mandag den 9. april 2012

Lortebog! - Om at elske sine skriverier, og ikke opgive romanen

Åh, hvor kender vi det godt, gør vi ikke? Vi har skrevet og skrevet, og det er kørt som en drøm, og så lige pludselig ... Ja, lige pludselig virker det bare ikke godt længere. For hvor er ens plot da egentlig bare dumt, og det bliver bare ved ud i det uendelige! Og det er en lortehistorie!

Selvfølgelig er det ikke en lortehistorie. Selvfølgelig er den stadig god, og nej, hvorfor skulle dit plot være dumt?


Det der sker, er en blanding af to ting: For det første kan hjernen ikke overskue romanens plot mere, for det andet så vil hjernen gerne snart afslutte historien, så den kan komme videre med andre ting - dette viser sig ved at du helt sikkert også har lyst til at skrive på den her nye meget bedre ide, du har liggende.


For mange, specielt unge forfattere er det normalt let at starte sine historier og bare skrive og skrive. Det er når historierne skal blive alvorlige eller afsluttes det bliver svært. Måske kender man ikke slutningen, måske har man bare ikke lyst til at tage afsked med sin fiktionsverden, og derfor udskyder man konfliktløsningen og slutningen.

Der er mange muligheder, og alle har det til fælles at hjernen til sidst giver op. Hvis du ikke gider afslutte opgaven, så går den da bare i gang med noget nyt.


Hvad gør man så for at modarbejde hjernen? Der er en række af ting man kan, den første jeg vil foreslå er at planlægge. Jeg ved at mange ikke gider at planlægge deres bøger, fordi det tager lysten ud af historien og skrivningen i deres øjne. Det er også fair nok, men hvis det handler om hvorvidt man skal opgive en bog eller skrive den færdig, så kan det vel ikke være så slemt lige at planlægge den sidste halvdel så man ved hvad man skal skrive?

Hjernen bliver i hvert fald glad, da du i det det du planlægger, fortæller den at der er en ende på projektet, og at I arbejder derhen imod. Den får også mere ro, da den ikke længere selv skal holde styr på alle dine ideer og plots, men kan overlade lidt af det til planen - på den måde bliver hjernen altså "i godt humør" igen, får overblik over historien og lyst til at gøre opgaven færdig.


En anden ting man kan gøre er at have en lille notesbog hvor man, når man starter med at skrive sin historie, skriver ned hvad man synes er godt ved ens historie. Hvorfor er den god? Hvorfor er den spændende? Hvorfor synes du den er sjov at skrive?

Vær ikke bange for at overdrive din glæde her, bare få det hele med, og i detaljer! Når du så går i stå og synes det hele er noget møg, så finder du bogen frem og læser alle de positive ting, du havde at sige. På den måde kan du være heldig at dræbe de dårlige tanker, ved at fortælle hjernen alle de positive tanker, den har tænkt før.


Af andre små råd kan jeg sige at det kan hjælpe meget at printe regelmæssigt. På den måde har du altid bogen udprintet, og der er ikke noget mere motiverende end at se en roman vokse lige så stille.


En sidste ting er, at du kan få andre til at læse historien og give dig feedback. Hvem ved, måske modarbejder din hjerne dig fordi der er et plothul du ikke selv har opdaget? Underbevidst ved du det, men har ikke erkendt det? En læser vil kunne finde dette problem og sige "Her skal du altså ændre noget - men ellers er det skide godt," hvilket kan være lige det der skal til, for at du får lysten igen!


God skrivelyst
Bjarke

Ingen kommentarer: