mandag den 30. marts 2015

Skrivekrampe på Instagram?

Først og fremmest: God påske!


Jeg bruger påsken til at indhente alt det forsømte, redigeringer, skrivning – og nåh ja, noget så smart som at sætte sig ind i hvordan de sociale medier lige pludselig har rykket sig mens jeg var gammelmandsforskrækket!


Hvordan kan en forfatter bruge de her ”nye” sociale medier? Jeg har sat nye i situationstegn fordi jeg godt ved at jeg har været sløv til at komme i gang – men nu er det sket, jeg vil prøve at indhente den moderne verden: først og fremmest ved at være kommet på instagram.


Hvis du ikke ved det – og tillykke, den sten du har gemt dig under er tydeligvis større end min – så er instagram en billeddelings-app/hjemmeside hvor man kan dele sine hverdagsmotiver. Der er alt fra mad til ja, hvad end der er i den modsatte ende af skalaen.


Godt, her er mit spørgsmål til dig: Hvordan så du helst at en forfatter brugte sin instagram-profil?
  • Skulle det være billeder fra forfatterlivet?
  • Skulle det være dele fra en selvstændig historie kun lavet til instagram-mediet?
 
Kort sagt, hvad kunne DU godt tænke dig at se, hvis du skulle besøge skrivekrampes Instagram-profil?


Jeg skal være helt vildt ærlig, lige nu består den af tre billeder. Alle tre indeholdende Lego-figurer af enten mig eller min rollespilskarakter Kublai. Jeg vil gerne mere end det – og jeg skal som også nok komme på det (jeg har haft profilen i tre dage, come on), men lige nu vil jeg bare gerne høre om I tænker at noget er oplagt for lige netop Skrivekrampe at opdatere med?


Hvis du vil besøge min profil hedder den bare Skrivekrampe ( https://instagram.com/skrivekrampe )

 
Samtidig vil jeg opfordre til at tjekke Line Kyed-Knudsens profil HER
Eller Forfatterspire-kollega Sandra Schwartz’ profil HER

 
Bare lige så du har nogle bud på hvordan en forfatterprofil pt ser ud.

 
 
God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 22. marts 2015

Om at skrive fortællende digte

Jeg har aldrig været specielt god til rim og rytme. Jeg kan ikke spille noget instrument, og skulle jeg klappe i takt for at redde mit liv var jeg en død mand. Alligevel har jeg de sidste par år haft en sær glæde ved at lave fortællende digte og rim.

Det er en helt anden måde at tænke på i forhold til normal historieskrivning, og en meget god træning i hvordan man lettest får sin historie frem.

Men hvordan griber jeg det an? Jo, det hele starter med ideen.


Ideen

”En historie på vers skal kunne forklares på få linjer.”
Cecilie Eken.

Da vi havde om fortællende digte på Forfatterskolen for Børnelitteratur fik vi besøg af Cecilie Eken, der selv har arbejdet med netop genren. Hendes citat ovenover giver et meget godt indtryk af en af hovedreglerne når man skriver fortællende digte: Hold det simpelt.

Der er ingen der siger at man ikke kan lave en lang og kompliceret historie, men man gør virkelig sig selv en tjeneste ved at holde det simpelt. Det gør digtet lettere at overskue og gå til igen, fordi man ikke hele tiden skal ud på diverse småeventyr på vej mod hovedhistorien.

Samtidig skal der være nok guf i ens ide, og her er det bare om at brainstorme. I Mariehønen Evigglad bliver der regn, og hun får lov til at komme ind hos Søren Snegl – Det vil ikke kunne fylde en roman, men det skal det heller ikke: Det er tre små strofer, og hvert vers har sin funktion: Præsentationen, konflikten, slutningen.


Sangvalget

Her er det et spørgsmål om hvor mange sange du kender der bliver det afgørende. Jeg kender selv en hel del børnesange, derfor er det gerne dem jeg arbejder ud fra. Kender du en del populærmusik kan du også bruge dem – det gør parodi-shows som Key of Awesome på Youtube blandt andet.

Dit arbejde består faktisk bare i at gå igennem alle sangene for at høre om en af dem passer sammen med din historie. Kan Taylor Swifts Blank Space blive til en rumvæsen-historie? Eller skal man i stedet vælge en Coldplay-sang?

Forhåbentlig kommer der allerede nogle strofer til dig, et par rim, eller et par sætninger, der kan give dig et springbræt videre til næste del.


Det praktiske

Her bliver det lidt kedeligt. Du skal finde teksten til din sang, og så skal du til at klappe. Du har sikkert prøvet at klappe sange i folkeskolen, det er præcis det samme du skal gøre her. Antallet af stavelser per vers skriver du ned så du når du skriver et vers på din egen sang kan tælle efter.

Der skal også findes rim, og her går du bare i gang. Handler din bog om en kat så er det bare om at finde rim på det. Hat, spat, slat osv. Jo flere ord du kan finde om din historie, jo flere rim kan du også finde – og jo flere rim du allerede har, ja jo lettere bliver det også at skrive resten af dit digt.

Og her skal du være benhård. Er rimene ikke gode nok, så skal du skære dem fra. Sav og ræv rimer altså ikke, lige meget hvor godt det ellers passer på historien – og så skal det væk! Passer et vers heller ikke med stavelserne må du rette i det eller skrive en ny.


Og til sidst …

… har du et fortællende digt. Nu er det på tide at andre læser den, måske endda hører den? Lyt til hvad de har at sige, ret til der hvor der skal rettes til og gentag et par gange. Når du er tilfreds kan du stoppe og gå i gang med dit næste digt – mulighederne er uendelige.

Dette er sådan jeg arbejder med fortællende digte. Normalt falder processen lidt ind i hinanden – som det også gør når man skriver romaner og noveller – så man skal ikke prøve at være for skematisk når man skal digte. Leg det frem, hav det fedt. Sid med en flok venner, der også synes det er sjovt og gå i gang. Når det gælder fortællende digte skal skrivning være en leg.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 16. marts 2015

Skriv i det fri

Foråret nærmer sig, og med foråret kommer også lysten til at være mere ude frem for at bure sig inde foran computeren i skrivningens navn.

Men behøver det at være enten eller? Nej, bestemt ikke. Her er min guide til hvordan DU får det bedste ud af forårssolen uden at det skal koste skrivetid. Det kræver måske et par gode investeringer, men ikke noget, der vælter en fattig kunstners budget.


Skrivebogen

Drop for en gangs skyld den linjerede blok af limede papirer og køb dig en notesbog. Om den er læderindbundet eller en kinabog er op til dig, det vigtigste er at det er en du har det godt med at skrive i.

En ting du skal overveje inden du køber er hvordan du får det bedste ud af bogen: Skriver du bedst på linjeret papir eller blankt? Jeg skriver bedst på blankt, min kone på linjeret - hvad skriver du bedst på?

Det samme gælder størrelsen - skal det være en lille eller en stor bog? Her mener jeg en mellemting mellem en a5 og a4, da mindre bliver for dumme at skrive i (små notesbøger er til netop det: hurtige noter på farten), og større skrivebøger virker helt sindssygt i mit hoved.

Når du har fundet lige netop DIN skrivebog, så er du klar til at kunne sidde op ad et træ søndag formiddag og hyggeskrive - men har du samme problem som mig, så skal du skrive på et tastatur når det er et længere projekt.


Computeren

Du har sikkert allerede en computer derhjemme. Om den er stationær eller en bærbar er lige meget. Det er slet ikke den computer det her handler om.

Den bedste investering jeg nogensinde har lavet, er computeren jeg skriver dette på. Det er en microlille Acer Aspire One, og jeg tror jeg gav et par tusind for den. Hvorfor er jeg så glad for den her computer?

Den fylder ikke rigtigt noget og vejer endnu mindre. Jeg kan stort set slæbe den med overalt uden at belaste min ryg, hvilket er en kæmpe fordel i forhold til min hjemmebærbar.

Den her computer kan jeg hurtigt finde frem på en cafe eller på en bænk i parken. Med et USB-stick eller min dropbox kan jeg let finde tidligere skriverier og fortsætte - tak for det, moderne teknologi - så det eneste problem er faktisk at solen kan gøre det svært at se min skærm. 


Termokanden

Den her er specielt til os der gerne vil skrive ude i naturen. Går du på en Cafe er lige præcis termokanden ikke så vigtig - og man bliver set surt på af personalet hvis man finder den frem.

Men sidder du ude i parken og får brug for lidt koffein-energi, så skal du bare have en god termokande. Den skal kunne holde tæt - husk på at du har en skrivebog nede i tasken også, den vil du ikke have kaffe ud over. Og den skal kunne være nede i din taske.

Tigeren har nogle gange termokander, og de er faktisk forbløffende gode, så her behøver du heller ikke ruinere dig selv.


Så nu er du klar. En fyldt termokande, din skrivebog og computeren ligger i din taske - hvad venter du på? Eventyret venter, og du skal ud og skrive.

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 9. marts 2015

Lav din egen setting-portefølje

De fleste forfattere tager på et eller andet tidspunkt deres histories setting for givet. Det er jo bare et sted, det er personerne, der er det vigtige, deres interaktion. Hvad der er i baggrunden er jo slet ikke vigtigt i forhold til lige præcis den her historie.

Måske ikke, men derfor kan det nu godt betale sig at arbejde med sit setting, og lige finde ud af hvordan det hele ser ud, lyder og lugter lige præcis det sted.
Men hvordan griber man det an, det der setting?


De tre vigtigste beskrivelser

Nogle overdriver deres setting, så læseren ikke gider læse sig igennem de mange beskrivelser, andre er så minimalistiske, at så snart man har læst ordet fodboldbane, så er det kun ens hukommelse, der afgør om de er dér eller på månen.

Den perfekte beskrivelse af et setting er en mellemting. Forskellige korte og præcise beskrivelser, der giver og vedligeholder stemningen, så læseren ikke tænker på møntvaskerier, eller hvor de nu sidder og læser.

Derfor bør man gøre sig selv en tjeneste lige at besøge et sted lignende det, man skriver om, og lige finde de her få detaljer:

  • En eller flere handlinger, man gør på stedet: Han jonglerede med bolden på tåspidserne. Han driblede bolden osv.
  • Navnet på steder der udgør setting: Grønsværen, målet og straffesparksfeltet - man kan ikke bare skrive græsplænen hvis de er på en fodboldbane, medmindre altså hovedpersonen aldrig før har sat sine ben der - men mon så ikke nogle ville rette ham?
  • Lugten, stemningen og lydene, gerne skrevet kort og billedligt: Der duftede af nyslået græs og kridtstøv.

Med disse beskrivelser kan du nu, hver gang dine hovedpersoner har talt eller udført en handling og man lige skal tilbage til udgangspunktet og lokationen, lige sætte en beskrivelse ind, og igen forankre læseren i den fysiske scene.


Setting-porteføljen

Gå i Tigeren eller en boghandler. Køb en notesbog, en lækker en, én du virkelig glæder dig til at bruge. Dette er nu din setting-portefølje.

Nu hæver du din højre hånd og gentager: Jeg sværger at besøge mindst et sted, jeg aldrig havde troet jeg skulle besøge om måneden.
Hvorfor det? For at få udbygget dine mange beskrivelser selvfølgelig. På et tidspunkt vil du måske gerne skrive om en hovedperson, der ligger længere fra dig end de plejer - så kan det være meget rart at have en lille bog, hvor du bare kan slå lækre sprogbilleder og beskrivelser op fra de steder din hovedperson hænger ud.

Dette har så den fordel at du ikke skal researche midt i det hele - det arbejde har du gjort - og så bare kan koncentrere dig om at skrive, og bruge dit tidligere arbejde til at skabe en troværdig og helstøbt hovedperson.


Så besøg mindst et nyt sted om måneden. Brug også porteføljen på alle de steder du allerede kender. Tag gode og præcise noter, og husk: Life begins at the end of your comfort zone.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 2. marts 2015

Konkurrence for digtere

Hjemmesiden Movellas står bag en lille digtkonkurrence her, hvor du har muligheden for at få trykt et digt i en samling de laver i samarbejde med BoD.

Forfatterne bag de tre bedste digte vinder 10 eksemplarer af digtsamlingen og et lækkert SteelSeries headset.

Konkurrencen bliver lavet i samarbejde med Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe, og har formanden derfra Inge-Helene Fly som dommer.

Når du har skrevet dit digt uploader du det til Movellas hjemmeside (hvilket må indbefatte at du har eller opretter en bruger hos Movellas) og trykker på den grønne knap øverst til højre på deres side for at deltage i konkurrencen.

Deadline for deltagelse er mandag d. 30. marts, så du har altså en lille måned til at finde fjerpen og digterhat.


Du kan læse mere om Movellas konkurrence på deres hjemmeside HER!


God skrivelyst
Bjarke