mandag den 30. januar 2012

Gæsteindlæg: Nicole Boyle Rødtnes' 6 tips til at skrive en roman – del 2

I sidste uge fik du de første tre tips til at skrive en roman, der handler om at få styr på ideen, historien og hovedpersonen. I denne uge kommer de sidste tre tips, der handler om, hvordan du planlægger, skriver og redigerer din roman.

1.       Planlæg din roman
Nu har du styr din historie, og du har også fundet ud af, hvilken vinkel du skal lægge på den, for at gøre den original. Herfra er processen meget forskellig for hvert enkelt. Nogen elsker at planlægge og bruge modeller.  Jeg arbejder med en lang række modeller, når jeg skriver, men jeg har også skrevet bøger helt uden at planlægge eller bruge modeller.  Det vil blive for omfattende at gennemgå modellerne her, men du kan fx læse Bjarkes artikel om Berettermodellen og hvordan man skriver en roman.

Hvis du ikke bryder dig om modeller og planlægning, så kan man sagtens skrive en bog uden. Du skal bare være indstillet på, at du risikerer lettere kommer på afveje og for eksempel får arbejdet dig ud på et sidespor. Min oplevelse er, at jeg selv skal redigere mere efterfølgende, hvis jeg ikke planlægger forud. 

Uanset om du arbejder med eller uden modeller og planer, så er der nogle særlige steder i historien, det er godt at have styr på, før du går i gang med at skrive.

1.       Anslaget
 Bogens start.  Mange begynder at skrive uden at gøre sig de store overvejelser.  Men starten er faktisk det aller vigtigste sted i hele din bog. Det er her læsere (og redaktører) danner sig det første indtryk af bogen og også her, du risikerer at de lægger den væk, hvis de ikke bliver fanget.  Prøv gerne at skrive forskellige anslag og se, hvad der fungerer bedst. Oftest skal du starte senere i handlingen, end du tror.

2.       Point of no return
Der kommer et tidspunkt i alle historier, hvor helten ikke længere kan vende om. I starten er heltens projekt (mere eller mindre) valgfrit, men på et tidspunkt, sker der noget, så helten kun kan fortsætte videre mod kampen. Det kan være fysisk, så han bliver isoleret og den eneste vej ud er ved at kæmpe med det onde. Det kan også være følelsesmæssigt, hvor hovedpersonen nu er så forelsket i drengen, at selv hvis hun gerne ville, kan hun ikke lægge sine følelser væk. I action-prægede bøger kan det også være at hovedpersonen får kidnappet et familiemedlem, at bedstevennen dør, eller hele verden nu står på spil.  

3.       Udtoning
Bogens afslutning. Du behøver ikke vide præcis, hvordan den ender, men du skal vide, hvilken type slutning du skriver dig hen imod. Du skal vide om projektet lykkedes eller mislykkedes? Eller om du arbejder med en åben slutning.

Disse tre punkter er dem du skal navigere efter, når du skriver. Det er også dem, som er kernen i de fleste plotmodeller, så når du har fundet dem, er du godt på vej.


2.       Skriv din roman
Nu har du måske en stor plan, udfyldt model eller bare en fornemmelse for de tre steder, som jeg netop har gennemgået. Nu skal du til at skrive.

Hvis det skal lykkedes for dig at nå i mål, må du acceptere at det kommer til at tage tid. Du skal afsætte tid til det i hverdagen, ligesom du ville gøre, hvis du gik til fodbold eller dans. Det vil sige mindst en gang om ugen! Præcis ligesom Bjarke også snakker om i denne artikel.

Du skal betragte det at skrive som en muskel, hvis der går for lang tid imellem, du træner, bliver musklen slap. Du kommer væk fra dit projekt og kan ikke huske, hvor det var du var kommet til. Jo oftere, du skriver, jo lettere bliver det for dig. Det mest optimale er at skrive HVER DAG. 

Det behøver ikke være længere end 10 minutter (eller 5 hvis du virkelig har travlt). Bare det, at du har gang i pennen/tasterne gør, at du holder historien i gang, og dit sprog ved lige.  Hvis du kører med offentlig transport, så overvej, om bus- eller togturen kan bruges til at skrive i.

10 minutter om dagen får selvfølgelig ikke bogen skrevet færdigt. Du vil også have brug for længerevarende skriveintervaller. Måske kan du finde en aften om ugen, hvor du afsætter en time eller to eller måske skal du tage på en skriveferie. Det er forskelligt, hvad der virker for den enkelte, men regelmæssighed er altid en god start.


3.       Rediger din roman
Du har sat det sidste punktum og glæden ruller igennem din krop. Du er færdig med romanen! Eller … det er du så ikke alligevel. Nu skal du til at redigere! Redigeringen falder i to faser.

Plot-redigering
Når du er færdig med at skrive, har du et fuldstændigt overblik over din historie. Nu skal du være kritisk. Gå tilbage og se på din grundhistorie og dine plotmodeller, hvis du har lavet det. Passer din grundhistorie stadig og hvad med din plotmodel? Og de steder du opdager at tingene ikke passer sammen, er det så blevet bedre end i din model, eller er du kommet på afveje?

I plotredigeringen er det din opgave at sikre, at din historie, dit plot, fungerer optimalt. Hvert kapitel og afsnit skal have en funktion. Det skal bringe historien videre, udvikle personerne eller noget tredje. Det må ikke bare være fyld.  Hvis det er fyld, så skal det ud.

I plotredigeringen skal du også se på rækkefølgen af dine kapitler og afsnit. Er der nogen scener som med fordel kunne komme tidligere eller senere? Er det anslag, du skrev først, stadig det, der fungerer bedst, eller skal du skrive et nyt afslag. Kig også kritisk på sidehistorierne, er der nogen, der kan skæres væk eller mangler der nogen? Hvis du kan mærke at der er passager i din bog, hvor du keder dig, så slet dem eller skriv dem om. Du kan være helt sikker på, at hvis du keder dig under læsningen, så vil din læser kede sig endnu mere.

Sprog-redigering
Når du er færdig med plotredigeringen skal du i gang med sprogredigeringen. I denne redigering skal du nærlæse din tekst og forfine dit sprog. Læs gerne teksten højt for dig selv. Hør, hvordan det lyder. Er der noget, der kan skrives anderledes? Noget der er kluntet. Denne redigering er en light-omskrivning, hvor du arbejder hele teksten igennem. Ord for ord. Sætning for sætning. Lug ud de steder, hvor du gentager dig selv, og fyld på de steder, hvor der mangler noget. Fjern klicheerne og pynt på beskrivelser. Det er meget forskelligt, hvor mange gange man skal læse teksten igennem, før den sproglige redigering er på plads, men du skal blive ved, indtil du er tilfreds.

Nogen vil sikkert spørge om man ikke kan lave begge redigeringer samtidig. Til det vil jeg sige, at det selvfølgelig er op til dig selv. For mig er det lettere at holde dem adskilt, fordi man arbejder på to forskellige niveauer i teksten. For eksempel hjælper det ikke så meget at arbejde et kapitel igennem sprogligt, hvis du senere opdager, at det kapitel faktisk skal slettes.

I redigeringsfasen skal du også overveje om du vil have en eller flere testlæsere på. Måske har du en skrivegruppe eller en god ven, der kan læse romanen igennem og give input? Det er rigtig sundt at få andres øjne på ens tekst, men du skal vælge din læser med omhu. Vælg en, der er ærlig og forstår at give kritik på en god måde. Og glem aldrig, at det er dig, der er forfatteren, du skal kun sige ja til ændringer, der gavner din historie.

Hvornår man skal have en testlæser på, kan diskuteres. Nogen gør det tidligt i forløbet, inden de selv laver plot- og sprogredigering, andre gør det efter og andre igen, foretrækker slet ikke at have testlæsere. Gør, hvad du har det bedst med.


Held og lykke med romanen og god skrivelyst!
Nicole

Vil du vide mere?
Vil du gerne vide mere om, hvordan man skriver en roman. Her i foråret holder jeg et romankursus hos AOF. Det løber over 3 søndage, hvor vi arbejder intensivt med deltagernes romaner. Læs mere og tilmeld dig her:  http://www.aof.dk/kurser/Kommunikation/Skrivekurser/3197974/

Præsentation af forfatteren
Nicole Boyle Rødtnes har skrevet en række bøger for børn og unge. Hun er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og er bachelor i dansk. Læs mere om Nicole på hendes hjemmeside og hendes blog.

Ingen kommentarer: