mandag den 30. august 2010

Berettermodellen – forfatterens ven

De fleste kender berettermodellen fra folkeskolen. Nogen kender den måske også under navnet spændingskurve, som den også bliver kaldt. Jeg er personligt mere til ordet spændingskurve, men ved at mange mener at berettermodel er mere korrekt* så det er det vi holder os til her.

er du interesseret i flere modeller til skrivning, så kan du finde aktantmodellen her! husk også at kikke i Skrivekrampes artikelsektion efter flere spændende emner.

Der er syv punkter på berettermodellen: Anslaget, præsentationen, uddybningen, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.


Anslaget
Anslagets job er at fange læseren. Har man ikke fanget læseren på de første par sider (hvis ikke allerede på titel og bagsidetekst) så har man ikke gjort sit job som forfatter godt nok. Jeg tror mange nye i faget her forveksler deres hovedpersons historie med historien i sig selv.

Enten starter vi når hovedpersonen fødes, eller når han vågner om morgenen. Men hvis historien først sættes igang den dag han, 16 år gammel, bliver fanget midt i et gangsteropgør kl. 14, så start der. Med krudt og kugler flyvende om ørerne på ham. Det skal nok fange læserne.

Anslaget er supervigtigt for ens tekst, men lad det ikke forhindre din videre skrivning hvis du synes dit anslag er dårligt. Du kan altid ændre det senere hen, og måske kommer der et bedre anslag af sig selv imens du skriver.

Præsentationen
Her introducerer vi din hovedperson nærmere. Med det mener jeg, at hvor det var spændende før, med krudt, kugler og gangsteropgør, så sænker vi hastigheden her.

Vores hovedperson er 16 år, så vi bliver måske introduceret for hans skole, hans familie og venner. Kort sagt præsentationen af alle vigtige aspekter i hans liv. Har han en sjov hobby, så skal det nævnes her.

Præsentationen har den fordel at hvis du refererer til noget her, fx et hemmeligt våben eller noget andet der vil få relevans senere i forløbet, så skal det præsenteres her. ”Anton Tjekhovs gevær” er et udtryk for dette. Hvis et gevær bliver set hængende på væggen i første akt, skal det også affyres i tredje akt. Hvis et gevær bruges i klimaks, skal det præsenteres i det her felt!

Uddybningen
Uddybningen er hvor vi forklarer hvad der egentlig foregår. Truslen som måske blev nævnt i anslaget bliver fastsat her. For gangsterbanden har en bombe gemt på rådhuset hvor vores hovedpersons mor arbejder. Og de planer som vores hovedperson fik stjålet fra gangsterne i slutningen af anslaget er planerne over hvordan man desarmerer bomben!
Hovedpersonen og hans bedste ven tager hen på rådhuspladsen og får smuglet sig ind.

Point of no return
Point of no return er en omdiskuteret fætter. Dette tror jeg er fordi man ikke helt forstår begrebet.

Point of no return er det sted i teksten hvor hovedpersonen ikke bare kan vende tilbage til normalen. Jah, men det kunne han vel ikke allerede fra anslaget af hvor han mødte gangsterne? Er det så point of no return? Og Hvad da hans mor blev holdt fanget? Det kan man da ikke vende sig imod og leve som om intet var hændt?

Nej. Det kan man ikke. Men point of no return handler om en aktiv handling. Ja, han blev fanget i et gangsteropgør og slipper væk. Der begynder det normale liv igen. Moderen bliver fanget og måske slået ihjel. Ja, han kan ikke bare droppe sin mission og så vil alt blive normalt. Men det kan ingen, nogen gange sker der ting for folk og deres mødre som ikke bør ske.

Point of no return er ikke at der sker noget rigtigt slemt, point of no return er når hovedpersonen accepterer at han er en helt (eller antihelt). At han bliver nødt til at gøre noget for at ændre historien.

Vores hovedperson skal ind og redde moderen fordi han er en helt. Når først han er inde på rådhuset skal han acceptere at han er helten, for nu er han i gang. Der er ingen vej tilbage.
Point of no return ligger altså til hovedpersonen og dennes accept af sig selv som helt.

