mandag den 29. august 2011

Gratis skriveklub for de 11-18-årige

Er du imellem 11 og 18 og elsker at skrive? Savner du en skriveklub, hvor du kan møde ligesindede at snakke om dine romanprojekter med? Og ville det ikke være rart at få gode råd fra to rutinerede og engagerede forfattere? Bor du i København eller omegn, så kan det nu lade sig gøre!
Jeg holder i samarbejde med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes og fire københavnske biblioteker en skriveklub for alle interesserede unge. Første gang er på Amager, i Bibliotekshuset Rodosvej 4.


Hvad går det ud på?
I forbindelse med vores skrivekurser i Vanløse begyndte Nicole og jeg så småt også at køre en skriveklub. Den skriveklub voksede lige så stille, og nu vil vi simpelthen prøve at få den til at dække København så endnu flere kan dele deres skrivelyst med andre.

Klubben varer to timer (16-18) om tirsdagen, og bliver en blanding af skriveøvelser, snak om tekster og hvordan man skriver dem, samt generel hygge.


Praktisk info
Det afholdes hver tirsdag og man er altid velkommen. At lure systemet kan dog være lidt tricky. Faktisk er det rigtigt enkelt:

Hver d. 1. tirsdag i måneden er vi på Bibliotekshuset, Rodosvej 4 (Amager)
Hver d. 2. tirsdag i måneden er vi på Kulturstationen Vanløse, Jernbane Allé 38
Hver d. 3. tirsdag i måneden er vi på Brønshøj bibliotek, Frederikssundsvej 175
Og hver d. 4. tirsdag i måneden er vi på Hovedbiblioteket, Krystalgade 15 (ved Nørreport)

Det er muligt at møde op til alle møderne, eller kun til dem på dit lokale bibliotek, så kom endelig forbi. Vil du lige se os an først, så er du også velkommen til det – vi er rigtigt flinke. Bare skriv til Morten på mohals@kff.kk.dk for at tilmelde dig eller høre mere om klubberne – det er ham, der holder styr på det kedelige så vi andre kan skrive.


Ses vi?

God skrivelyst
Bjarke

onsdag den 24. august 2011

Konkurrence: Skriv om Ørestaden

I år ser ud til at blive et super år for novelle-skrivere. I hvert fald er der her endnu en novellekonkurrence, denne gang fra Byens Forlag.
Byens forlag ønsker en novelle om Ørestaden. Eneste krav er at den skal fortælle noget interessant eller pudsigt omkring bydelen, alt andet er op til dig.


”Vi vil gerne overraskes. Ikke bare indholdsmæssigt, men også hvad angår form. Man kan sagtens byde ind med noget, man normalt ikke ser i en bog.” siger Thomas Aagaard blandt andet, så det er bare med at være kreativ og finde på.


Bogens deadline er forholdsvis stram, novellerne skal være inde d. 3. oktober 2011 kl. 10.

Kan man dog få skrevet en novelle på den tid, så kan man deltage i konkurrencen om gavekort på 500kr til Fields, samt komme med i bogen, der også senere vil blive oversat til engelsk, og være en utraditionel touristguide til Ørestaden.

Novellen sendes til: info@byensforlag.dk


Byens forlag vil møde op til Ørestad Kulturdage d. 1.-4. september, og fortælle mere om projektet. De vil også afholde workshops i løbet af efteråret, men alt dette kan man forhåbentlig snart læse mere om på deres hjemmeside.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 22. august 2011

Med store kræfter … – Hovedpersonens Mantra

Spider-man har et. Sherlock Holmes har et. Mange kendte figurer har et mantra, en bestemt sætning vi forbinder med dem, og som vi føler opsumerer hele deres person.
Spider-mans er let: Med store kræfter følger der et kæmpemæssigt ansvar. Men hver gang Peter Parker prøver at leve op til det ansvar som sit alter ego, går det ud over ham selv – for hvordan kunne han komme for sent til sin tantes fødselsdag, bare fordi han skulle redde New York fra udslettelse?

Men hvad er et mantra egentlig, og hvordan bruger du det som forfatter?


Hvad er mantra?
Et mantra defineres ved to kendetegn:

1.       Det er noget hovedpersonen enten har hørt nogen sige, eller selv siger.
2.       Det skal være relevant for historien.

Ser vi på de to eksempler jeg opstillede til at starte med så er det ganske tydeligt: Peter Parker hørte ansvars-mantraet fra sin onkel kort inden dennes død. Da det er en tyv Peter ikke gad stoppe, der slog onklen ihjel indser Peter at mantraet er korrekt. Han havde kræfterne til at stoppe tyven, men gjorde det ikke. Hvis han i stedet levede op til sine kræfters ansvar, så ville verden måske blive et bedre sted.

Sherlock Holmes Mantra er også interessant:

”Det er en alvorlig fejl at teoretisere før man har data. I blinde begynder man at vride kendsgerninger så de passer til ens teorier, i stedet for at lave teorier, der passer til kendsgerningerne.”

Her opsumerer den gode detektiv alt hvad han står for. Det handler om at finde den objektive sandhed, og ikke gætte sig til et svar. Enhver der har læst en bog eller set en film med Sherlock Holmes ved, hvor meget denne indsamling af data betyder for ham.


Hvordan bruger man mantra?
Det er faktisk slet ikke så svært. Først og fremmest handler det om at se på sin historie. Hvilke temaer går igen i den. Har man først sine historiers temaer, så er det lettere at finde ud af hvad hovedpersonens mantra skal være.


Ser vi igen på Sherlock Holmes så har Arthur Conan Doyle (forfatteren) sikkert siddet og tænkt:

”Øv. Det her er noget Sherlock skal gøre i hver historie (finde spor, komme med teorier, finde skurken). Skal jeg virkelig til at forklare hvorfor han gør som han gør i hver bog? Det ville jo blive kedeligt for læseren. Men vent. Hvis jeg laver det til et mantra så kan Sherlock Holmes sige det hurtigt i forbifarten, og så er der ingen der ikke kan følge med!”


Hvorfor bruge mantra?
Ja, det giver sikkert sig selv allerede. Mantraet er godt fordi det hurtigt og klart forklarer hovedpersonens og plottets forhold til hinanden. Samtidig er det en god måde at genfortælle historiens grundlæggende temaer, specielt i serier.

I stedet for at vi hver gang Peter Parker står overfor et dilemma skal have et flashback til sin onkels død, er det nok med en enkelt sætning: Med store kræfter, følger et kæmpemæssigt ansvar. Så er vi alle ligesom med.


Samtidig er der også en chance for at hvis du skriver historier til børn, så vil de kunne huske dit mantra, og sige det til hinanden og på den måde reklamerer for din historie. Hvor mange børn ved for eksempel ikke hvad jeg snakker om, hvis jeg lige siger:

Gotta Catch’ em all!
Eller hvad med God skrivelyst?


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 15. august 2011

Når man vælger et job uden løn - Sarah Engell fortæller

Det siges, at forfattere altid taler om penge, når de mødes. Måske er der noget om det. Det var i hvert fald også det, vi talte om - mig og Bjarke - da vi mødtes til en bogreception hos en fælles skrivekollega. I den forbindelse bad han mig lave et indlæg her til bloggen. Ikke fordi jeg ved, hvordan man får fat i de der penge. Desværre. Men fordi jeg trods alt er i stand til at betale husleje og forsørge mit barn – SELVOM jeg i dag skriver på fuldtid.

At opgive mit fuldtidsarbejde til fordel for skriveriet er en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv - men det kræver altså en god portion havregryn og cykelture og hårdt arbejde, hvis det skal lykkes. Bare så du er advaret.


Til en anden bogreception for nylig kom jeg i snak med en forfatter, der var direktør for en større virksomhed, som havde 3 (eller var det 4?) børn, og som skrev sine bøger sådan by the way, sent om aftenen, når resten af familien sov. Glemte desværre at spørge, hvilke vitaminpiller han tog – i så fald kunne dette indlæg hurtigt klares.
 
Nogle mennesker er så heldige, at de skriver bedst om natten og i øvrigt klarer sig fint med 3 timers søvn. Det er ikke dem, jeg skriver til her. Jeg skriver til svagpissere som mig selv, der egentlig godt kunne tænke sig at skrive uden at give afkald på nattesøvn, ferier og fritid.
 

At skrive på fuldtid handler i høj grad om at få struktureret en arbejdsuge, hvor man prioriterer skrivningen i de tidsrum, hvor man skriver bedst. Jeg skriver personligt bedst om morgenen, og derfor fungerer det meget dårligt for mig med et 8-16 job. I en årrække tog jeg derfor aftenarbejde, og det passede mig egentlig ganske fint. Lige indtil jeg stiftede familie.
 
