mandag den 29. oktober 2012

Skriveplan eller friskrivning?



Det er ikke svært at se hvis man kikker lidt rundt på Skrivekrampe – jeg elsker planer! skriveplaner, kapiteloversigter, struktur, struktur, struktur!

Den indstilling har jeg mødt nogle forfattere der har lidt svært ved at forholde sig til – det ødelægger jo magien, historien er fortalt så! Enkelte gange hører jeg endda folk, der måske ville have godt af lidt struktur, sige at de hellere vil have skriveblokering end at planlægge deres historier, og det burde jeg forstå – jeg kunne jo heller aldrig drømme om at friskrive!

Derfor gav jeg mig selv en udfordring for noget tid siden, nemlig at prøve friskrivning af. Så uden nogen plan eller ide om hvor historien var på vej hen satte jeg mig for lidt over en måned siden til tastaturet og begyndte at skrive på en roman. Reglerne var simple:

·         Får jeg lyst til at skrive en scene skriver jeg den, også selvom jeg ikke ved hvor den passer ind
·         Jeg må godt skrive mine tanker og ideer ned, men jeg må ikke lave en egentlig plan. (jeg må dog godt kort forinden skrivning lave en hurtig oversigt over kapitlets delpunkter i stikordsform)

Og så var det ellers bare at komme i gang med skrivningen.



kort om historien ...
Det viste sig hurtigt at blive en historie i dark fantasy-genren (og her mener jeg fantasy med horror-elementer, IKKE paranormal romance som nogle af en eller anden grund kalder dark fantasy).
Målgruppen er umiddelbart unge, nok den klassiske fra 12 år-målgruppe, men alt det er egentlig ikke vigtigt, det her handler nemlig om hvad jeg lærte på denne dannelsesrejse udi skrivemetoder.



Min oplevelse
Ind til videre har det faktisk været en ganske god oplevelse. Her skal det siges at jeg for mange år siden faktisk også skrev friskrivning, men aldrig kunne færdiggøre andet end noveller, hvor plottet var lidt flyvsk. Jeg har en del halvfærdige romaner fra den tid, historier jeg opgav på grund af tabt overblik og nye ideer – alt sammen ting struktur senere har hjulpet mig med at overkomme.

Men tilbage til nutiden: Det har faktisk været ret sjovt at skrive uden at vide hvor man præcis er på vej hen. Jeg har skrevet 50 sider pt, og selvfølgelig er der dukket et større plot frem, men stadig uden at jeg ved præcis hvordan og hvorledes det hænger sammen – en både frustrerende og spændende oplevelse, som mange friskrivere sikkert kan nikke genkendende til, man får lov til at opleve historien som den langsomt udfolder sig.


Sjov skrivning, lavere produktion
En interessant oplevelse har været at jeg hver gang jeg har sat mig for at skrive har følt mig inspireret og i humør til at skrive lige netop det jeg skulle skrive – desværre har det også betydet at jeg har skrevet færre sider end jeg normalt ville, simpelthen fordi jeg har skullet udtænke nye ting as I go along: Det er let i starten, men bliver gradvist sværere efterhånden som der kommer mere kød på historien man skal forholde sig til.

En detalje er at på trods af at den overordnede produktion har været lavere sidemæssigt, så har de skrivegange jeg har haft resulteret i en større mængde tekst end normalt! jeg har bare haft færre skriveseancer på grund af afhængighed af inspiration.


Større kærlighed til personerne, mindre til plottet
Det her er faktisk noget der kom bag på mig. Normalt elsker jeg at kæle for plottet, få alle elementerne til at passe sammen og alt det der. Til gengæld kommer jeg så også til at betragte mine karakterer som elementer i netop plottet, og mindre som personer – dermed ikke sagt at jeg laver flade karakterer, jeg forholder mig bare anderledes til dem, du ved, ligesom hvis du har et normalt barn – så kan du elske knægten, eller se ham som noget der bare skal have gode karakterer; jeg er normalt  nr. 2 når det gælder fiktive børn.

Det er jeg ikke denne gang. Jeg elsker min hovedperson, elsker bipersonerne, snakker om dem som var de gamle venner, hvilket er en underlig oplevelse. Underlig, men også rar, umiddelbart håber jeg at det senere i processen vil få mig til lettere at kunne redigere plottet hvis nødvendig – simpelthen fordi jeg ikke har investeret så meget kærlighed i det.


Så hvad er bedst? Struktur eller friskrivning?
Jeg hælder stadig til struktur, men kan sagtens se det fede ved friskrivning. Jeg har før sagt at det er meget individuelt hvordan man skriver, og det står jeg fast ved.

Friskrivning er fantastisk til at få et tæt forhold til sin hovedperson, til at generere gode ideer og komme ind i historien, og jeg tror bestemt det kan være en god måde at komme ind i en historie på – men  samtidig kan jeg også mærke, nu med 50 sider skrevet, at jeg snart bliver nødt til at få mere kontrol over historien, få retning på den så jeg ikke falder i friskrivernes fælde nr. 1: At elske sine karakterer så meget at man aldrig stopper historien.

Så ja, det har været fedt at prøve friskrivningen, og jeg kan se logikken i at skrive sådan som en måde at generere ideer og få gang i historien, men vil på ingen måde bytte strukturens overblik for friskrivningens legen med historien. Skal jeg afslutte med en vigtig kliche-agtig kommentar, så må det være at en god forfatter selv vælger hvad der passer ham eller hende, men de bedste forfattere kan bruge begge metoder til at få det meste ud af deres historier.

Jeg håber denne gennemgang af min oplevelse har inspireret dig til at prøve noget nyt, om det så er struktur eller friskrivning – eller noget helt tredje. Jeg har i hvert fald fået en masse ud af mit lille forsøg.

Uh, og husk at NaNoWriMo starter på torsdag!

God skrivelyst
Bjarke

4 kommentarer:

Morten Brunbjerg sagde ...

Jeg har ofte brugt begge dele i samme projekt. Jeg skriver mere eller mindre frit ud fra en grundide. Derefter ser jeg på resultatet og strømliner det, strukturerer det, fjerner det der ikke giver mening og forstærker de gode ting.

Skriv første udkast med hjertet og andet udkast med hjernen.

Anonym sagde ...

Måske skulle man prøve struktur... Der er jo ingen der siger at det behøver at blive en 300 siders roman, så en 5 siders novelle kunne vel gøre det?

Natasja Kamile sagde ...

Jeg er enig med Morten. Jeg lader tit bare inspirationen flyde, skriver, skriver og skriver, hvorefter jeg redigerer og er noget mere struktureret. Dog vil jeg sige, at jeg altid har en grundstruktur, jeg går ud fra, når jeg starter et nyt projekt.
Men Morten siger det: "Skriv første udkast med hjertet og andet udkast med hjernen."

Anonym sagde ...

hej

Jeg er meget tilhænger af struktur.. men friskrivning lyder frit.

Jeg skriver på en fantasy roman og synes det ville være svært hvis jeg ikke kunne lave planer og kapitel opdelinger med stikord osv.