Du ved
hvordan historien starter, du ved egentlig også hvordan den skal ende, men
hvordan kommer man fra A til B? For nogle er rejsen fra start til slut super
let, og giver sig selv. For andre kan det være uhyggeligt svær at finde på, og
det gør der derfor også svært at skrive en lang roman hvor historien får den
plads den fortjener. Hvordan løser man det problem? Jo, man "sætter flæsk
på".
Det første
man skal gøre når man står i den situation er at finde ud af hvad historiens konflikt er. Konflikten er det punkt historien fungerer omkring, og derfor er
du allerede nået et kæmpe stykke ved bare på en eller to linjer at formulere
hvad den er.
Spørg teksten og find dine historier
Når man så
har fundet konflikten, så sætter man sig med slutningen og starten og begynder
at skiller det ad. Man skal simpelthen kikke på slutningen og finde ud af hvor
mange ting der har forandret sig i ens historie: Er der en skurk vi ikke kendte til i starten? Har hovedpersonen
fået en kæreste? Eller et magisk våben? Alle de elementer der har forandret sig
fra starten skriver du ned på en liste, og når du har dem alle sammen så går
næste trin af udflæskningen i gang.
Næste trin
er nemlig at alle de elementer vi fandt i slutningen nu skal have deres egne
scener. Her kan man enten vælge at skrive scenerne på en lang liste i word,
eller skrive dem på små post-its (og føle sig som en gal forfattertype),
pointen er at man får en masse scener. Fx skal vi have en scene hvor ham der
skurken bliver præsenteret, en scene hvor kæresten bliver præsenteret,
eventuelt flere scener hvor vi hører om hvordan de snakkede sammen først, og en
scene hvor han finder det hemmelige våben han bruger til at dræbe skurken med i
slutningen.
Men hov! Her
kommer næste trin så ind i billedet. Man finder jo ikke bare tilfældigt et
hemmeligt våben (eller jo, nogen gør, men oftest
gør man ikke!) Derfor skal vi nu til at
dele den scene op i mindre scener – nemlig en scene hvor han hører at skurken
kan bekæmpes med et hemmeligt våben, en række scener hvor han finder ud af hvor
våbnet er og så videre. Hemmeligheden er simpelthen at stille spørgsmål til
sine scener hele tiden – hvordan kan min hovedperson være havnet her, hvad skal
han have lavet først – og så finde på scener til det.
Men slutningen har ikke forandret noget?
Er der ikke
noget der har forandret sig fra start til slut så er det jo lidt svært at lave
den her øvelse – og så alligevel ikke, for det første trin handlede jo om at
finde ud af hvad historiens konflikt var. Sker der intet imellem starten og
slutningen skal du altså kikke på din konflikt og overveje om den er fornuftig
– er det egentlig en rigtig konflikt? Og er det egentlig en god slutning du har
fået skrevet hvis der ikke er sket noget med hovedpersonerne i løbet af
historien?
Fint, vi
sletter den originale slutning og giver os i kast med en ny. Vi ved at der skal
laves en masse scener imellem start og slutning, så vi kan lige så godt gå all
in, og finde på så mange ting som muligt i slutningen (man kan også altid ændre
på det senere, hvis det ikke giver mening når man har udflæsket historien).
Så snart du
så har skrevet en ny slutning (hvor du har husket konflikten), så kan du bare
gå i gang med at spørge teksten efter scener, og gentage de første mange trin. Bliv
ved med dette indtil du føler du har nok scener. Dette er meget en smagssag, og
også afhængig af hvor lang en bog man vil have.
plot-puslespil
Nu sidder vi
så med en masse scener som alle sammen fører hovedpersonen fra start til slut,
hvad så?
Ja, nu
begynder det sjove, for nu skal de til at sættes sammen i rigtig rækkefølge.
Hvis man har skrevet scenerne på post-its kan man med rette rydde hele
spisebordet og begynde at sætte dem op på en række. Evt. kan du finde et stort
stykke papir og male en berettermodel derpå, for at have en ledetråd til
hvordan historiens spænding kommer til at blive når du er færdig.
Med
berettermodellen foran dig begynder du så nu at se på dine scener en for en, og
finder ud af hvor de giver bedst mening i historien og i forhold til hinanden.
Skurken og hans mission kan det fx være en god ide at beskrive i historiens
præsentation/uddybning, og sådan skal man bare blive ved. Hvor vil scenerne
passe godt ind i forhold til hinanden og historien?
Her kan det
ske at du opdager at der stadig mangler nogle scener, som du ikke lige havde
opdaget da du skilte slutningen ad – det er også helt fint, find en post-it
mere og skriv den på – dem kan vi kalde uddybende scener, der skal være med til
at lime de plot-baserede scener vi fandt tidligere sammen.
Sådan, nu
skulle man gerne ende ud med en oversigt, der scene for scene får dig fra start
til slut i romanen.
Virker den
her metode meget teknisk, og er du bange for at du slet ikke kan planlægge så
meget, så kan du også sagtens nøjes med de første trin: at finde ud af hvilke
ting, der har forandret sig fra start til slut, og så bare have en tjek-liste
med historie-elementer, der skal nås inden sidste scene.
God
skrivelyst
Bjarke
