mandag den 1. august 2011

Research – hvordan bærer man sig lige ad?

Hvad gør man når man som forfatter gerne vil skrive om noget man faktisk ikke ved noget om? ”Finder på!” hører jeg enkelte råbe, men det er jo ikke alt man lige kan finde på. Ikke uden at miste troværdigheden i hvert fald. Men hvad gør man så?


Definer hvad du vil
Det første man kan gøre er at definere hvad det er man egentlig gerne vil vide.
For eksempel kan det være lærerigt at undersøge gammeldags torturmetoder, men er man interesseret i henrettelsesmetoder ved det franske hof i en bestemt periode, så nytter det jo ikke noget. Til sidst når man sikkert til sit svar, og man lærer da også en masse imens, men man bruger også en masse tid på ikke at skrive.

Derfor: Definer hvad dit spørgsmål er, for så har du lettere ved at finde et præcist svar.


Youtube/google it
Når du har defineret hvad det er du gerne vil vide, så er det på tide at gå i gang med at finde information. Her er google et godt sted at starte. Youtube er også ganske udmærket at prøve, da der nogle gange er dokumentarprogrammer eller lignende omkring lige ens emne. Men google er jo så svært, man får så mange hits og de er sjældent præcise. Det er her researcherens anden evne kommer ind i billedet: Udvælgelse!

Google skriver gerne et uddrag af den tekst de har fundet din søgning i, og kan du ikke hurtigt genkende noget du skal bruge i det, så lad være med at spilde tid på den side. Sådan kan man ret hurtigt bladre igennem flere google-sider med links. Er der stadig ingen hits man kan bruge, så kan det være en fordel at sætte sit søgeord eller søgesætning i citationstegn (gåseøjne), da det sørger for at google kun søger på sider hvor den præcise formulering findes.

Opdager man at google også finder en masse sider med et lignende ord, så kan man bruge minustegn (-) til at definere hvilke ord der ikke skal findes. Lad os sige du gerne vil lære mere om havdyret marsvin, og derfor ikke gider læse dig igennem tusind sider omkring kæledyret. Så kan du skrive:

marsvin –kæledyr

i dit søgefelt, og så sorterer google sider hvor der samtidig står kæledyr væk for dig. Smart ikke?


Brug din bibliotekar
Bibliotekarer er ikke, på trods af vedvarende rygter, kedelige mennesker, der kun interesserer sig for gamle danske digtere. De er faktisk en slags superseje vidensvogtere, der så let som ingenting kan finde det du har brug for. I hvert fald hvis det er skrevet bøger, artikler eller på nogen anden måde findes noget litteratur på området. Derudover er de hyggelige at snakke med, og bliver din bog engang udgivet så er det ofte bibliotekarer, der skal vurdere om bibliotekerne gider købe din bog (og det er ligesom halvdelen af salget), så dem skal man holde sig gode venner med!
Spørg eksperten
Kan bibliotekaren til gengæld ikke hjælpe dig, så er der kun en ting at gøre. Du må opstøve en ekspert, og det kan være rigtigt svært. For det første skal man finde en der ved noget om emnet. Fx ved politiarbejde, skal man finde en der kender til politiet og dets arbejde – en politibetjent ville være en god ide at spørge. Men hvordan kontakter man lige sådan en? Man kan vel ikke bare så godt møde op på sin lokale politistation og spørge om de har tid til et interview?
Jo, hvorfor ikke? Eksperter plejer at være ret venlige når man interesserer sig for deres område. (Husk på at 112  ikke er nummeret til politiet. 112 er kun til nødstilfælde - og ens bog er sjældent et nødstilfælde).
Selvfølgelig kan det godt ske de ikke har tid til at snakke med dig lige den dag, men så kan I måske aftale et møde en anden gang? Bare sørg for at vide hvad du vil spørge om. Det virker professionelt, og det er ikke altid at en sludder for en sladder kan være lige det man søger som forfatter.


Er der hverken eksperter eller litteratur?
Sker det utænkelige, så er der ikke andet tilbage end at finde på. Eller jo, der er en ting, men det kræver at man husker rigtigt godt. For noget tid siden blev jeg spurgt hvordan man finder viden om hvad der står i en CIA-personprofil. Et godt spørgsmål, man ikke lige kan finde svar på, da dette ofte er hemmeligt.

Men hvorfor er denne information vigtig for forfatteren? Fordi man skriver en krimi selvfølgelig. Okay, men hvor har forfatteren så en ide om CIA-profiler og lignende? Sikkert fra en agentbog eller film. Okay, det giver egentlig meget fint mening.
Kan man så vælge at bruge spændingslitteraturen som kilde? Ja, hvorfor ikke? Du har ikke kunnet finde informationerne andre steder end i fiktionen, og det betyder vel at dine læsere heller ikke ville kunne finde informationen andre steder end i fiktionen – så hvem skulle sige dig imod? I stedet vil det virke logisk at din CIA-profil ser sådan ud, for sådan ser den jo også ud i Bourne-filmene, og så giver det da mening.


Så research altid så meget du kan. Lykkes det ikke, så spørg dig selv hvorfor, og prøv i stedet at finde ud af hvad din tanke opstod af. Du ville jo aldrig tro at CIA havde profiler over hemmelige agenter, hvis du aldrig var stødt på information om at de havde netop hemmelige agenter og profiler på disse, vel?


God skrivelyst
Bjarke

Ingen kommentarer: