torsdag den 15. april 2010

Hvordan skriver man lige en roman? (1)

Et af de fantastiske spørgsmål man altid får når man siger man skriver romaner er:
”Jamen, hvordan bærer man sig lige ad?”
Alle folk kan skrive, men hvordan bærer man sig ad med at anskue en kæmpe tekst som en roman jo er?
Der er lige så mange måder at skrive en roman på, som der er forfattere. Dog vil jeg tillade mig at mene at min metode er rigtig god. Den går lidt væk fra ideen om at forfatteren er genial, og handler i stedet om planlægning og håndværk.
De fire faser
Generelt er der fire faser i en god skriveproces:
  • Ideen
  • Udviklingen
  • Struktureringen
  • Skrivningen
Selve processen skal ses som en spiral, det vil sige at man sagtens kan få ideer til romanen selvom man er i gang med at lave strukturen og man sagtens kan ændre lidt på strukturen under skrivningen. Det eneste, der er vigtigt at huske er, at jo tættere du kommer på den egentlige skrivning, jo mere sikker skal du være på, at du er tilfreds med historien. Der er intet mere irriterende, end at skulle omskrive i en uendelighed fordi man ikke er tilfreds med noget man burde have lavet om på i en tidligere fase.
1.fase: Ideen
Alt starter med en ide. Denne er det mest individuelle. Hvordan får man bedst ideer? Ved at høre rockmusik? Ved at læse aviser? Ved at stirre ud af vinduet eller lege med lego? Gør det der inspirerer dig til at komme på historier.
En af mine ideer fik jeg engang jeg læste et ungdomsblad ude på universitetet. Der var to artikler i: en om en selvhjælpsbog, der var blevet forbudt. Sådan bliver du en lejemorder, eller sådan noget.
Den anden artikel handlede om mænd, der solgte sig selv til ældre kvinder for at tjene penge. SMASK, et eller andet bandt de to artikler sammen i mit hoved og vupti var Gigolo Hitman opfundet. En mand der var lejemorder og mandlig prostitueret på en og samme tid.
Så gå ud, få nogle ideer, og læs videre om 2. fase bagefter.
2. fase: Brainstorm og udvikl
Nu begynder arbejdet. Man har en ide. Måske har man også nogle ideer til scener, karakterer eller handling. Man har en lille ide om sammenhæng inde i hovedet, men den skal man ikke lytte til nu. Nu skal man bare tænke og udvikle sine ideer fra før.
Hvordan kan man rigtigt irritere sin hovedperson? Hvad kan man udsætte ham for? Hvad mangler ens historie?
Ser vi igen på Gigolo Hitman, så bliver det lidt lettere. Han fik et navn: Tobias. Han fik en personlighed, han var arrogant. En nar, der vidste at han var intelligent. Han fik en ven, en, der var på hans side, en han kunne finde trøst hos når det virkelig brændte på.
Så gik jeg ellers derefter i gang med at finde på modstandere. Ældre kvinder han skulle forføre, deres mænd, en masse modstandere som han skulle overvinde.
Jeg havde ret tidligt en ret klar scene hvor Tobias skal snakke med alle kvinderne på en gang uden at de skal vide at han er sammen med dem alle, og så skal han slippe godt fra det. Den scene stod klar, det kunne være fedt. Så skulle der også være et mord med. Måske flere. Han skulle jo være en hitman.
Sådan bliver man bare ved med at brainstorme, hvad kan man udsætte ens hovedperson for? Når man har en masse ting nede på papiret, så læser man 3. og 4. fase, som også snart kommer online!
God romanudviklingslyst
Bjarke