Der findes en masse skriveprogrammer, der efter sigende skulle hjælpe, inspirere eller udfordre dig som forfatter – men er de gode? Og skal man bruge dem for at blive en god forfatter?
Svaret på det sidste vil altid være nej, der fandtes gode forfattere før computeren, så de er på ingen måde nødvendige for at blive en god forfatter. Men er de så gode? Jeg har set på et par stykker.
Write or Die (Udfordrings-program)
Det sjoveste program jeg faldt over hedder Write or Die. Programmet kan både købes eller bruges i en lite-version, hvilket stadig er ganske underholdende!
Programmet giver dig en udfordring (som du selv kan være med til at justere): Skriv X antal ord på X antal minutter – og holder du for lange pauser mellem tastninger så begynder programmet at larme.
Problemet er her at hvis du har lyden fra, så sker der intet, og sidder du derhjemme er det måske ikke så pinligt med lidt irriterende larm. Sidder du til gengæld på en cafe eller et andet offentligt sted – så ønsker du ikke at blive opdaget, og så handler det bare om at skrive!
Der findes også andre versioner af programmet, bl.a. kan det, hvis du holder for lange pauser, begynde at slette i din tekst – en god grund til at fortsætte med at skrive!Programmet findes HER!
Scrivener (Planlægningsværktøj)
Scrivener dukker altid op når man snakker skriveprogrammer. Det er et kæmpe program, der både lader dig planlægge din roman, indeksere dine inspirationskilder og dit research, og holder styr på dine omskrivninger.
Sådan som jeg ser det, så er programmet mere egnet til historier i Game of Thrones’ størrelsesorden end til hvis du skriver fx letlæsning eller kortere enkeltstående bøger.
Man kan hurtigt blive fanget i planlægningsfælden, hvor man ender med at lave en masse om det man skriver, og faktisk ikke få skrevet noget PÅ det. Er dette et problem man har, så vil jeg IKKE anbefale programmet, da det jo i sidste ende handler om at få skrevet.
Kan du til gengæld styre dette, og har brug for hjælp til at holde styr på dine mange personer og steder, så kan jeg varmt anbefale programmet. Det er lidt svært at sætte sig ind i – synes jeg, men jeg elsker også ringbind og løsark – men når det først giver mening, så er det faktisk let nok at bruge.
Programmet skal downloades for at bruges, og koster imellem 245-275 kr. Der er dog en 30 dages free-trial periode, hvis man som mig gerne lige vil stifte bekendtskab med det, inden man køber.Programmet findes HER!
Inspirations-generatorer
Inspirationsgeneratorer fungerer gerne på den måde at de opstiller nogle benspænd for dig, som du så kan lade dig inspirere af, og skrive ud fra.
Der findes hjemmesider med dette, fx writingexercises.co.uk, men i disse moderne tider findes der også Apps til ens telefon, så du altid kan have inspirationen lige ved hånden.
To apps jeg er blevet glad for er ARC Apps’ Character Generator og Plot Generator (udviklet til android, men findes vist også til apple).
Character generatoren er god til at finde nogle interessante baggrunde til ens karakterer på, men her skal man være god til at vælge og vrage, da karakteren den foreslår gerne i sin helhed er lidt underligt sammensat. Vælg det du kan lide, og smid resten væk.
Plot-generatoren er til gengæld helt fantastisk. Den er designet sådan at den kan give et fuldt oplæg til en novelle eller roman bare ved at komme med en række benspænd som forfatteren så skal kæde sammen. De par gange jeg har brugt den, har jeg hurtigt kunne se en historie for mig – og så er det bare mit job at se om jeg kan gøre den original og til min egen historie.
Programmerne kan selvfølgelig ikke erstatte din egen fantasi, men de kan være meget gode til inspiration når den mangler.
Bruger du nogle skriveprogrammer? Hvilke og hvordan bruger du dem?
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 11. maj 2015
mandag den 4. maj 2015
Bibliotekspengenes tid
Det er omkring nu at bibliotekspengene bliver udbetalt til de heldige forfattere, der har nok sider stående rundt omkring på de danske biblioteker. Derfor er facebook og lignende steder i øjeblikket overrendt med glædesudbrud og lykke – men kan det være anderledes, når ens ”løn” kun bliver udbetalt den ene gang om året?
Bibliotekspenge – eller biblioteksafgiften – er penge givet af staten til at støtte dansk litteraturs tilgængelighed. Det er skabt for at betale danske forfattere for at deres bøger er til rådighed på bibliotekerne. Hvordan fungerer det så?
Jo, der er en pulje, et fast beløb om året, der går til bibliotekspengene. Derefter finder man så ud af hvor mange forfattere der skal have, og fordeler så pengene. Der er dog her en regel for at du kan få del i kagen: Kravet for hvor mange penge du skal have optjent før de bliver udbetalt er i år på 2.101 kr.
Okay, men hvor mange penge har du så krav på? Det kommer an på hvad du skriver. Der findes her tre kategorier: Voksenlitteratur, børnelitteratur og lyrik. Så vidt jeg ved menes der her voksenlyrik, da jeg tænker at rim og remse-bøger til børn desværre stadig går ind under børnelitteratur.
Du får penge ud fra hvor mange sider du har stående, dvs. 1 side = point – hvor mange er afhængigt af genren. Fx får lyrik 6 point, mens en billedbog er 3 point pr. side. Jo flere bidragsydere der er til bogen, jo færre point får man altså.
En billedbog er fx et samarbejde mellem forfatter og tegner, derfor får begge 1½ point pr. side – også selvom teksten er skrevet på vers.
Allerede nu kan man se at det ikke er noget man bliver rig af. Ikke før man har en god sjat bøger ude i verden i hvert fald. Gudskelov har forfattere også andre indtægtskilder – bogsalg, foredrag osv, men når man engang har fået en masse bøger ud, så bliver biblioteksafgiften faktisk en påvirkende faktor til hvornår du kan begynde at leve af forfatterdrømmen.
Men i starten er den mest af alt bare en bonus – og en god en af slagsen! Mit forslag vil være at man bruger den på noget der fremmer ens forfatterkarriere, eller dækker udgifter derfra – merchandise, kontor-ting, hjemmeside eller hvad ved jeg. Gør man det har man nemlig måske ikke en indtægt man kan leve ad, men en forfatterkarriere, der i det mindste betaler sig selv hjem – og det er faktisk også noget at prale af!
Får du bibliotekspenge i år?
God skrivelyst
Bjarke
Bibliotekspenge – eller biblioteksafgiften – er penge givet af staten til at støtte dansk litteraturs tilgængelighed. Det er skabt for at betale danske forfattere for at deres bøger er til rådighed på bibliotekerne. Hvordan fungerer det så?
Jo, der er en pulje, et fast beløb om året, der går til bibliotekspengene. Derefter finder man så ud af hvor mange forfattere der skal have, og fordeler så pengene. Der er dog her en regel for at du kan få del i kagen: Kravet for hvor mange penge du skal have optjent før de bliver udbetalt er i år på 2.101 kr.
Okay, men hvor mange penge har du så krav på? Det kommer an på hvad du skriver. Der findes her tre kategorier: Voksenlitteratur, børnelitteratur og lyrik. Så vidt jeg ved menes der her voksenlyrik, da jeg tænker at rim og remse-bøger til børn desværre stadig går ind under børnelitteratur.
Du får penge ud fra hvor mange sider du har stående, dvs. 1 side = point – hvor mange er afhængigt af genren. Fx får lyrik 6 point, mens en billedbog er 3 point pr. side. Jo flere bidragsydere der er til bogen, jo færre point får man altså.
En billedbog er fx et samarbejde mellem forfatter og tegner, derfor får begge 1½ point pr. side – også selvom teksten er skrevet på vers.
Allerede nu kan man se at det ikke er noget man bliver rig af. Ikke før man har en god sjat bøger ude i verden i hvert fald. Gudskelov har forfattere også andre indtægtskilder – bogsalg, foredrag osv, men når man engang har fået en masse bøger ud, så bliver biblioteksafgiften faktisk en påvirkende faktor til hvornår du kan begynde at leve af forfatterdrømmen.
Men i starten er den mest af alt bare en bonus – og en god en af slagsen! Mit forslag vil være at man bruger den på noget der fremmer ens forfatterkarriere, eller dækker udgifter derfra – merchandise, kontor-ting, hjemmeside eller hvad ved jeg. Gør man det har man nemlig måske ikke en indtægt man kan leve ad, men en forfatterkarriere, der i det mindste betaler sig selv hjem – og det er faktisk også noget at prale af!
Får du bibliotekspenge i år?
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 27. april 2015
Hvordan et romanprojekt starter (Sådan cirka ...)
Det er mere eller mindre umuligt at sige hvordan et romanprojekt egentlig starter, det vil jeg bare skynde mig at sige inden jeg får nogle kommentarer med, at sådan startede lige deres projekt ikke lige og hvad ved jeg. Man kan ikke definere inspiration.