Konfliktoptrapning
Konfliktoptrapningen er überspænding. Her skal man gerne have opsat en tidsfrist af en art. I vores tilfælde er det bomben. Den vil springe indenfor de næste 2 timer. Vores hovedperson har altså to timer til at redde sin mor, snige sig igennem rådhuset og forhåbentlig afmontere bomben.

Derudover er der også gangstere der holder vagt på gangene som han skal undgå, hvilket også er med til at øge spændingen.

Nøgleordet for det her punkt er, at jo flere dødstrusler hovedpersonen kan have over hovedet, jo bedre.

Klimaks
Vi når op til bomben. Hovedpersonens mor og statsministeren er bundet til to stole, og foran dem står bomben. Der er kun 3 minutter tilbage. Vores hovedperson kan lige nå det! bortset fra …
Ind træder gangsterbossen og de to kæmper. I sit fald fra rådhusets øverste etage tager skurken planen med sig og vores hovedperson må nu satse på sin egen hukommelse: er det den grønne eller røde ledning, der demonterer bomben?

Klimaks er stadig spænding, men her skal den endelige konfrontation også være. Det er her vi skal have payoff for all spændingen. Hovedpersonen skal besejre overmagten og vinde! (”Hvad hvis min hovedperson skal tabe?” Luk flappen og hør videre, historien er ikke slut endnu!)
Hovedpersonen skal vinde i slutningen af klimaks!

Udtoning
Her er historiens slutning. Det er her man kan vælge at twiste hele historien. Måske var det den forkerte ledning alligevel, og hovedpersonen får kun lige nydt sin sejr kort. Eller også er skurken stadig i live (tilbagevendende fænomen i bl.a. Nightmare on Elm Street-filmserien).

Eller også ender historien godt. Mor og Statsministeren bliver gift (husk at introducere at hun er alenemor i præsentationen!) og de lever alle lykkeligt til deres dages ende.

Det var lige en kort … hm, lang gennemgang af spændingskurven. Håber nogen kunne bruge den til noget :)


God skrivelyst
Bjarke

*Mit problem med dette er at ja, det er en model om en beretning/historie – men dem er der altså en del flere af end lige den her.
Aktantmodellen fx, og hvor Aktantmodellen handler om aktanterne i en beretning – og dermed stadig er en berettermodel også, så handler spændingskurven (eller spændingsmodellen) om opbygning af spænding.
Derfor burde berettermodeller egentlig være det overordnede begreb, og så burde fx spændingskurven og aktantmodellen høre derunder. Pyh, så kom det ud.

33 kommentarer:

Ydun sagde ...

Det gode ved den her model, er forklaringen på Point Of No Return. Den her forklaring giver meget mere mening end det, ens dansklærer stod og fettede med i gymnasiet. Her er en simpel og god forklaring på, hvad Point Of No Return virkelig betyder.

Tak for det.

Anonym sagde ...

Dang! Nice gennemgang af spændingsmodellen som jeg vil kalde den fra nu af :)

Jeg sidder her og skal skrive en stil ud fra modellen, og din forklaring om især uddybning(som jeg troede var det samme som præsentation,) var en stor hjælp!

Tak Bjarke, hvem du end er :)

Anonym sagde ...

Super god gennemgang!!

Jeg har et spørgsmål til dig:
Hvor finder forfattere deres informationer henne?

Der er f.eks. ting jeg ikke ved men som alligevel kan få en stor betydning i min bog, hvor finder jeg svarene hvis nettet ikke kan?

Håber du vil hjælpe!

Bjarke sagde ...

Hej!
Jeg er glad for at du kan bruge gennemgangen :)
Forfattere får deres informationer på mange forskellige måder. Nogle bruger erfaringer, og andre researcher. Afhængig af hvilken type viden du vil have, så kan du sikkert få en bibliotikar til at hjælpe dig. Hvis jeg ikke kan finde det jeg har behov for selv, plejer jeg at spørge på mit lokale bibliotek.
Og ellers er erfaring også en god fremgangsmåde. Hvis du vil vide mere om politiarbejde, eller håndværkeres arbejdsforhold, så prøv at kontakte en politimand eller en tømrer, hvis man er stille og fredelig plejer de faktisk gerne at ville hjælpe.
Jeg ved ikke om det var den type information du leder efter, men ellers må du lige skrive igen :)
God skrivelyst
Bjarke

Dorte sagde ...

Hej Bjarke

Faktisk leder jeg efter informationer om CIA - altså f.eks. hvad indeholder en CIA file? Altså hvilke informationer kan man finde deri?

Står der hvem dine forældre er? Eller indeholder filen kun informationer om den person, den er skrevet over?

Jeg har prøvet at skrive til CIA og spørge, men jeg ved at chancen for svar ikke er så stor.

- Dorte

Bjarke sagde ...

Hej Dorte
Ja, det er jo ret specifikt. Jeg ved heller ikke hvad der står i sådan en fil, men spørgsmålet er hvem, der egentlig gør det. Måske man må tage sig nogle kunstneriske friheder? Ellers vil mit forslag være at se nogle film eller læse nogle skønlitterære bøger om CIA-agenter, og se om de ikke giver en ok ide om hvad man kan finde.
Det vil være mit forslag i hvert fald.
God skrivelyst
Bjarke

Dorte sagde ...

Det lyder som et rigtigt godt forslag!

Jeg prøver nogle film og bøger først - og ellers må det jo blive de kunstneriske friheder og min fantasi :)

Tak for hjælpen!

- Dorte

Maria sagde ...

Jeg sidder netop nu og er i gang med et skrive projekt og er blevet lidt i tvivl om noget, min idé er at jeg vil lave en parallelhistorie. Jeg har således forsøgt at tænke den igennem med spændingsmodellen og overvejer nu den mulighed at jeg lader anslag, point of no return og klimaks være det samme i begge historier. Ville du så anbefale at jeg laver en spændingsmodel for begge historier eller? Venlig hilsen Maria

Bjarke sagde ...

Hej Maria
Det lyder da som et spændende projekt. Parallelverdener er altid sjove.
Jeg vil foreslå at du laver en spændingsmodel i alt. Det er for at historien skal virke som en "hel" historie, og ikke bare to historier, der er kædet sammen.

Det er en kendt fejllæsning at spændingskurven skal lægge sig til fortælleren (og at man derfor skal lave flere spændingskurver ved flere fortællere), men det er forkert. Historien vil altid have én spændingskurve lige meget hvor mange fortællere, der så er.

Så synes bestemt du skal lave en spændingskurve og få styr på historien. Husk på at spændingskurven kun dækker over dit hoved-plot, og at du stadigvæk har rig mulighed for en masse sidehistorier og lignende.

Håber det var svar på dit spørgsmål :)
God skrivelyst og god vind med det spændende projekt.
Bjarke

Anonym sagde ...

Hej Bjarke,

Jeg er igang med en stil, og derefter skal jeg skrive 10 linjer om hvilke genretegn en novelle har. Jeg er ikke ret sikker på det, eftersom jeg ikke har haft så meget om noveller..

Måske kan du fortælle mig lidt om det?

Bjarke sagde ...

Hej Anonym.
Den er svær lige at svare hurtigt på. Generelt siger man at noveller er korte historier (gerne kun med et gennemgående plot, eller omhandlende en situation og få personer). Dog kommer ordet novelle fra fransk, og betyder nyt - så det kan også ses som et medie at afprøve nye litterære forsøg i. (den forklaring betyder så også bare at der ikke er nogle grundlæggende regler for hvad en novelle er, hvilket gør det svært at svare hurtigt på). Mange bruger også navnet novelle om Short Stories, som er en kort historie, der ofte er meget tydeligt plotdrevet.

Håber det hjalp, selvom det er lidt rodet. Ellers vil jeg foreslå at søge på wikipedia.dk, da de ofte har noget klogt at sige :)

Anonym sagde ...

ja tusind tak, jeg tror at jeg har fået fat i hvad du mener :D

William D.R sagde ...

Kan man skrive Præsentationen før Anslaget

Anonym sagde ...

Hej William

Det kommer an på hvad du spørger om. Ja, du kan sagtens SKRIVE præsentationen før anslaget. Men når læseren læser bogen, så er anslaget det første de læser. Det ligger også lidt i navnet, anslaget slår historien an - altså starter den.

God skrivelyst
Bjarke

Anonym sagde ...

Hej Bjarke.

Sikke du er go til at forklare, her sidder jeg og har fået svar på rigtige mange spørgsmål, på kort tid.

Tak fordi du har lavet denne side.

Venlig Hilsen
Marlene

Fru Ros sagde ...

Hej Bjarke.
Tak for et fantastisk stykke arbejde du har gjort med dette site. Meget brugbart :-)

Lige et spørgsmål - berettermodellen og den metode du beskriver under opbygning af en roman - findes "dette stykke værktøj" som en selvstændig elektronisk skabelon? Eller sidder du og fedter med papirlapper og excelark?

Det ville være genialt med et sådad system. Har læst om "snowflake-metoden" men som nybegynder har jeg ikke lige mod på at sætte mig ind i det. Kender du til den metode?
Okay -det var flere spørgsmål :-)

Bjarke sagde ...

Hej Fru Ros
Jeg kender godt Snowflake-metoden, min metode er en forsimpling af denne :)
Jeg sidder gerne i word og roder med sceneoversigter - I word kan man let markere scener og rokere rundt på dem. Det kan se lidt sjusket ud, men fungerer. Jeg har også startet en sceneoversigt ved hjælp af postits, men skiftede hurtigt til word, da det blev et kæmpe rod.

Berettermodellen kan man finde på nettet og printe ud, eller sætte ind i en wordfil, og der lave bokse der beskriver de forskellige scener - jeg vil foretrække udprint, da jeg aldrig har været god til computere. Men det er jo hvad man synes fungerer bedst.

Excel har jeg ikke så gode erfaringer med, da jeg ikke kan rokere lige så let rundt på mine informationer, og jeg hurtigt mister overblikket med alle de små celler.

Håber det besvarede dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at sende mig en mail :)
God skrivelyst
Bjarke

Fru Ros sagde ...

Mange tak - så vil jeg ikke lede efter et færdigt program.
Jeg printer og bruger word :-)

Kh

Anonym sagde ...

hej

Anonym sagde ...

Hej Bjarke

Jeg synes det er en fantastisk gennemgang af berettermodellen!
Men jeg har et spørgsmål.. kan man bruge det du har skrevet til en novelle fra Det Moderne Gennembrud? For jeg er ved at analysere "Pernille" af Herman Bang, men jeg synes ikke jeg kan finde tydelige grænser mellem anslag, præsentation og uddybning... Håber du kan hjælpe mig, selvom det var meget bredt skrevet.:-)

Bjarke sagde ...

Hej Anonym
Jeg er rigtigt glad for at du kan lide min gennemgang, mange tak.
Og til dit spørgsmål: Ja, teknisk set kan du godt bruge berettermodellen på "Pernille" af Herman Bang, men nej, jeg vil ikke foreslå dig at gøre det. Berettermodellen er lavet ved at sammenligne en masse historier, og finde grundtrækkene for spændingsopbygningen, derefter er den så lavet om til en model. Det vil sige at man godt ville kunne finde de fleste punkter i alle historier, men det ikke altid er givende for ens analyse.
Nu nævner du selv det moderne gennembrud, er det fordi I har et tema i skolen eller lignende? For så ville jeg mere arbejde med novellen set ud fra hvordan den skriver sig ind i netop perioden, og skulle jeg kikke på skrivestilen så ville jeg fokusere på Bangs sprog og "de stille eksistenser" som han arbejdede meget med.
Jeg håber det giver dig et nogenlunde svar på dit spørgsmål - man kan godt bruge berettermodellen, men jeg ville ikke anbefale det. (Grundlæggende er min holdning så at man skal bruge berettermodellen som et skriveredskab, IKKE et analyseredskab. Man kan se på det som et æble - berettermodellen er skroget, men frugtkød og skind har for længst skjult det, og man skal dælme skrælle meget af for at komme ned til den igen - og så går man glip af æblet.)

God skrivelyst
Bjarke

Anonym sagde ...

Hej Bjarke :)
Hvad er en prolog? Og kan man lave en prolog på forskellige måder? Jeg mener, kan en prolog både være noget fra historien, noget der sker inden handlingen i ens historie eller et citat/ordsprog? :)

Bjarke sagde ...

Hej Anonym
En prolog er rigtigt mange ting, det eneste de har til fælles er egentlig at de falder udenfor historien, og derfor ikke er "kapitel 1". Det kan derfor enten være et flashback (Harry Potter-filmen hvor Dumbledore afleverer Harry), et slags dokument, der opsumerer tidligere hændelser (gør flashbacket også), som fx i Star Wars eller Ringenes Herre-filmen).
Det kan som sådan også være et citat/ordsprog, men så taler man sjældent om det som en prolog, men mere som et indledende stykke tekst, der skal skabe en forventning hos læseren eller sætte stemningen.

Når det gælder prologer, så er nøgleordene altså:
1. det falder udenfor historien
2. det har en forklarende rolle, og skal opsummere hvad der tidligere er sket, før historiens start.

Man skal dog være varsom med prologer, da de kan virke som en fantastisk ide til hurtigt at forklare en masse ting, men det de i stedet gør er at fjerne fokus fra den egentlige historie, og dermed ødelægge læserens lyst til at læse videre på grund af "historie-timen".
Jeg ved at en del forfattere derfor råder en til at droppe prologen og springe ud i historien, og så få flettet det man gerne ville fortælle i prologen ind i historien i stedet.

Håber det opklarede lidt om hvad prologer er, og hvordan de fungerer :)

God skrivelyst
Bjarke

Anonym sagde ...

Tusind tak! :D

Anonym sagde ...

Jeg tror lige du har reddet min dansk eksamen!:) MANGE TAk Bjarke!

Anonym sagde ...

Det avr sådan en stor hjœlp <3 <3 <3 <3 jeg går i syvende og vi skal aflevere en beretter model. tusind tak. Det hjalp mig virkelig igennem den her opgave. <3 <3 <3

Anonym sagde ...

Hej bjarke, 100000000000000 x100000000000000000000 gange TAK!!!!
Det har virkeligt hjulpet mig!!

hilsen

en der går i 7...

Anonym sagde ...

Tusind tak. :)

LæsehestenXD sagde ...

Hej, er gået i gang med beretter modellen, men er gået i stå! Kan ikke finde rundt i at der skal være en sammenhæng mellem anslag, uddybning og klimaks. Har kun en svag i ide om hvordan det skal se ud. Desuden har jeg fundet en anden side hvor der står at man bare skal skrive ideer ned, og så begynde. De mener at man under skrivningen* staves) bare skal hoppe rundt i teksten hvis man løber tør for ideer. Lige nu er det hele bare et stort rod med en masse papirer!!

Bjarke sagde ...

Hej Læsehest

Det kommer lidt an på hvor du er i processen. Hvis din ide stadig er helt ny vil jeg også anbefale at du bare skriver ideer ned, og får så meget fyld du kan sætte på din historie som muligt.
Det bliver også lettere at sætte noget på berettermodellen, hvis du allerede har scener. ( http://skrivekrampen.blogspot.dk/2010/04/hvordan-skriver-man-lige-en-roman-1.html ; du er i fase 1 og berettermodellen er et fase 2/3 værktøj)

Men overvej dog allerede mens du samler dine ideer og brainstormer, hvad din historie skal gå ud på, og hvad din hovedkonflikt er - det er nemlig det, der skal lette dit overblik senere i skriveprocessen, når du føler du har for mange bolde i luften :)

Håber det hjalp :)
God skrivelyst og held og lykke med skrivningen!
Bjarke

Anonym sagde ...

hej tak for hjælpen til at lave min opgave i dansk (god forklaring)

John Doktor sagde ...

Denne her forklaring en mega god

Amalie Klitgård sagde ...

Tak for en rigtig spændende og god gennemgang af berettermodellen!
Den satte et smil på læben! Især dette afsnit: "Klimaks er stadig spænding, men her skal den endelige konfrontation også være. Det er her vi skal have payoff for all spændingen. Hovedpersonen skal besejre overmagten og vinde! (”Hvad hvis min hovedperson skal tabe?” Luk flappen og hør videre, historien er ikke slut endnu!) Hovedpersonen skal vinde i slutningen af klimaks!"