Selvfølgelig
er det ikke en lortehistorie. Selvfølgelig er den stadig god, og nej, hvorfor
skulle dit plot være dumt?
Det der
sker, er en blanding af to ting: For det første kan hjernen ikke overskue
romanens plot mere, for det andet så vil hjernen gerne snart afslutte
historien, så den kan komme videre med andre ting - dette viser sig ved at du
helt sikkert også har lyst til at skrive på den her nye meget bedre ide, du har
liggende.
For mange,
specielt unge forfattere er det normalt let at starte sine historier og bare
skrive og skrive. Det er når historierne skal blive alvorlige eller afsluttes
det bliver svært. Måske kender man ikke slutningen, måske har man bare ikke
lyst til at tage afsked med sin fiktionsverden, og derfor udskyder man
konfliktløsningen og slutningen.
Der er mange
muligheder, og alle har det til fælles at hjernen til sidst giver op. Hvis du
ikke gider afslutte opgaven, så går den da bare i gang med noget nyt.
Hvad gør man
så for at modarbejde hjernen? Der er en række af ting man kan, den første jeg
vil foreslå er at planlægge. Jeg ved at mange ikke gider at planlægge deres
bøger, fordi det tager lysten ud af historien og skrivningen i deres øjne. Det
er også fair nok, men hvis det handler om hvorvidt man skal opgive en bog eller
skrive den færdig, så kan det vel ikke være så slemt lige at planlægge den sidste
halvdel så man ved hvad man skal skrive?
Hjernen
bliver i hvert fald glad, da du i det det du planlægger, fortæller den at der
er en ende på projektet, og at I arbejder derhen imod. Den får også mere ro, da
den ikke længere selv skal holde styr på alle dine ideer og plots, men kan overlade
lidt af det til planen - på den måde bliver hjernen altså "i godt
humør" igen, får overblik over historien og lyst til at gøre opgaven
færdig.
En anden
ting man kan gøre er at have en lille notesbog hvor man, når man starter med at
skrive sin historie, skriver ned hvad man synes er godt ved ens historie.
Hvorfor er den god? Hvorfor er den spændende? Hvorfor synes du den er sjov at
skrive?
Vær ikke
bange for at overdrive din glæde her, bare få det hele med, og i detaljer! Når
du så går i stå og synes det hele er noget møg, så finder du bogen frem og
læser alle de positive ting, du havde at sige. På den måde kan du være heldig
at dræbe de dårlige tanker, ved at fortælle hjernen alle de positive tanker,
den har tænkt før.
Af andre små
råd kan jeg sige at det kan hjælpe meget at printe regelmæssigt. På den måde
har du altid bogen udprintet, og der er ikke noget mere motiverende end at se
en roman vokse lige så stille.
En sidste
ting er, at du kan få andre til at læse historien og give dig feedback. Hvem
ved, måske modarbejder din hjerne dig fordi der er et plothul du ikke selv har
opdaget? Underbevidst ved du det, men har ikke erkendt det? En læser vil kunne
finde dette problem og sige "Her skal du altså ændre noget - men ellers er
det skide godt," hvilket kan være lige det der skal til, for at du får
lysten igen!
God
skrivelyst
Bjarke
