For hvad
lærer vi egentlig på den skole? Nu har jeg gået der i snart et år, hvad har jeg
fået ud af det? Jeg har løbende fortalt om det, men her har I også lige tre
håndgribelige råd, der virkelig fik mig til at tænke over mine egne tekster.
Slet tillægsord
Det er for
mit vedkommende et af de vigtigste råd jeg har fået. Jeg elsker ikke tillægsord,
jeg har været afhængig af dem. Jeg har siddet under skrivningen og bare måttet
bruge dem.
Og det er
ikke umiddelbart forkert, et tillægsord kan være godt i ny og næ, kan virkelig
give scenen noget. Men for mange tillægsord får altså teksten til at virke som
et overproppet maleri.
Jeg fandt i
hvert fald ud af at jeg meget bedre kunne lide mine tekster når de var lidt
renere for farvede tillægsord. Jeg lod lidt mere arbejde være op til læseren,
og jeg kunne lide det.
Det hele
kulminerede i en skriveøvelse lige før jul, hvor vi alle fik en individuel
opgave, og min opgave bl.a. var at skrive en tekst uden brug af tillægsord (Jeg
skulle også skrive sandheden frem til børn, og lave en tekst, der gjorde ondt
på mig selv uden for mange faldeballader).
Så det var
det første af de tre råd: Overvej lige om der er brug for alle de tillægsord
anyway.
Slet 20%
Hvad f...
Endnu et råd om at slette?! Sletter jeg så meget hele tiden er der jo snart
ikke mere tekst tilbage!
Det er et
råd der egentlig opstod ved at vi var et par stykker på holdet, der ikke kunne
finde ud af at overholde længdekravene på opgaverne. Hvordan blev den slags
straffet? Jo, hele holdet fik udleveret teksten, og så var det ellers bare med
at skære hinandens tekster til.
Og det blev
bedre tekster af det. Helt klart, kun i et tilfælde følte jeg at det ikke
nødvendigvis hjalp teksten, men ellers! (Og nej, det var ikke min egen tekst,
den havde virkelig brug for at blive skåret til).
Grunden til
at jeg nævner det her, er at det faktisk er en af de ting jeg hører forfattere
klage over – man kan jo ikke skære fra, det er umuligt!
Uden at lyde
arrogant eller noget – ikke at jeg er bange for at lyde arrogant, det her er
bare ikke ment sådan – men når et hold på 12 forfattere kan sidde og blive
enige om at det rent faktisk virker, så er der altså noget om snakken.
Så næste
gang du redigerer en tekst, så prøv at lege en lille leg hvor du fjerner
sætningerne en efter en, og se om teksten ikke stadig giver mening – for så er
sætningen overflødig.
Hav forventninger til det du laver
Den giver
lidt sig selv, for man har da selvfølgelig forventninger til det man laver. Har
man ikke? Det ved jeg ikke, jeg kan huske at jeg da har arbejdet på et par
tekster i tidens løb med udgangspunktet: "Det er jo en god historie."
– og bevares, det var det – men hvad ville den? Hvad er dens argument i et
uoverskueligt marked af gode historier?
Nej, det
handler om at finde ud af hvad man vil, og hvad man ikke vil. Det handler om at
have en forventning til det man skriver, at vide hvad læseren skal bruge det
til.
Og det handler om ikke at tænke at det nok går, nej, gør dit bedste med teksten. Hav tårnhøje forventninger til det du skriver og lad hvert afsnit være genialt eller bedre.
Så næste
gang du har en historie du gerne vil skrive, så overvej om andre har skrevet den
før dig – er den ikke skrevet før, så overvej hvordan dine læsere første gang
skal stifte bekendtskab med historien. Er den skrevet før, så overvej hvordan
din skiller sig ud, og hvordan denne forandring vil tiltale dine læsere.
Vær bevidst,
og hav forventninger til at din tekst skal andet end bare at underholde. Det er
også godt at kunne, men når du ikke længere, så er du bare lige som alle de
andre.
Så lav nogle
forventninger til dine historier, skriv og skær 20% fra – og skær i
tillægsordene først. Det er tre af de hurtige råd jeg specielt har taget til
mig på skolen – men der er jo også en masse andet, det kan du høre om en anden
gang.
God
skrivelyst
Bjarke
