Selv er jeg ret vild med flow, og det synes jeg også du skal blive!
Det danske begreb blev introduceret af forfatteren Bo Skjoldborg, som en metode til at nå dybere ind i din skriveproces og få sat fart på produktionen.
Originalt er det udviklet af Amerikaneren Peter Elbow, som et studieværktøj på universiteter, så den kan også bruges til faglig brainstorm og ideudvikling på skoleopgaver og lignende.
Hvorfor skal man i flow?
Flow er en dejlig tilstand, hvor det hele flyder. Ens tekst virker stærkere, og man har en nærmest narkotisk trang til igen at møde tasterne.
Målet er her at dræbe den indre kritiker, ham eller hende, der altid sidder og siger at du ikke er god nok, og at du bør tænke mere over teksten. Du skal producere tekst! Men for ikke at gøre hende helt sur, så skal man minde hende om, at hun får lov til at redigere, så snart du har produceret noget – det er alligevel også sjovere for jer begge at redigere i skreven tekst, end at dræbe den før det er kommet ned på papiret.
Så vil du gerne slippe for selvværdsnøkker, og i stedet bare gå i et med det du skriver, så vil jeg helt klart anbefale dig at komme i flow.
Kom i flow
Men hvordan gør man så? Det er ret simpelt, men det kræver at du får has på den der indre kritiker.
Og det gør man bedst, ved bare at skrive og fortælle, uden at tænke for meget over sætning og syntaks – tro mig, den slags kommer alligevel også lettere, når man er i flow: sproget bliver nemlig levende.
SÅ her er et par gode råd til at komme i flow:
- Stop ikke op. Mangler du et ord skriver du X, Y eller lignende.
- Vær ikke bange for at skrive: ”Her skal der stå noget om et eller andet jeg lige skal researche” eller skrive meta-lignende stykker a la: Denne scene kommer til at handle om …
- Det vigtigste er at du producerer noget råt, og retter til i senere processer.
- Start med at skrive 20 minutter (gerne om morgenen) – og byg så langsomt flere minutter til.
- Prøv ikke at skrive i for lange stræk, men gerne flere gange om dagen.
Hvordan ved man at man er i flow?
Flow opleves som en euforisk tilstand, nærmest en rus, hvor teksten bare flyder ud på siden, og scenerne kommer til dig, måske taler hovedpersonerne direkte til dig, og du begynder at opleve at følge deres tankerække – hvilket er en helt fantastisk oplevelse.
Når de begynder at tale og fortælle, bliver det også lettere at komme tilbage til skrivningen efter korte pauser, for de har i mellemtiden fortalt dig alt det du behøver at vide til at kunne genoptage skrivningen.
Så er det svært at holde sig væk.
God skrivelyst
Bjarke