Når du læser det her er jeg lige vendt hjem
fra skriveferie i Spanien. Lækkert, hva? Jeg håber ikke I har frosset for meget
herhjemme, hehe.
Ej, det har været pissefedt. Jeg rejste sammen
med forfatterkollega Nicole Boyle Rødtnes, der ligesom mig også havde en masse
ting der skulle skrives færdig. Og mens vi sad der i solen, og holdt en
velfortjent pause gik det op for mig hvor fantastiske sådan nogle skriveferier
er.
Selvfølgelig er det ikke lutter lagkage det
hele, og der er da også nogle ting man skal overveje. Så står du og overvejer
selv at stikke af, så overvej lige de her ting:
Hvor meget skrivning regner du med?
Øh, meget? Selvfølgelig, men derfor kan det
stadig være en god ting lige at overveje. Er det bare friskrivning, eller har
du en roman du gerne vil være færdig med? En godt planlagt skriveferie kan være
lige det en roman har brug for, for at blive færdig - men det kan også være
alle tiders måde at få en masse nye noveller, eller få tiden til at starte på
en ny roman som man så kan arbejde videre på hjemme. Er man ambitiøs nok kan
man også bare sige at man vil skrive en hel roman på ferien.
Så gør det lige klart overfor dig selv hvorfor
du tager afsted, for så bliver det også lettere at melde ud overfor dem du rejser
med hvad de kan forvente.
Hvem rejser du med?
Tager du på ferie bare dig selv, så er der
ikke så meget at tage stilling til her, men er du også et socialt væsen tager
du nok afsted med flere. Hvem er det? Er det forfatterkollegaer? Er det
kæreste, familie eller venner? Hvem man rejser med er vigtigt at overveje når
man gerne vil på skriveferie.
Rejser man med familie eller venner, der måske
ikke lige deler din interesse for skrivning, så kan det meget hurtigt blive
kedeligt for dem hvis du melder klart ud at du burer dig inde foran pc'en hele
ferien. Samtidig kan du også blive rigtigt sur over hele tiden at miste
skrivetid på at se et stort jerntårn i Paris.
Kan familien dog underholde sig selv er der
ikke noget problem, og så kan I måske aftale et break om dagen hvor I laver
normale ferieting. Det hele handler om at vide hvad man går ind til på forhånd,
så man kan planlægge sig udenom konflikterne.
Rejser du med forfatterkollegaer skal man også
passe på, for forfattere er rigtigt gode til at skrive når de er alene, men når
de er sammen er det altså bare besnærende dejligt at tale om sine historier med
ligesindede i stedet for at få dem ned på papiret. Det er som sådan også fint,
bøger kan blive bedre af at blive
snakket om - men aftal så lige igen hvornår I skriver, og hvornår I snakker?
Evt. kan man snakke under madlavning og mad,
men har skrivetid i intervaller hvor der skal være HELT stille?
Skal det bare være skrivning, eller skal der
ske andre ting?
Det spørgsmål ligger lidt i forlængelse af de
to andre spørgsmål, netop på grund af at det handler om kompromis. Er det en
hardcore skriveferie, eller er det en ferie med skrivning?
Skal det være all-inclusive hvor man bare kan
gå ned på hotellets restaurant og æde når man har lyst, og ikke skal tænke på
madlavning?
Skal madlavning og indkøb planlægges så alle
mister lige meget skrivetid, eller skal man gøre det sammen, hvordan planlægges
det? Det samme gælder btw opvask, den skal jo også tages.
Hvad med inspirationsture? Og skal det så være
gåture i naturen eller byen, eller skal det være hardcore oplevelses-seen hvor
man finder et museum eller lignende som man går på?
Det virker som ret simple spørgsmål, og det er
jo bare at stille dem - men tro mig, du vil være så glad for at have stillet
dem før rejsen, end at skulle tackle konflikten under rejsen.
Før rejsen er det at tage højde for din
forfatterkarriere, under rejsen er det at det hele ikke kan handle om din dumme
hobby - kan du se forskellen?
Så hvis du skal på skriveferie må du have en
god tur, og ellers må du have god skrivelyst
Bjarke
