Ja, hvordan gør man egentlig det? Inspireret af en kommentar
til et tidligere indlæg, vil jeg prøve at komme med et svar på dette store
spørgsmål.
Men det kan man jo reelt set ikke svare på. Ideer er noget,
der lige pludselig opstår, og så handler det bare om at gribe den. Så enkelt er
det, man må ud med fiskenettet, for man kan ikke tvinge dem frem.
Men man kan lokke dem!
Men man kan lokke dem!
Der er flere måder at lokke ideer frem på. Bl.a. Kanonkongen
fra P3 har en udmærket fodbold-metode som han beskriver i sin bog Kanonkongens samlede værker. Den går
grundlæggende ud på at forestille sig en fodboldbane, og så lade en kendt
person skyde en bold af sted efter en, og så skal man på vejen slippe
associationerne fri. Jeg vil foreslå jer at låne bogen hvis det lyder
interessant, da han kan forklare metoden langt bedre end mig.
Hvad nu hvis-metoden
Men hvordan gør jeg så, når jeg skal arbejde med ideer? Jeg har to metoder. Den første er en jeg har til fælles med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes, og som jeg har valgt at navngive Hvad nu hvis-metoden. Den går i al sin enkelthed ud på at sige hvad nu hvis til ALT!
Nicole fik sin ide til skeletter i skabet-serien på netop den måde. Hende og jeg stod i hendes opgang, og skulle til at gå, og snakkede om udtrykket at have skeletter i skabet – altså hemmeligheder. Pludselig blev Nicole stille, inden hun så med antydningen af en ide i stemmen så på mig:
Men hvordan gør jeg så, når jeg skal arbejde med ideer? Jeg har to metoder. Den første er en jeg har til fælles med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes, og som jeg har valgt at navngive Hvad nu hvis-metoden. Den går i al sin enkelthed ud på at sige hvad nu hvis til ALT!
Nicole fik sin ide til skeletter i skabet-serien på netop den måde. Hende og jeg stod i hendes opgang, og skulle til at gå, og snakkede om udtrykket at have skeletter i skabet – altså hemmeligheder. Pludselig blev Nicole stille, inden hun så med antydningen af en ide i stemmen så på mig:
”Hvad nu hvis der virkelig var skeletter i skabene? Hvad hvis det var dem der bevogtede ens hemmeligheder?”
Resten er historie, men det første i hvert fald til Nicoles
debutbog og en fantastisk fantasy-historie som jeg varmt kan anbefale.
Så hver gang du siger eller læser noget, så husk lige at
spørge: Hvad nu hvis? Og tjek om der er en god historie.
Research-metoden
Dette er min foretrukne metode. Den fungerer godt for mig, og resulterer også gerne i at man samtidig bliver lidt klogere. Det handler i bund og grund om at læse og se en masse fjernsyn. Gerne om faglige emner.
Dette er min foretrukne metode. Den fungerer godt for mig, og resulterer også gerne i at man samtidig bliver lidt klogere. Det handler i bund og grund om at læse og se en masse fjernsyn. Gerne om faglige emner.
Skriver man fx Science Fiction er en god ide at læse
illustreret videnskab, da de ofte skriver letforståelige artikler omkring nye
emner, som kan inspirere en. Bliver man så inspireret så er det bare at gå på
biblioteket eller internettet og begynde at læse. På den måde får man både en masse
viden, som man selv og ens karakterer kan bruge – men samtidig kan man
pludselig blive inspireret til noget helt nyt og på den måde udvikle ideen.
Min novelle Portræt af dukke og dreng (fra Dystre Danmark 2), er et godt bud på dette. Jeg elsker horror og gys, og en af
mine yndlingsting er at gå på youtube og finde uhyggelige billeder og film. Her
stødte jeg på det uhyggelige billede The hands resist him, og jeg vidste at jeg
måtte vide mere om billedet. Det resulterede i mange timer på wikipedia og
lignende sider, indtil jeg havde en stor viden om netop dette billede. Den
viden, specielt vandrehistorien bag billedet, gav mig ideen til novellen, og
voila, pludselig havde jeg en historie om uhyggelige billeder og skræmmende
børn. Redaktøren kunne også lide historien, og nu har jeg både en masse viden
om et maleri, en anekdote jeg kan fortælle til foredrag eller i blogindlæg, og
en fed novelle som folk forhåbentlig kan lide, og vil gyse over. Tre ting, bare
ved at læse. Det er da meget fedt, ikke?
Idebank
Det vigtigste råd jeg kan give, når man skal få ideer er at have en idebank. Det kan være en lille notesbog eller et dokument på computeren, det bestemmer man selv. Tanken er at man skriver sine ideer ind i den, og jævnligt ser på dem, for at se om nogle ideer måske kan lægges sammen til en fed historie, eller om man har fundet en ny vinkel på en gammel ide. Samtidig er det en god måde at huske sine roman- og novelleideer på, og kan hjælpe en til at finde gejsten for et gammelt projekt. Specielt hvis man er lang tid om at skrive en roman kan dette være smart, da man så kan skrive andre romanideer ned heri, så man ikke glemmer dem inden man er færdig med den første.
Det vigtigste råd jeg kan give, når man skal få ideer er at have en idebank. Det kan være en lille notesbog eller et dokument på computeren, det bestemmer man selv. Tanken er at man skriver sine ideer ind i den, og jævnligt ser på dem, for at se om nogle ideer måske kan lægges sammen til en fed historie, eller om man har fundet en ny vinkel på en gammel ide. Samtidig er det en god måde at huske sine roman- og novelleideer på, og kan hjælpe en til at finde gejsten for et gammelt projekt. Specielt hvis man er lang tid om at skrive en roman kan dette være smart, da man så kan skrive andre romanideer ned heri, så man ikke glemmer dem inden man er færdig med den første.
Så skynd dig at lave en idebank, begynd at læs en masse – og
husk at spørge Hvad nu hvis? Så er du godt på vej til at få de fede ideer
snart.
God skrivelyst
Bjarke
