søndag den 28. oktober 2018

Do you NaNoWriMo?

Igen i år er der NaNoWriMo, og igen i år har jeg nok desværre ikke tid til at deltage.

Selvom jeg prøver at sige til mig selv, at i år bliver året hvor jeg deltager, så kommer der altid noget op, der forhindrer det. Men det skal jo ikke forhindre JER i at deltage!



Hvad er NaNoWriMo?
NaNoWriMo står for national novel writing month (om end det nu om dage burde være InNaNoWriMo, da det mere eller mindre er blevet internationalt!)

Selve ideen er simpel. Du skal på november måned (30 dage) skrive en roman på minimum50.000 ord. Om du har plottet planlagt, eller bare skriver ud fra inspiration er op til dig, så længe man skriver!

Rundt regnet kræver konkurrencen at man skriver ca. 1667 ord pr dag. Ikke en umulig opgave! Svær, ja, men ikke umulig!



Hvorfor NaNoWriMo?

Fordi det er fedt. Det er fedt at kunne sige at man lige har skrevet en roman på en måned.

Selvfølgelig kan man ikke forvente en genial roman på 30 dage, men det er heller ikke meningen med NaNoWriMo. Ideen er at skrive. Og skrive en masse. Slå den indre kritiker fra, og bare få ord ned på papiret.

Det er faktisk sket, at nogle af de romaner, der er blevet produceret i løbet af NaNoWriMo er blevet udgivet. Efter en voldsom omskrivning selvfølgelig.

Og efter at NaNoWriMo er blevet så stor en success, så er der selvfølgelig også kommet en måned til omskrivningen. Marts måned er NaNoEdMo (National Novel Editing Month), og her er der mulighed for at rette sin roman til, så den er klar til den endelige bedømmelse: forlagsturneen.

Jeg kan kun opfordre til at deltage, hvis du har tid! Det er en fantastisk øvelse, og så fedt at nå i mål to minutter i midnat d. 30. november. Det skal prøves. Mindst en gang!

Jeg kan kun begræde at jeg må springe over i år. Men som de sidste par år holder jeg min egen udgave i december, hvor jeg skal skrive i kalenderlysets skær!

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 22. oktober 2018

Konkurrence: Lige under overfladen-noveller

Nu søger Science Fiction Cirklen også igen noveller, denne gang til 14. udgave af deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”. Denne traditionsrige antologiserie startede i 2007 og er siden udkommet årligt med (mindst) ét bind om året.

Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdener osv. er ok.

”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”

novellerne har en max ordgrænse på 15.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord.


Man må højest sende 3 værker ind(fx en tegneserie og to noveller, eller 2 noveller og et digt osv), da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!

Deadline er d. 1/3-2019, så der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!

Novellen skal (sammen med en lille tekst om forfatteren på 200-400 ord) sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på  bog@sciencefiction.dk med emnet: ’Lige under overfladen 2019 tekst’

Sammen med jeres tekst skal du vedlægge en postadresse (ikke mail), og en kort beskrivelse af dig selv hvis novellen skulle blive antaget (100-400 ord), inklusive jeres fødselsår i slutningen af teksten. "Lidt om dig selv" SKAL! skrives i 3. person.

Den vedhæftede fil med novellen skal navngives efter titlen på novellen.
 



For yderligere information kan du gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 15. oktober 2018

Narrativt begær – når læseren bare ikke kan stoppe

Det er gået op for mig at jeg ikke har skrevet om narrativt begær. Eller jo, det har jeg – i et snydeindlæg da jeg lige startede Skrivekrampe, og brugte det som en undskyldning for at skrive om mig selv.

Narrativt begær er et udtryk for det drive, der får læseren til at læse videre. Det handler altså om de spørgsmål han bevidst eller ubevidst stilles i løbet af en historie.

Begæret er altid til stede i begyndelsen af en historie: Hvad handler det her om, men den kan dø ud hvis man ikke fortsætte med at enten holde spørgsmålet i live, eller stille flere spørgsmål. Der skal så at sige altid være noget på spil i din tekst.



De tre typer begær i en historie

Når man taler om narrativt begær, taler man gerne om tre forskellige slags, nemlig:
  • Læsernes begær: begær efter plottets mening – hvad er der på spil?
  • Figurernes begær: begær efter personernes handlinger – hvorfor er ham/hende så spændende?
  • Tekstens begær: begær efter forståelse af komposition/stilistik – hvorfor er historien bygget sådan op?

