Så blev den endelig færdig, romanen (eller digt- eller novellesamlingen),
den er skrevet, blevet betalæst, korrekturlæst og er nu klar til at et forlag
skal føle sig så heldig at sidde med den i hænderne. Men hvordan får man den
egentlig der hen?
Manuskriptet
Det første man skal gøre er at printe manuskriptet. Nogle forlag er så
cutting edge at de lader en sende pr mail, men det er et fåtal i forhold til
hvor mange forlag vi har i Danmark.
Nå ja, vi trykker bare print, og så er den del overstået – hov, hov.
vent! Er du sikker på det? kik lige en ekstra gang på dit dokument, ser det
ordentligt ud? er det letlæseligt? Er der plads til at forlaget kan skrive
notater i siden, så de lettere kan huske hvorfor dit manuskript er godt?
Forlag har forskellige præferencer til hvordan et manuskript skal sættes
op, og det er altid en god ide at se på deres hjemmeside om de har nogle
specielle krav. Har de ikke det, så gælder regel nummer 1, altid: Læsbarhed er
det vigtigste. Og lad være med at gå amok med farver og skriftstørrelser – du er
forfatter, ikke typograf!
Og prøv ikke at være smart ved at få dine sider til at se gamle ud i et
fantasy-manuskript og den slags – det tager ikke kun fokus væk fra historien,
men kunne også sagtens give ideen om at du prøver at få noget der måske ikke er
særligt godt til at se bedre ud, hvilket jo ikke er sandt!
Til de af jer, der er ligesom mig og bare gerne vil have serveret nogle
retningslinjer, så er min standard-opsætning i øjeblikket:
Times new roman punkt 12
1,5 linjeafstand
3 cm margin hele vejen rundt (så der er plads til noter)
overskrifter Times new roman punkt 14 fed.
Følgebrevet
Så, så er manus printet, så mangler vi kun én ting før vi er parat til at
sende romanen ud i den store verden, nemlig følgebrevet.
Følgebrevet er et lille brev man sender med sit manuskript for at
forlaget skal have en lille ide om hvad det er de har i hænderne. "Er det
en roman, en billedbog eller en digtsamling? Hvem er forfatteren, hvad vil han
os?"
Der er mange måder at skrive et følgebrev på, og ingen forkerte – omend nogle
stadig er bedre end andre. Jeg arbejder gerne ud fra en metode jeg lærte et
helt andet sted, nemlig til et jobansøgnings-kursus.
Jobansøgninger skal kun være en hurtig præsentation af hvad det er du vil
og kan, det vigtigste er nemlig CV'et. Når det gælder følgebreve gælder
nogenlunde samme regel, nemlig at det er manuskriptet der er det vigtigste, og
det bedste er ofte at lade manuskriptet mere eller mindre tale for sig selv.
Men hvad skal man så skrive? Lad os tale lidt om det. Præcis som med
jobansøgninger foretrækker jeg følgebreve, der ikke er meget mere end imellem
15-25 linjer, og slet ikke mere end en side! De skal ikke læse om din historie
og hvorfor du elsker den, de skal læse din historie og elske den. Less is more.
Jeg starter altid mine følgebreve med en titel – den kan være catchy
eller den kan være generisk: Her er mit
manuskript.
Derefter indleder jeg ofte med standardlinjen: Her har I mit manuskript "TITEL", som er en GENRE, for
MÅLGRUPPE.
Nu er det kedelige altså overstået, forlagene ved det vigtigste om hvad
du har sendt dem, og evt. hvilken redaktør de skal give det til. Nu begynder
det sjove.
Jeg har tidligere skrevet om at pitche sine ideer, og det er NU du skal
bruge det. Følgebrevet er alle tiders sted at pitche din ide på omkring tre
sætninger, så redaktøren får en ide om hvad han skal til at læse, og får blod
på tanden.
Når det er lykkedes at lave det perfekte pitch, eller bare en god en, så
har du frit spil til ganske kort at fortælle lidt om ideen – hvorfor skrev du
historien, har du gjort dig nogle tanker? Hold det dog kort, og har du ingen
overvejelser, så lad være med at skrive noget, så brug i stedet tiden på sidste
punkt, nemlig:
5 linjers kort beskrivelse af dig, men kun relevante informationer – drop
detaljer som at du har en hund og elsker at gå i byen – medmindre det virkelig
giver din roman noget at vide den slags. Skriv i stedet hvor lang tid du har
skrevet, om du har taget kurser i skrivning eller lignende, om du er del af et
forfatternetværk og om du har tidligere udgivelser – detaljer der kan få dem
til at tage dig seriøst som forfatter.
Det var det, sådan kan et følgebrev se ud. Nu har vi et manuskript og et
følgebrev, så er det bare at sende det hele til et forlag og vente. Start
hellere på et nyt skriveprojekt imens, man kan vente ganske længe hvis man bare
sidder ved postkassen.
God skrivelyst
Bjarke