Så tog jeg springet. Jeg opsagde alt, hvad der hed fast arbejde og satsede på skriveriet. Nu er det næppe nogen hemmelighed, at man ikke bliver rig af én bogudgivelse i Danmark. Man bliver heller ikke rig af 5 eller 10 for den sags skyld (med mindre man hedder Dan Brown, men det er en helt anden historie). Derfor gælder det om at supplere skrivningen med andre jobs, som giver noget her og nu indtægt. Supplere er et vigtigt ord, for forskellen på fuldtidsforfattere og hobbyforfattere udgøres i høj grad af, hvor på prioriteringslisten man placerer sit skriveri.

Det gode er, at det kan være ret sjovt at finde de der suppleringsjob. Har man bare en snert af interesse eller talent for noget, er der rig mulighed for at leve det ud et par timer om ugen – og desuden få masser af ny inspiration til sine bøger. Jeg har blandt andet bagt vafler i Tivoli, arbejdet som personundersøger hos Kriminalforsorgen, lavet oversættelser, oplæst erotiske noveller, gjort rent i socialcenter på Istedgade, undervist på ungdomsskoler og aftenskoler og givet fyraftens-konditionstræning for medarbejderne i Told og skat.

Det kan være lidt af et puslespil at sammensætte ugen, men efterhånden som tingene/indtægterne hænger sammen, kan man tillade sig at være mere kritisk og sortere i jobbene, så man beholder dem, man synes bedst om. Og en dag (jeg har ladet mig fortælle, at det tager cirka 20 år) giver bøgerne forhåbentlig så meget, at man helt kan droppe bitjanserne. Medmindre man da er blevet så glad for dem, at man beholder et par stykker. Sådan for sjov bare.


Læs mere om livet som forfatter på min hjemmeside: www.sarahengell.dk

mandag den 8. august 2011

Det hektiske forfatterliv

Pyh, den sidste uges tid har været hektisk. Det startede med et bryllup i Sønderjylland sidste weekend. Sønderjylland ligger et stykke hjemmefra, så man skulle jo fordrive tiden med noget relevant. I stedet for at arbejde på mit næste bogprojekt, besluttede jeg mig dog for i stedet at prøve letlæsnings-genren.

Det er uhyggeligt sjovt at lege med letlæsning. Alene det at de fleste ord ikke må være over 5 bogstaver er en udfordring. Der har dog ikke været så meget tid til at skrive videre på den historie, da jeg mandagen efter brylluppet skulle et smut til Vanløse.

I Vanløse skulle jeg sammen med Nicole Boyle Rødtnes undervise 22 skriveglade og talentfulde forfatterspirer.

Undervisningen var lavet som en introduktion til de forskellige genrer, hvilket virkede rigtigt godt. Samtidig er det utroligt givende at undervise unge mennesker, der er så enormt engagerede. Flere gange måtte man selv lige genoverveje hvad det var man sagde, og hvorfor det var sådan. Det førte da også til en ny fancy berettermodel – Isvaflen – som jeg vil skrive om på et andet tidspunkt.


Om lørdagen var der så afslutning for forfatterspirerne. Det blev fejret med oplæsning af deres tekster, og en rigtig god og inspirerende tale fra kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev. Til sidst var der lidt frugt og saft og en masse skriveglade unger, der hilste med et ”på gensyn næste år.”


Så det har været en hektisk men fed uge. Nu er det tilbage ved skrivebordet, så jeg kan få skrevet min letlæsningsbog færdig.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 1. august 2011

Research – hvordan bærer man sig lige ad?

Hvad gør man når man som forfatter gerne vil skrive om noget man faktisk ikke ved noget om? ”Finder på!” hører jeg enkelte råbe, men det er jo ikke alt man lige kan finde på. Ikke uden at miste troværdigheden i hvert fald. Men hvad gør man så?


Definer hvad du vil
Det første man kan gøre er at definere hvad det er man egentlig gerne vil vide.
For eksempel kan det være lærerigt at undersøge gammeldags torturmetoder, men er man interesseret i henrettelsesmetoder ved det franske hof i en bestemt periode, så nytter det jo ikke noget. Til sidst når man sikkert til sit svar, og man lærer da også en masse imens, men man bruger også en masse tid på ikke at skrive.

Derfor: Definer hvad dit spørgsmål er, for så har du lettere ved at finde et præcist svar.


Youtube/google it
Når du har defineret hvad det er du gerne vil vide, så er det på tide at gå i gang med at finde information. Her er google et godt sted at starte. Youtube er også ganske udmærket at prøve, da der nogle gange er dokumentarprogrammer eller lignende omkring lige ens emne. Men google er jo så svært, man får så mange hits og de er sjældent præcise. Det er her researcherens anden evne kommer ind i billedet: Udvælgelse!

Google skriver gerne et uddrag af den tekst de har fundet din søgning i, og kan du ikke hurtigt genkende noget du skal bruge i det, så lad være med at spilde tid på den side. Sådan kan man ret hurtigt bladre igennem flere google-sider med links. Er der stadig ingen hits man kan bruge, så kan det være en fordel at sætte sit søgeord eller søgesætning i citationstegn (gåseøjne), da det sørger for at google kun søger på sider hvor den præcise formulering findes.

Opdager man at google også finder en masse sider med et lignende ord, så kan man bruge minustegn (-) til at definere hvilke ord der ikke skal findes. Lad os sige du gerne vil lære mere om havdyret marsvin, og derfor ikke gider læse dig igennem tusind sider omkring kæledyret. Så kan du skrive:

marsvin –kæledyr

i dit søgefelt, og så sorterer google sider hvor der samtidig står kæledyr væk for dig. Smart ikke?


Brug din bibliotekar
Bibliotekarer er ikke, på trods af vedvarende rygter, kedelige mennesker, der kun interesserer sig for gamle danske digtere. De er faktisk en slags superseje vidensvogtere, der så let som ingenting kan finde det du har brug for. I hvert fald hvis det er skrevet bøger, artikler eller på nogen anden måde findes noget litteratur på området. Derudover er de hyggelige at snakke med, og bliver din bog engang udgivet så er det ofte bibliotekarer, der skal vurdere om bibliotekerne gider købe din bog (og det er ligesom halvdelen af salget), så dem skal man holde sig gode venner med!
Spørg eksperten
Kan bibliotekaren til gengæld ikke hjælpe dig, så er der kun en ting at gøre. Du må opstøve en ekspert, og det kan være rigtigt svært. For det første skal man finde en der ved noget om emnet. Fx ved politiarbejde, skal man finde en der kender til politiet og dets arbejde – en politibetjent ville være en god ide at spørge. Men hvordan kontakter man lige sådan en? Man kan vel ikke bare så godt møde op på sin lokale politistation og spørge om de har tid til et interview?
Jo, hvorfor ikke? Eksperter plejer at være ret venlige når man interesserer sig for deres område. (Husk på at 112  ikke er nummeret til politiet. 112 er kun til nødstilfælde - og ens bog er sjældent et nødstilfælde).
Selvfølgelig kan det godt ske de ikke har tid til at snakke med dig lige den dag, men så kan I måske aftale et møde en anden gang? Bare sørg for at vide hvad du vil spørge om. Det virker professionelt, og det er ikke altid at en sludder for en sladder kan være lige det man søger som forfatter.


Er der hverken eksperter eller litteratur?
Sker det utænkelige, så er der ikke andet tilbage end at finde på. Eller jo, der er en ting, men det kræver at man husker rigtigt godt. For noget tid siden blev jeg spurgt hvordan man finder viden om hvad der står i en CIA-personprofil. Et godt spørgsmål, man ikke lige kan finde svar på, da dette ofte er hemmeligt.

Men hvorfor er denne information vigtig for forfatteren? Fordi man skriver en krimi selvfølgelig. Okay, men hvor har forfatteren så en ide om CIA-profiler og lignende? Sikkert fra en agentbog eller film. Okay, det giver egentlig meget fint mening.
Kan man så vælge at bruge spændingslitteraturen som kilde? Ja, hvorfor ikke? Du har ikke kunnet finde informationerne andre steder end i fiktionen, og det betyder vel at dine læsere heller ikke ville kunne finde informationen andre steder end i fiktionen – så hvem skulle sige dig imod? I stedet vil det virke logisk at din CIA-profil ser sådan ud, for sådan ser den jo også ud i Bourne-filmene, og så giver det da mening.


Så research altid så meget du kan. Lykkes det ikke, så spørg dig selv hvorfor, og prøv i stedet at finde ud af hvad din tanke opstod af. Du ville jo aldrig tro at CIA havde profiler over hemmelige agenter, hvis du aldrig var stødt på information om at de havde netop hemmelige agenter og profiler på disse, vel?


God skrivelyst
Bjarke