Cliffhangere - når læseren ikke må give slip!

Jeg må indrømme at cliffhangere er en af de her små ting i skrivningen, som man sjældent tænker over, men som har en ekstremt stor effekt.

De sidste to romaner jeg har arbejdet på, har cliffhangers været en vigtig del af opbygningen, hvilket jeg tror har været med til, at de er blevet så godt taget imod af mine testlæsere og redaktør. Samtidig har arbejdet med cliffhangerne også gjort, at jeg hurtigere har villet tilbage til skrivningen – for hvad skal der nu ske! Præcis samme følelse som læseren jo også skal sidde med.

Men hvad er en cliffhanger? En cliffhanger er i tekstform flere forskellige ting.

Selve begrebet kommer fra de gamle biograf-føljeton’er (dette var før tv), hvor man måtte sørge for at seerne måtte vende tilbage ugen efter for at se fortsættelsen. Den letteste måde var at efterlade helten, hængende fra en klippe – for hvordan skulle han nu klare sig ud af den kattepine?
Deraf begrebet cliffhanger.

Kapitel-cliffhangere

En kapitel-cliffhanger, er lidt ligesom det førnævnte. Det er en uforløst spændende scene lige inden kapitlet slutter. For at man som læser kan få forløsning bliver man altså nødt til at gå videre med næste kapitel: Og man stopper jo ikke midt i et kapitel, vel?
Meningen er altså, at kapitlerne mere eller mindre skal sluge hinanden, så læseren ikke kan stoppe læsningen.


Det vigtigste når man arbejder med kapitel-cliffhangere er, at man ikke kommer til at bruge den samme type for mange gange i træk. Der er en naturlig grænse for hvor mange gange vores helt kan blive truet med en pistol for panden, før vi keder os.

Det smarteste her er, at skifte mellem actionfyldte cliffhangers, som fx en pistol for panden eller lignende, og følelsesmæssige cliffhangers, som kan være at heltens kæreste er blevet bortført, eller at veninderne sender en sms rundt, som hovedpersonen ikke ønsker.


Det kan også være et ganske almindeligt spændende spørgsmål, der udgør cliffhangeren: Hvem er morderen? Hvor gemmer den mystiske fremmede sig? Og hvem er han? Et så simpelt spørgsmål kan med lidt snilde blive en ganske effektfuld cliffhanger.

Jeg har ret korte kapitler i de sidste par bøger, derfor har jeg ikke haft behov for at tænke i den næste type cliffhanger: Men skriver du længere kapitler, er det måske noget for dig!



Pageturneren

Pageturner kan frit oversættes til ”side-vender”, og skal ses som en cliff-hanger, midt i teksten, gerne i bunden af hver side, så læseren føler en trang til at bladre endnu engang, i stedet for at smide bogen fra sig.

De kan være svære at regne med, da en bogs opsætning, sjældent er samme opsætning som et manuskripts. Her kan det være en god ide at finde en bog af samme type som den man skriver, og tælle tegn på en side. Når du ved hvor mange tegn, der er på en side, ja, så ved du også hvor mange tegn du har at gøre godt med, før du igen lige skal prikke fiskekrogen i læseren.


Modsat cliffhangeren behøver pageturneren ikke at blive brugt så punktligt som jeg lige har sat det op (omend det er et meget godt udgangspunkt). Måske behøver du kun en hver anden side, eller hver tredje? Det kan dog være en god ide at have et par stykker en gang imellem for netop at holde læseren fanget indtil de når til slutningen af romanen.


Forhåbentlig bliver de forløst af slutningen, eller måske er du en af de der onde forfattere, der bruger den tredje type cliffhanger ...



Serie-cliffhangere

Serie-cliffhangeren fungerer egentlig lidt som kapitel-cliffhangeren. Den er bare i sidste kapitel af bogen, for den skal få læseren til at sidde spændt og vente på den næste bog i serien.

Den skal også gerne være ond. Det skal gerne gøre lidt ondt på læseren at vente, hun skal faktisk helst frygte det værste, og hade dig som forfatter lidt for at udsætte hende for netop dette.
Men hun skal også elske det ... Og det er måske det sværeste at opnå.


Mit bedste bud her er, at hvor du i kapitel-cliffhangeren skal skifte mellem tre forskellige typer, så skal du her smide det hele i hovedet af læseren:

Vores helt skal have en pistol for panden, hans kæreste skal være bortført og vi ved ikke hvorhen, og nåh ja, vi ved ikke hvem det egentlig er, der ønsker ham død.

BUM! Der er nok for læseren at forholde sig til. Og fanger spændingen, dem ikke, så kan det være action-elementet gør. Eller også gør følelses-delen. Forhåbentlig gør de alle tre.



Håber du nu har fået lyst til at bruge cliffhangers i dine bøger. Jeg er i hvert fald blevet stor fan af dem, både som en måde at få mig selv videre i skrivningen, men også som et redskab til at holde læseren fanget.



God skrivelyst
Bjarke

Bussemændene bliver anmeldt

Da jeg skrev Bussemændenes Rekordbog sammen med Nicole Boyle Rødtnes var vi fuldt klar over at den ville dele vandene. Nogle ville hade alle de klamme beskrivelser af bussemænd og snot, andre ville som os elske dem og elske at gå på eventyr i den meget alternative verden.
Det er også det anmeldelserne bærer præg af.
 

Børnenes bøger på Instagram er et godt eksempel. Her skriver anmelderen hvordan hun som voksen fandt den meget grænseoverskridende, men barnet anmelder nu engang også bogen bedre:

”Min søn var til gengæld ellevild med de utrolige bussemændsrekorder og insisterer på, at vi skal læse den igen i aften.”

Anmelderen afslutter med de dejlige ord:

”En bog som udover at være ulækker, faktisk også er ret underholdende. For alle, der er optaget af snot og bussemænd. Og bare generelt synes, at ultraklamme ting er for seje.”

Så kan det da ikke blive bedre?!
 



Jo, det kan det. For da Nicole og Jeg  optrådte på Bogforum med netop Bussemændenes rekordbog skete det med hvide kitler som to bussemandsforskere, og det har litteraturm
agasinet Littuna.nu opdaget, da de var i gang med en reportage fra bogmessen.

”Larsen og Rødtnes leverede et morsomt indslag med oplæsning fra deres bog og ”demonstrationer” af, hvorledes man selv kan blive en fremragende næsepiller.”

Og igen, med en konklusion som den følgende, hvem kan så ikke være glad?

 ”Jeg har måske ikke været målgruppen for denne bog, men ikke desto mindre så jeg, hvor stor begejstring forfatterne vakte hos de børn, der også sad i Lyttesalonen og vekslede mellem at måbe og grine højt. Det var imponerende, hvor meget de fangede børnenes – og min – opmærksomhed gennem hele deres præsentation.”

Emil Blichfeldt, der anmelder i Weekendavisens børnesektion Faktisk er inde på lidt af det samme med ordene:

”Men hvis du kender en, der er i den alder, hvor prut, bæ og snot er verdens sjoveste underholdning, så skal du ikke holde dig tilbage, for forfatterne og illustratoren har haft en fest med at lave bogen og virkelig levet sig ind i deres roller som bussemandseksperter.”

Og hans afslutning på anmeldelsen vil jeg bare lade stå tilbage:

”Der bliver virkelig gået i dybden med snottet, og med den rigtige oplæser og publikum er Bussemændenes rekordbog stor underholdning.”

God skrivelyst
Bjarke

Kan du skrive til Texas Longhorn?

Sidste år skete der rigtigt meget på den danske litterære scene. Danmark fik bl.a. et litterært magasin Texas Longhorn.

Det er udgivet af Gladiatorskolen, og har nogle ret spændende navne bag sig, og nu er der spændende nyt.

I næste nummer vil de nemlig se nærmere på de to genrer horror og science fiction, men ud fra et litterært udgangspunkt som de beskriver med ordene:

”Ikke bare som genrer, men som greb eller blik. Genre er ikke et lukket system, det er en ramme, som ethvert kunstværk forhandler med og forandrer forventningerne til. Når vi i næste nummer sætter fokus på science fiction og horror er det derfor heller ikke for at bekræfte de vante genrebeskrivelser, men for at undersøge dem: det mekaniske, det samfundsrettede og de eksistentielle spørgsmål, der ligger i science fiction og undersøgelsen af det ukendte og fremmede, der ligger i horroren.”

Har du interesse for at bidrage til dette, eller bare at bidrage til bladet, så er de altid glade for at se nye bud på litteratur.

Har du horror eller science fiction-materiale så skynd dig at gøre det klar, det skal nemlig være dem i hænde senest 1. maj!

Bidrag skal sendes til tlh@forlagetgladiator.dk
Og det indsendte må max fylde 5 A4-sider.


Er det noget for dig at blive trykt i Texas Longhorn? Er du ikke sikker? Så kan du læse tidligere numre, og læse mere om bladet på deres hjemmeside HER!


God skrivelyst
Bjarke

Bruger du Flowskrivning?

Flowskrivning handler om at komme i en tilstand hvor ordene bare kommer af sig selv, og man bliver et med fortællingen. Man skriver ikke længere en historie, den skriver sig selv. Mange af os har måske prøvet at være i denne tilstand, andre synes det lyder helt tosset.

Selv er jeg ret vild med flow, og det synes jeg også du skal blive!


Det danske begreb blev introduceret af forfatteren Bo Skjoldborg, som en metode til at nå dybere ind i din skriveproces og få sat fart på produktionen.

Originalt er det udviklet af Amerikaneren Peter Elbow, som et studieværktøj på universiteter, så den kan også bruges til faglig brainstorm og ideudvikling på skoleopgaver og lignende.



Hvorfor skal man i flow?

Flow er en dejlig tilstand, hvor det hele flyder. Ens tekst virker stærkere, og man har en nærmest narkotisk trang til igen at møde tasterne.

Målet er her at dræbe den indre kritiker, ham eller hende, der altid sidder og siger at du ikke er god nok, og at du bør tænke mere over teksten. Du skal producere tekst! Men for ikke at gøre hende helt sur, så skal man minde hende om, at hun får lov til at redigere, så snart du har produceret noget – det er alligevel også sjovere for jer begge at redigere i skreven tekst, end at dræbe den før det er kommet ned på papiret.

Så vil du gerne slippe for selvværdsnøkker, og i stedet bare gå i et med det du skriver, så vil jeg helt klart anbefale dig at komme i flow.



Kom i flow

Men hvordan gør man så? Det er ret simpelt, men det kræver at du får has på den der indre kritiker.

Og det gør man bedst, ved bare at skrive og fortælle, uden at tænke for meget over sætning og syntaks – tro mig, den slags kommer alligevel også lettere, når man er i flow: sproget bliver nemlig levende.

SÅ her er et par gode råd til at komme i flow:

• Stop ikke op. Mangler du et ord skriver du X, Y eller lignende.
• Vær ikke bange for at skrive: ”Her skal der stå noget om et eller andet jeg lige skal researche” eller skrive meta-lignende stykker a la: Denne scene kommer til at handle om …
• Det vigtigste er at du producerer noget råt, og retter til i senere processer.
• Start med at skrive 20 minutter (gerne om morgenen) – og byg så langsomt flere minutter til.
• Prøv ikke at skrive i for lange stræk, men gerne flere gange om dagen.

Hvordan ved man at man er i flow?

Flow opleves som en euforisk tilstand, nærmest en rus, hvor teksten bare flyder ud på siden, og scenerne kommer til dig, måske taler hovedpersonerne direkte til dig, og du begynder at opleve at følge deres tankerække – hvilket er en helt fantastisk oplevelse.

Når de begynder at tale og fortælle, bliver det også lettere at komme tilbage til skrivningen efter korte pauser, for de har i mellemtiden fortalt dig alt det du behøver at vide til at kunne genoptage skrivningen.


Så er det svært at holde sig væk.



God skrivelyst
Bjarke

"Jamen, jeg vil ikke kun være krimiforfatter!" - Kan man blive fanget i en genre?

For nyligt stødte jeg på et meget interessant spørgsmål, nemlig: Kan man som forfatter blive fanget i en genre? Hvis ens første udgivelse er en krimi, kan man så risikere at blive krimiforfatter, og dermed have svære ved at blive taget seriøst som andet?

Jeg tror ikke dette spørgsmål skal besvares med et ja eller nej. Det skal besvares med et Hvad er fordelen? Og et Hvordan kan jeg bruge det?



Hvad er fordelene?

Læg mærke til størrelsen på forfatternavn i forhold til titel.
Det betyder at Sara Blædel er god til krimier!

Lad os lige se på det objektivt. Krimiforfatterne tjener ret gode penge. Krimiforfatterne er i det store hele blevet den type forfattere, hvis efternavne står med større bogstaver end titlen på bogen.

Dette har den fordel, at du som krimilæser sikkert leder efter noget specielt. Du elskede Sara Blædels bøger, og det er vildt smart af forlaget at brande bogen ud fra netop dette.

Genre-forfattere spiller simpelthen på ideen om at deres læsere ikke læser uden for genren, og derfor kan det være vildt effektfuldt at have et stærkt brand.

Ser man det kun i voksenkrimier? Nej, jeg nævner bare lige kort R.L. Stines gysere. Man ved som læser hvad man får når man samler en R.L. Stine-bog op.

Så er du egentlig kun interesseret i at skrive en bestemt type bøger, så er den her type genre-typecasting helt fantastisk. Du kan faktisk stå stærkere, netop fordi du udnytter det faktum, at dit navn bliver synonym med en genre, som du til gengæld mestrer!



Hvordan kan jeg bruge det?

Det er et vildt let spørgsmål egentlig. Du skriver en masse (gode) bøger inden for din genre, hvor du forhåbentlig også har en særlig stil eller vinkel. Forhåbentlig begynder folk så til sidst at sige ”Jeg vil gerne læse en DIT NAVN-bog, det er bare de bedste DIN GENRE!”

Hvordan man så skriver den bog så den bliver så fantastisk vil jeg ikke skrive om her, det kan du læse videre om på skrivekrampe.dk. Det her er kun teorien om hvordan du udnytter dit navn som et brand.



Men jeg vil gerne skrive forskellige ting?

Det kan jeg godt forstå. Den frihed er også svær at give slip på, hvis man får mange forskellige ideer i mange forskellige genrer.

Men der findes faktisk en metode hvor man kan få the best of both worlds: Pseudonymer.

JK Rowling var også god til fantasy, derfor har hun skiftet navn.
Robert er til gengæld god til krimier har jeg hørt.

JK Rowling skrev Harry Potter, og er nok nu ret typecastet i det univers. Hvordan slipper hun fri fra den tunge taske af bøger, hun har givet sig selv? Hun opfandt Robert Galbraith.

Det er hende, der skriver bogen, hun bruger bare et andet navn, og på den måde prøver læserne ikke trække det gamle over i det nye. Hvis Robert Lawrence Stine skrev en romantisk YA, ville de fleste nok heller ikke tænke på en række Gåsehudsbøger, for navnet, selvom det er det samme, er stadig for langt fra.



Så lad være med at være bange for at blive typecastet som forfatter. Det er faktisk bare en ære, for det betyder at folk synes du er så god inden for din genre!
Udnyt i stedet dette, og bliv samtidig ven med dine initialer.

Og så skal man grundlæggende lade være med at være så bange for at ens første bog ikke er den rigtige, og på om det vil have konsekvenser for ens forfatterliv.

Skriv, nyd det, og når du bliver udgivet så vær sindssyg lykkelig og glad, og husk på at den eneste, der bestemmer hvad din næste bog handler om: Det er dig.



God skrivelyst
Bjarke

Gyserens virkemidler: Fobia og Tabu

Der er en del værktøjer, der kan være gode at kende til når man vil skrive en rigtig fed gyser. Et af dem er flaskehalsen, to andre er Fobia og Tabu. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at du ikke kan skrive en gyser, hvis du ikke har i hvert fald én af disse to elementer med.

Flaskehalsen er ideen om at du indskrænker din hovedpersons bevægelsesfrihed. Er et monster på spil i den lille forstadsby, så kan man jo bare flytte væk. Det er ikke uhyggeligt. Derfor skal man lave en flaskehals i ens historie.
I bunden af flasken er der god plads, i vores tilfælde er det den lille forstadsby. Men monstret skal tæt på sit offer: Hvordan gør vi det?

Der er mange muligheder. Den mest almindelige er at spærre hovedpersonen ind i et gammelt hus, eller i en kælder. Et uhyggeligt setting han eller hun ikke kan komme ud fra.
Andre alternative måder at lave en god flaskehals på kan være at invalidere hovedpersonen (Curse of Chucky), give dem en tidsmæssig deadline (Saw) eller lade deres krops begrænsninger være flaskehalsen (fald ikke i søvn fra Nightmare on Elmstreet).

En god flaskehals er med til at skabe spænding, der understøtter det egentlige uhyggelige, som du skal arbejde med i Fobia og Tabu.



Fobia

Fobia er den lette at gå til. Fobia betyder frit oversat "det man frygter". I gyserfilm og -bøger er det gerne spøgelser, vampyrer, sygdomme (zombier og klamme gevækster falder ind under denne kategori), edderkopper, små piger, dukker og klovne.

Grundlæggende kan alt som kan virke uhyggeligt falde ind under Fobia-kategorien, man skal bare passe på at det er så generelt, at det ikke kun er ens egen private fobi.
Et godt eksempel på en Fobia i en bog er i Stephen Kings IT, hvor monstret har form af en klovn (de er uhyggelige) og en edderkop (De er uhyggelige).

Det er forholdsvis let at vælge en fobia, der er så mange at vælge mellem. Har man kun en fobia i sin tekst kan man til gengæld godt gå hen og få en splat- eller chok-gyser. Altså en gyser, der arbejder med at overraske og handler mere om monstrets jagt osv.

For at undgå dette, og i stedet lave et gys, der går helt ind til marv og ben, så skal vi bruge Tabu!



Tabu

Tabu betyder igen frit oversat: "Det man ikke snakker om". Det er alle de emner, der gør folk utrykke under middagsselskabet. I gyserfilm og -bøger kan det være kannibalisme, tortur, vold mod børn osv.

Igen skal man huske på, at ens tabu skal være så generelt at det ikke kun er en selv, der synes det er forfærdeligt at snakke om. På samme måde skal den rutinerede/hærdede gyserforfatter passe på, for man kan sagtens blive blind overfor andres tabu, når man selv tænker så meget på dem.

Lad os vende tilbage til Stephen Kings IT. Vi har klovnen og dermed et fobia. Men hvad gør klovnen? Den bortfører børn. Den gør ting med de her børn, som vi ikke ønsker at forestille os. Der er simpelthen et vold mod børn/pædofili-tabu i gang.
Det er det aspekt af gyseren, der får hårene til at rejse sig i nakken, og gøre os utilpadse og modtagelige overfor skrækken. For morderiske klovne findes måske ikke, men det gør folk, der gør børn ondt. Og vi hader at tale om det!



En gyser, der arbejder med tabu uden at have en fobia med, arbejder til gengæld mindre med spændingen og mere med stemningen. Der er intet konkret frygteligt til at jage vores helte, der er kun den virkelige rædsel i konfrontationen med tabu.

Det er de to vigtigste redskaber, når man skal skrive en god gyser. Man kan sagtens arbejde med den ene, frem for den anden, så længe det passer til den type gyser man vil skrive. Men en gyser uden fobia og tabu, er ikke en gyser!



God skrivelyst
Bjarke

Skal du gå på forfatterskole?

Vækkede overskriften din interesse? Det var heldigt, for der er lige nu optag på Forfatterskolen for Børnelitteratur, så har du altid drømt om at gå på en forfatterskole, så er det måske nu du skal slå til?

Selvom at en forfatterskole ikke kan give dig nogen lovning på udgivelse, eller er den eneste rigtige måde at blive forfatter på, så vil jeg alligevel varmt anbefale dem.

Men man får det ud af dem, man selv gerne vil have.



Allerede før jeg kom ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2012, vidste jeg en god del om det tekniske aspekt af skrivehåndværket. Jeg havde skrevet en god håndfuld uudgivne romaner, en ganske pæn mængde udgivne noveller, og havde kørt Skrivekrampe.dk i mange år allerede.

Jeg søgte ikke ind på skolen for at lære om skrivehåndværkets teknik. Jeg søgte ind for at få et skub, for at finde ud af hvad det var jeg manglede, hvorfor jeg ikke endnu havde fået en roman antaget.
Og det fik jeg svar på.

Jeg kommer tit til at lyde som en af de der ny-religiøse typer, når jeg snakker om hvad jeg fik ud af skolen. Det er også okay. For det er en åbenbaring af en art.

Jeg lærte hvad det var jeg skrev, hvad jeg ville med mit forfatterskab, og jeg fik et helt fantastisk netværk af medstuderende, der alle havde helt andre grunde til at gå på skolen.

Det var de forskellige grunde, der gjorde os stærke. Vi lærte ikke kun af skolen, men også af hinanden. Vi ses stadigvæk og lærer fra hinanden, nu snart to år efter vi stoppede.

Vil du have del i alt det, så skal du søge ind. Uddannelsen koster nogle penge, men i forhold til hvad du lærer og får i forhold til viden og gratis bøger, så er de penge godt givet ud.

Deadline er tirsdag d. 12. april, og der er en skriftlig ansøgning, hvor der også skal laves en opgave. Dem kan du finde på hjemmesiden.

Det var den fedeste tid for mig, og det resulterede også i at min første roman City Surfer blev antaget og udkom. Man kan kun sige at jeg fik hvad jeg søgte.

Er det noget for dig? Du kan læse meget mere på hjemmesiden HER!


God skrivelyst
Bjarke