Hvordan giver man forfatterkritik? Man har lige læst en medforfatters kritikpunkter, og skal nu til at give ham nogle velmenende råd til hvordan han kan komme videre herfra. Hvordan kan tekst og plot forbedres? I dette indlæg vil jeg ikke fortælle om hvad man kan sige, men hvordan man kan sige det, for jeg tror ofte at det er et lige så stort problem som det andet.
Noget af det første man hører når det kommer til at give kritik er at det handler om at være ærlig. Det er helt rigtigt. Der er ingen grund til at lyve en tekst bedre end den er. Men der er stadig forskel på hvordan man formulerer sig, og hvor ens fokus i kritikken er. Den amerikanske præst Bliss Browne, der intet har med skrivning at gøre, har engang udtalt:
”By celebrating what is right, you get the energy to fix what is wrong.”
Og det er rigtigt. Hvis man på tyve minutters forfatterkritik vælger at fokusere udelukkende på hvor dårlig en forfatters historie er, har han helt klart ikke lyst til at skrive videre når han kommer hjem. I stedet for at se på det som dårlige steder, skal man i stedet fokusere på det som vækstpunkter. Forfatteren og skrivelæreren Camilla Wandahl forklarer vækstpunkter som:
"Når man skal give respons, kan en af fremgangsmåderne være at kigge efter tekstens vækstpunkter. Et vækstpunkt er et sted i teksten, hvor forfatteren prøver kræfter med noget nyt (fx at skrive beskrivende, at bruge dialog, at beskrive en person), men ikke lykkes 100% med det. Altså et sted hvor man kan se, at forfatteren er 'på vej'. Som responsgiver er det vigtigt at fremhæve udvalgte vækstpunkter i teksten i en positiv tone, for at hjælpe forfatteren i hans eller hendes fremtidige skriveudvikling.”
Det vil altså sige at i stedet for at sige: Det er dårligt, så skal man fokusere på forbedringen i stedet. ”Den dialog stinker,” skal simpelt hen blive til: ”Hvis du nu i stedet lader dem tale på den her måde, så kunne det gøre temaet tydeligere fordi …” – Dette bringer mig til de tre K’er, som de fleste nok har stiftet bekendtskab med.
Kærlig, Konstruktiv og Konkret.
Det er de tre K’er når det kommer til al slags kritik. Overholder man dem, så er det de færreste, der ikke bliver glad for ens tilbagemelding. Men lad os starte med den første, og mest diskuterede:
Kærlig kritik
Kærlig kritik betyder at man husker på, at man henvender sig til et menneske, der rent faktisk går op i det her. Et menneske, der gerne skulle have lyst til at arbejde videre med sit projekt bagefter. Hvorfor skulle du ellers give din kritik til vedkommende, hvis de ikke har lyst til at arbejde videre med det? Her handler det som Camilla forklarede ovenfor, at se på teksten som et væksthus. Man kan sagtens give sin ærlige kritik på en kærlig måde, og det er derfor Kærlig er det første af de tre K’er.
Konstruktiv kritik
Denne ligger i forlængelse af kærlig. Det er også det punkt, der rent faktisk kræver arbejde fra dig, der giver kritik. Det er let nok at sige at en tekst er dårlig, eller en tekst er god. Det kan alle, der kan læse. Men du er forfatter, du ved mere end bare det. Du ved hvorfor den er god eller dårlig. Derfor er det vigtigt når du giver kritik, at den er konstruktiv. At den giver forfatteren noget at arbejde videre med. ”Det her tekststykke er ikke så godt, men hvis du nu i stedet skriver det sådan her, så tror jeg det ville hjælpe.”
Konkret kritik
Ligger så igen i forlængelse af konstruktiv. Konkret betyder at du i stedet for kun at sige: ”Din tekst er dårlig, skriv den om,” så vælger du at komme med ideer og eksempler til hvordan teksten kan blive bedre. Du skal simpelthen gå helt ned i teksten og sige: ”Lige præcis den her linje er den der gør, at din historie er forvirrende. Den synes jeg du skal slette, eller eventuelt omformulere. Er det vigtigt for dig at denne information bliver givet lige der?” – Kan du se hvad det er jeg gør?
Ved at bruge alle tre K’er i en dialog med forfatteren kommer jeg ikke kun med håndgribelige eksempler på hvordan teksten kan blive bedre, jeg engagerer også forfatteren i mine overvejelser til hans tekst, og håber på den måde at lade ham komme med konkrete løsningsforslag, og give ham lyst til fluks at skrive videre når han kommer hjem. Det er den følelse al god kritik skal efterlade forfatteren med.
God skrivelyst
Bjarke