Når det så er sagt, så kan man altid prøve, og det har jeg gjort. Et romanprojekt starter gerne ved at et af disse tre fænomener sker:
#1: ”Wow, det her er en interessant karakter. Ham/hende vil jeg skrive om.”
Du har opdigtet en virkelig fed karakter, og tænker: han er sgu da herresej, eller måske har hun en hemmelighed du bare bliver nødt til at finde ud af? Der er i hvert fald noget interessant ved personen du gerne vil fortælle og måske opklare. Problemet er bare: Du har kun personen, intet andet.
Folk der spiller rollespil kender dette fænomen, da finessen som rollespiller gerne ligger i at lave interessante karakterer, der bliver smidt ud på Spilmesterens eventyr.
#2: ”Fedt miljø, det vil jeg skrive om.”
Andet punkt er i en anden grøft. Wow, hvor er trainsurfer-livet bare fascinerende! Hvad får folk til at hoppe på tog? Hvordan tænker man i det miljø? Alle de spørgsmål vil man gerne finde svar på, og man vil gerne give læseren den samme fascination som man også selv har over dette miljø.
Det er vigtigt at forstå at miljø ikke kun er begrænset af lokation, det kan lige så vel være en gruppe personer, som fx korsridderne – hvordan var det at være korsridder, eller hvordan er det at være trainsurfer som nævnt ovenfor. Miljø er lige så meget et sted, som det er de mennesker, der er på stedet.
Det er gerne journalist-nørder og folk der elsker at rejse, der falder for miljøet før historien. Man er ude og rejse eller måske ser man bare en dokumentar om et land, og bum, det bliver man nødt til at skrive om.
#3: ”Øj, et sjovt plot-element. Det kunne da være interessant at skrive om.”
Den sidste gruppe er dem, der finder på det helt store plot, eller i hvert fald dele af det, før de finder på noget andet. Kunne det ikke være sjovt hvis et fantasykongerige blev forrådt indefra, og så var det op til … nogen at gøre noget, men så kunne kongen osv.
Folk der starter her er gerne plot-nørder (hvilket vel egentlig giver sig selv?). Det kan også let være krimi-forfattere, da den genre i sin grundform har en større afhængighed af plottet.
Hvordan kommer man så videre?
Find papir og blyant frem, for der er én elegant måde at komme videre på: Brainstorm! Afhængig af hvilket af de tre fænomener du er udsat for, er der forskellige retninger du skal overveje i din brainstorm.
Står man med #1 så handler det om at finde konflikten for din karakter. Hvad er det for en stor problemstilling du vil udsætte hovedpersonen for, og hvordan skal det ende? For at finde den ultimative konflikt er det vigtigt at du ser på din hovedperson og overvejer hvordan du kan konfrontere ham eller hende med sin modsætning – det er nemlig modsætningerne, der får hovedpersonerne ud på dybt vand.
#2 er lidt mere tricky, for her skal du faktisk både have nogle karakterer og et plot. Start med de simple spørgsmål her: Hvordan er livet i det miljø, og hvordan påvirker det hovedpersonerne? Er der nogen der skiller sig ud?
Er der et plot eller to der springer frem når du begynder at komme nærmere nogle hovedpersoner? Miljøer har gerne sine egne arketypiske historier, og vil man beskrive netop det miljø er de historier ganske fine at tage fat på. I min bog City Surfer gjorde jeg det samme, og tog fat på en gruppe trainsurfere, der ville lave et stunt, der endnu ikke var prøvet. Så hvad er dit miljøs arketypiske historier?
Er det til gengæld #3 er det vigtigere for dig at finde en hovedperson og nogle bipersoner. Hvad er det for et plot du har skabt, og hvilken karakter ville stå i modsætning til det. Har du et ondt kongedømme, der bliver styret af en mægtig troldmand – hvorfor så ikke lave ung hovedperson, der arbejder på en gård og tilfældigvis får et sværd af en eneboer fra det omkringliggende land – jup, det er Star Wars, men det tydeliggør bare pointen. Mangler du et vigtigt element i din historie så tag et tættere kik på modsætningerne – modsætninger er modstand, og modstand er drivkraften i din historie.
Det er i hvert fald den metode jeg bruger når jeg skal videreudvikle en roman fra en ide. Der er sikkert mange andre metoder, og ofte giver den slags mest af alt sig selv – et skridt tager det næste – men enkelte gange kan man sidde fast, og der håber jeg at den her metode kan hjælpe lidt.
Hvordan starter dine romanprojekter? Er det et plot-element, en karakter eller miljøet? Er det forskelligt? For mig er det meget karaktererne (Man er jo gammel rollespiller), men det hænder at miljøet også har en indflydelse.
God skrivelyst
Bjarke
Når det så er sagt, så kan man altid prøve, og det har jeg gjort. Et romanprojekt starter gerne ved at et af disse tre fænomener sker:
#1: ”Wow, det her er en interessant karakter. Ham/hende vil jeg skrive om.”
Du har opdigtet en virkelig fed karakter, og tænker: han er sgu da herresej, eller måske har hun en hemmelighed du bare bliver nødt til at finde ud af? Der er i hvert fald noget interessant ved personen du gerne vil fortælle og måske opklare. Problemet er bare: Du har kun personen, intet andet.
Folk der spiller rollespil kender dette fænomen, da finessen som rollespiller gerne ligger i at lave interessante karakterer, der bliver smidt ud på Spilmesterens eventyr.
#2: ”Fedt miljø, det vil jeg skrive om.”
Andet punkt er i en anden grøft. Wow, hvor er trainsurfer-livet bare fascinerende! Hvad får folk til at hoppe på tog? Hvordan tænker man i det miljø? Alle de spørgsmål vil man gerne finde svar på, og man vil gerne give læseren den samme fascination som man også selv har over dette miljø.
Det er vigtigt at forstå at miljø ikke kun er begrænset af lokation, det kan lige så vel være en gruppe personer, som fx korsridderne – hvordan var det at være korsridder, eller hvordan er det at være trainsurfer som nævnt ovenfor. Miljø er lige så meget et sted, som det er de mennesker, der er på stedet.
Det er gerne journalist-nørder og folk der elsker at rejse, der falder for miljøet før historien. Man er ude og rejse eller måske ser man bare en dokumentar om et land, og bum, det bliver man nødt til at skrive om.
#3: ”Øj, et sjovt plot-element. Det kunne da være interessant at skrive om.”
Den sidste gruppe er dem, der finder på det helt store plot, eller i hvert fald dele af det, før de finder på noget andet. Kunne det ikke være sjovt hvis et fantasykongerige blev forrådt indefra, og så var det op til … nogen at gøre noget, men så kunne kongen osv.
Folk der starter her er gerne plot-nørder (hvilket vel egentlig giver sig selv?). Det kan også let være krimi-forfattere, da den genre i sin grundform har en større afhængighed af plottet.
Hvordan kommer man så videre?
Find papir og blyant frem, for der er én elegant måde at komme videre på: Brainstorm! Afhængig af hvilket af de tre fænomener du er udsat for, er der forskellige retninger du skal overveje i din brainstorm.
Står man med #1 så handler det om at finde konflikten for din karakter. Hvad er det for en stor problemstilling du vil udsætte hovedpersonen for, og hvordan skal det ende? For at finde den ultimative konflikt er det vigtigt at du ser på din hovedperson og overvejer hvordan du kan konfrontere ham eller hende med sin modsætning – det er nemlig modsætningerne, der får hovedpersonerne ud på dybt vand.
#2 er lidt mere tricky, for her skal du faktisk både have nogle karakterer og et plot. Start med de simple spørgsmål her: Hvordan er livet i det miljø, og hvordan påvirker det hovedpersonerne? Er der nogen der skiller sig ud?
Er der et plot eller to der springer frem når du begynder at komme nærmere nogle hovedpersoner? Miljøer har gerne sine egne arketypiske historier, og vil man beskrive netop det miljø er de historier ganske fine at tage fat på. I min bog City Surfer gjorde jeg det samme, og tog fat på en gruppe trainsurfere, der ville lave et stunt, der endnu ikke var prøvet. Så hvad er dit miljøs arketypiske historier?
Er det til gengæld #3 er det vigtigere for dig at finde en hovedperson og nogle bipersoner. Hvad er det for et plot du har skabt, og hvilken karakter ville stå i modsætning til det. Har du et ondt kongedømme, der bliver styret af en mægtig troldmand – hvorfor så ikke lave ung hovedperson, der arbejder på en gård og tilfældigvis får et sværd af en eneboer fra det omkringliggende land – jup, det er Star Wars, men det tydeliggør bare pointen. Mangler du et vigtigt element i din historie så tag et tættere kik på modsætningerne – modsætninger er modstand, og modstand er drivkraften i din historie.
Det er i hvert fald den metode jeg bruger når jeg skal videreudvikle en roman fra en ide. Der er sikkert mange andre metoder, og ofte giver den slags mest af alt sig selv – et skridt tager det næste – men enkelte gange kan man sidde fast, og der håber jeg at den her metode kan hjælpe lidt.
Hvordan starter dine romanprojekter? Er det et plot-element, en karakter eller miljøet? Er det forskelligt? For mig er det meget karaktererne (Man er jo gammel rollespiller), men det hænder at miljøet også har en indflydelse.
God skrivelyst
Bjarke
søndag den 19. april 2015
Statens Kunstfond sender mig til Amsterdam
I sidste uge var det forfatternes juleaften. Og hvad mener jeg så med det? Jeg mener at det var i sidste uge at Statens Kunstfond offentliggjorte legater, og i år har rigtigt mange forfattere fået.
Min egen næse er det ikke gået forbi, og jeg har da også fundet rockstar-solbrillerne frem for rigtigt at nyde følelsen.
Rockstar-solbriller er forresten et koncept som ingen forfatter bør snyde sig selv for. Det kræver ikke andet end et sæt solbriller som man tager på når der sker noget super fedt i ens forfatterkarriere. Det er også tilladt at spille luftguitar imens, eller bare danse fjollet, man er jo ikke mindre end en rockstar!
Okay, måske er det lidt pjattet – men som forfatter kan ens liv godt blive fyldt med ensomme dage foran computerskærmen og postkasser, der bugner med afslag – så har man brug for et fjollet ritual i ny og næ.
Men hvad er det så jeg har fået? Jeg har fået en betalt rejse til Holland. Jeg skal til Amsterdam for at lave research til min næste ungdomsbog, en tur jeg glæder mig vildt meget til, lige så meget som jeg glæder mig til at skrive bogen faktisk!
Legatet er givet på baggrund af mit tidligere arbejde (City Surfer) og en synops over den nye bog – en synops, der virkelig var interessant at lave, da jeg havde en masse ideer, men ikke har kunnet lave den praktiske research endnu, og derfor flere gange måtte komme til kort.
Gudskelov var synopsen god nok til at de kunne se ideen med romanen, og gerne ville give mig rejsen – yay!
Det lyder virkelig klamt og plat, men det er faktisk et utroligt dejligt skulderklap at modtage sådan et legat. Der er folk derude der kan se at det man laver er godt – fedt! Det gør de der ensomme computerskærmstimer, og afslagsfyldte postkasser lidt mere overkommelige. Det og så rockstar-solbrillerne, selvfølgelig.
God skrivelyst
Bjarke
Min egen næse er det ikke gået forbi, og jeg har da også fundet rockstar-solbrillerne frem for rigtigt at nyde følelsen.
Rockstar-solbriller er forresten et koncept som ingen forfatter bør snyde sig selv for. Det kræver ikke andet end et sæt solbriller som man tager på når der sker noget super fedt i ens forfatterkarriere. Det er også tilladt at spille luftguitar imens, eller bare danse fjollet, man er jo ikke mindre end en rockstar!
Okay, måske er det lidt pjattet – men som forfatter kan ens liv godt blive fyldt med ensomme dage foran computerskærmen og postkasser, der bugner med afslag – så har man brug for et fjollet ritual i ny og næ.
Men hvad er det så jeg har fået? Jeg har fået en betalt rejse til Holland. Jeg skal til Amsterdam for at lave research til min næste ungdomsbog, en tur jeg glæder mig vildt meget til, lige så meget som jeg glæder mig til at skrive bogen faktisk!
Legatet er givet på baggrund af mit tidligere arbejde (City Surfer) og en synops over den nye bog – en synops, der virkelig var interessant at lave, da jeg havde en masse ideer, men ikke har kunnet lave den praktiske research endnu, og derfor flere gange måtte komme til kort.
Gudskelov var synopsen god nok til at de kunne se ideen med romanen, og gerne ville give mig rejsen – yay!
Det lyder virkelig klamt og plat, men det er faktisk et utroligt dejligt skulderklap at modtage sådan et legat. Der er folk derude der kan se at det man laver er godt – fedt! Det gør de der ensomme computerskærmstimer, og afslagsfyldte postkasser lidt mere overkommelige. Det og så rockstar-solbrillerne, selvfølgelig.
God skrivelyst
Bjarke
søndag den 12. april 2015
Hvornår har du sidst holdt en forfatter-MUS?
De fleste der har haft et fast arbejde ved hvad en MUS er, men ril de af jer, der ikke har været så heldige så står det for MedarbejderUdviklingsSamtale, og er en dialog med ens overordnede om hvordan det går og hvor man er på vej hen.
Som forfatter har man ingen umiddelbar overordnet, men derfor tror jeg stadig godt det kan være en god ide at tale med sig selv om hvordan ens forfatterliv ser ud, og hvordan man gerne vil have at det skal se ud.
Er du tilfreds med det du laver? Hvorfor er du tilfreds? Hvorfor er du ikke tilfreds?
Det er de første tre spørgsmål man skal stille sig selv, og her er det ikke nok bare at sige: Nej, jeg vil have udgivet flere bøger! Prøv i stedet på at gå dybere: Er du tilfreds med det du skriver? Er du tilfreds med din livssituation og din tid til at skrive? Hvad med dit eget engagement, kan det blive bedre?
Husk på at det kun er dig selv du skal være ærlig overfor, så du kan være hudløs ærlig – men hvis der er noget du er utilfreds med, så prøv om du kan finde en løsning: Der er ikke noget værre end at være utilfreds med det man laver!
Og ja, det er svært at finde mere tid til at skrive, det er det altid! Man skal jo stadig have penge på bordet, og bøger er ikke ligefrem en fantastisk indtægtskilde. Men så se på de små forandringer: Kan du overleve på halv tid? Kan du begynde at afsætte en halv time til skrivning? Kan du flygte væk fra familie og venner – fx på en cafe – for at finde lidt tid til at skrive?
Selv den mindste forskel kan have gavnlig effekt, alt handler ikke om at sige sit job op.
Hvor ser du dig forfattermæssigt om 5 år? Hvad kan du gøre for at nå det mål?
De næste to spørgsmål her er lidt sjovere, for nu handler det om fremtiden? Hvor vil man gerne hen med sit forfatterliv? Her er det fuldstændigt legitimt at sige: JEG VIL UDGIVE TUSIND BØGER! Bare husk på andet spørgsmål, og at vi kun taler fem år ude i fremtiden.
Men ønsket om gerne at ville udgive bøger skal selvfølgelig (?) være der. Men hvad ellers? Vil man gerne starte en foredragsvirksomhed? Vil man gerne være skriveunderviser? Hvordan vil man interagere med sine fans? Hvordan med ens facebook eller hjemmeside?
Alle den slags ting skal man tage højde for her, og umiddelbart skal man bare være stor i slaget – det bliver først ubehageligt ved de to næste spørgsmål.
Hvilke ting kan modarbejde det og hvorfor? Kan du gøre noget ved det?
Det er et træls spørgsmål. Nu skal vi til at snakke om hvorfor du ikke når dine mål, eller i hvert fald hvad der kan være en sten i skoen på vejen.
Men hvorfor skal vi egentlig det? Ville det ikke være sjovere bare at stoppe ved det positive? Så går vi jo fra samtalen med glæde og optimisme! Det kan du også sagtens selvom du tager fat på de her to spørgsmål.
Let’s face it, hvis der ikke var nogle forhindringer, så ville alt jo gå legende let, og hvad er så problemet? De er der, og hvis du er bevidst om dem, så kan du også bedre modarbejde dem.
Kan du aldrig skrive en roman færdig? Så gør det til dit mål? Er forlagene dumme? Find ud af hvorfor de ikke gider lege med dig, og beslut dig for om det er noget du vil gøre noget ved, eller hvad. Vil du gerne blive foredragsholder? Hvad vil du snakke om? Hvor vil du snakke om det? Har du et tema i dine romaner, der kunne være interessant at bruge som emne til disse foredrag?
Og hvorfor skulle nogen gide hyre dig? Ja, hvorfor skulle de det? Hvad er det lige netop du kan tilbyde som gør dig speciel? Hvis du er klar over det, så kan du også modbevise dem der tvivler – og så er du allerede nået længere end da du bare gerne ville en masse ting.
Så det kan være grimt, men skån ikke dig selv for de to sidste spørgsmål – det er dem der måske kan hjælpe dig til at få det andet til at lykkes!
Har jeg glemt nogle spørgsmål? Skriv endelig hvis du har andre, for i bund og grund skal vi jo alle hjælpe hinanden med det vi gerne vil: Blive bedre forfattere
God skrivelyst
Bjarke
Som forfatter har man ingen umiddelbar overordnet, men derfor tror jeg stadig godt det kan være en god ide at tale med sig selv om hvordan ens forfatterliv ser ud, og hvordan man gerne vil have at det skal se ud.
Er du tilfreds med det du laver? Hvorfor er du tilfreds? Hvorfor er du ikke tilfreds?
Det er de første tre spørgsmål man skal stille sig selv, og her er det ikke nok bare at sige: Nej, jeg vil have udgivet flere bøger! Prøv i stedet på at gå dybere: Er du tilfreds med det du skriver? Er du tilfreds med din livssituation og din tid til at skrive? Hvad med dit eget engagement, kan det blive bedre?
Husk på at det kun er dig selv du skal være ærlig overfor, så du kan være hudløs ærlig – men hvis der er noget du er utilfreds med, så prøv om du kan finde en løsning: Der er ikke noget værre end at være utilfreds med det man laver!
Og ja, det er svært at finde mere tid til at skrive, det er det altid! Man skal jo stadig have penge på bordet, og bøger er ikke ligefrem en fantastisk indtægtskilde. Men så se på de små forandringer: Kan du overleve på halv tid? Kan du begynde at afsætte en halv time til skrivning? Kan du flygte væk fra familie og venner – fx på en cafe – for at finde lidt tid til at skrive?
Selv den mindste forskel kan have gavnlig effekt, alt handler ikke om at sige sit job op.
Hvor ser du dig forfattermæssigt om 5 år? Hvad kan du gøre for at nå det mål?
De næste to spørgsmål her er lidt sjovere, for nu handler det om fremtiden? Hvor vil man gerne hen med sit forfatterliv? Her er det fuldstændigt legitimt at sige: JEG VIL UDGIVE TUSIND BØGER! Bare husk på andet spørgsmål, og at vi kun taler fem år ude i fremtiden.
Men ønsket om gerne at ville udgive bøger skal selvfølgelig (?) være der. Men hvad ellers? Vil man gerne starte en foredragsvirksomhed? Vil man gerne være skriveunderviser? Hvordan vil man interagere med sine fans? Hvordan med ens facebook eller hjemmeside?
Alle den slags ting skal man tage højde for her, og umiddelbart skal man bare være stor i slaget – det bliver først ubehageligt ved de to næste spørgsmål.
Hvilke ting kan modarbejde det og hvorfor? Kan du gøre noget ved det?
Det er et træls spørgsmål. Nu skal vi til at snakke om hvorfor du ikke når dine mål, eller i hvert fald hvad der kan være en sten i skoen på vejen.
Men hvorfor skal vi egentlig det? Ville det ikke være sjovere bare at stoppe ved det positive? Så går vi jo fra samtalen med glæde og optimisme! Det kan du også sagtens selvom du tager fat på de her to spørgsmål.
Let’s face it, hvis der ikke var nogle forhindringer, så ville alt jo gå legende let, og hvad er så problemet? De er der, og hvis du er bevidst om dem, så kan du også bedre modarbejde dem.
Kan du aldrig skrive en roman færdig? Så gør det til dit mål? Er forlagene dumme? Find ud af hvorfor de ikke gider lege med dig, og beslut dig for om det er noget du vil gøre noget ved, eller hvad. Vil du gerne blive foredragsholder? Hvad vil du snakke om? Hvor vil du snakke om det? Har du et tema i dine romaner, der kunne være interessant at bruge som emne til disse foredrag?
Og hvorfor skulle nogen gide hyre dig? Ja, hvorfor skulle de det? Hvad er det lige netop du kan tilbyde som gør dig speciel? Hvis du er klar over det, så kan du også modbevise dem der tvivler – og så er du allerede nået længere end da du bare gerne ville en masse ting.
Så det kan være grimt, men skån ikke dig selv for de to sidste spørgsmål – det er dem der måske kan hjælpe dig til at få det andet til at lykkes!
Har jeg glemt nogle spørgsmål? Skriv endelig hvis du har andre, for i bund og grund skal vi jo alle hjælpe hinanden med det vi gerne vil: Blive bedre forfattere
God skrivelyst
Bjarke
søndag den 5. april 2015
Konkurrence: Kan du skrive en science fiction-roman?
Science Fiction-cirklen – dem, der normalt står bag den årlige samling Lige under overfladen, har lige startet en ny konkurrence, og denne gang er det lidt længere end bare en novelle: De vil have en helt roman!
Hvilken underkategori af Science fiction det er, er underordnet, så er du til alternate history, cyber- eller steampunk, dystopier eller hvad ved jeg, så har du altså en mulighed her.
Præmien til vinderen er 10.000 kr samt en forlagskontrakt og 10 frieksemplarer når den er udkommet.
Deadline for indsendelse er d. 1. maj 2016 og manuskriptet sendes til bog@sciencefiction.dk sammen med en 200 ords synopsis af din historie.
Dit navn må ikke stå andre steder end på titelsiden (dit manuskripts første side hvor titlen også står).
Sidehoved og sidefod skal indeholde henholdsvis titel på romanen og centreret sidetal.
Så har du en science fiction-forfatter i maven er det her altså alle tiders mulighed for at få din roman ud!
Har det interesse kan du læse mere om konkurrencen på Science Fiction Cirklens hjemmeside HER!
God skrivelyst
Bjarke
Hvilken underkategori af Science fiction det er, er underordnet, så er du til alternate history, cyber- eller steampunk, dystopier eller hvad ved jeg, så har du altså en mulighed her.
Præmien til vinderen er 10.000 kr samt en forlagskontrakt og 10 frieksemplarer når den er udkommet.
Hvad er reglerne?
- Romanen skal være skrevet på dansk.
- Den må ikke have været udgivet før i elektronisk eller trykt form.
- Romanen skal være til voksne!
- Tekstmæssigt skal der være mellem 400.000 og 700.000 enheder inkl. Mellemrum, hvilket svarer til 200-350 sider i deres opsætning.)
- Forfatteren skal være fyldt 18 år for at måtte deltage.
Deadline for indsendelse er d. 1. maj 2016 og manuskriptet sendes til bog@sciencefiction.dk sammen med en 200 ords synopsis af din historie.
Dit navn må ikke stå andre steder end på titelsiden (dit manuskripts første side hvor titlen også står).
Sidehoved og sidefod skal indeholde henholdsvis titel på romanen og centreret sidetal.
Så har du en science fiction-forfatter i maven er det her altså alle tiders mulighed for at få din roman ud!
Har det interesse kan du læse mere om konkurrencen på Science Fiction Cirklens hjemmeside HER!
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 30. marts 2015
Skrivekrampe på Instagram?
Først og fremmest: God påske!
Kort sagt, hvad kunne DU godt tænke dig at se, hvis du skulle besøge skrivekrampes Instagram-profil?
Jeg skal være helt vildt ærlig, lige nu består den af tre billeder. Alle tre indeholdende Lego-figurer af enten mig eller min rollespilskarakter Kublai. Jeg vil gerne mere end det – og jeg skal som også nok komme på det (jeg har haft profilen i tre dage, come on), men lige nu vil jeg bare gerne høre om I tænker at noget er oplagt for lige netop Skrivekrampe at opdatere med?
Hvis du vil besøge min profil hedder den bare Skrivekrampe ( https://instagram.com/skrivekrampe )
God skrivelyst
Jeg bruger påsken til at indhente alt det forsømte, redigeringer, skrivning – og nåh ja, noget så smart som at sætte sig ind i hvordan de sociale medier lige pludselig har rykket sig mens jeg var gammelmandsforskrækket!
Hvordan kan en forfatter bruge de her ”nye” sociale medier? Jeg har sat nye i situationstegn fordi jeg godt ved at jeg har været sløv til at komme i gang – men nu er det sket, jeg vil prøve at indhente den moderne verden: først og fremmest ved at være kommet på instagram.
Hvis du ikke ved det – og tillykke, den sten du har gemt dig under er tydeligvis større end min – så er instagram en billeddelings-app/hjemmeside hvor man kan dele sine hverdagsmotiver. Der er alt fra mad til ja, hvad end der er i den modsatte ende af skalaen.
Godt, her er mit spørgsmål til dig: Hvordan så du helst at en forfatter brugte sin instagram-profil?
- Skulle det være billeder fra forfatterlivet?
- Skulle det være dele fra en selvstændig historie kun lavet til instagram-mediet?
Jeg skal være helt vildt ærlig, lige nu består den af tre billeder. Alle tre indeholdende Lego-figurer af enten mig eller min rollespilskarakter Kublai. Jeg vil gerne mere end det – og jeg skal som også nok komme på det (jeg har haft profilen i tre dage, come on), men lige nu vil jeg bare gerne høre om I tænker at noget er oplagt for lige netop Skrivekrampe at opdatere med?
Hvis du vil besøge min profil hedder den bare Skrivekrampe ( https://instagram.com/skrivekrampe )
Samtidig vil jeg opfordre til at tjekke Line Kyed-Knudsens profil HER
Eller Forfatterspire-kollega Sandra Schwartz’ profil HER
Eller Sarah Engells HER
Bare lige så du har nogle bud på hvordan en forfatterprofil pt ser ud.
Bjarke
Abonner på:
Opslag (Atom)