mandag den 25. maj 2015

Hvorfor jeg ikke bryder mig om udtrykket "skriveblokering"

Jeg har tit når jeg blev spurgt om skriveblokeringer sagt, at jeg ikke tror på dem. Selvfølgelig er det en meget bombastisk udtalelse - der findes skriveblokeringer, jeg har også engang haft en. Men at kalde det en skriveblokering har et stort problem med sig: Det er et idylliserende udtryk, skriveblokeringer er et lod i det skrivende liv, en skrækkelig sygdom, der ikke findes nogen kur for - Åh, jeg er den lidende forfatter, der er skriveblokeret.

Ja, det er sindssygt hårdt at have det sådan, men ser du på dig selv på den måde, hvordan skal du så nogensinde komme ud af blokeringen?
For der er veje ud, det handler bare om ikke at se på det som en skrækkelig lidelse, men som et resultat af en problemstilling du ikke har fået løst. Umiddelbart kan jeg se tre store problemstillinger, og dem vil jeg gennemgå herunder - men kender du flere, der ikke falder ind under de tre, så skriv det endelig! Skriveblokeringerne skal bekæmpes!


Jeg har for meget at se til

Det er hårdt at være forfatter - Det er ikke et almindeligt arbejde, og faktisk må de fleste forfattere have et almindeligt arbejde ved siden af for at kunne brødføde sig selv som forfatter.
Samtidig har man gerne familie og venner, der vil se en - og det skal der også være tid til. Og der skal laves mad, og ...


Listen er lang og det kan virke helt overvældende at finde tiden til at skrive. Måske man så bare skal vente til en ferie med at gå i gang, eller lige til efter et eller andet ...  Der er undskyldninger nok, og man kan altid opbygge drømmen om "den store skriveferie", men sandheden er, at opbygger du ikke en skriverutine i din hverdag, så får du også svært ved at få noget ud af skriveferierne.

Men skal man så bare opgive? Når nu tiden ikke er til det. Nej. Man skal i stedet holde op med at betragte tid som noget man ikke har indflydelse på, for det har man: Du bestemmer helt selv hvordan du vil bruge de 24 timer du har til rådighed på et døgn.

Og her kommer en af mine evige kæpheste i spil: Forfattere får ikke tid til de at skrive, de tager sig tid til at skrive. Hvis du gerne vil være forfatter, så må du gøre det til en rutine i dit liv. Kik i din kalender, find en time om dagen du kan skrive i og få så skrevet i den time. Om det så er i pendlertiden til og fra arbejde, eller på en cafe lige inden du henter børnene - I don't care, bare du får skrevet.

Lær at sige nej, ryd op i dine arbejdsopgaver! Har du for mange ting om ørerne så skal du måske droppe nogen af dem. Overlader dit job ikke tid til at skrive - har du overvejet et andet job? Ja, det sagde jeg: For det er dér du skal overveje om du er forfatter eller hvad end du nu arbejder med også. Find et job der giver dig tid og overskud til at skrive, eller opgiv skrivningen - længere er den ikke.

Jeg har to timers tvungen cafe-tid hver tirsdag på grund af et tidshul imellem to af mine jobs. Jeg vil ALDRIG bytte den tid for noget, for det er forbløffende hvor meget skrivning jeg når der, og så kan jeg slappe af med familien når dagen så er omme. Hver onsdag står jeg en time tidligere op, det er en sen dag på hverdagsjobbet, men jeg kan arbejde med god samvittighed for jeg har skrevet fra morgenstunden af. Se sådan på det, så skal tiden til skrivning nok dukke op.


Jeg har intet at fortælle

Her begynder det at gøre ondt. Har du intet at fortælle så gør dig selv den tjeneste og spørg hvorfor du gerne vil være forfatter. Er det på grund af at det lyder rart at sige? "Jeg er forfatter". Det kan du have ret i, det lyder virkelig lækkert. Drømmer du om det glamourøse liv? Jeg må skuffet indrømme at den glamourøse del af forfatterlivet er ca. 1% af  det samlede regnskab. Størstedelen er at have en historie du gerne vil fortælle - og så rent faktisk fortælle den!

Så du må ud i verden og finde nogle historier. Meld dig til nogle hobbykurser på aftenskoler, prøv at se dokumentarfilm, bliv klogere på den verden du er en del af - der er tusindvis af historier, du skal bare finde dem.

At finde på noget at fortælle er en af den slags skriveblokeringer, der rent faktisk er ret seriøs. Tid kan man altid ændre på, hvis man er villig til at ændre på sin hverdag. Men har man ikke noget at fortælle, så er det godt nok svært pludselig at ændre det.

Men gør de ting jeg foreslog før, og tænk over hvilke bøger du egentlig savner - hvad handler de om? For så er det måske de historier du skal fortælle? Og det er sgu da egentlig et meget godt udgangspunkt for at have en original ide at arbejde med.


Jeg er ikke god nok

Det er nok ikke mig der skal skrive den her bog. Måske skal jeg vente med den til jeg er lidt bedre. Det er nok ikke en bog man kan skrive før man har fået noget andet ud.

Der er sindssygt mange undskyldninger for hvorfor man ikke skal skrive lige netop den historie man egentlig gerne vil skrive - for man er jo bare ikke god nok.
Måske får man rent faktisk skrevet, men trykker delete i stedet for gem hver gang, fordi det da helt sikkert er noget jammerligt lort. Og det er der problemet ligger.

Dette var den type skriveblokering jeg selv havde. Ideerne hobede sig op, tiden har jeg altid været god til at planlægge mig ud af - men jeg havde fået nogle slag over næsen, og jeg fortjente dem sikkert også. Jeg var nemlig ikke god nok.

Det er fair nok. Man kan ikke altid starte ud som fantastisk. Men gider man heller ikke øve sig, så bliver det heller ikke bedre. Så lad være med at slå dig selv i hovedet med at du ikke er god nok, bliv det i stedet. Er du elendig til fodbold bliver du ikke bedre af at lade være. Du bliver bedre af at spille og udfordre dig selv.

Og de der ideer, der er bedre at gemme - hvis du har lyst til at skrive på dem nu, så gør det. Det er øvelse - og måske er lige netop den ide god nok! Og det kan jo være du presser dig selv det yderligere for at gøre den god, fordi du har de tanker om den.


Skriv den ide du brænder for, pres dig selv for at blive bedre, og lær af dine fejl. Og lad betalæserne om at vurdere hvorvidt du er god nok, det kan man aldrig selv gøre.


God skrivelyst
Bjarke

Ingen kommentarer: