mandag den 24. april 2017

Konkurrence: historisk novelle

Er du mellem 13 og 25 år og kan lide at skrive historiske noveller? Så har siden Movellas lige lavet konkurrencen for dig! Men du skal skynde dig, for du har kun en uge.
 
 
Krav
  • Du skal skrive en novelle, eller starte på en …
  • Novellen skal indeholde en af tre historiske tider og lokationer (læs om dem nedenunder).
  • Max 10 sider (24.000 tegn inkl. Mellemrum)
  • 13-25 år for at deltage
 
Konkurrencen slutter d. 1. maj (så du har en uge til at deltage), og du deltager ved at følge linket inde på Movellas hjemmeside.
 
 
De tre kategorier:
  • Renæssancen og Kronborg
  • Besættelsen og Frøslevlejren
  • Vikingetiden og Trelleborg
Du kan læse mere om de tre steder ved at gå ind på konkurrencens side på Movellas HER!
 
 
Hvad sker der med novellerne?
 
Movellas udvælger 30 af de bedste noveller – 10 for hver af de tre kategorier. Deltagerne vinder en overnatning på det historiske sted, de har skrevet om. På hvert sted mødes deltagerne i et døgn og får en særlig mulighed for at opleve stedet og leve sig ind i tiden. Der vil også blive afholdt oplæg af forfattere, der skriver historisk fiktion.
 
Efter overnatningerne vil deltagerne få tid til at skrive novellerne færdig, og derefter vil 9 noveller blive udvalgt (3 fra hver kategori), og de 9 vinder en kontrakt og bliver udgivet i en samlet antologi.

Er du mellem 13-25, og kan du tage os med på en historisk rejse, så er det da bare at komme i gang.


God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 17. april 2017

Hverdagens skrivning

Så er påsken ovre. Forhåbentlig har du fået skrevet en masse i ferien. Måske har du ikke fået skrevet nær så meget som du gerne ville.

I hvert fald starter hverdagen igen nu. Og derfor skal du og jeg tilbage til hverdagsskrivningen. Men hvordan gør man lige det?



Husk hvordan din hverdag så ud
Har du et fuldtidsarbejde og en familie? Er det så overhovedet muligt for dig at skrive et kæmpe antal sider om dagen når det hele igen begynder at rase?
Det er det nok ikke. Det er det i hvert fald ikke for mig. Det første man skal gøre inden man vender tilbage til hverdagens skrivning er altså lige at huske hvordan hverdagen egentlig så ud.
Min hverdag plejede at stå på morgenskrivning inden jeg tog på job. Det kommer nok til at forandre sig inden længe, da jeg skrifter job fra næste måned af. Det er også værd at tænke over - for mit vedkommende handler det altså at nå tilbage til den gode rutine de sidste to uger her, inden en ny hverdag står klar, hvor jeg igen skal til at finde ud af hvordan jeg får bedst muligt ud af min skrivning.

Det leder mig til næste punkt



Afsæt tiden, find hullerne
På mit nuværende job har jeg en computer stående, hvor jeg hver morgen møder en halv time tidligere ind og får skrevet. Nogle gange har jeg længere tid end en halv time, men i hvert fald får jeg skrevet i 30 minutter.

Kan du det?

Er det ikke muligt, eller er du ikke en morgenskriver – så må du finde ud af hvornår du egentlig skriver bedst? Er det om aftenen efter børnene er puttet? Så gør det der, lav en aftale med din familie om at det tidsrum er din skrivetid. Aftal med din ægtefælle hvis du har sådan en, at i det tidsrum er der ”Egentid”, og det må de jo også bruge som de vil.

Det vigtigste er faktisk bare at du giver dig selv lov til at skrive. I stedet for at håbe på at der kommer et hul, så lav dem. Aftal med dig selv at du skal have skrevet mindst 30 minutter hver dag – og aftal med din omverden at det er et krav. Lav det hul i kalenderen, for det kommer ikke mirakuløst.

Du hører jo heller ikke om andre arbejdende mennesker, der bare så gerne ville arbejde, men ikke kan finde plads til det i kalenderen. Sådan er livet som professionel forfatter.



Skriv eller dø
Det sidste punkt er mere en metode til at få gang i skriveflowet igen, hvis det har stået lidt stille i ferien. Både min kone og jeg er store fortalere for programmet Write og die, som kan findes gratis på denne hjemmeside!

Der er mange forskellige funktioner i det. Enten kan den larme og blinke, hvis du ikke skriver hurtigt nok, eller også kan den decideret begynde at slette det du har skrevet, hvis du ikke får nok ord ned i minuttet.

Det kan være en stressende, men god øvelse i at give slip på den indre kritiker og bare komme i gang igen. Sådan bruger jeg den i hvert fald selv, samtidig med at der kommer lidt gaming over skrivningen – og det kan også være meget skægt.

Velkommen tilbage fra påskeferie, forfattere!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 10. april 2017

Er din historie forudsigelig?

Det er forfatterens værste fjende: Forudsigelighed – for hvem gider læse en historie, de kan regne ud fra starten af?
Mange, for let’s face it, vi læser ikke kun på grund af plottets uforudsigelighed, vi læser af mange grunde, for eksempel sprog, glæde ved karakterer og alt muligt andet. Ikke kun fordi vi vil have at noget uventet skal ske hele tiden.


Når det så er sagt, så kan det være rart alligevel at vide hvordan man kan undgå at ens historie er forudsigelig – bare i tilfælde af at du som jeg skriver dén type historier.
Der er en rimelig god metode, der dog kræver at du ikke er bange for at vise dine ting frem – men hvorfor skulle du også være det? Som forfatter drømmer du sikkert om tusinder af læsere, så kan du også godt overleve en betalæser.
Metoden har tre led.


Find en betalæser, der ikke kender din ide
Det er sindssygt vigtigt at din læser IKKE kender din ide. Jo, på pitch-niveau, da de jo stadig skal have lyst til at læse den, og du lige skal sælge ideen til dem. Men derudover må de ikke vide noget!
Sammenlign det med at du låner en bog på biblioteket: Du har en bagside at orientere dig med, intet andet. Afslører du mere end det, så vil metodens senere led blive ødelagt.


Bed dem læse ét kapitel ad gangen!
Næste led er kun at give dem et kapitel af gangen. Dette er selvfølgelig med det forbehold, at der skal ske noget uventet ved hvert kapitelskift. Har du fx kun to store uforudsigeligheder i din bog, så lad din betalæser læse lige op til, men uden at afsløre dit twist.
Her er det meget vigtigt at du kender din historie godt nok til at cutte din betalæser af tidligt nok, til at de ikke lugter lunten.


Få dem til at skrive ned hvad de nu tror, der skal ske
Når de har læst det stykke tekst du har givet dem, så få dem til at skrive ned til dig, hvad de tror der nu skal ske. Man kan også godt have samtalen, men så er det vigtigt at du skriver det ned, da den slags er mere konkret, så snart man har en håndgribelig note at hæfte sig ved.
Hvad skriver de? Rammer de din historie 100% så er det forudsigeligt. Er de helt ved siden af er vi i 0%, og så kan man også få oplevelsen af at forfatteren har slået plat og krone (Hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting).
Ligger man lige midt imellem, noget er rigtigt gættet, andet er skævt, så har man en god start på et godt twist. Det skal dog helst være et twist, der er forbundet med hovedpersonen eller plottet – er det bare en biperson eller lignende, så er det ikke et virkelig stort twist.


Bonus: Brug metoden pro-aktivt
En fordel ved metoden her er, at du ikke behøver være en forfatter, der har 100% styr på din historie. Skriver du fx et par kapitler af gangen og får en betalæser til at læse dem inden du skriver videre, så kan du jo vælge at lade denne gætte med.
Og gør de det, kan du jo så vælge at gøre det modsatte af hvad de gætter – bare for at drille! Bare husk at du stadig skal have historien for øje. Den skal give mening, for ellers driller du bare en betalæser.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 3. april 2017

planlæg din skriveproces

Det kan være meget fristende bare at sætte sig ned og skrive så snart man får en ide, men det er ikke altid så let. Faktisk vil jeg foreslå at man ikke altid begynder at skrive, lige når man får en ide.

I stedet skal man prøve at arbejde med den, køre den igennem et par processer og på den måde se, om man ikke på den måde kan få en stærkere ide at skrive ud fra – inden man begynder.

Så du har fået en ide. Måske er det en hovedperson eller en ide til et plot. Hvad gør du?


Du brainstormer

Du skal jo først og fremmest finde nogle karakterer, du gider skrive om. Der skal også være nogle scener, der understøtter dit plot og kan give nogle spændende sceniske beskrivelser – så spændende er stereotyp cafe eller skolegård jo heller ikke. Overrask os med valg af karakterer og setting – og plotpoints for den sags skyld.

Når du har samlet en masse af den slags, og nu har en ide om en historie du gerne vil arbejde med, så skal du til det spændende. Eller kedelige, afhængig af hvordan du ser det.


Du researcher

Nej, du skal ikke researche detaljer, der skal gøre dine scener mere levende. Ikke endnu. Du skal finde ud af hvad for en type roman, det er du vil skrive. Genre, stil, al den slags ting. Er der nogle historier du gerne vil minde læseren om? For eksempel er Hunger Games flere steder en genfortælling af Minotaurus-sagnet.

Kan du allerede nu se at din bog har nogle træk til overs med en anden bog eller film? En hel genre måske? Fungerer din scifi-roman også stilistisk som en noir-krimi? Leg med det, find ud af hvilke spilleregler, der er i den genre og integrer dem. Hvordan ser en femme fatale fra en fremmed planet ud?

Min egen City Surfer har flere steder lån fra filmen (og bogen) trainspotting. Hele rammen i historiernes første og sidste kapitel, mimer ret tydeligt samme tone, og uden at de er kopieret eller stjålet, så trækker jeg nu på en oplevelse fra en anden bog.

Næste punkt bliver svært, for nu skal du få én tydelig historie ud af alt det rod her.


Du pitcher

Et pitch er to til tre sætninger, der opsummerer din historie. Fordi den ikke må fylde mere end det, er det en god øvelse til at finde ud af hvad din hovedhistorie er.

Ofte kan man lave to-tre sætninger, alle med forskellig fokus, og det er dét, der er hele finten her. Pitchen beder dig ikke om at slette nogle af dine fantastiske ideer – den beder dig finde ud af hvad der er din hovedhistorie!

Og når du er klar over det, så kan du begynde at få dine sidehistorier til at passe sammen og understøtte din hovedhistorie.

Det vigtigste ved at du nu har en klart defineret hovedhistorie er, at du kan gå i gang med fjerde del.


Du plotter

Find en berettermodel du bryder dig om at bruge. Jeg foretrækker selv DEN HER i øjeblikket. Nu tager du din pitch og sætter den ind i berettermodellen – det er jo trods alt dén, det hele skal handle om.

Når det er gjort, så tjekker du om du mangler et felt – for eksempel et pitch-point eller lignende, for så er det jo på tide at finde det.


Derefter tager du alle dine sidehistorier – hvordan passer de ind i dit plot? De skal jo køre sideløbende, men du kan jo ikke bare skrive syv forskellige bøger og klaske dem sammen.

Sidehistorierne skal plottes ind i det store plot – hvordan påvirker de hovedhistorien? Hvordan påvirker hovedhistorien dem? Hermiones tidsrejseplot i Fangen fra Azkaban fører frem til at de kan redde buckbeak til sidst – det sideplot bliver altså vigtigt for historien, også selvom det nok ikke ville blive nævnt i en pitch af den bog.


Nu har du været igennem alt forarbejdet, og nu er du klar. Nu skal du finde din hovedpersons stemme, rette til i hans person så den passer til den historie du skal skrive.
  • Du har en masse tidligere værker fra research-fasen – film, bøger, malerier – til at inspirere dig.
  • Du har en klar og tydelig ide om hvad din historie er og vil.
  • Du har et plot med sidehistorier, der nu ikke bare er ekstra historier, men rent faktisk forstærker plottet.
Hvad venter du på?  Gå i gang med din historie. Det er jo bare at følge det forarbejde du selv har lagt ud.


God skrivelyst
Bjarke