mandag den 28. marts 2016

"Jamen, jeg vil ikke kun være krimiforfatter!" - Kan man blive fanget i en genre?

For nyligt stødte jeg på et meget interessant spørgsmål, nemlig: Kan man som forfatter blive fanget i en genre? Hvis ens første udgivelse er en krimi, kan man så risikere at blive krimiforfatter, og dermed have svære ved at blive taget seriøst som andet?

Jeg tror ikke dette spørgsmål skal besvares med et ja eller nej. Det skal besvares med et Hvad er fordelen? Og et Hvordan kan jeg bruge det?



Hvad er fordelene?
Læg mærke til størrelsen på forfatternavn i forhold til titel.
Det betyder at Sara Blædel er god til krimier!

Lad os lige se på det objektivt. Krimiforfatterne tjener ret gode penge. Krimiforfatterne er i det store hele blevet den type forfattere, hvis efternavne står med større bogstaver end titlen på bogen.

Dette har den fordel, at du som krimilæser sikkert leder efter noget specielt. Du elskede Sara Blædels bøger, og det er vildt smart af forlaget at brande bogen ud fra netop dette.

Genre-forfattere spiller simpelthen på ideen om at deres læsere ikke læser uden for genren, og derfor kan det være vildt effektfuldt at have et stærkt brand.

Ser man det kun i voksenkrimier? Nej, jeg nævner bare lige kort R.L. Stines gysere. Man ved som læser hvad man får når man samler en R.L. Stine-bog op.

Så er du egentlig kun interesseret i at skrive en bestemt type bøger, så er den her type genre-typecasting helt fantastisk. Du kan faktisk stå stærkere, netop fordi du udnytter det faktum, at dit navn bliver synonym med en genre, som du til gengæld mestrer!



Hvordan kan jeg bruge det?

Det er et vildt let spørgsmål egentlig. Du skriver en masse (gode) bøger inden for din genre, hvor du forhåbentlig også har en særlig stil eller vinkel. Forhåbentlig begynder folk så til sidst at sige ”Jeg vil gerne læse en DIT NAVN-bog, det er bare de bedste DIN GENRE!”

Hvordan man så skriver den bog så den bliver så fantastisk vil jeg ikke skrive om her, det kan du læse videre om på skrivekrampe.dk. Det her er kun teorien om hvordan du udnytter dit navn som et brand.



Men jeg vil gerne skrive forskellige ting?

Det kan jeg godt forstå. Den frihed er også svær at give slip på, hvis man får mange forskellige ideer i mange forskellige genrer.

Men der findes faktisk en metode hvor man kan få the best of both worlds: Pseudonymer.
JK Rowling var også god til fantasy, derfor har hun skiftet navn.
Robert er til gengæld god til krimier har jeg hørt.

JK Rowling skrev Harry Potter, og er nok nu ret typecastet i det univers. Hvordan slipper hun fri fra den tunge taske af bøger, hun har givet sig selv? Hun opfandt Robert Galbraith.

Det er hende, der skriver bogen, hun bruger bare et andet navn, og på den måde prøver læserne ikke trække det gamle over i det nye. Hvis Robert Lawrence Stine skrev en romantisk YA, ville de fleste nok heller ikke tænke på en række Gåsehudsbøger, for navnet, selvom det er det samme, er stadig for langt fra.



Så lad være med at være bange for at blive typecastet som forfatter. Det er faktisk bare en ære, for det betyder at folk synes du er så god inden for din genre!
Udnyt i stedet dette, og bliv samtidig ven med dine initialer.


Og så skal man grundlæggende lade være med at være så bange for at ens første bog ikke er den rigtige, og på om det vil have konsekvenser for ens forfatterliv.

Skriv, nyd det, og når du bliver udgivet så vær sindssyg lykkelig og glad, og husk på at den eneste, der bestemmer hvad din næste bog handler om: Det er dig.



God skrivelyst
Bjarke