mandag den 24. juni 2019

At kalde sig selv forfatter - 5 gode råd til at opbygge din forfatterselvtillid

Alle forfattere har dage hvor de vågner og bare har lyst til at opgive skrivningen for altid. Det tror jeg i hvert fald alle forfattere har, men der er sikkert et par wonderboys/girls derude, der bare leverer varen hver gang, og kører derudaf.

Os andre, ja, vi må bare kæmpe med at holde selvtilliden oppe. Her er der fem tips jeg selv bruger:



1. Se dig selv i spejlet hver morgen og sig: Jeg er forfatter!

Det lyder fjollet og enkelt, men det virker. Med tiden vil du acceptere udgangspunktet, og det vil blive en vane for dig. ligesom det forhåbentlig også vil blive en vane at komme i gang med skrivningen.

Grunden til at dette punkt er på som det første er, at folk har en tilbøjelighed til at kategorisere sig selv som alt andet end netop forfattere – selv udgivne forfattere gør det endda.

I stedet for hver morgen at kalde dig selv skoleelev, key account manager eller kassedame så kald dig i stedet forfatter. Vær den du gerne vil være, den anden del er kun et overlevelsesgrundlag ikke en identitet.

Det er alt for let bare at kalde dig hvad end du tjener penge på, og så se skrivningen som en hobby – Men så bliver man også lettere ulykkelig, og man glemmer at holde sig selv ved ilden fordi man jo ikke kan prioritere en hobby på den måde. Så kald dig selv for forfatter. Foran spejlet. Hver morgen.



2. Lav logbog hvor du skriver hvor meget du elsker at skrive, hvad du har lært, hvor meget du har skrevet osv.


Dagbøger er nemlig ikke kun til teenageværelset. Selv i Star Trek har de dagbøger, eller logbøger, og det er et af de vigtigste redskaber man kan have med sig.

For det første så får du skrevet ned hvordan det går, og hvordan du har det. Er du rigtigt god, og oplever du længere perioder hvor din skrivning går lidt trægt, så kan man endda bruge bogen til lige at tjekke efter om du ikke måske har skrevet noget, der måske kunne være grunden til at du ikke kan skrive? Er det hver gang du har haft en samtale med viceværten? Har du skænderier med en god ven de dage? på den måde kan du altså lettere diagnosticere dine problemer, og gøre noget ved dem!

Samtidig får du også en fornuftig nedskrivning af alt du har oplevet med bogen, dine følelser omkring den, og hvad processen har lært dig. Alt sammen ting du kan bruge til at udvikle dig selv, og som senere kan bruges som funny facts til forfatterhjemmesider og foredrag.

Så når du har skrevet dagens tekst så find logbogen frem og skriv om dagens tekst.


Byens Forlag har i starten af året udgivet en fin Forfatterkalender til dette. Har man ikke råd til den kan en almindelig kalender eller notesbog sagtens gå an!



3. Print din bog ud så tit som muligt og se den vokse

Det her er et sindssygt dyrt råd i længden – og heller ikke så sundt for miljøet. Det man dog kan gøre, er ikke at printe alle siderne igen, men kun printe de nye man har skrevet og lægge dem ovenpå det tidligere skrevet – det giver også en dejlig følelse af at tingene vokser og at du er på vej et sted hen.

Dette råd er specielt smart fordi det gør dit arbejde fysisk. Normalt sidder forfattere nu om dage og tæsker løs på et tastatur, og gemmer en wordfil, der så er et lille ikon på computeren.
Ved at printe teksten ud og gøre manuskriptet fysisk gør du også arbejdet tydeligt for dig selv, og du kan lettere se hvad det egentlig er du arbejder hen mod.



4. Omgiv dig med dine sejre - udprint, logbog, trykte noveller, ALT!

Hvorfor glemme sine successer? Hav manuskript-udprint liggende fremme på skrivebordet så du altid kan se hvor godt det går. Læs jævnligt i din logbog.
Får du trykt noget, så lad være med at gemme det væk blandt en masse andre bøger, nej, hav det stående fremme, måske på en hylde for sig selv. Og læs i det, se på indholdsfortegnelsen – det er dæleme dig, du er en forfatter.



5. Kald dig selv forfatter foran andre end spejlet!


Kan du først sige det til dig selv bliver det også lettere at sige det til andre. Ved at sige det til andre minder du dem nemlig om at det her er noget du vil, og at du skal tages seriøst – og forhåbentlig tager de dig så også seriøst.

Det forpligter så også, for det er ikke nok at sige at man er forfatter, man skal trods alt også skrive og arbejde med det man skriver – ellers lurer de dig hurtigt, og du går fra seriøs til dagdrømmer, men det ved du jo sikkert godt, så skriv og mind dig selv om at du er forfatter hver morgen når du står op.


God skrivelyst

mandag den 17. juni 2019

Et par gode råd til research

Hvad gør man når man som forfatter gerne vil skrive om noget man faktisk ikke ved noget om? ”Finder på!” hører jeg enkelte råbe, men det er jo ikke alt man lige kan finde på. Ikke uden at miste troværdigheden i hvert fald. Men hvad gør man så?
Man researcher!



Definer hvad du vil

Det første man kan gøre er at definere hvad det er man egentlig gerne vil vide.
For eksempel kan det være lærerigt at undersøge gammeldags torturmetoder, men er man interesseret i henrettelsesmetoder ved det franske hof i en bestemt periode, så nytter det jo ikke noget. Til sidst når man sikkert til sit svar, og man lærer da også en masse imens, men man bruger også en masse tid på ikke at skrive.


Derfor: Definer hvad dit spørgsmål er, for så har du lettere ved at finde et præcist svar.



Youtube/google it

Når du har defineret hvad det er du gerne vil vide, så er det på tide at gå i gang med at finde information. Her er google et godt sted at starte. Youtube er også ganske udmærket at prøve, da der nogle gange er dokumentarprogrammer eller lignende omkring lige ens emne. Men google er jo så svært, man får så mange hits og de er sjældent præcise. Det er her researcherens anden evne kommer ind i billedet: Udvælgelse!


Google skriver gerne et uddrag af den tekst de har fundet din søgning i, og kan du ikke hurtigt genkende noget du skal bruge i det, så lad være med at spilde tid på den side. Sådan kan man ret hurtigt bladre igennem flere google-sider med links.
Er der stadig ingen hits man kan bruge, så kan det være en fordel at sætte sit søgeord eller søgesætning i citationstegn (gåseøjne), da det sørger for at google kun søger på sider hvor den præcise formulering findes.

Opdager man at google også finder en masse sider med et lignende ord, så kan man bruge minustegn (-) til at definere hvilke ord der ikke skal findes. Lad os sige du gerne vil lære mere om havdyret marsvin, og derfor ikke gider læse dig igennem tusind sider omkring kæledyret. Så kan du skrive:
marsvin –kæledyr i dit søgefelt, og så sorterer google sider hvor der samtidig står kæledyr væk for dig. Smart ikke? 



Brug din bibliotekar

Bibliotekarer er ikke, på trods af vedvarende rygter, kedelige mennesker, der kun interesserer sig for gamle danske digtere. De er faktisk en slags superseje vidensvogtere, der så let som ingenting kan finde det du har brug for.

I hvert fald hvis det er skrevet bøger, artikler eller på nogen anden måde findes noget litteratur på området.


Derudover er de hyggelige at snakke med, og bliver din bog engang udgivet så er det ofte bibliotekarer, der skal vurdere om bibliotekerne gider købe din bog (og det er ligesom halvdelen af salget), så dem skal man holde sig gode venner med!



Spørg eksperten

Kan bibliotekaren til gengæld ikke hjælpe dig, så er der kun en ting at gøre. Du må opstøve en ekspert, og det kan være rigtigt svært.
For det første skal man finde en der ved noget om emnet. Fx ved politiarbejde, skal man finde en der kender til politiet og dets arbejde – en politibetjent ville være en god ide at spørge. Men hvordan kontakter man lige sådan en? Man kan vel ikke bare så godt møde op på sin lokale politistation og spørge om de har tid til et interview?

Jo, hvorfor ikke? Eksperter plejer at være ret venlige når man interesserer sig for deres område. (Husk på at 112 ikke er nummeret til politiet. 112 er kun til nødstilfælde - og ens bog er sjældent et nødstilfælde). 

Selvfølgelig kan det godt ske de ikke har tid til at snakke med dig lige den dag, men så kan I måske aftale et møde en anden gang? Bare sørg for at vide hvad du vil spørge om. Det virker professionelt, og det er ikke altid at en sludder for en sladder kan være lige det man søger som forfatter.



Er der hverken eksperter eller litteratur?

Sker det utænkelige, så er der ikke andet tilbage end at finde på. Eller jo, der er en ting, men det kræver at man husker rigtigt godt. For noget tid siden blev jeg spurgt hvordan man finder viden om hvad der står i en CIA-personprofil. Et godt spørgsmål, man ikke lige kan finde svar på, da dette ofte er hemmeligt.
Men hvorfor er denne information vigtig for forfatteren? Fordi man skriver en krimi selvfølgelig. Okay, men hvor har forfatteren så en ide om CIA-profiler og lignende? Sikkert fra en agentbog eller film. Okay, det giver egentlig meget fint mening.

Kan man så vælge at bruge spændingslitteraturen som kilde? Ja, hvorfor ikke? Du har ikke kunnet finde informationerne andre steder end i fiktionen, og det betyder vel at dine læsere heller ikke ville kunne finde informationen andre steder end i fiktionen – så hvem skulle sige dig imod?
I stedet vil det virke logisk at din CIA-profil ser sådan ud, for sådan ser den jo også ud i Bourne-filmene, og så giver det da mening.



Så research altid så meget du kan. Lykkes det ikke, så spørg dig selv hvorfor, og prøv i stedet at finde ud af hvad din tanke opstod af. Du ville jo aldrig tro at CIA havde profiler over hemmelige agenter, hvis du aldrig var stødt på information om at de havde netop hemmelige agenter og profiler på disse, vel?



God skrivelyst

mandag den 10. juni 2019

Hvordan finder man lige på bogtitler?

 Der findes nogle mennesker, der bare er mestre til det med titler. Faktisk findes der nogle mennesker, der nærmest virker til at få leveret plot, titel og karakterer i en fin lille pakke, så det hele giver sig selv. Vi andre må bare prøve at arbejde med det vi har.

Jeg har før skrevet om hvordan man skaber karakterer og strukturerer sit plot, men hvordan bærer man sig ad med at lave det første et forlag læser når de får ens manuskript ind? Hvordan kommer man på den skide titel, der bare fanger hele bogen?



Hvilke temaer arbejder du med?

Temaer er et godt sted at starte når man skal komme på titler. temaet er det som din historie handler om i store træk. fx er temaet i Romeo og Julie Ulykkelig kærlighed, imens et af temaerne i Camilla Wandahls Hjerte i Vente, er at hovedpersonen ikke tør forelske sig rigtigt, da lillesøsteren venter på et donorhjerte.
Hendes titel er fantastisk da den også har dobbeltbetydningen: Hjerte i vente - de venter på lillesøsterens hjerte, men samtidig prøver hovedpersonen også at vente med kærligheden (som hjertet jo også repræsenterer)

Så find ud af hvad du prøver at sige med din bog, og leg dig frem. Hvis du kan finde en spændende titel, der også fortæller læseren om hvilke temaer din tekst arbejder med, er du nået langt.



De enkelte ord

Foregår hele handlingen et sted, eller er der et sted i teksten der går igen og bliver omdrejningspunktet for plottet, kan du også opkalde teksten efter dette (hvis det giver mening).

I en af mine noveller på H.Harksen Productions skriver jeg om en gruppe kultister, der tilbeder en afgud og vil hidkalde denne igennem et ritual. Den historie valgte jeg at kalde Kælderen.

Hele historien kan sagtens opsummeres uden at snakke om en kælder, jeg ville sagtens kunne fjerne dem fra kælderen uden at det gjorde en forskel. Men nu foregik den tilfældigvis i en kælder, og kældre er uhyggelige, sådan er det bare. Og ved at kalde den kælderen spiller jeg også på folks forventninger, for hvad er der nede i kælderen?
Havde jeg kaldt novellen "Det onde ritual for at genføde en afgud" ville jeg ikke kun have afsløret for meget, jeg ville også have lavet en titel, der var lang og sjusket. Så prøv dig frem, og vær ikke bange for at tænke kreativt.

Har du fx en hovedperson, der hedder Danny Ocean, og han i plottet skal bruge 11 forbrydere for at røve et casino, så kan det jo være lige til højrebenet at kalde historien Oceans 11. En titel der giver mening for kenderen, men som undrer den uindviede, der lige vil se hvad det navn dækker over.



Har du et mantra?

En anden måde at finde en titel på, er ved at se sin tekst igennem for mantraer eller sætninger der går igen.

Jeg har før skrevet om mantraer i dette indlæg, hvor jeg også kommer ind på hvordan de kan hjælpe ens historie til at stå tydeligere.


Hvis man alligevel har et mantra, kan man lige så godt overveje om dette giver mening at bruge som titel.  Steen Langstrup har et afsluttende mantra i en af sine gysere, og dette bliver meget elegant til hans titel: Alt det hun ville ønske hun ikke forstod.


På samme måde bliver filmen No strings attached titel flere gange brugt som mantra i filmen, der opsummerer hvordan de to hovedpersoner ser deres forhold. Her bliver det så interessant da vi netop finder ud af at der ER strings attached.



Original kliche

En sidste metode som er let, men også kan være farlig er at finde noget unikt for ens historie og så bruge det sammen med en kliche. Har man fx et magisk ur, kan man vælge at lade dette ur indgå i titlen. Uret er måske ikke så fed en titel, men der er altid muligheden for at sætte en kliche-sætning på: Urværkets forbandelse, Urværkets magi, det magiske urværk ... 

Man skal bare være forsigtig, da man sagtens kan komme til at lave nogle ret tåbelige overskrifter. Har du en speciel drage i din historie, og kan denne drage magi, så er "Den magiske drage" ikke en god titel , da man som udgangspunkt ofte går ud fra at drager er magiske.
Den UMAGISKE drage til gengæld …


Foregår historien i nutiden og måske i New York vil jeg i stedet foreslå "Storbyens drager" eller lignende. Hvis det originale bliver til kliche går det ikke, originalen skal gøre klicheen spændende.



Jeg håber dette har givet dig nogle fifs til hvordan man kan komme på en titel. Lykkes det stadig ikke at komme på noget man er tilfreds med selvom man har prøvet dette, må man bare vente og se om skrivningen får en til at tænke på noget.

Skal du til at sende din historie til forlag og mangler stadig en titel, så vil jeg prøve en af de tre metoder og så bare se hvad der dukker op. Hellere have en overskrift som kan forbedres, end ikke at have nogen - det virker så ufuldendt.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 2. juni 2019

Konkurrence: YA-novellesamling med emnet TABU!

Der er en sidste konkurrence på banen også. Denne gang er det foreningen HUF, som jeg faktisk var med til at stifte i sin tid, der vil lave en novellesamling til YA-segmentet, med temaet TABU. Som de selv skriver:

”Ensomhed. Religion. Sex. Psykisk sygdom. Sorg. Uperfekthed.
Tabuer er overordnet emner, der vækker stærke følelser af skam eller blufærdighed. Med andre ord, tabuer er dét, vi ikke taler om. Men måske kan du skrive om det i stedet.”

Det praktiske:
  • Max. længde: 36.000 tegn.
  • Målgruppe: 12-17 år.
  • Genre: Realisme.
  • Højst tre bidrag per deltager.
  • Krav: Man skal være medlem af HUF.

Deadline for indsendelse er d. 31. juli 2019, og novellerne skal sendes til huf.samling@gmail.com


Er du i tvivl om de formelle krav for novellesamlingen, eller hvorvidt din historie passer inden for rammerne, er du velkommen til at skrive til huf.samling@gmail.com

Du kan også finde konkurrencen på deres facebook-side HER

Så hvis du har et tabu, du tænker virkelig kunne være interessant til YA-segmentet, så er det nu du skal slå til!


God skrivelyst!