Jeg kan komme i tanke om
tre grundlæggende ting, der skal være på plads før man kaster sig ud I at
skrive sange for børn:
1.
Man skal
kende nogle børn.
2.
Man skal have
fornemmelse for rytme og klang – dvs. være musikalsk på en eller anden måde.
3.
Man skal
respektere børn som selvstændige væsner.
Derefter handler det om
at bruge sine øjne og ører. Man får historier forærende når man holder øje med
hvad børnene gør, og hører hvad de siger. Og forholder sig til, at børn oplever
verden anderledes end man gjorde, da man selv var barn.
Jeg har skrevet sange til
børn siden 2001. Det startede med filmen om Prop og Berta. Jeg var så heldig at
kende dem, der lavede musikken til filmen. Jeg tror ikke Bent Solhof, der har
lavet historierne om den lille tykke mand og hans ko Berta, helt kunne se,
hvorfor der skulle laves nye sange, når han allerede havde lavet nogle der
virkede.
Men jeg oplevede at det
gjorde en væsentlig forskel. Da jeg selv havde små børn på det tidspunkt, var
det tydeligt, at verden forandrer sig hele tiden, børn forandrer sig, og det
skal de ting, der skrives for børn, forholde sig til.
Da komponisten Jakob
Høgsbro senere fik til opgave at lave seks nye korsange for børn, og ringede og
spurgte om jeg sammen med Martin Gerup (min mand, musiker, tekstforfatter)
ville skrive tekster til sangene, sagde jeg selvfølgelig ja!
Jeg foreslog Jakob, at
sangene skulle handle om TRO, og der blev ret stille i den anden ende af røret,
mens Jakob overvejede om han havde indledt samarbejde med en nyreligiøs
fanatiker. Men sammen lavede vi korhæftet “Tro, håb og lakridskonfekt”, med
bl.a sangen “Englen og farfar”, som stadig trækker tårer. Og samarbejdet er
fortsat siden.
Man kan godt skrive om
tro i sange for børn. Og om død. Børn kan godt kapere eksistentielle
overvejelser. Børn forstår godt lyrik. Og det er også okay at skrive en sang,
der hedder “Min fars nye kæreste”, selvom korlederen ikke lige er dér endnu,
hvor hun synes det er okay at hendes egen exmand har fundet en anden.
Der er formentlig lige så
mange måder at gøre det på, som der er mennesker der skriver. Men jeg gør cirka
sådan her:
Først finder jeg et eller andet sted at starte. Det
er ligesom at have en knage, som alt det man finder på forholder sig til og kan
hænge på. Et tema, et ord, en ide.
Sangen øverst i dette
indlæg udspringer for eksempel af en ide om at skrive noget om demokrati.
Så skriver jeg bare
derudaf uden at standse, gerne det samme ord flere gange, bare skrive, skrive:
“Demokrati, milimeterdemokrati, være med til at
bestemme, blive hørt, få svar, mindretal, afmagt, magt, oprør, bz, punk, så er
de også selv ude om det, hvorfor er det altid de voksne der har ret...”
… indtil jeg ikke kan
komme i tanke om mere.
Så begynder jeg at
gruppere. Finder ud af om der er oplagte rim. Finder en rytme i linierne, så de
bliver rytmisk ens fra vers til vers. Vælger særligt sjove eller
betydningsfulde ord som kan bruges i bro eller omkvæd. En masse gode ideer
ryger ud, andre kommer til. Det er et puslespil, der først på plads, når
teksten har været frem og tilbage mellem min medtekstforfatter og komponisten
indtil flere gange – vi bruger i øvrigt Googledrev, så vi alle tre kan se og
rette i det samme dokument, og slipper for at sende vedhæftede filer.
Når komponisten har sendt
en melodi bliver teksten strammet op, så der ikke er ord der får tryk på
forkerte stavelser, og det er også her man kan se om teksten overhovedet
fortæller en historie der holder, og om vi kan stå inde for det udsagn der er
kommet frem.
Nogle gange starter
komponisten processen – sender en ide til en melodi, som teksten kan vokse fra,
men oftest – I vores samarbejde, er det teksten der tilbyder en historie, som
melodien kan forholde sig til.
Under alle omstændigheder
er det GODT at være nødt til at samarbejde med andre. Det kræver at man skærper
sine egne ideer, samtidig med at de udvides og bliver større af det de andre
tilfører. Man kan kun selv tænke så langt ens egen fantasi rækker. Ofte bliver
man glædeligt overrasket, når andre puffer ideerne nye steder hen.
Ideen om demokrati blev
til seks sange i vores nyeste korhæfte “Prøv at sig pyt!”.
Her kan sangen “Lav noget
LARM” høres, i den version der ligger på en øve-cd, som følger med korhæftet: http://www.youtube.com/watch?v=xBrzRan5aLc
I kan finde flere
udgivelser på min egen blog http://dorteschou.blogspot.dk/ under fanen “udgivelser” og på på
forlaget Dansk Sang’s hjemmeside.
Det bedste er, når en hel
masse børn synger de sange vi har lavet. Det er stort!
Til slut et vers fra den
sang, der kom til at hedde “De-de-de demokrati”:
“Det er
snyd at bar’ fordi vi er de mindste
syn’s
mor og far de skal bestemme alt
er det
fordi vi er de små de kalder os et mindretal?
vi
tænker tanker som vi selv har valgt!”
