Jeg er en af
den slags forfattere, der nogle gange når jeg skriver hører musik. Specielt når
jeg skriver til unge, da det hjælper mig ind i tankegangen. Skal jeg være helt
ærlig hører jeg Avril Lavigne og Taylor Swift.
Hvorfor lige
de to? Fordi jeg, da jeg var ung, tilbragte pænt meget tid sammen med Avrils
første album, og det derfor hjælper mig at høre det i dag for at komme tilbage
til mine tanker dengang. Taylor Swift synes jeg bare er godt musik, og det er
to forskellige typer musik, hvilket kan give meget forskellige typer tekst.
Grundlæggende
vil jeg mene at der findes tre forskellige slags musik man som forfatter lytter
til når man skriver. der findes sikkert også en fjerde forfattertype, der bare
hører musik uden at bruge det aktivt i sin skrivning, men han er ikke vigtig
lige nu.
Den første
type musik er hovedpersonens musik.
Hovedpersonens musik
Med
hovedpersonen mener jeg gerne at man finder det musik, som hovedpersonen enten
ville høre, eller som minder en om hovedpersonen og får én ind i hans/hendes
tanker. Her har jeg bl.a. brugt Avril Lavigne, da hendes første album er det
jeg umiddelbart forbinder med da jeg selv var ung.
Her er det
ypperste råd at prøve at huske på hvilken musik du kunne lide på bestemte
tidspunkter af dit liv, for når du er gammel og skal tænke på skattefradrag og
afbetaling på vaskemaskiner, så vil du elske en hurtig smutvej tilbage til den
frie ungdom, specielt hvis du skriver ungdomslitteratur.
Så ja, skam
dig aldrig over som mig at have hørt Avril Lavigne, eller Britney Spears eller
noget andet, brug det i stedet aktivt til at få alle minderne frem om det du
skal skrive.
Slog du op
med en kæreste mens de spillede en bestemt sang i radioen – nu ved du hvad du
skal gøre for at skrive den hårdeste slå op-scene nogensinde.
Denne type
musik kan være god at bruge hvis du har problemer med at finde din hovedpersons
stemme. Samtidig kan det i nogle tilfælde fungere som en kickstarter, fordi din
hjerne begynder at forbinde musikken med at skulle skrive i lige netop den
stemme.
Historiens musik
Her tænker
jeg på musik du kan forestille dig blive spillet i baggrunden mens du ser din
scene for dig, lidt ligesom på film.
Der kan både
være tale om numre der bliver spillet til en fest i din historie, eller det kan
være reel baggrundsmusik, som bare skal sætte tonen an. Jeg kan meget godt lide
denne type musik også, da det gør at man nogen gange kan få noget af den
følelse, der ligger i sangen, med i sin tekst.
Skal jeg
nævne en cd jeg tit har brugt sådan vil jeg sige soundtracket til Freddy vs Jason-filmen, den cd har inspireret pænt mange horror-noveller.
Denne type
musik kan være godt at bruge hvis du har en scene, der driller. Find det musik
du forbinder med scenen, og hør den – se hvor det fører dig hen i skrivningen.
Stemningsmusik
Den sidste
type musik man kan gøre aktiv brug af som forfatter, er det jeg kalder
stemningsmusik. Her nytter det ikke med pop- og rocknumre. Nej, her skal du
have fat i reel baggrundsmusik.
Da jeg gik i
gymnasiet fandt jeg en dag en cd med instrumental-musikken fra Dracula-filmen
med Gary Oldman. Ingen sang, og kun stemningsmusik med navne som "into the
night", "London at nighttime" og lignende. Den cd blev min
første oplevelse med at bruge stemningsmusik i min skrivning.
Nu om dage
har jeg samlet et lille bibliotek af melodier fra diverse spil og film, bl.a.
er min foretrukne afspilningsliste når jeg skal skrive fantasy fra computer-rollespillet
Baldurs Gate – seriøst, der er musik til scener lige fra middelalderlige
storbyer til skove og bjerge, nat og dag.
Så har du
brug for bare at kunne lukke øjnene og forestille dig scenen, så er
stemningsmusik rigtigt godt. Der findes mange opsamlinger af netop
instrumental-musik fra film og spil, så find bare en, der virker som samme tone
som det du skriver, og kom i gang!
Det var lige
mine tanker om det med at bruge musik når man skriver, det er selvfølgelig
forskelligt hvad der virker for en, men jeg kan helt klart anbefale at man
prøver sig frem.
God
skrivelyst
Bjarke
