Jeg bruger påsken til at indhente alt det forsømte, redigeringer, skrivning – og nåh ja, noget så smart som at sætte sig ind i hvordan de sociale medier lige pludselig har rykket sig mens jeg var gammelmandsforskrækket!
Hvordan kan en forfatter bruge de her ”nye” sociale medier? Jeg har sat nye i situationstegn fordi jeg godt ved at jeg har været sløv til at komme i gang – men nu er det sket, jeg vil prøve at indhente den moderne verden: først og fremmest ved at være kommet på instagram.
Hvis du ikke ved det – og tillykke, den sten du har gemt dig under er tydeligvis større end min – så er instagram en billeddelings-app/hjemmeside hvor man kan dele sine hverdagsmotiver. Der er alt fra mad til ja, hvad end der er i den modsatte ende af skalaen.
Godt, her er mit spørgsmål til dig: Hvordan så du helst at en forfatter brugte sin instagram-profil?
- Skulle det være billeder fra forfatterlivet?
- Skulle det være dele fra en selvstændig historie kun lavet til instagram-mediet?
Jeg skal være helt vildt ærlig, lige nu består den af tre billeder. Alle tre indeholdende Lego-figurer af enten mig eller min rollespilskarakter Kublai. Jeg vil gerne mere end det – og jeg skal som også nok komme på det (jeg har haft profilen i tre dage, come on), men lige nu vil jeg bare gerne høre om I tænker at noget er oplagt for lige netop Skrivekrampe at opdatere med?
Hvis du vil besøge min profil hedder den bare Skrivekrampe ( https://instagram.com/skrivekrampe )
Samtidig vil jeg opfordre til at tjekke Line Kyed-Knudsens profil HER
Eller Forfatterspire-kollega Sandra Schwartz’ profil HER
Eller Sarah Engells HER
Bare lige så du har nogle bud på hvordan en forfatterprofil pt ser ud.
Bjarke