De tre typer begær spiller sammen. Den første type, læserens begær, er det første, der er til stede: Hvad handler den her historie om?

Det er fx når vi hører om et mord, der er ved at blive begået i 1800-tallet. Kommisær Lestrange er på sagen – men når han at stoppe den onde kult fra at dræbe deres offer? Og er der noget okkult i gang.

Kort efter møder vi Sherlock Holmes – en sær og quirky detektiv, som vi ikke helt kan regne ud. Han er underlig, arrogant men han ser også ting vi andre ikke ser. Han er spændende! Det er figurernes begær – hvorfor gør Sherlock som han gør? Hvordan ser han de ting han ser? Har han mystiske superkræfter?

Til sidst gennemgår vi i løbet af historien hvordan Sherlock bruger deduktions-teknikker til at opklare forbrydelserne – dette er tekstens begær, da dette vises gennem speciel komposition.

Det var en kort gennemgang af en af mine yndlings-Sherlock Holmes-film (den med Robert Downey Jr. og Jude Law). Ja, jeg bruger en film som eksempel, men det narrative begær bruges lige så fint i bøger, og alle andre produkter, der fortæller en historie.



Skal man bruge det narrative begær?

Der er intet krav om at man skal bruge det narrative begær. Har man ikke en speciel komposition eller stilistik, så skal man ikke opfinde en for at tilfredsstille nogen. Man behøver heller ikke have dragende og interessante karakterer (men let’s face it, vil vi være kendt som dem med kedelige personer?).

Læsernes begær behøver du dog. Der skal være en grund til at læse historien, og som jeg skriver tidligere kan du ikke undgå at have det. Det er der, når din læser åbner bogen.

Du skal bare sørge for at holde det ved lige. Og det gør du ved at stille spørgsmål til din læser. Om plottet. Om karaktererne og om hvorfor din bog er opbygget som den er.



Så du kan jo altid overveje om du får stillet de spørgsmål i din historie, og om du holder begæret i live hos din læser?



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 8. oktober 2018

3 simple råd til at optimere din skriveproces

Der findes et utal af metoder og redskaber til at få optimeret ens skriveproces. ”Brug den her metode,” ”Køb den her dims,” og så videre.
 
Måske virker det. Jeg tror helt bestemt det hjælper for nogen. Men sandheden er at hvis man ikke prioriterer sin skriveproces, så er der ikke noget at optimere.
 
Derfor kommer der her tre trin til at optimere din skriveproces, helt gratis – og derfra kan du så opgradere med flere metoder og programmer.
 
 
 
Find ud af hvad du vil skrive dagen før 
Det her er det bedste råd jeg kan give nogen. Lad være med at tro at du altid bare kan skrive når du sætter dig ind til computeren. Din hjerne jonglerer rigtigt mange ting, så gør den en tjeneste og forbered den på at være kreativ.
 
Det kan du gøre ved aftenen før at tænke over hvad du vil skrive næste dag. Det kan være under opvasken eller et andet tidspunkt hvor du laver noget, hvor hovedet kan køre frit.
 
Jeg gør det gerne inden jeg går i seng, hvor jeg så fortæller mig selv hvad der skal ske nu i historien. Det gør scenen frisk i mit hoved, samtidig med at jeg i den gennemgang kan luge ud i plothuller eller manglende informationer.
 
Henover natten sover jeg og får måske flere ideer i drømme, og når jeg vågner er jeg klar til at skrive. Ideen har hævet, og nu skal den i bageform!
 
 
 
Stå op før din familie eller find et bibliotek du kan lide
 
Det næste handler om tid. Du skal finde tid til at skrive!
 
Jeg står gerne op før alle andre for at skrive. Min energi er stærkest om morgenen, så det er bedst for mig.
 
Problemet med at finde tiden løser jeg ved at stå op en halv time eller mere før alle andre. Så bestemmer jeg selv over min tid, og kan skrive.
 
Er det ikke muligt så er der andre muligheder. Kan du skrive efter arbejde? Så find et lokalt bibliotek og skriv der en halv time om dagen, inden du køber ind, henter børn osv.
 
Er aftnerne din skrivetid, så sørg for at få mulighed for at trække dig tilbage for at skrive. Men lad være med at tro at du kan gøre det når alle andre går i seng. Tit og ofte holder folk sig vågne for hinandens skyld, og du kan ende med selv at køre lige så træt som din familie og ikke have overskud til at skrive når det først bliver tid.
 
Så find den tid hvor du har mest energi, og prioriter den! En halv time eller en time er alt du behøver. Du kan producere meget tekst på den tid.
 
Hvordan? Med Power writing.



Power writing all the way
 Power Writing blev skabt af amerikaneren Peter Elbow. På dansk blev det bl.a. adopteret af forfatter Bo Skjoldborg, der omdøbte det flowskrivning. Jeg har skrevet mere om det HER.
 
Metoden er smart til at producere tekst med, da den fokuserer på at få noget for hånden frem for at fedte rundt med rigtige ord. Eller som jeg plejer at sige når jeg underviser:
Det er svært at lave sandslotte, hvis du ikke allerede har sand i sandkassen.
 
Power Writings regler er ret simple:
  • Stop ikke op. Mangler du et ord skriver du X, Y eller lignende.
  • Vær ikke bange for at skrive: ”Her skal der stå noget om et eller andet jeg lige skal researche” eller skrive meta-lignende stykker a la: Denne scene kommer til at handle om …
  • Det vigtigste er at du producerer noget råt, og retter til i senere processer.
  • Start med at skrive 20 minutter (gerne om morgenen) – og byg så langsomt flere minutter til.
  • Prøv ikke at skrive i for lange stræk, men gerne flere gange om dagen.
 
 
Det er de tre råd jeg selv prøver at følge for at få min skriveproces i gang. Når den så er i gang kan man begynde at udvide – men når man skal i gang med en rutine er det vigtigt med simpelt og med stor sandsynlighed for succes, og det synes jeg den her metode har.
 
Du starter heller ikke med at løbe en marathon, du starter med at løbe en kort tur og ligger mere på.
 
 
 
God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 1. oktober 2018

Den gode bagside-tekst

Tillykke, du er blevet antaget, og nu skal du snart udgives. Forlaget og dig har arbejdet med din historie i lang tid, og måske er du heldig at du vågner op til en mail med titlen: Skriver du ikke lige en bagside-tekst til din bog?

Får du ikke den mail, vil jeg altid synes du skal bede om at se bagside-teksten alligevel, og måske komme med dit eget forslag. For nu kommer vi til det sjove – du har en letoverskuelig bagside til at sælge hele dit arbejde! Hvad gør du?

Det her skal ikke ses som en udførlig guide, men mere mine fokuspunkter når jeg laver bagside-tekster. Der er tusind måder, nogle mere kreative end andre - men det her er en god og solid måde at starte ud på.



Citat fra bogen?

Mange bøger bruger gerne et sigende citat fra bogen. Ikke et hvilket som helst citat, men ét der siger noget vigtigt. Det du skal tænke på her er hvad det citat skal kunne.

For det første skal det vise læseren hvor godt du skriver.

For det andet skal det give et indtryk af hvad man kan forvente af historien.

Hvis din store force er dialog, så lad være med at have en kedelig stemningsbeskrivelse som dit citat.

Få citatet til at vise hvad du gør med din bog, og hvad de har i vente. Tænk på det som en filmtrailer, eller en lille teaser. Du kan ikke nå at sælge en historie i et citat – du skal sælge en følelse! Så gør det!



Ikke for langt

Efter citatet får du mulighed for at sælge dit plot. Nu skal du nemlig skrive en kort tekst, der fortæller hvem din bog handler om, hvad den handler om og hvad vi som læsere skal glæde os til!

Du har ikke meget plads her (og endnu mindre hvis du har brugt et citat først). Men det kan sagtens lade sig gøre. Tænk på det som et pitch, men hvor du har en klar personlig vinkel.

Handler bogen om Torben, så skriv det i tredje person men ud fra ham:
Torben troede det skulle være en helt almindelig dag, da …

Hvis Torben så også optræder i citatet ovenover, så får vi nu en relation til Torben og begynder automatisk at finde ham spændende.

Så skal du bare fortælle hvad hans projekt er, og hvorfor det er en spændende historie.



Vigtige informationer
Og til alleraller sidst skal du lige have alle vigtige detaljer med. Er bogen en del af en serie? Har den vundet priser eller andet? Er historien personlig relateret til dit liv? Skriv en linje eller to om det her, så folk lige får en tredje grund til at forstå vigtigheden af din bog.

Det sidste punkt her er ikke nødvendigt hvis du ikke har nogen detaljer at sætte ind, men har du er det dumt at gemme væk.

Det er de tanker jeg har når jeg laver en bagsidetekst for et forlag.


God skrivelyst
Bjarke