Det er den type historie vi skal forvente – cut til amerikansk universitet, hvor han får filmens mission. Det kan også sagtens være et flash-forward eller lignende.



Pas på med prologer, indledninger og andet skidt …

Men min historie er et stort episk fantasy-drama, og jeg vil rigtig gerne starte med en prolog, der …

Lad være.

Men prologen tæller jo ikke som 1. kapitel, det er jo …

Det er anslaget. Det er det første din læser møder, så det tæller.

Og her er hemmeligheden ved prologer: Prologer er stort set ALTID tematiske. Hvis din historie kan bære det, så slå dig løs. Men tit og ofte oplever jeg at folk laver en prolog ikke fordi deres historie har en tematisk storhed over sig, men fordi de gerne vil give den en tematisk storhed.

Det samme gælder indledninger hvor du forklarer dit univers. Læseren tror de har taget en spændende historie op, og du giver dem en historie-bog omkring dit univers. Nogle kan lide det, men jeg tror faktisk at de fleste casual readers ikke synes det er specielt spændende.

Så overvej om det faktisk giver mening for din historie at have en prolog eller en indledning. Er din historie en tematisk funderet diskussion af store emner? Eller er det en spændende historie med action og mystik?

Der kan godt være store emner og temaer i en spændingshistorie, ligesom der godt kan være spænding i en tematisk historie – men hvad er det primære fokus og din grund til at fortælle din historie?

Alt sammen vigtige ting at overveje.


Håber du nu er mere klar til at starte dit første kapitel.



God skrivelyst
Bjarke


søndag den 24. marts 2019

Konkurrence: Skriv en sang til 45.000 kr

Kan du finde ud af at skrive sange og vil du vinde 45.000 kr? I forbindelse med 75-året for Danmarks befrielse afholder ALSANG en konkurrence, hvor du kan skrive en ny fællessang til deres arrangementer, og dermed vinde den store præmie.



Krav

Der er meget få krav til teksten. Ordet og refrænet er helt frit. Efterfølgende afholdes der dog en komponistkonkurrence, hvor der laves en melodi til ens tekst – dette har man altså derfor ingen kontrol over.

Sangteksten skal handle om frihed. Der er frit slag hvad angår indhold. Men teksten må gerne kredse tematisk og metaforisk om frihed, fællesskab og demokrati. Og den kan eventuelt sætte erfaringer fra besættelsestiden ind i et nutidigt perspektiv, så der bliver tale om en moderne fællessang.



Deadline

Der kan indsendes bud på lyrik fra 4. april 2019, når siden www.alsang.dk lanceres. Teksten skal afleveres via hjemmesiden senest den 4. maj, 2019. Vinderteksten offentliggøres 11. juni.

En uge senere udskrives melodikonkurrencen, og ophavsmanden til den bedste komposition afsløres i forbindelse med Spil Dansk Ugen 2019, som finder sted 28. oktober til 3. november.

Man kan læse mere om konkurrencen på hjemmesiden her: https://spildansk.dk/nyheder/digt-frit-og-vind-45-000-kr/ eller stille spørgsmål på  info[a]alsang.dk.

Så kan du skrive en sådan sang, så skynd dig at komme til tasterne!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 17. marts 2019

Når du skriver serier

Jeg elsker serier! Jeg elsker helt præcist at skrive serier. Der er også en charme i enkeltstående bøger, der bare er sig selv, men seriøst. At kunne undersøge et univers og en gruppe mennesker gennem lang tid og flere bøger – det kan altså noget helt specielt og magisk.

Men en serie er ikke bare en serie. De kan være episodiske og fortløbende, og afhængig af hvad du vælger, kan du vildt forskellige ting.



Episodiske serier

Episodiske serier er dem, hvor hver bog kan læses uafhængigt af hinanden. Fx min serie om Game Master og En verden af frygt.

Her er der en gruppe karakterer, der i hver bog bliver udsat for en ny historie. I en verden af frygt bliver drengene Max og Teo i hver bog slynget ind i et nyt uhyggeligt setting, hvor de skal løse en opgave.

Fordelen ved denne type bøger er, at læserne kender karaktererne, men derudover ikke behøver vente på at bog 2 bliver ledig før de kan læse bog tre. De kan læse dem alle i vilkårlig  rækkefølge, og det er en force specielt for nye læsere, der sluger bøger så snart de har knækket læsekoden.

Ulempen er så til gengæld at du ikke på samme måde kan fortælle længere historier, da de alle skal have en afslutning på bogens længde.

Dermed ikke sagt at du ikke kan lære din hovedperson en lektie, den skal bare afsluttes på bogens sider, så næste bog kan helliges en ny historie.



Fortløbende serier

Fortløbende serier er dem, hvor hver enkelt bind ender med en: fortsættes til du når slutningen. Samtidig kan du ikke læse bøgerne i vilkårlig rækkefølge, for der sker noget i hver enkelt bog, som påvirker historien i de  senere.

Min serie Druknet verden er en fortløbende serie. Hvis du springer over 2'eren har du spørgsmål til hvad der sker i 3'eren, og forstår det muligvis ikke.

Fordelen ved fortløbende serier er at du kan bruge længere tid på at fortælle og udvikle dine hovedpersoner og det univers de er en del af. Tiden er på din side, og læsere, der allerede er rutinerede har lettere ved at fastholde historien mens de venter på næste bind.

Ulempen er så, at du hurtigt bliver bundet op af at du faktisk er i gang med at fortælle en længere historie. Du skal jonglere en masse  bolde, og du kan ikke  bare lave en afstikker i historien, fordi du lige havde en anden ide.



Om dem lidt midt imellem

Men tingene er sjældent så sort/hvide som beskrevet ovenfor. Der er også serier, der falder imellem de to poler. Her har jeg fx serien GHOST, om en superhelt, der i hver bog skal kæmpe mod superskurke i jagten på retfærdighed.

Det lyder jo umiddelbart episodisk, men samtidig er der en underlæggende historie om GHOSTs far, der sidder i fængsel for et mord han ikke har begået, og jagten på sandheden.

Den slags historier sammenligner jeg gerne med tv-serier, hvor hver sæson har en afsluttet hovedhistorie, men hver enkelt episode også gerne har sin historie.

Fordelen ved denne tilgang er ret simpel, you get the best of both worlds. Både episodiske afsnit, og en mulighed for at vise alle de bolde du kan holde i luften. Men …

Ulempen er at det bliver meget tydeligt her, hvis du så kommer til at lave en "filler." En historie, som ikke fører os lidt videre mod den store afslutning. Og selv hvis det gør, men det ikke virker sådan før til sidst kan folk reagere negativt. Så man skal virkelig holde tungen lige i munden, når man skal lave den slags historier.


Det var lidt om serier, og hvilke typer, der er at arbejde med.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 11. marts 2019

Om at bruge sporlægning

Planlægning er nogle gange et pille-
arbejde, men det belønner i
sidste ende når man laver stramme
og spændende plots.
Vi kender alle spor og ledetråde fra krimi-genren, men grundlæggende er det at kunne lægge gode spor ud til læseren en god ting at kunne indenfor alle genrer! Det tror jeg egentlig også de fleste af os kan blive enige om, en god historie er sådan en hvor vi hele tiden får spor til ting som er sket eller vil ske, men uden at vide præcis hvad det er, før vi når til siden i romanen.

Men hvordan lægger man de spor på en god måde?



Planlæg dine spor

Nøgleordet er planlægning. Hvis du ved hvad der skal ske i din historie har du også lettere ved at lægge spor ind til det.

Krimiforfatteren, der ved hvem morderen er og hvordan han slog offeret ihjel, kan ret hurtigt vide hvilke spor man kan lægge ud til læseren, hvor en forfatter, der bare sådan skriver derudaf måske ikke engang ved hvem der er blevet myrdet og hvorfor.
Og ved man ikke det, så kan man ikke give særligt gode spor, der giver mening til sidst – så bliver det bare en række spor hvor nogle giver mening og andre ikke gør, når man endelig når mod slutningen.



Skriv også skurkens historie sideløbende

Den anden metode er at I skriver dobbelt så meget som I egentlig har planlagt. Skriv mordscenen som det første, og gå så i gang med opklaringsarbejdet – skriv scener hvor skurken også foretager sig ting, så du hele tiden ved hvad han laver, og kan give din opdager spor til dette.

Skriver du ikke krimi, men fx fantasy gør du det samme – skriv din skurks scener så du hele tiden er klar over hvad han foretager sig, og på den måde kan formidle det i din hovedpersons del.

Teknikken gælder alle genrer, så det er bare at komme i gang. Dog skal det siges at det kræver meget skrivearbejde, da man på sin vis laver en halv roman mere ved siden af. Det har dog fordele, da du så får træning, og kan lege med "ekstramateriale" hvis din historie bliver udgivet og du gerne vil give læserne lidt ekstra udover bogen.



Sporlægning i redigeringen

Den sidste mulighed er at du skriver derudaf og opdager ting omkring dit plot hen ad vejen som du plejer. Hov, det var ham, der var morderen. Det var i virkeligheden det der, der var det ledende spor. Og den der sommerhat fik jeg aldrig brugt.

Alt det fixer du når bogen er skrevet, og du har overblik over din historie. Så kan du gå tilbage og slette sommerhatten, og sætte det nye ledende spor ind. Eller sørge for at  morderen ikke er et sted, når han burde være et andet og så videre.

Man skal ikke underkende redigering, og selv med en virkelig stram planlægning kommer man stadig til at skulle redigere grundigt.



Alle tre metoder virker, men jeg vil dog altid opfordre til at man er bevidst om hvordan ens historie skal ende og hvad ens point of no return er.



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 4. marts 2019

Don’t quit your drama – om at lave drama i sine historier

Drama er et af de mest brugte elementer i fortællinger til at gøre historien spændende. Men hvorfor? Fordi det binder hovedpersonen sammen med historien, og gør deres ageren relevant.

Du kan sagtens have en hovedperson, der skal redde verden, men har du ikke drama, bliver det lettere for læseren at miste interessen for historien og de karakterer, der findes i den.

Her er de ”3” fokuspunkter, der kan være gode at  have i baghovedet når man skal lave et dramatisk plot.



#0 Lad hovedpersonerne være uenige

Jeg synes ikke det her råd skal være på den officielle liste, men det er stadig en god huskeregel. Dine karakterer behøver ikke altid at være enige, og der kan være ufatteligt meget drama i at sætte dine karakterer i en situation hvor deres uenighed foranlediger en diskussion og måske værre – et opbrud i
deres relation.



#1 Når hovedpersonerne ved hvad der skal ske

Lad dine hovedpersoner kende til den skæbne plottet kan resultere i. Lad dem vide hvad den onde kejser vil gøre, eller hvad superskurkens plan er. Det skaber drama, fordi de så ved hvorfor det er så vigtigt at kæmpe mod skurken.

Kombineres dette med #0 kan du endda skabe endnu større drama – heltene skal redde verden, men måden de gør det er forskellige. Hvordan bliver de enige?



#2 Når hovedpersonerne ikke ved hvad der skal ske

Dette kaldes også dramatisk ironi. Det foregår ved at forfatteren overfor læseren afslører en vigtig viden, som hovedpersonen ikke ved. Dette er lettest i tredjeperson-fortællinger eller fortællinger med flere jeg-fortællere.

Dette skaber en stor ironi, fordi vi som læseren ved hvad der venter, men hovedpersonerne ikke gør – og derfor kan træffe valg, vi kan regne ud får det hele til at ende galt!



#3 Når personerne har hemmeligheder for hinanden

Dette punkt er beslægtet med punktet forinden, og også #0. Hvis hovedpersonerne har hemmeligheder for hinanden omkring plottet, kan det få dem til at handle dumt og på den måde skabe nye spændende konflikter i din historie.

Man kan have mange grunde til ikke at fortælle ting, måske vil man ikke afsløre noget for egen vinding, måske er man bange for at såre en person, kun fantasien sætter grænsen her! Men hemmeligheder og løgne er et fantastisk middel til drama mellem personer.



Et var mine punkter til at skrive dramatisk. Punkterne fungerer godt sammen med et stramt og velplanlagt plot, men det foregår faktisk også med meget løse plots, hvor vi i stedet har interesse for personers relation og problemer i en gruppe (som man ser i mange drama-serier).


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 25. februar 2019

Den gode skriverytme

Jeg har en tilståelse.

Jeg har slet ikke fået skrevet nok, de sidste par måneder. Der har været for mange andre ting, der har taget tiden. Foredrag, undervisning og venner. Alt sammen ting, jeg ikke ville være foruden, men nu kan jeg godt mærke, at det er gået ud over skrivningen!

Og derfor har jeg besluttet mig for at få gang i skrivetræningen igen.

Jeg har før  sammenlignet det at skrive med at dyrke sport, og den sammenligning holder jeg stadig fast i.

Men er det så ikke bare at sætte sig ned og få skrevet?

Jo, men enhver, der har prøvet at komme i form ved også at det er let at brække ryggen på det, hvis man ikke starter forsvarligt ud.

Og derfor har jeg samlet de tre punkter, der fra i morgen af bliver del af min rutine de næste uger.



Find et fast tidspunkt og hold dig til det

Det her er vigtigt. Se i din kalender, og find et fast tidspunkt hvor du ved at du kan få skrevet. Hvornår det er, er underordnet - bare det giver mening for dig.

Mit bliver om morgenen.

Hver morgen kl. 9 skal jeg fra nu af sidde klar ved tastaturet, parat til at skrive: om jeg har lyst eller ej! For kun på den måde begynder lysten at indfinde sig når den skal.

Jeg er heldig at jeg kan træffe det valg. For de af jer, der arbejder ved siden af, kan I måske overveje at stå op før andre i jeres familie eller finde et tidsrum om aftenen, der giver mening. Det vigtigste er bare, at I der, kan hellige jer det skrevne ord!



Hellere bygge på lige så stille end at bide over for meget

Anden regel jeg sætter op bliver igen noget med tid og mængde.

Jeg har i mange år nu brugt metoden 3X20, hvor man skriver i 20 minutter af gangen 3 gange, med små pauser imellem. Metoden er god fordi man giver hjernen pause, samtidig med at man kan arbejde mega intenst i de 20 minutter.

Tit oplever jeg med den metode at jeg når mere sådan, end hvis jeg bare satte mig ned og skrev.
Jeg vil dog starte med 2X20 og gøre den sidste valgfri for senere at opgradere til fulde 3 runder, og til sidst gøre en 4 runde valgfri.

Grunden til at jeg ikke springer ud i det med 4X20 er simpelthen for ikke at køre død før jeg kommer i gang.

Jeg er ikke helt ny i gamet, og kunne sikkert godt klare 4X20 allerede fra i morgen. Men jeg er også ude af rytmen, og derfor kan jeg brække nakken på at køre for hårdt på, for hvad så med i overmorgen, og dagen efter?

Jeg vil hellere opleve små successer og bygge på, end at gå død i min genoptræning halvvejs.
Og 2X20 er stadig 40 minutters intens skrivning!



Fejr de små sejre

Det her er det vigtigste. Man skal huske at fejre når man opnår noget.
Så snart jeg er klar til at gå fra 2X20 til 3X20 må jeg belønne mig selv med et eller andet småt. Det samme når jeg går fra 3X20 til 4X20.

Så har jeg sat små belønninger op, der kan holde mig igang også når det hele virker lidt opgivende.
Ja, at se sit værk blive udgivet er den ultimative belønning - men det kan man aldrig garantere, og under alle omstændigheder er der langt fra de første skrevne sider til at bogen er klar til at gå i trykken.

Og så er små belønninger ganske rare i mellemtiden!


Og et fjerde hemmeligt punkt er at huske at holde fri. Det lyder virkelig  banalt, men når man køre så stram en plan som det her kan lyde så skal man også huske at holde fri. To dage om ugen må jeg slappe af. Det er min weekend.

Da jeg er selvstændig kan jeg selv vælge hvornår min weekend skal falde, men ellers kan jeg varmt anbefale at overholde den faste weekend. Det vil ens familie og venner sikkert også sætte pris på!



God skrivelyst
Bjarke